Bilag 2 - Generelt om administration og udlejningen af almene boliger

gamle.dagsordener.frederikshavn.dk

Bilag 2 - Generelt om administration og udlejningen af almene boliger

Bilag 2 - Generelt om administration og udlejningen af almene boliger Ejeren af almene boliger, herunder almene ældreboliger, træffer de beslutninger, som er nævnt i § 6 i driftsbekendtgørelsen. Som ejer af almene ældreboliger må kommunen som udgangspunkt tage stilling til forretningsførelsen (administration) af ældreboligerne. Hvis forvaltningen skal forestå administrationen, må der træffes politisk beslutning om delegation af beføjelser og rammerne herfor. Det er muligt at ansætte (eventuelt efter en konkurrence) en forretningsfører. Grundlaget for administrationen skal være, at reglerne for budgetter og regnskaber for almene afdelinger i drift finder anvendelse. Regnskabsaflæggelsen sker efter de regler, som fastsættes af kommunen, se § 76, stk. 1, i driftsbekendtgørelsen. Budgettet og regnskabet er en del af kommunens eget budget og regnskab. Det anbefales af Socialministeriet, at de skemaer, som finder anvendelse i almene boligorganisationer, også anvendes i kommunalt ejede almene ældreboliger (Jf. de i driftsbekendtgørelsen optrykte skemaer). Kommunen kan således som ejer af almene ældreboliger vælge enten at administrere boligerne selv eller ansætte en administrator. Der opkræves et administrationshonorar for administrationen af boliger. Når kommunen vælger at administrere boligerne selv, kan kommunen opkræve et administrationshonorar (efter § 28, stk. 3, i driftsbekendtgørelsen). Hvis administrationen varetages af ekstern administrator, kan der opkræves administrationshonorar efter § 28, stk. 1 og stk. 2. 2.1 Valg af vedligeholdelsesordning Kommunen vælger efter kap. 2 i bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger mv. (nr. 640 af 15.6.2006), mellem de forskellige vedligeholdelsesordninger. Udlejningen sker således, at lejerne betaler for den indvendige vedligeholdelse (A ordning). Administrator er forpligtiget til at udarbejde et vedligeholdelsesreglement for den enkelte afdeling. Administrator skal ligeledes sørge for, at der foreligger en plan for vedligeholdelsen. 2.3 Sammenlægning af afdelinger Kommunen kan træffe beslutning om sammenlægning af afdelinger med almene ældreboliger. Ved afdelinger forstås det antal boliger, som var omfattet af det konkrete tilsagn enten efter ældreboligloven eller almenboligloven. Det er uden betydning for den offentlige støtte, om der foretages en sammenlægning af afdelinger. Sammenlægninger af afdelinger kan derimod have stor betydning for administrationen af afdelingerne. Der skal kun efter en sammenlægning indkaldes til et årligt møde, og der skal som udgangspunkt kun udarbejdes et budget og regnskab til præsentation for beboerne. Når kommunale almene ældreboliger sammenlægges, finder bestemmelsen i driftsbekendtgørelsens § 25 ikke anvendelse. Når der sker en sådan sammenlægning, må det anbefales, at det undersøges, om balanceprincippet skal opretholdes for den samlede afdeling, og om eventuelle huslejeforskelle kan udlignes over højst 10 år. Der kan foretages en huslejeudligning, således at huslejen i kommunens 1


ældreboliger bliver stort ens (pr. kvadratmeter), hvis dette ønskes, og kommunen bestemmer tidsforløbet for denne. Når huslejefordelingen godkendes af kommunen som myndighed, sker det ved kommunalt ejede almene ældreboliger på grundlag af et oplæg fra kommunen. Huslejefordelingen for de enkelte boliger er disses indbyrdes brugsværdi (lovtekst: værdi). Det praktiske udgangspunkt vil ofte være en basisleje pr. lejemål med et kvadratmetertillæg. Ændringer i den indbyrdes lejefordeling fastsættes af kommunen og får virkning for alle lejemål (nuværende som kommende) for fremtiden. For almene ældreboliger, der ejes af en kommune, kan der ikke opkræves ejendomsskat, så længe kommunen ejer boligerne. Dette skyldes, at boligerne udlejes til balanceleje og uden et afkast til udlejer. Når dette er tilfældet, kan der ikke efter ejendomsskattelovens § 7 opkræves ejendomsskat, men udelukkende dækningsafgift. Denne afgift udgør typisk ca. halvdelen af det beløb, som kunne være opkrævet som ejendomsskat, men det kræver en kommunal beslutning herom. Beløbet tilfalder i sin helhed kommunen. Dette betyder, at kommunen som ejer har en mulighed for at regulere på lejens størrelse via dette beløb. 2.4 Forretningsorden Det er kommunen, der som ejer af de almene ældreboliger tager stilling til indholdet af en forretningsorden og ændringer heri – se bilag 5. Selvom det ikke direkte følger af driftsbekendtgørelsen § 5, at der må udarbejdes en forretningsorden. Det er også Socialministeriets anbefaling (Jf. afsnit 3 i ”Vejledning om kommunale og amtskommunale almene ældreboliger”). 2.5 Anvisning Anvisningen til ældreboliger sker efter § 54 i almenboligloven til den berettigede personkreds, som er ældre og personer med handicap. Kommunen har som absolut hovedregel anvisningsretten til almene ældreboliger. Efter anvisning udlejes boligerne. Det betyder i praksis, at kommunen fastlægger nogle kriterier, som danner grundlag for anvisningen. Kommunen kan have flere former for kriterier, alt afhængig af, om der eksempelvis er knyttet døgnbemanding til boligerne og om den anviste person i større eller mindre omfang kan klare sig selv. Ved anvisning foretages en konkret vurdering af den enkelte persons behov og forhold. Behovsvurderingen skal omfatte den enkelte persons sociale, fysiske, psykiske og økonomiske forhold. Kommunen kan anvende almene ældreboliger til aflastning, og så fald betaler kommunen lejen herfor. 2


2.5.1 Betaling for anvisning Efter almenboliglovens § 54, stk. 4, betaler kommunen boligafgiften for ledige lejligheder, der stilles til rådighed for kommunen efter almenboligloven, fra det tidspunkt, hvor kommunen får stillet boligen til rådighed, og indtil udlejning finder sted. 2.5.2 Ophør af betaling for anvisning Kommunen kan ikke, når den selv ejer de almene ældreboliger, ophøre med betalingen for tomgang. Skal boliger opretholdes som almene boliger, kan de sælges til en afdeling af almen boligorganisation (efter reglerne i almenboliglovens § 27). Kommunen kan derefter enten indgå en aftale med boligorganisationen om anvisningen eller ommærke boligerne, hvorved betalingsforpligtelsen ophører. Kommunen kan også vurdere, at der ikke længere er behov for de almene boliger, og derefter kan de nedlægges og ejendommen kan sælges. Sker dette, ophører støtten, og kommunen må indfri lånet i ejendommen. Kan ejendommen sælges til restgælden, vil der ikke opstå et tab for kommunen. 3

More magazines by this user
Similar magazines