Download NYIDANMARK 01 09

nyidanmark.dk

Download NYIDANMARK 01 09

nyIdanmark

Integrationsministeriets nyhedsmagasin

01 2009

s.06

serIe: kVotefLygtnInge

s.12

tema: stadIg BehoV for

udenLandsk arBeJdskraft?

s.20

portræt af en ny dansker

1


tema XXXXXX

IndhoLd

06

02

24

FORSIDEFOtO: tINA LYSDAHL HANSEN

08

s. 03 mInIsterIet anBefaLer

Alene sidste år deltog mere end 10.000 unge i landets udsatte

boligområder i street­basket projektet GAM3. Opskriften på

succesen er simpel: Flyt træningen ud til de unge.

s. 06 serIe: det største øJeBLIk

Efter mange år på flugt når Phyu og Zaw fra Burma omsider

frem til Skjern. Her får synet af deres nye lejlighed dem til at

glemme alle trængsler. Anden del af NYIDANMARKs serie om

kvoteflygtninge.

s. 08 samarBeJde skaffer JoB tIL fLygtnInge

Ikke alene Struers egne kvoteflygtninge, men også burmesere

fra mange andre kommuner er kommet i arbejde på det lokale

slagteri. Hemmeligheden er et tæt samarbejde mellem kommunerne.

s. 10 skræddersyr VeJen tIL det første JoB

En målrettet indsats med personligt jobmatch og øvelser i jobsøgning

er en succes for kurset ’Første job i Danmark’. Resultaterne

er markant bedre end for tilsvarende projekter.

s. 12 stadIg BehoV for udenLandsk arBeJdskraft?

Er der stadig behov for udenlandsk arbejdskraft midt i en

finanskrise? Det mener visse brancheforeninger og virksomheder,

som melder om fortsatte problemer med at tiltrække

specialister på både kort og langt sigt.

s. 14 danmark står Ikke øVerst på ønskesedLen

Med indslag i indisk tv og løfte om hurtig sagsbehandling har

Danmark meldt sig ind i den globale kamp om højtuddannet

indisk arbejdskraft. Men Danmark står ikke øverst på de eftertragtede

inderes ønskeseddel.

s. 16 dansk center for IndIsk arBeJdskraft

I efteråret 2008 åbnede et Work in Denmark Center på ambassaden

i New Delhi i Indien.

s. 17 det skaL Være en god opLeVeLse af fLytte tIL danmark

Mange udenlandske medarbejdere rejser hjem igen, fordi de

medfølgende familier har svært ved at falde til. Det forsøger et

nyt projekt at lave om på ved at samle erfaringer på tværs af

kommuner og arbejdspladser.

s. 18 fra fLygtnIngehJæLp tIL aktIVt medBorgerskaB

Det er ti år siden, kommunerne overtog ansvaret for integrations

opgaven. Det skete med vedtagelsen af integrationsloven,

som siden er tilpasset på en række væsentlige områder.

s. 20 portræt af en ny dansker

For ti år siden fik Danmark en integrationslov. På næsten

samme tidspunkt kom Avan Mansurbeg til landet. Siden har

hun lært dansk, taget en læreruddannelse og fået statsborgerskab.

Men vejen dertil har ikke været let.

s. 22 set udefra

Kommunerne har taget positivt mod integrationsopgaven og

meget er nået de seneste ti år. Det mener Erik Fabrin, der er

formand for KL og gæsteskribent i dette nummer.

s. 24 man sætter Ikke prIs på det, man Bare får foræret

Lally Parwana har klare holdninger til nydanske forældres

engage ment i folkeskolen. Dem debatterer hun med Birthe

Rønn Hornbech, der er aktuel med en samtalebog.


nYIDanMaRk sætter i hvert nummer fokus

på et anbefalet projekt fra Integrations­

ministeriets Erfaringsbase.

Erfaringsbasen er en online database, hvor

du kan læse evalueringer og erfaringer

fra integrationsprojekter fra hele landet.

Projekter, der er mærket med ministeriets

logo, anbefales af ministeriet.

find Erfaringsbasen på

www.nyidanmark.dk/erfaringsbasen

10.000 unge tager Ikke feJL

alene sidste år deltog mere end 10.000 unge i landets udsatte bolig områder i street­basket

projektet gaM3. Opskriften på succesen er simpel: flyt træningen ud til de unge.

unge med indvandrerbaggrund gider

ikke engagere sig i idrætsforeninger

eller dyrke sport. Den fordom har

street basket­projektet GAM3 (udtales

game) efterhånden gjort godt og grundigt

til skamme: Alene sidste år valgte mere

end 10.000 unge i udsatte boligområder at

tage imod tilbuddet om udendørs træning i

sommerhalvåret.

”Det skal være nemt at være

med. Når de unge træder ud af

opgangen, kommer de simpelthen

direkte hen til træning. Det

er ikke noget med, at man først

skal gå på nettet og undersøge,

hvordan man melder sig til,” forklarer

direktør Simon Prahm, der

var med til at starte projektet i

2002.

sport nedbryder grænser

Formålet er at give de unge

selvtillid og tro på, at de kan udrette noget

– også uden for banen. Og her har basket

vist sig at være et effektivt redskab. For det

handler om at turde sætte sig et mål og gå

efter det. Og på basketbanen er det nemt at

måle ens fremgang. På den måde finder de

unge hurtigt ud af, at jo mere tid og arbejde,

man lægger i det, jo bedre bliver man. Des­

uden er street basket ikke bare en sport,

men en livsstil.

”Street kulturen har noget ekstra. Den

kan give de unge et identitetsmæssigt ståsted,

som mange har brug for,” vurderer

Simon Prahm.

Og resultaterne taler deres eget tydelige

sprog. Ikke alene i form af de mange unge,

der bruger tilbuddet. Men også i form af

sPORtEn HaR Et unIkt POtEntIaLE

tIL at BRIngE MEnnEskER saMMEn

Og skaBE Et POsItIVt fæLLEsskaB,

HVOR gLæDEn kan få LOV tIL at RåDE

­ LIgE MEgEt OM DEt HEDDER LIBanOn,

HELLERuP ELLER VOLLsMOsE

Simon Prahm, direktør

mindre hærværk i de boligområder, træningen

foregår i. Og ikke mindst: Unge, der

tidligere gik en stor bue uden om boligområderne,

tør nu færdes der efter at have

lært områderne at kende gennem GAM3.

Det forklarer direktøren.

”Sport kan nedbryde grænser. Både de

usynlige grænser i byrummet og fordomme

MInIstERIEt anBEfaLER fORDI …

FOtO: KARIM MANSOUR

mellem mennesker. Integrationen går jo

begge veje. Det gælder både om at få unge

indvandrere ind i klubberne ­ og samtidig

om at aflive myter om boligområderne i

resten af befolkningen,” siger Simon Prahm.

Ikke et socialpædagogisk projekt

For én deltager betød mødet med streetkulturen,

at vedkommende brød med en

fortid i bandemiljøet. Alligevel

ligger vægten i GAM3 på forebyggelse

gennem sport, og ikke på

socialpædagogik.

”Det skal være et kvalitetstilbud.

Derfor er det professionelle

trænere, vi sender ud – og ikke

pædagoger. Vi får ikke fat i dem,

der allerede er kommet langt ud

ad en kriminel løbebane, men

måske i deres mindre søskende.

Dem, der skal finde ud af, hvem

de skal se op til. Er det den lokale

baskettræner eller en af de seje drenge?”

Yderligere oplysninger kan fås hos direktør

Simon Prahm, GAM3, telefon: 70 20 83 23,

e-post: simon@GAM3.dk.

Læs mere og hør ham svare på fem skarpe

på www.nyidanmark.dk/erfaringsbasen.

gaM3 bygger bro mellem de unge fra udsatte boligområder og forenings­ og fritidslivet ved

at opsøge de unge på deres præmisser. gaM3 har vist sig succesfuld ved, at de unge gennem

basketkulturen finder et nyt identitetsmæssigt ståsted, og fremgangen på banen medvirker

samtidig til fornyet selvtillid hos de unge. gennem sporten bliver der nedbrudt grænser og

fordomme, som også kan have en forebyggende effekt mod hærværk i de boligområder, hvor

projektet er igangsat.

03


tema kort nyt XXXXXX

unge nydanske kVInder

stIfter LandsforenIng

På kun et halvt år er et lokalt netværk på Facebook

vokset til den landsdækkende forening for unge nydanske

kvinder (FUNK) med vedtægter, bestyrelse

og støtte fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

”Vi vil først og fremmest skabe et sammenhold

mellem unge kvinder, der trods baggrund i vidt forskellige

lande, religioner og kulturer ofte står i de

samme problemer og med samme udfordringer,” fortæller

23­årige Rosa Forozan Faizzad, der er stifter

og formand for foreningen, på Dansk Ungdoms Fællesråds

hjemmeside.

Foreningen er tilknyttet DUFs partnerskabsprojekt,

som er støttet af Integrationsministeriet.

Find foreningen FUNK på facebook.

Lær om det sVære IntegratIonsarBeJde

gennem kortfILm

En socialrådgiver kommer på hjemmebesøg hos en

nydansk familie. Da hun opdager, at familien spiser

siddende på et tæppe på gulvet, bliver hun så chokeret,

at hun straks bestiller borde og stole til dem. Men

familien selv savner ikke møbler, som derfor først bliver

pakket ud lige inden hendes næste besøg.

Historien stammer fra det virkelige liv og er taget

fra en kortfilm om de misforståelser og faldgruber,

der let kan opstå, når man arbejder med integration.

Filmen er en af de syv kortfilm, der indgår i undervisningsmaterialet

’De sammenhængende bånd’. I

filmene, der er udarbejdet til professionelle integrationsmedarbejdere,

giver både nydanskere og professionelle

deres syn på integrationsarbejdet. Udover

kulturelle misforståelser handler filmene om traumer,

fordomme og anerkendelse mm.

Filmene er udarbejdet af Syddansk Universitet og

støttet af Integrationsministeriet m.fl.

Se filmene på www.nyidanmark.dk og hent

opgave sæt og baggrundsmateriale på www.sdu.dk.

04




JoBguIde på sprogcentre og sprogpraktIk på

VIrksomheder ­ sådan kan det gøres

to nye udgivelser sætter fokus på jobguide­ordningen og sprog praktikken,

som er etableret på en række sprogcentre. Begge hæfter er

erfaringsopsamlinger fra to puljer på danskuddannelsesområdet og

indeholder gode idéer, vejledning og best practice til den erhvervsrettede

danskundervisning.

En jobguide på et sprogcenter støtter kursisterne i at finde og

fastholde jobs og etablere praktikforløb. Jobguiden bistår offentlige

og private virksomheder med rådgivning om danskkundskaber

i forbindelse med ansættelse af udlændinge. En sprogpraktik giver

udlændinge mulighed for at praktisere det danske sprog på en

dansk arbejdsplads samtidig med, at de får introduktion til en dansk

arbejds plads.

De to publikationer findes på www.nyidanmark.dk/publikationer

InformatIonspakker og støtte

tIL arBeJdskraftIndVandrere

Ministeriet lancerer i juni 2009 en informationspakke til

arbejdskraftindvandrere og deres familier. Formålet med

informationspakken er at oplyse om det danske samfund og

derved bidrage til en bedre integration.

Gennem puljen ’Integration af arbejdskraftindvandrere’ kan

man desuden søge om støtte til projekter, som kan bidrage

til, at arbejdskraftindvandrere og deres familier får større

viden om og personlige kontakter i lokalsamfundet.

Ansøgningsfristen er 4. maj 2009.

Læs mere på www.nyidanmark.dk/puljer


ny handLIngspLan skaL foreBygge

ekstremIsme og radIkaLIserIng

Regeringen har offentliggjort handlingsplanen ’En fælles og tryg

fremtid – Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger

og radikalisering blandt unge’.

Handlingsplanen indeholder 22 konkrete initiativer, som skal

modvirke anti­demokratiske kræfter og forebygge ekstremisme

og radikalisering blandt unge.

”Det er hjerteblod for regeringen at sikre en fælles og tryg fremtid

for borgerne. Regeringen vil kæmpe for, at Danmark kan

bevare sin demokratiske retsorden. Derfor er det helt nødvendigt

at forebygge radikalisering og identificere de radikaliserede kræfter

i tide. Vi lever i et frit samfund, men frihed er ikke det samme

som, at alle holdninger er lige gode. tværtimod skal ekstremismen

siges imod – både internationalt og nationalt, ikke mindst

i mødet med de unge,” sagde integrationsminister Birthe Rønn

Hornbech i forbindelse med lanceringen af handlingsplanen.

Find handlingsplanen på www.nyidanmark.dk/publikationer

rapport om margInaLIserede unge

Fire ud af ti nydanske børn vokser op i et hjem, hvor én eller

begge forældre ikke er på arbejdsmarkedet. Og mere end hver

tiende af de unge nydanskere står uden for både arbejdsmarkedet

og uddannelsessystemet. Det giver dem hårde odds i forhold

til at skabe sig en tilværelse med muligheder. De affødte negative

effekter for samfundet er også mange og store.

En ny rapport fra Integrationsministeriet opregner bud på årsager

til marginaliseringen, præsenterer de væsentligste igangværende

initiativer og fremlægger anbefalinger til en yderligere indsats.

Find rapporten på www.nyidanmark.dk/publikationer

XXXXXX

nyt onLIne­dansk har fået

årets eu’s sprogprIs

tema

Et nyt online­program beregnet til træning af dansk

udtale har fået årets EU Sprogpris. Programmet giver

mulig hed for at træne dansk udtale ved hjælp af en

digital udtaletræner. Det kan bruges som supplement

til den almindelige danskundervisning eller til selvstudium.

Programmet er et projekt fra Integrationsministeriets

pulje ’Udvikling af it­baseret undervisningsmateriale

til danskuddannelserne’ og er udviklet af en projektgruppe

under ledelse af troels Myram.

Det er andet år i træk, at Integrationsministeriets

pulje ’Udvikling af it­baseret undervisningsmateriale

til dansk uddannelserne’ modtager EU’s sprogpris.

Sidste år gik prisen til ’Vores fælles sprog’, der sammenligner

dansk grammatik med andre sprogs grammatik.

’Vores fælles sprog’ er oversat til ti sprog.

Find de nye online­materialer til danskundervisningen

på www.nyidanmark.dk

konference om mIndre BureaukratI

Hvordan kan vi afskaffe unødigt bureaukrati og samtidig

gøre integrationsarbejdet bedre? Det var spørgsmålet,

da Integrationsministeriet i februar inviterede samtlige

kommuner og sprogcentre til konference om afbureaukratisering.

Ideen var at inddrage hovedaktørerne og få

dem til at give deres bud på, hvad der kan gøres mere

smidigt. Det gjaldt især kommunernes opgaver omkring

boligplacering, integrationskontrakter, danskuddannelse

og sikkerhedsstillelse i familiesammenføringssager.

05


serIe sådan tager danmark Imod kVotefLygtnInge

deL 2:

det største

øJeBLIk

Det er slutningen på en flugt, der begyndte for

mange år siden, da Phyu og Zaw fra Burma

omsider når frem til skjern. Men synet af deres

nye lejlighed får dem til at glemme alle trængsler.

tørstige og trætte. Det er 32­årige Zaw

og hans kone Phyu på 30 år, da flyet

fra Kastrup omsider sætter landingshjulene

i Karups asfalt, og propellernes

bevægelser stivner. For de har hverken fået

vådt eller tørt siden morgenmaden på flyet

fra Malaysia til London. Og det er mere end

12 timer siden.

”Men da vi først landede i Karup, glemte

vi alt om, hvor tørstige eller sultne, vi var.

Det eneste, vi tænkte på, var, at nu var vi

endelig fremme,” fortæller han med begejstring

i stemmen.

synet af lejligheden

Der står ikke mange mennesker og venter,

da det unge ægtepar træder ind i ankomsthallen.

Så de får med det samme øje på

en smilende kvinde på omkring 45 år med

page hår, der står parat til at tage imod.

Hun går straks hen mod dem med fremstrakt

hånd og siger: ”Velkommen til Danmark.”

Ved halv nitiden sætter en bus med ti

burmesere kursen mod Skjern. Selv om

det er bælgravende mørkt, bliver Phyu og

Zaw ved med at prøve at skimte noget bag

ruden: ”Selv om man ikke kunne se noget,

var den køretur utrolig spændende for mig,”

husker Zaw.

Med i bussen er også en tolk samt et par

burmesere, der allerede har boet i Skjern

længe, så mens hjulene æder kilometer

efter kilometer af jysk landevej, genlyder

bussen af ivrig burmesisk snak og latter

iblandet tung vejrtrækning fra dem, der

06

er faldet i søvn. Efter et par timers kørsel

slukkes motoren foran et toetagers lejlighedskompleks

på en stille vej i Skjern. Det

runger i opgangen, da kvinden hjælper

Phyu og Zaw med at trække bagagen op ad

trapperne, mens bussen holder og venter.

”Det var det største øjeblik”,

fortæller Phyu med en

stemme, der er lige ved at

knække over. ”Det var det,

vi havde ventet på. Nu behøvede

vi ikke bekymre os

mere. tænk på, at vi aldrig

før havde haft vores egen lejlighed.

Det var det, vi havde

drømt om,” siger hun.

Midt i glæden går tankerne også til familien

hjemme i Burma.

Ikke set søn i fem år

Fem år tidligere, tilbage i Burma, flygtede

Phyu alene til Malaysia. Hver familie skulle

stille en person til rådighed for militæret i

forbindelse med anlæg af en vej gennem

junglen – og da der ingen sønner var i familien,

var det blevet hende. En dag forsøgte

en soldat at forgribe sig på hende, men da

hun gjorde modværge, faldt han og slog

hovedet mod en sten. Næste dag advarede

borgmesteren i landsbyen hendes familie

om, at hun hellere måtte se at komme væk.

Hendes mand Zaw var allerede flygtet

til Malaysia året før. Hun fik først kontakt

til ham igen et år senere efter selv at have

krydset over grænsen til thailand. Senere

lykkedes det også hende at komme til

Malaysia, hvor de blev genforenet i Kuala

Lumpur.

I den hektiske millionby fandt de hurtigt

arbejde og tjente penge, men heller ikke

her kunne de føle sig i sikkerhed. Som illegale

immigranter i Malaysia måtte de leve

DEt VaR DEt støRstE øjEBLIk. nu

BEHøVEDE VI IkkE BEkYMRE Os MERE.

DEt VaR DEt, VI HaVDE DRøMt OM

Kvoteflygtningen Phyu, da hun så lejligheden første gang

under jorden ­ konstant i angst for at blive

sendt i detentionslejr og deporteret. Værst

var det, når politiet og immigrationsmyndighederne

tre­fire gange om året holdt

razziaer – så måtte de holde sig inden døre.

Så Malaysia kommer de ikke til at savne,

siger de ved ankomsten til Danmark.

Ander ledes er det med deres 7­årige søn

Htoo, der bor hjemme hos Phyus familie i

Burma. Sidste gang de så ham, var han to.

Lige så spændte som dem

For Lone Hansen, der er sagsbehandler i

Ringkøbing­Skjern Kommune, har det efterhånden

været en lang arbejdsdag, da hun

viser Phyu og Zaw rundt i lejligheden. Det

er tredje dag i træk, kommunen modtager

kvoteflygtninge, og på dage som i dag bliver

den gerne over midnat, før hun har fri. I

morgen skal hun have samtaler allerede fra

klokken 9. Alligevel brokker hun sig ikke:


”Vi er jo lige så spændte, som de er,”

forklarer hun.

For hende er forberedelserne startet for

flere måneder siden. Lige så snart Helle Nielsen

fra Udlændingeservice ringede og fortalte,

hvornår flygtningene skulle ankom me,

gik hun i gang med at lede efter en bolig til

dem. Det er ikke hver gang, at det lykkes

hende at skaffe en permanent bolig helt fra

starten. Men Phyu og Zaw var heldige.

Det er også hende, der har tjekket, at

alt er klar i lejligheden, til de kommer. Der

skal være lys og gardiner. Senge, køleskab

og klædeskab. Hvis ikke der er det i forvejen,

sørger hun for, at det kommer. Hun har

også bestilt en ’køkkenpakke’ og en ’rengøringspakke’

til dem, som alle kommunens

nye flygtninge får.

Hjem til fyldt køleskab

Så lejligheden er ikke tom, da det unge

ægtepar går fra rum til rum. I soveværelset

er der senge, dyner, puder og håndklæder.

I køkkenet er der gryder, tallerkener, bestik,

kopper, skåle og glas. Lone demonstrerer,

hvordan man bruger ovnen, da Phyu og

Zaw spørger, hvordan den virker. De har

heller aldrig set en radiator før. Hun åbner

køleskabet, hvor der er lidt frugt, grøntsager,

tun, mælk, saft, kaffe og te til dem. Og

i fryseren ligger en pakke frossen kylling.

”Der skal være, så de lige kan klare sig

de første par dage. Indtil de begynder at

kunne orientere sig,” forklarer hun.

Men snart efter er det ned til den ventende

bus igen. Sidste stop er hos en bur­

mesisk familie i Skjern, der har lavet svinekarry

til alle de nye. Klokken er næsten et,

da Phyu og Zaw endelig får noget at spise,

mens Lone Hansen siger farvel og tager

hjem i seng. Inden hun går, aftaler hun

med dem, at de skal komme ned til hende

på kommunen næste dag

Masser af papirarbejde

I den anden ende af Skjern – lige efter

slagteriet og maskinstationen, og skråt over

for plantecentret – ligger Lone Hansens

kontor. Her mødes de næste dag sammen

med tolken. Der er nemlig masser af papirer,

der skal ordnes. Ellers bliver huslejen

ikke betalt. Lone Hansen sørger for, at der

bliver oprettet cpr­numre, gennemgår ydelsesansøgningen

– og deres rettigheder og

pligter. Bagefter tager hun dem med over

i Borgerservice, hvor Lone har aftalt med

kollegerne i ydelseskontoret, at de kan få

penge udbetalt kontant. til slut går de en

tur i banken, som opretter en konto til dem.

”Der er rigtig meget papirarbejde. Men

vi er nødt til at have styr på det, så systemerne

fungerer,” forklarer Lone Hansen,

”ellers går tingene nemt i udu. Og jo mere

kaotisk, de oplever det, jo sværere har de

ved at gebærde sig i det. Og omvendt: Jo

mere de oplever, at vi har styr på det, jo

mere tillid får de til os.”

Hverdagen tager fat

En dag i løbet af de første par uger bliver

den tomme stue også møbleret med en

sofa, som Zaw og Phyu finder sammen med

såDan tagER DanMaRk IMOD kVOtEfLYgtnIngE

Hvert år modtager Danmark 500 kvoteflygtninge, der er flygtet

fra krig og forfølgelse i nogle af verdens fattigste egne.

NYIDANMARK var med, da 30 burmesiske kvoteflygtninge i

september landede i kastrup, og vil gennem det næste år følge

deres møde med Danmark.

Lone i en af Skjerns mange genbrugsbutikker.

Det viser sig dog at være et tvivlsomt

køb – den knækker over, hvorefter de må

ud og finde en ny. En anden dag mødes

Phyu og Zaw med alle de andre nye kvoteflygtninge

hos den lokale cykelhandler. Lone

Hansen har for længe siden bedt ham om at

kigge efter brugte cykler, der passer nogenlunde

i størrelserne, og sætte dem i stand.

Midt i oktober begynder Phyu og Zaw i

sprogskolen. Straks lægger deres sproglærer

Anne Marie Kjerstrup, der har undervist

i dansk i 20 år, mærke til, at der er

noget usædvanligt med deres hold. De 14

kursister virker, som om de forstår, hvad

hun siger, når hun hilser på dem, og på

bordet foran nogle af dem ligger en danskbog,

de selv har taget med.

”Det var sjovt, det er det første hold

kursister, vi har modtaget, der har været

på førafrejse­kursus, inden de kom til Danmark.

Det var vi faktisk ikke klar over, men

vi kunne med det samme mærke, at de

godt kunne noget i forvejen,” forklarer hun.

Langsomt begynder en ny hverdagsrytme

med sprogskole hver mandag, tirsdag

og torsdag at vinde indpas i det lille

hjem. Men der er langt fra Kuala Lumpur til

Skjern. En af de første dage står Phyu og

kigger ud ad køkkenvinduet.

”Der gik en time, før der gik et menneske

forbi. En hel time – uden et menneske,

uden en bil,” gentager hun vantro.

Følg, hvordan det går Phyu og Zaw i næste

nummer af serien om kvoteflygtninge.

07


samarBeJde skaffer

JoB tIL fLygtnInge

som han viser rundt på slagteriet i

Struer, ligner Zung i dag en mand, der

har fundet sig godt til rette i tilværelsen.

Det gjorde han ikke for bare to år

siden. Da var han lige kommet til Danmark

som kvoteflygtning med sin kone. Savnet

af børnene, som de måtte efterlade hos

bedste forædrene i Burma, stjal glæden,

og det danske sprog ville bare ikke hænge

ved. Og uden dansk var der intet job at få.

Og uden indtægt kunne de ikke spare op til

at hente børnene ud af Burma.

Nogenlunde sådan lød den historie, der

i starten af 2007 kom jobkonsulent Inger

Bendtsen fra Struer Kommune for øre. Hun

tog kontakt til det lokale slagteri, som hun

overtalte til at ansætte både Zung og hans

kone. Arrangementet blev en succes for

begge parter: Parret fik deres børn til landet,

og slagteriet blev glad for de stabile og

dygtige medarbejdere. Siden har Zung lært

yderligere 14 burmesere op.

gik i gang uden at være ansat

Rygtet om Jutland Meat, der trods det

ærke jyske navn er en international virksomhed

med 60 procent udenlandske medarbejdere,

gik fra mund til mund i burme­

08

Først kom Struer Kommunes egne kvoteflygtninge i arbejde på det lokale slagteri. Siden

har succesen bredt sig, og i dag pendler flygtninge fra nabokommunerne hver dag til og fra

arbejde i struer. Hemmeligheden er et tæt samarbejde på tværs af kommunegrænserne.

Toi var så frustreret over ikke at have et arbejde, at han en dag mødte

op på slagteriet iklædt arbejdstøj - uden at være ansat. Det blev han to

dage senere.

siske kredse. Udsigten til fast arbejde fik

burmesere fra hele landet til at strømme til.

I dag er det derfor ikke alene Struers egne

flygtninge, der arbejder på Jutland Meat,

men også burmesere fra mange andre

kommuner.

En dag opdagede slagtermester Anders

Bøll Jensen således to nye ansigter, han

ikke kunne genkende i flokken af burmesiske

medarbejdere, der iklædt arbejdstøj

stod linet op ved skærebænken parate til

dagens dont. De to håbefulde slagteraspiranter,

der var taget til Struer fra Lemvig i

håb om at få job, blev sendt ud og klæde

om igen, men allerede to dage senere svingede

de atter kniven – denne gang med ansættelseskontrakt.

En anden dag troppede

en burmesisk flygtning helt fra Langeland

pludselig op på slagteriet:

”Jeg tror nok, hans sagsbehandler på

Langeland blev lidt paf, da vi ringede og

sagde, at han stod her i Struer og søgte

arbejde,” husker Inger Bendtsen og tilføjer,

at langelænderen i dag er ansat og bor i

Struer. Mange burmesere er som ham flyttet

til byen, mens andre hver dag står op

kl. 3.30 og pendler fra Ringkøbing og Hvide

Sande.

Det svære samarbejde

Hemmeligheden bag succesen kan formuleres

i ét ord: Samarbejde. Både på tværs af

kommunegrænserne og med slagteriet.

”Vi er så små herovre, at vi er nødt til

at samarbejde. Hver kommune kan ikke

klare alle opgaverne selv,” fastslår Inger

Bendtsen.

Men samarbejde er en svær kunst –

også i Vestjylland. Hver flygtning har nemlig

både en jobkonsulent, integrationsmedarbejder

og sagsbehandler tilknyttet. Derfor

kan det godt være en udfordring at finde ud

af, hvem man skal kontakte om hvad, pointerer

hun. til irritation for slagteriet og ikke

mindst for de implicerede kommuner selv.

”Det vigtigste i et tværkommunalt samarbejde

er at vide, hvem ens makker er.

At man kan sætte ansigt på hinanden – for

man er nødt til at have ens spilleregler,”

slår hun fast og tilføjer, at en erfa­gruppe,

som Integrationsministeriets konsulentteam

Inte grationsservice afholder, er en stor

hjælp i den forbindelse.

Af samme årsag har hun påtaget sig

rollen som koordinator og har altid arbejdsmobilen

tændt. Ligesom hun udarbejder

opfølgningsnotater, som hun sender med

”René har et hjerte, der er dobbelt så stort som alle andres - og det

smitter af på hele virksomheden,” siger jobkonsulent Inger Bendtsen

om produktionschef René Van de Laar.


e­mail til de øvrige sagsbehandlere. til

gengæld byder de andre kommuner på skift

ind på andre opgaver. For eksempel skiftes

de til at arrangere tolk og deler bagefter

udgiften op.

slagteri eller socialkontor?

Inger Bendtsen viger da heller ikke tilbage

fra at hjælpe, når slagteriet er i røret med

forespørgsler, som mange jobkonsulenter

nok ville betegne som utraditionelle. Blandt

andet har hun fundet bolig til polske slagteri

medarbejdere.

”Hvis jeg var rigid og holdt mig præcis

til det, der står nedfældet i min arbejdsbeskrivelse,

havde jeg intet samarbejde.

Men sådan arbejder man ikke herovre. Det

MangE LEDIgE HaR sVæRt

VED at fORHOLDE sIg tIL, at

En PRaktIk kan fORBEDRE DEREs

jOBcHancER På Lang sIgt. MEn

DE kan fORHOLDE sIg tIL at HaVE

stEMPELkORt Og aRBEjDstøj Og få

En LønsEDDEL sOM aLLE anDRE

Jobkonsulent Inger Bendtsen, Struer Kommune

kan godt være, at det ikke er mig, der skal

løse tingene – men hvis ikke, så finder jeg

nogen, der gør,” forklarer hun.

til gengæld tager slagteriet store sociale

hensyn den anden vej. Ikke alene er tål­

modigheden stor i det daglige. Jobcentret

bliver også taget med på råd om, hvem der

skal ansættes på slagteriet. Hvis produk­

tions chef René Van de Laar efter sommeren

ikke kan beholde alle sine sæsonarbejdere,

er det ikke uvant, at telefonen lige ringer

hos Inger Bendtsen. Inden han træffer en

afgørelse, vil han gerne lige høre, hvem af

burmeserne der har mest brug for en fastansættelse:

Har de en familie at forsørge,

eller vil det få betydning for, om de kan få

deres kone og børn til landet?

”De siger, altid: ’Vi er ikke et socialkontor´.”

Inger Bendtsen smiler og fortsætter:

”Men det er de.”

fuld løn fra første dag

Det er dog ikke ren og skær velgørenhed,

der har fået virksomheden til at tage de

mange burmesere ind. Det koster nemlig

ikke virksomheden noget helt

i starten, mens flygtningene

bliver lært op. Samtidig får

flygtningene fuld løn. Det sker

gennem en kombination af løntilskud

og mentorstøtte, som

trappes ned i takt med at flygtningene

læres op.

”Denne model er dyrere i

starten. til gengæld kommer

de hurtigere i ordinær beskæftigelse.

Og det er jo ikke noget,

man gør til højre og venstre.

Kun når der er det rette

match,” siger Inger Bendtsen og til føjer:

”Jeg tror, jeg er ret alene om at bruge

denne model, men den fungerer.”

Selv mener hun, at lønnen er en afgørende

faktor. Derfor bruger hun sjældent

praktik.

”Hvis du ved, at du får en god løn fra

day one, gør det altså ikke noget at hånd­

”Vi har respekt for hinanden,” siger

slagtermester Anders Bøll Jensen

om forholdet til sin kollega Zung,

som var den første burmeser, der

blev ansat på slagteriet.

HVIs jEg VaR RIgID Og

HOLDt MIg PRæcIs tIL

DEt, DER ståR nEDfæLDEt I

MIn aRBEjDsBEskRIVELsE,

HaVDE jEg IntEt saMaRBEjDE

Jobkonsulent Inger Bendtsen,

Struer Kommune

leddene er dobbelt så tykke de første par

måneder. Mange ledige har svært ved at

forholde sig til, at en praktik kan forbedre

deres jobchancer på lang sigt. Men de

kan forholde sig til at have et stempelkort

ligesom alle andre, have arbejdstøj som

alle andre og få en lønseddel som alle de

andre”.

Ikke gentage fortidens fejl

Noget kunne tyde på, at hun har ret: For

langt de fleste burmesere er i ordinært

arbej de inden for et halvt år, nogle allerede

efter et par måneder. Alligevel standser

Inger Bendtsens ambitioner ikke her:

”Når det er sagt, må vi ikke glemme

inte grationen. Ellers får vi dem tilbage om ti

år, når de er nedslidte. Derfor er det så vig­

tigt, at de lærer dansk og uddannes.”

Den filosofi har ikke alene givet udslag i,

at burmeserne har modtaget danskunder­

visning på slagteriet efter arbejdstid. Det

er også lykkedes at få en lærer fra Slagteriskolen

i Roskilde til at tage til Struer en

gang om ugen og via tolk gennemføre en

del af uddannelsesforløbet som industrislagter

på Jutland Meat. Derfor har 15 ud

af 16 burmesere i dag bestået den ’danske’

del af slagteruddannelsen.

”På længere sigt skal de uddannes, så

de kan få et arbejde, der ikke er så fysisk.

Vi skal ikke gentage fortidens fejl med indvandringen

fra tyrkiet,” slutter hun.

Yderligere oplysninger kan fås hos jobkonsulent

Inger Bendtsen, Jobcenter Struer,

tele fon: 96 84 83 08, e-post: ibe@struer.dk.

09


suriya er lidt nervøs. Hun sidder ved

det runde bord, hvor kaffe og vand

er stillet frem. Overfor sidder Kasper,

personalechef i tNt­Express. Suriya er til

jobsamtale.

”Hvad er så dine svage sider?” spørger

Kasper.

”Jeg tænker nok for meget, før jeg gør

noget. Man skal måle syv gange,

før man klipper én gang. Sådan siger

man i mit hjemland.”

Bagefter, da samtalen bliver

evalueret af de andre i lokalet, får

Suriya ros for netop den kommentar.

Det viser, at hun er omhyggelig

og kan bruge sin kulturelle baggrund

til noget – også selvom hun

blev spurgt om en svag side. Hun er også

god til dansk, selvom hun kun har været i

landet i to et halvt år, fortæller intervieweren

hende. Og så er det en klar fordel, at

hun hjemme i Rusland faktisk har arbejdet

syv år i tNt­koncernen.

”Jeg ville klart ansætte dig,” siger Kasper.

”Du kender firmaet, og så kan du tale

dansk, engelsk og russisk. Du vil være oplagt

i import­export­afdelingen.”

10

Suriya er desværre ikke til rigtig jobsamtale

på direktionsgangen i logistikfirmaet

tNt­Express. Ikke endnu. Hun er derimod

på kursus i en blå, kommunal barak i

Køben havns Sydhavn. Her deltager hun i

projektet ’Første job i Danmark’, som med

stor succes klæder familiesammenførte

indvandrere på til arbejdsmarkedet. Og

jEg VILLE kLaRt ansættE DIg.

Du kEnDER fIRMaEt, Og så kan

Du taLE Dansk, EngELsk Og RussIsk

Kasper er ikke personalechef, men blot en

medarbejder, som kursisterne ikke kender

i forvejen, fra Center for Afklaring og Beskæftigelse

i Københavns Kommune.

På kurset lærer deltagerne at skræddersy

deres vej til arbejdsmarkedet og at

bruge deres mange kompetencer trods

klassiske udfordringer i form af sproglige og

kulturelle barrierer. Det indebærer blandt

andet undervisning i jobsøgning, afklaring

’føRstE jOB I DanMaRk’

’første job i Danmark’ er en enhed under center for

afklaring og Beskæftigelse ved københavns kommune.

Projektet, der tidligere hed ’Rekrutteringscentret’,

tilbyder forskellige typer kurser til indvandrere, der

gerne vil have hjælp til at komme i arbejde – både et

længere seks­ugers kursus og kortere kurser for meget

målrettede personer.

Målgruppen for projektet er primært arbejdssøgende

med indvandrerbaggrund, der enten hører under

integrationsloven eller beskæftigelsesloven, og som

bliver forsørget af familiemedlemmer – og sekundært

kontanthjælpsmodtagere mm. Målsætningen er at

hjælpe deltagerne i beskæftigelse, og kurset ud nytter

deltagernes egne erfaringer og baggrunde – både i

form af uddannelse fra hjemlandet og i form af personlige

kompetencer.

’første job i Danmark’ modtog under navnet ’Rekrutteringscenteret’

i de første to år støtte fra Integrationsministeriet.

De næste fire år har Københavns Kommune

valgt at finansiere projektet, så det kan fortsætte.

Læs mere på www.jobrecruit.dk

skræddersyr VeJen

tIL det første JoB

Med en målrettet indsats med personligt jobmatch og øvelser i både

jobsøgning og virksomhedskultur har kurset ’første job i Danmark’

fået 65 pct. af deltagerne i regulært arbejde. Det er 16 procentpoint

flere end gennemsnittet for tilsvarende projekter.

Underviser til kursist under jobsamtale­øvelse

af personlige kompetencer og indføring i

dansk arbejdspladskultur.

skal selv ville det

”Kursisterne skal finde et arbejde. Det er

det helt klare formål med vores kursus,”

fortæller Sanne Vinther Nielsen, der er projektmedarbejder

i ’Første job i Danmark’.

”Men det skal også være kort og

relevant, for at kursisterne kommer.

Det er frivilligt at deltage, så der er

intet, der tvinger folk til at møde

op. Derfor arbejder vi ud fra det

mantra, at det skal være et kursus,

som vi selv ville kunne bruge, hvis

vi kom til et andet land.”

’Første job i Danmark’ er nemlig

ikke et traditionelt aktiveringstilbud til indvandrere

på kontanthjælp. Det henvender

sig der imod primært til familiesammenførte

mænd og kvinder, der ikke modtager

offent lig forsørgelse i form af dagpenge,

kontant­ eller starthjælp. Og denne gruppe

er ikke under lagt de almindelige krav om

obligatorisk aktivering og jobtilbud.

Ifølge projektmedarbejderen er gruppen

af deltagere på kurset, hvor ni ud af ti


deltagere er kvinder, meget blandet. Men

overordnet kan man tale om to grupper,

hvor den ene har været i Danmark i kort

tid, efter de er blevet gift med en dansk

statsborger og er blevet familiesammenført.

De hører stadig under integrationsloven,

er i gang med danskuddannelse og ønsker

at komme hurtigt i gang med at arbejde i

Danmark. Den anden gruppe hører under

beskæftigelsesloven og har boet i Danmark i

3–15 år. De har været hjemmegående husmødre,

men ønsker at komme i gang med

at arbejde, efter deres børn er blevet større.

Målbare resultater

’Første job i Danmark’ er ikke bare en

hygge klub for indvandrere, der gerne engang

vil i arbejde. Det er et målrettet tilbud

med klare resultater. Det viser de hårde tal

tydeligt, da man evaluerede kursets første

to år, hvor det bar navnet ’Rekrutteringscenteret’:

Således har 110 kursister i løbet

af de første to år været igennem et forløb.

Her er hele 65 pct. af deltagerne, umiddelbart

efter kursets afslutning, i regulær

beskæftigelse eller uddannelse – det er 16

procentpoint højere end lignende projekter.

Dertil kommer yderligere 16 pct., der

er endt i jobforberedende aktiviteter som

løntilskud eller praktik. Med de tal kommer

beskæftigelsesprocenten helt op på 81 for

’Første job i Danmark’.

Samtidig konkluderer evalueringen, at

den personlige rådgivning og det individuelle

fokus er en af de største forcer for kurset.

Deltagerne lægger vægt på, at planer er

skræddersyet til netop deres behov og baggrund,

og at der bliver lyttet til deres ønsker.

Samtidig udtrykker de stor tilfredshed med

de meget arbejdsmarkedsrettede elementer

som virksomhedsbesøg og jobsamtaler. Men

også elementer som teambuilding og sprogundervisning

vækker begejstring.

For yderligere oplysninger om ’Første job

i Danmark’ kontakt projektmedarbejder

Sanne Vinther Nielsen, telefon: 82 56 53 49,

e-post: QE75@bif.kk.dk

JoBIndsats for

famILIeforsørgede

er en god forretnIng

Det er ikke kun familieforsørgede indvandrere

selv, der er glade for at komme i arbejde.

Det er også en god forretning for kommunerne.

således har indsatsen i ’første job i Danmark’

på to år gavnet samfundet med ca. tre millioner

kroner på forhøjede skatteindtægter.

tre millioner kroner. Så meget har samfundet på to år tjent på

’Rekrut teringscentret’ (som nu hedder ’Første job i Danmark’ red.),

når man ser på for højede skatteindtægter i forhold til udgifter til

projektet. Det fremgår af evalueringsrapporten, som LG Insight har udarbejdet

om projektet, der er et kursustilbud rettet mod familieforsørgede

indvandrere.

Men trods de økonomiske gevinster, og at tusindvis af hjemmegående

indvandrerkvinder ønsker at komme ud på arbejdsmarkedet,

har kun ganske få kommuner en målrettet indsats på området. For når

kvinderne bliver forsørget af deres ægtefæller, er de ikke en udgift for

kommunerne, som derfor sjældent satser på at hjælpe dem i arbejde.

Men det kan betale sig: Også for kvindernes selv, der gerne vil i gang,

fortæller Sanne Vinther Nielsen, der er projektmedarbejder på ’Første

job i Danmark’:

”Mange af de her kvinder har en uddannelse og vil gerne arbejde. Og

samtidig kan det være en god forretning for kommunerne. Men da kommunerne

ikke har været forpligtet til at lave tilbud til dem, har de ikke

gjort det.”

Resultattilskud fra staten

Det er dog ikke kun forhøjede skatteindtægter og tilfredse indvandrere,

som kommunerne kan opnå. De kan også få resultattilskud fra staten,

hvis indvandrere under integrationsloven kommer i arbejde i mindst

seks måneder.

Det har man nydt godt af i Frederiksberg Kommune, der i 2007 indhentede

halv anden millioner kroner alene på resultattilskud. Det gav

en million i nettoindtægt til kommunekassen, når projektudgifter var

trukket fra. Det fremgår af et idekatalog om familieforsørgede, som

Inte grationsministeriets konsulentenhed Integrationsservice har udgivet

i samarbejde med SEBI (Specialfunktionen for den etniske beskæftigelsesindsats)

For indvandrere, der hører under lov om aktiv beskæftigelse (det vil

sige, at de har været i Danmark i over tre år) kan kommunerne ikke få

resultattilskud, men kan stadig nyde godt af de højere skatteindtægter.

HVEM ER DE faMILIEfORsøRgEDE?

knap 15.000 indvandrerkvinder fra ikke vestlige lande er ifølge Integrationsministeriet

familieforsørgede. Det vil sige, at de ikke er aktive på

arbejdsmarkedet eller modtager ydelser fra det offentlige. I stedet bliver

de forsørget af ægtefæller eller personlige formuer.

Ifølge Integrationsservices idekatalog ’Indsats for ledige selvforsørgede

betaler sig’, kan der være tale om følgende grupper:

• Familiesammenførte, hvor opholdet betinges af, at ægtefællen forsørger

vedkommende

• Flygtninge, der ikke modtager ydelser, fordi ægtefællen er i arbejde

• Medfølgende ægtefæller til nye arbejdskraftindvandrere

• Borgere, der har mistet kontanthjælpen som følge af 450­timers reglen

Læs mere om familieforsørgede indvandrere på www.nyidanmark.dk/

publikationer ­ her finder du blandt andet rapporterne ’Indsats for ledige

selvforsørgede betaler sig’ og ’familieforsørgede indvandrerkvinders

muligheder og barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse’.

11


tema:

stadIg BehoV for

udenLandsk arBeJdskraft?

12

Recession. Afmatning. Insolvens. Ord, som før i tiden kun

sjældent fandt vej ind i ordforrådet, genlyder nu selv i skolegården.

For bare et halvt år siden talte alle om flaskehalse og

mangel på arbejdskraft som tidens helt store udfordring. Nu

har fyringsrunder og faldende aktiekurser indtaget pladsen.

Men er der stadig behov for udenlandsk arbejdskraft midt

i en finanskrise? Det mener visse brancheforeninger og

virksomheder, som melder om fortsatte problemer med at

tiltrække specialister på både kort og langt sigt.

NYIDANMARK sætter i dette nummer fokus på international

rekruttering.


stadIg BehoV for udenLandsk arBeJdskraft?

tema

fIre Bud: er der BehoV for udenLandsk

arBeJdskraft mIdt I en fInanskrIse?

da udenLandsk arBeJdskraft

er fundamentet for

VeLfærdssamfundet

”Udenlandsk arbejdskraft er en gevinst for Danmark, og har

været det gennem de seneste to­tre år. Arbejdstagere fra udlandet

har medført vækst – uden dem havde vi været væsentligt

dårligere stillet i dag.

Lige nu er behovet for arbejdskraft afdæmpet. Men selv

om det går skidt i øjeblikket, er det vigtigt at bevare roen og

tænke langsigtet: Europa kommer til at mangle arbejdskraft.

Der bliver flere ældre, samtidig med at der fødes færre børn. I

2040 kommer der til at mangle 40 millioner i arbejdsstyrken.

Især Polen og tyskland, som er de lande, vi normalt rekrutterer

fra, har en meget lav fødselsrate. Derfor bliver vi nødt til

at se andre steder hen, blandt andet mod tredjeverdenslande

og indføre green­card­ordninger. Ellers risikerer vi, at udenlandske

virksomheder ikke slår sig ned i Danmark, og danske

virksomheder flytter til udlandet.

På kort bane flader det ud. Men på den lange bane bliver

det endnu vigtigere at gøre noget.”

Henning Gade, chefkonsulent i DA

prosa udenLandske

specIa LIster kan Være en

geVInst for samfundet

”Vi har ikke noget imod, at der kommer udenlandsk arbejds­

kraft til Danmark. Det, vi lægger vægt på, er deres kvalifikationer.

Er det noget, som kan bidrage til udviklingen af samfundet?

Udenlandske specialister, der har en viden, man ikke kan

finde i Danmark, kan være en gevinst for samfundet.

Det eneste tidspunkt, hvor vi slår os i tøjret, er, når det ikke

er specialiststillinger, og hvis lønnen ligger langt under gennemsnittet.

Det ser vi også eksempler på.

Finanskrisen har ikke ændret på vores opfattelse af udenlandsk

arbejdskraft. Dels ligger ledigheden inden for it­branchen

stadig under 2 ½ procent, og dels er it­investeringer ofte

langsigtede. Så vi er ikke så bekymrede endnu. Og selv i perioder

med ledighed kan man godt have brug for at rekruttere

specialister. Det gælder især for globaliserede virksomheder

med behov for særlige kompetencer.”

Niels Bertelsen, formand for PROSA

(Forbundet af It-professionelle)

Lo VI må Ikke gLemme

de danske LedIge

”Vi hilser alle, der gerne vil til Danmark for at arbejde, velkommen,

så længe det er på områder, hvor der er mangel på

arbejds kraft, og så længe det er på danske løn­ og arbejdsvilkår.

Men vi må ikke glemme at få vores egne ledige i beskæftigelse.

Hvis man kan opkvalificere eller omskole en ledig dansker,

skal man prioritere det. Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

må ikke føre til, at arbejdsgiverne fralægger sig deres

samfundsansvar for at holde arbejdskraften opkvalificeret.

I øjeblikket hører vi om opsigelser, og bygge­ og anlægssektoren

er i frit fald. Så der er ikke nogen, der står og råber på

eksempelvis polske håndværkere lige nu. Men, når det er sagt,

kan der godt være enkelte områder med mangel på arbejdskraft

­ også inden for vores fagområder. Og hvis man står og

skal bruge en medarbejder i morgen, kan man jo ikke opkvalificere

én fra den ene dag til den anden. Det bør arbejdsgiverne

have øje for – også i tiden frem.”

Lizette Risgaard, næstformand i LO Danmark.

Vestas VItaLt for os

at kunne tILtrække uden­

Landsk arBeJdskraft

”Vi går altid efter ’bedste mand på jobbet’ – uanset hvor man

kommer fra. Vi er konstant på udkig i hele verden efter de

dygtigste folk med unik viden inden for deres felt. Derfor er det

helt vitalt for os at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Ellers kan vi ikke udvikle de kompetencer, der er nødvendige

for at kunne klare sig i en global konkurrence. For eksempel

har vi netop flyttet vores teknologicenter fra Randers til Århus

for at gøre det lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Vi går helt bevidst efter diversitet. Som global virksomhed

er det meget vigtigt at have et globalt udsyn. Og det får man

kun ved at blande forskellige nationaliteter. Hvis man kun ansætter

medarbejdere af samme nationalitet, får man et nationalt

mindset.

Kampen om de dygtigste medarbejdere vil altid være der.

Det ændrer finanskrisen ikke på.”

Roald Steen Jakobsen, koncernpersonaledirektør i Vestas.

13


tema

14

stadIg BehoV for udenLandsk arBeJdskraft?

danmark står Ikke

øVerst på ønske sedLen

Med markedsføring i indisk tv og løfte om hurtig sagsbehandling har Danmark

meldt sig ind i den globale kamp om højtuddannet indisk arbejdskraft. Men

Danmark står ikke øverst på de eftertragtede inderes ønskeseddel.

højere skattetryk. Længere køer til operationsbordet.

tabte ordrer og arbejdspladser.

Kort sagt: en bombe under

velfærden. Det kan blive konsekvensen af

manglen på højtuddannet arbejdskraft, hvis

man skal tro politikere og arbejdsgiverorganisationer.

For finanskrise eller ej vil der

fremover blive færre og færre på arbejdsmarkedet.

Samtidig tager det mange år at

uddanne en specialist. Og især inden for itog

sundhedssektoren er behovet stort.

Det hul vil regeringen blandt andet

søge at stoppe med nogle af de mere end

550.000 it­specialister, ingeniører og læger,

der hvert år udklækkes fra de indiske universiteter.

I oktober slog det første såkaldte

Work­in­Denmark­center derfor dørene op i

New Delhi. tanken er at fremskyde sagsbehandlingen

af opholds­ og arbejdstilladelser

fra Danmark til Indien. Samtidig har tv­

jEg tROR IkkE, Du kan

sPøRgE En EnEstE

VIRksOMHED I DanMaRk,

DER IkkE VILLE kaLDE

DEt En uDfORDRIng at

tILtRækkE HøjtuDDannEt

aRBEjDskRaft fRa uDLanDEt

Roald Steen Jakobsen,

koncernpersonaledirektør i Vestas

Neil Oschlag-Michael,

Global Delivery manager i IBM

(tv) og it-specialist Sanjit

Chatterjee fra Indien (th).

indslag på indisk tv markedsført Danmark

som et attraktivt arbejdsland.

står ikke i kø for at komme til Danmark

Men man skal ikke forvente, at inderne står

i kø for at arbejde i Danmark, mener Neil

Oschlag­Michael, der er Global Delivery

Manager hos IBM i Danmark. Han bliver

tilkaldt, når der skal bruges indiske itspecialister

på IBM­projekter over hele

Skandinavien.

”Gennem de seneste år er der virkelig

sket meget. I dag kan højtuddannede itspecialister

vælge og vrage. De er kræsne

og spørger sig selv: ’Vil jeg til USA, England

eller Canada?’” forklarer han og tilføjer, at

de fleste indere aldrig har hørt om Danmark.

Det er den indiske journalist Sam Stalin,

der har lavet et indslag om Danmark for

den indiske tv­station NDtV, enig i. Han

mener dog, at den internationale finanskrise

kan komme til at ændre på billedet:

”Der er ingen tvivl om, at lande som

USA og England står øverst på de fleste

inderes ønskeliste. Men måske vil finanskrisen

komme Danmark til hjælp. Når de

it­specialister, der bliver fyret i USA eller

England, begynder at vende hjem, vil de

begynde at kigge andre steder hen – og det

kan blive Danmarks chance,” vurderer han.

specialister er blevet kræsne

At det er blevet sværere at tiltrække højtuddannet,

udenlandsk arbejdskraft, kan

man også nikke genkendende til hos den

jyske vindmøllegigant Vestas. Virksomheden

valgte i oktober at flytte sin teknologiafdeling

fra Randers til Århus. Begrundelse:

Storbylivets tilbud om uddannelse, kultur


og shopping skal gøre det nemmere at tiltrække

udenlandske specialister.

”Vi har et stærkt brand og har forholdsvis

nemt ved at rekruttere. Men jeg tror

ikke, du kan spørge en eneste virksomhed i

Danmark, der ikke ville kalde det en udfordring

at tiltrække højtuddannet arbejdskraft

fra udlandet,” fortæller Roald Steen Jakobsen,

koncernpersonaledirektør i Vestas.

Modsat hvad de fleste tror, er udsigten til

europæiske lønninger nemlig ikke længere

nok til at lokke højtuddannede indiske specialister

til Europa. De seneste to­tre år er

Indiens økonomi buldret derudaf i et tempo,

der har medført, at it­specialisterne ikke

længere mærker den store forskel på lønningsposen

i Indien og i Europa. Når der vel

DER ER IngEn tVIVL OM,

at LanDE sOM usa Og

EngLanD ståR øVERst På DE

fLEstE InDEREs ønskELIstE.

MEn MåskE VIL fInanskRIsEn

kOMME DanMaRk tIL HjæLP

Sam Stalin, seniorkorrespondent

for den indiske tv­station NDtV

at mærke er taget højde for skat og højere

leveomkostninger.

”I Indien ville jeg kunne lægge 8–10.000

kr. til side hver måned efter skat,” forklarer

Sanchit Dhoble, der kom til Danmark for

seks måneder siden for at arbejde som itkonsulent

hos Accenture. ”Det er cirka det

samme som her.”

I stedet var det drømmen om en mindre

stressende livsstil, der førte ham til Danmark.

Positivt overrasket over Danmark

For andre er det ønsket om faglige udfordringer,

der fører dem til Danmark for at

arbejde i en afgrænset periode. En af dem

er Sanjit Chatterjee, der for halvandet år

siden kom til Danmark som leder af et projekt,

IBM arbejder på for A.P. Møller.

”For mig var det selve jobindholdet, der

afgjorde, at det blev Danmark,” forklarer

inderen, der ikke kendte andet til Danmark

på forhånd end et A4­ark med statistiske

oplysninger, han printede ud fra IBM’s

interne jobdatabase.

til gengæld er han blevet positivt over­

rasket over Danmark, efter at han er kommet

hertil:

”Danmark er det land i Europa, hvor folk

er mest åbne og nemme at arbejde sammen

med. Danskerne er meget direkte og

siger, hvad de mener,” siger han og tilføjer:

”Men i sidste ende afhænger det af jobindholdet.

Giv mig et spændende job med

udfordringer, så bliver jeg gerne lidt længere.”

Jeg Var træt

af IndIens

kaos og stress

for indiske sanchit Dhoble var det ikke pengene,

der trak, da han valgte at tage til Danmark for

at arbejde. Han drømte derimod om at skifte

Indiens kaos og lange arbejdsdage ud med en

mindre stresset livsstil.

hvert år valfarter tusindvis af turister til Indien på søgen efter

indre fred. Men for indiske Sanchit Dhoble var det lige omvendt.

Da den 26­årige it­konsulent valgte at tage til Danmark

for at arbejde, var lønnen ikke det største trækplaster. Det var

derimod ønsket om at slippe væk fra en hverdag præget af larm,

trafik og kaos.

”I Indien er der mennesker over det hele. Folk skal altid skynde

sig. Det hele skal gå så stærkt ­ det blev jeg træt af,” forklarer

Sanchit Dhoble, der valgte at søge arbejde i Danmark på grund af

livsstilen:

”Her er meget mere afslappet. Folk er flinke og nyder livet. De

tager ikke deres arbejde så seriøst,” mener Sanchit Dhoble, der på

forhånd kendte til Danmark fra et semester som udvekslingsstuderende

ved Copenhagen Business School i 2006.

Trænet til fire timers søvn

Hos firmaet Accenture, hvor han har arbejdet siden maj, er kontoret

som støvsuget for mennesker hver dag kl. 17. Og det er noget

af en kontrast for Sanchit Dhoble. På et tidligere job i Bangalore

pakkede han som regel først sammen ved 24­tiden – også selv om

han mødte ind halv ni. De lange arbejdsdage har han været i træning

til siden studietiden ved et af Indiens førende universiteter.

”På universitetet får de én til at knokle så hårdt, at man vænner

sig til kun at sove fire­fem timer i døgnet. På den måde bliver

overgangen til det første job ikke så svær,” forklarer inderen, der

tilføjer, at sådan var hans liv det sidste halvandet år, før han kom

til Danmark.

”Balancen mellem arbej de og fritid er meget bedre her,” understreger

han.

Verdens lykkeligste folk

Fritiden tilbringer han på cricketbanen i Glostrup Cricketklub eller

bøjet over danskbøgerne. Når han da ikke lige leder efter bolig. For

boligsituationen er det eneste minus ved Danmark, som den indiske

it­specialist er stødt på. På et halvt år er han flyttet fire gange.

Og jagten på en lejlighed i København kan være stressende:

”Det er lige før, at jeg er blevet afhængig af at søge efter bolig

på internettet,” smiler Sanchit Dhoble, der ud af 30­40 søgte lejligheder

kun har modtaget et enkelt svar – et afslag.

Alligevel er han enig i undersøgelserne, der viser, at Danmark

er den lykkeligste nation i verden. For med gratis uddannelse,

sundhedssystem og SU kan det ikke undre. Også selv om han har

lagt mærke til, at danskerne elsker at brokke sig over vejret og

forsinkelser – ting, der med indisk målestok, synes forsvindende

små.

”I har i hvert fald al mulig grund til at være verdens lykkeligste

folkefærd,” slutter han.

15


FOtO: COLOURBOx FOtO: JENS DIGE/POLFOtO

dansk center for

IndIsk arBeJdskraft

I efteråret 2008 åbnede et Work in Denmark center på ambassaden

i Indien. Dengang skreg Danmark på arbejdskraft, og økonomien

kørte i ekspresfart. nu er tiderne ændret, men centret er en lærerig

succes trods krisen, mener den daglige leder.

Work in Denmark Centret på den danske

ambassade i New Delhi er den første af

sin art. Her kan indere søge arbejdsog

opholdstilladelse i Danmark, mens danske

arbejdsgivere kan få hjælp til at finde

relevante medarbejdere.

”Vi hjælper med kontakten til Udlændingeservice

og andre myndigheder. Og inderne

er bestemt interesserede i Danmark

som arbejdsland,” siger Udlændingeattaché

Per Asp Larsen, der er leder af centret

Da centret slog dørene op i oktober 2008

var optimismen i højsædet, og Danmark

manglede veluddannet arbejdskraft. Indiske

læger og it­specialister var eftertragtede

medarbejdere. Men tiderne har ændret sig,

fortæller Per Asp Larsen:

I de første måneder søgte mange indere

om jobkort i Danmark – det vil sige, at de

16

stod med et dansk job, som de skulle bruge

en opholds­ og arbejdstilladelse til. I dag

ser Per Asp Larsen langt flere ansøgninger

om green cards, som kan udstedes til udlændinge,

der ikke har et konkret job, men

opfylder en række betingelser.

får stadig mange henvendelser

”Siden vi åbnede har finanskrisen bidt sig

fast, og pludselig skriger arbejdspladserne

ikke så meget på arbejdskraft mere. Så i

dag er det hele noget mere afdæmpet og

vores opgaver har ændret sig, selvom vi

stadig får mange henvendelser fra indere,

der er interesserede i Danmark. Men der er

ikke så mange, der har et konkret job på

hånden.”

”Vi har indstillet al vores udadvendte

markedsføring og laver nu kun sagsbehand­

ling af henvendelser. Det gør vi, fordi vi ikke

vil give inderne falske forhåbninger om, at

der er masser af jobs i Danmark. Sådan er

det ikke nødvendigvis mere, selvom visse

sektorer stadig har brug for specialister.

Men det ville være at spænde ben for os

at love guld og grønne skove, og så ikke

kunne leve op til løfterne,” fortæller Per Asp

Larsen. Han slår dog fast, at centret er en

succes, og som pilotprojekt kan man lære

meget af erfaringerne i det indiske.

”Og har danske virksomheder brug for

indisk arbejdskraft, så står den klar,” slår

Per Asp Larsen fast.

Læs mere om centret på www.ambnew-

delhi.um.dk/en/menu/WorkinDenmark/

FOtO: JENS DIGE/POLFOtO

FOtO: COLOURBOx


det skaL Være en

god opLeVeLse at

fLytte tIL danmark

Mange udenlandske medarbejdere rejser hurtigt hjem igen, fordi de medfølgende

familier har svært ved at falde til. Det forsøger et nyt projekt at lave om på ved

at samle erfaringer på tværs af kommuner og arbejdspladser.

at få udenlandske specialister til Danmark

for at arbejde kan ofte være

både kompliceret og dyrt. Men det kan

være den eneste udvej for virksomheder,

som desperat har brug for særlige kompetencer,

som de ikke kan skaffe i Danmark.

Derfor er det ærgerligt for virksomhederne,

når deres medarbejdere hurtigt rejser hjem

igen, fordi de ikke falder ordentligt til.

”Hver gang vi tager dem herop, er vi

nødt til at uddanne dem. Udfordringen er,

at man bruger rigtig mange kræfter på at

lære dem op, og så må vi begynde forfra,

når de smutter igen. Det er omkostningstungt,”

siger HR chef Ann­Karina Skyt fra

Hendricks Industries i Herning. Her har

man oplevet på egen krop, at udenlandske

medarbejdere forlod virksomheden efter et

år eller to.

Og det er ikke kun i Herning, at man oplever

udfordringer med at holde fast i sine

udenlandske specialister. Derfor er der nu

søsat en række initiativer, der skal hjælpe

virksomhederne med at fastholde udenlandske

medarbejdere og få dem til at falde

bedre til i Danmark.

Et af projekterne hedder welcometo.

dk og lanceres af Dansk Arbejdsgiverforening,

LO og KL med støtte fra

Integrations ministeriet. Her forsøger man

at samle erfaringer og viden om, hvordan

man med en bred indsats kan hjælpe

stadIg BehoV for udenLandsk arBeJdskraft?

udenlandske arbejdstagere til at blive bedre

modtaget og fastholdt i Danmark. Erfaringer

viser nemlig, at det især er de medfølgende

familier, der har svært ved at falde

til i Danmark. De har ikke en aktiv hverdag

med netværk, sociale relationer og kolleger,

og det er alfa og omega for at kunne falde

til.

Let at føle sig alene

”Mange mangler socialt liv – og især familierne

føler sig alene, når de pludselig sidder

ude i en eller anden fremmed by langt

fra hjemlandet. Og så er det let at synes,

at alting var bedre, der hvor man kom fra.

Derfor arbejder vi på at få skabt et samarbejde,

hvor man kan dele erfaringer mellem

virksomheder, kommuner og lignende.

Vi prøver at finde frem til, hvilke servicebehov

de udenlandske familier har, som vi

også selv ville anse for vigtige, hvis vi flyttede

til et andet land,” siger Finn Rasmussen,

der er projektleder for welcometo.dk.

Han slår fast, at udenlandske medarbejdere

har andre behov end danskere:

”For at kunne fastholde arbejdskraft skal

man hele paletten rundt. Man skal ikke kun

fokusere på selve arbejdslivet. Kollegerne

skal selvfølgelig være opmærksomme i

dagligdagen, men det er ikke nok at byde

velkommen til en udenlandsk medarbejder;

man skal forstå, at de skifter både job

og tilværelse, så der er behov for en lang

række specielle serviceydelser.”

Hos welcometo.dk er man i gang med at

samle erfaringer fra virksomheder, kommuner,

frivillige og andre for sammen at skabe

en værktøjskasse.

”Der er jo ingen grund til at opfinde den

dybe tallerken, og mange virksomheder og

kommuner har gang i næsten de samme

ting. Så hvorfor ikke genbruge ideer og

materialer i stedet for at starte forfra, hver

gang der kommer nye arbejdstagere til,”

siger Finn Rasmussen.

Du kan få yderligere information om

welcometo.dk ved at kontakte projekt leder

Finn Rasmussen, Dansk Arbejdsgiverforening,

telefon: 33 38 92 96.

PuLjE tIL IntEgRatIOn af aRBEjDskRaftInDVanDRERE

For at styrke integrationen af udenlandske arbejdstagere er der på finansloven i 2009

afsat 6 mill. kr. til puljen: ”Integration af arbejdskraftindvandrere – værtsprogram,

forældreinformation og kort introduktionsforløb” – populært kaldet familiepakker.

Virksomheder og organisationer kan søge støtte til projekter, der falder inden for tre

hovedområder:

• Introduktionsforløb om det danske samfund

• Værtsprogram, hvor den udenlandske familie får tilknyttet en dansk værtsfamilie

• Forældreinformation til arbejdskraftsindvandrere

De første projekter er sat i gang og falder alle inden for området ’værtsprogrammer’.

Næste ansøgningsfrist er 4. maj 2009.

Læs mere på www.nyidanmark.dk/puljer/

tema

17


fra fLygtnIngehJæLp tIL

18

10 år med kommunaL IntegratIon:

Det er ti år siden,

kommunerne overtog

ansvaret for integrationsopgaven.

Det skete

med vedtagelsen af

integrationsloven, som

siden er tilpasset på

en række væsentlige

områder.

Boligplacering af flygtninge. Obligatoriske

danskkurser. Fokus på beskæftigelse

og aktivt medborgerskab. Alt

dette ligger under integrationsloven, som

sætter rammerne for udlændinges første

tre år i Danmark. I år er det ti år siden, at

første udgave af loven trådte i kraft.

”Integrationsloven medførte fundamentale

ændringer for de rammer, som vi tilbyder

nyankomne udlændinge i Danmark.

Den betød, at indsatsen blev sat i system

og kom til at gælde for alle nyankomne

udlændinge. Flygtninge blev fordelt til

hele landet, og kommunerne overtog det

samlede ansvar for integration. Og det

har dannet grundlag for den nuværende

inte grations politik med fokus på krav, beskæftigelse

og danskundervisning,” siger

Henrik Kyvsgaard, der er afdelingschef i

Integrations afdelingen i Integrationsministeriet.

stor debat om fordelingen

Inden loven trådte i kraft var fokus primært

på flygtninge og familiesammenførte til

flygtninge. Indsatsen blev organiseret af

Dansk Flygtningehjælp, der blev oprettet,

da Danmark tog imod 1000 ungarske flygtninge

i 1956. Men op gennem 80’erne og

90’erne steg antallet af flygtninge, og især

store grupper af flygtninge fra Mellemøsten

og Bosnien i 90’erne satte pres på systemet.

Derfor var det nødvendigt at indføre

en ny og langt mere helhedsrettet indsats.

”I slutningen af 90’erne oplevede nogle

kommuner – især omkring de større byer

– at de ikke kunne magte opgaven. Det

medførte en massiv debat om fordelingen

af flygtninge i kommunerne. På vestegnen

og i de store bykommuner krævede man,

at flygtninge blev fordelt mere ligeligt rundt

om i landet,” fortæller Henrik Kyvsgaard.

Allerede inden integrationsloven trådte

i kraft kunne kommunerne frivilligt vælge

at overtage ansvaret for integrationen fra

Dansk Flygtningehjælp. Det havde flere

kommuner høstet gode erfaringer med, da

de i 1995 modtog en stor gruppe flygtninge

fra krigen i Bosnien. Derfor besluttede man

at lægge ansvaret for integrationsindsatsen

ud til kommunerne, samtidig med at flygtninge

skulle fordeles efter et kvotesystem.

Derved undgik man, at nogle kommuner

blev uforholdsmæssigt overbebyrdede,

mens andre slet ingen modtog. Det skulle

sikre, at flygtninge ikke blev samlet i de

udsatte boligområder, men kom i berøring

med det danske samfund. Samtidig

ændrede man integrationsperioden fra

18 måneder til at gælde de første 3 år af

ungarske fLygtnInge

satte gang I

IntegratIonen

For 53 år siden kom 1000 ungarske flygtninge til Danmark.

Det blev første gang, Danmark iværksatte en organiseret

integrationsindsats. Det banede den lange vej for den

helhedsorienterede politik, vi kender i dag.


aktIVt medBorgerskaB

udlændinges ophold i Danmark – derved

kunne man arbejde mere systematisk og

langsigtet.

Loven satte rammerne

– siden blev de fyldt ud

Majid Behbahani er en af de medarbejdere,

der i praksis har oplevet, hvordan det var

for kommunerne at overtage integrationsopgaven.

Først som integrationsmedarbejder

i forskellige kommuner på vestegnen,

og siden som konsulent i Integrationsministeriet.

I år 2000 blev han ansat i

Greve Kommune, hvor han var med til at

føre den nye lov ud i livet. Her skulle han

koordi nere modtagelse og integration af

kommunens flygtninge.

”Da jeg startede i Greve, var integrations

loven ny, og det var helt nyt for kommunerne

at arbejde med integration. Vi

skulle arbejde med en målgruppe, som vi

ikke før havde arbejdet systematisk med.

Mange problemstillinger var derfor nye,

men loven var i høj grad med til at sætte

rammerne og fokusere på relevante områder,

f.eks. arbejdsmarkedet,” fortæller

Majid Behbahani.

Den første integrationslov fra 1999

skabte de organisatoriske rammer for kommunernes

indsats. Senere er loven blevet

I

oktober 1956 rullede sovjetiske tanks

ind i Ungarn for at knuse det oprør,

der havde krævet frihed og reformer

i det kommunistiske land. Interventionen

sendte tusindvis af ungarere på flugt, og

den danske regering besluttede at give

1000 af disse flygtninge asyl. Det blev første

gang, at Danmark satte gang i en organiseret

integrationsindsats.

Selve integrationsindsatsen var dog

ikke noget, som den danske stat tog sig af.

Nogle år forinden havde Dansk Røde Kors

indledt et midlertidigt samarbejde med en

række frivillige organisationer, der skulle

samle tøj ind til efterkrigstidens europæiske

flygtninge. Dette samarbejde var forløbet

godt, og derfor anmodede staten om, at

disse organisationer ville genoptage samarbejdet

og hjælpe med at modtage de un­

revideret flere gange og har fået de fokusområder,

som kendes i dag. Det skete efter

regeringsskiftet i 2001, hvor man søsatte

en række initiativer for at få udlændinge

hurtigt i arbejde. Samtidig fokuserede man

på at udnytte udlændinges medbragte

kvalifikationer bedre og effektivisere danskundervisningen

til at være mere erhvervsrettet

og fleksibel – så man f.eks. både

kunne arbejde og følge et danskkursus på

samme tid.

fokus på helheden

Personligt engagement og aktivt medborgerskab

blev nøgleord efter 2001, hvor man

ønskede at motivere både udlændinge og

kommuner til at gøre deres bedste. Man

ændrede blandt andet reglerne, så udlændinge

langt tidligere kan opnå permanent

opholdstilladelse, hvis de lever op til målene

i integrationskontrakten. Og ligeledes indførte

man resultattilskud til kommunerne,

der dermed blev belønnet for en vellykket

indsats med målbare resultater.

”Der er kommet mere og mere fokus på

selvforsørgelse og beskæftigelse. Men også

mere fokus på helhedsindsatsen, og det gør

en stor forskel. Se f.eks. på traumeområdet,

hvor man tidligere kun fokuserede på

behandling og udelukkede beskæftigelse

garske flygtninge. De oprettede et samarbejdsorgan

med navn ’Dansk fællesråd for

flygtninge’, der koordinerede indsatsen – en

organisation, der året efter skiftede navn til

Dansk Flygtningehjælp.

Siden 1956 blev det fast kutyme for

staten at henvende sig til Dansk Flygtningehjælp,

når der blev tildelt asyl til nye

flygtningegrupper fra blandt andet Chile, Sri

Lanka og afhoppere fra Østeuropa. Det var

dog først i 1978, at Flygtningehjælpen kom

på finansloven, efter at Danmark havde

forpligtet sig over for UNHCR til at modtage

minimum 500 flygtninge hvert år. Til gengæld

skulle Flygtningehjælpen gennemføre

et 18­måneders integrationsforløb for nyankomne

flygtninge.

Indtil 80’erne var det Dansk Flygtningehjælp,

der stod for hele opgaven med at

som en mulighed for de traumatiserede. I

dag er de to tænkt sammen,” siger Majid

Behbahani. Samtidig har man udvidet kommunernes

tilbud, så de rammer bredere

end de traditionelt har gjort.

”I flere år har vi fokuseret på at få

indvandrere på overførselsindkomster i

arbejde og gøre dem til en del af samfundet.

Men det nye er, at vi i dag diskuterer,

hvordan man kan udvide indsatsen over for

blandt andet hustruer, familieforsørgede og

arbejdskraftindvandrere,” forklarer Henrik

Kyvsgaard.

Har gjort en stor forskel

Både integrationskonsulenten og afdelingschefen

oplever, at de senere års udvikling

har gjort en stor forskel for integrationen.

”Vi har fået lavet værktøjerne til en

syste matiseret handling. Og så handler det

om, at kommunerne hele tiden bliver bedre

til at bruge dem,” siger Majid Behbahani.

Henrik Kyvsgaard er enig og roser samtidig

kommunerne for deres arbejde:

”Kommunerne løfter en stor opgave,

og de senere år er vi begyndt at kunne se

resul taterne,” slutter han.

modtage og integrere flygtninge. Men med

Iran­Irak­krigen stod Danmark pludselig

overfor at skulle modtage 6000 flygtninge,

hvilket var langt flere end hidtil. Derfor

delte man i 1984 opgaven mellem Dansk

Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. Røde

Kors skulle stå for modtagelse og indkvartering

i præ­asylfasen, mens Flygtningehjælpen

stod for den statsfinansierede integrationsindsats

– og endelig skulle kommunerne

modtage flygtninge efter integrationsprogrammet

var afsluttet. Den model varede

indtil 1995, hvor kommunerne fik mulighed

for at organisere hele integrationsindsatsen

– og det banede vejen for den første rigtige

integrationslov i 1999, hvor kommunerne

overtog hele indsatsen.

19


10 år med kommunaL IntegratIon:

portræt af en ny dansker

For ti år siden fik Danmark en integrationslov. På næsten samme tidspunkt kom

Avan Mansurbeg til landet som flygtning. Siden har hun lært dansk, taget en

læreruddannelse og fået statsborgerskab. Men vejen har ikke været let.

hvad er det, du spiser? Mikkel,

synes du ikke selv, du skulle

”rino,

trække de bukser lidt længere

op?” råber 36­årige Avan Mansurbeg ud i

hjemkundskabslokalet på Holmeagerskolen

i Greve. Hendes vej til lærerjobbet har

været længere end de flestes, men det er

der ingen af de elever, som hendes øjne

konstant scanner hen over, der tænker på.

Undervejs har forhindringerne været

mange. Men en jernvilje til aldrig at give op

og en evne til at række ud efter hjælp, når

hun havde behov for det, har båret hende

igennem. Og så har hun nok også taget

flere chancer end de fleste …

kunne ikke tro deres egne øjne

Allerede samme dag, som hun og hendes to

børn ankom til Møn i juni 2000, gik hun hen

20

på kommunen og bad om hjælp. Familien

havde efterladt alt bag sig i Kurdistan, og

det værelse, de midlertidigt blev indkvarteret

i, var fuldstændigt bart. ”Hvor skal vi

sove? Hvordan skal vi spise?” spurgte hun.

Hun og børnene kunne ikke tro deres egne

øjne, da damen fra kommunen samme

eftermiddag kom kørende i en bil, og begyndte

at bære madrasser, dyner, puder og

køkkenting ind.

Det første halve år gik hun direkte hjem

fra sprogskolen hver dag og følte sig blokeret

og ensom. ”Det her går ikke,” tænkte

hun og kontaktede foreningen Flygtningevenner

Møn. ”Hvis man holder sig tilbage,

lærer man aldrig den nye kultur at kende.

Man skal ud og danne netværk, ellers kommer

man ikke frem,” forklarer hun. Gennem

Flygtningevenner Møn fik hun nye danske

DEt ER DEn BEDstE gaVE,

jEg kan gIVE tIL MInE

BøRn. nu ER DER Et LanD, DER VIL

PassE På Os, HVIs DER skuLLE skE

Os nOgEt, nåR VI ER I uDLanDEt.

DEt HaR VI aLDRIg Haft føR

Avan Mansurbeg om sin

nyerhvervede danske indfødsret

venner. Især Steinbjørg og Ole har siden

været uvurderlige støtter for Avan og hendes

børn.

Men uden et sprog var det svært. Da

Avan Mansurbeg efter to måneder skulle

ud og se på en lejlighed, hun var blevet

tilbudt, blev hun nødt til at gå igen. Det

lykkedes hende ikke at forklare det ældre

ægtepar, der boede der grunden til, at hun

var kommet. I sprogskolen indøvede hun en

enkelt sætning, og næste aften sagde hun:

”Undskyld, må jeg se på huset?,” da ægteparret

igen lukkede op. Denne gang blev

hun vist ind.

fandt en ven for livet

Ifølge reglerne i den nye integrationslov

skulle flygtninge være aktive 37 timer om

ugen de første tre år. Og Avan Mansurbeg


fik at vide, at hun skulle i praktik de to

dage om ugen, hun ikke var i sprogskole.

Men hun var ikke glad i den børnehave,

hvor hun fandt en praktikplads. Ingen talte

til hende, og i løbet af en dag fik hun højst

sagt 3–4 sætninger. Bedre gik det ikke i

den frisørsalon, hvor hun i stedet prøvede

lykken. Her blev hun betragtet som gratis

arbejdskraft og talt ned til. Efter en måned

sagde hun op.

til gengæld fandt hun en ven for livet

i den lokale præstegård, som blev hendes

tredje praktiksted. Hos Poul, præstens

mand, var der altid hjælp at hente, hvad enten

hun havde brug for en hånd med lektierne

eller en skulder at græde ud hos. ”Hvad

vil du med dit liv?” spurgte han altid – og

når hun foreslog kassedame eller buschauffør,

faldt svaret prompte: ”Fandeme nej. Det

ville være spild af et godt hoved som dit.”

savnede at være lærer

I Kurdistan havde hun arbejdet som lærer,

og hun savnede sin gamle profession. ”Om

morgenen, når jeg afleverede børnene,

drømte jeg om, at det var mig, der skulle

derind”. Og når hun så de lærerstuderende

komme ud fra seminariet lige ved siden

af sprogskolen, kunne hun ikke lade være

med at tænke: ”Bare det var mig.”

Men beslutningen om at søge ind på

seminariet var ikke nem. Alle advarede

om, hvor svært det ville være, og tvivlen

nagede indeni: ”Ville hun nu kunne klare

det?” Først tog hun et etårigt forberedelseskursus

til pædagog. Efter eksamen spurgte

HVIs Man HOLDER sIg

tILBagE, LæRER Man aLDRIg

DEn nYE kuLtuR at kEnDE. Man

skaL uD Og DannE nEtVæRk,

ELLERs kOMMER Man IkkE fREM

Avan Mansurbeg

hendes lærer, om hun havde søgt ind på

seminariet. ”Du er dum,” sagde han og

forklarede, at fristen var overskredet. Avan

gik straks hjem og ringede til Vordingborg

Seminarium, og et par dage senere lå der

et brev om, at hun var optaget.

”Jeg er typen, der ikke giver op. Hvis

ikke man prøver, har man ingen chance,”

siger hun.

Selv om det var hårdt at være alenemor

på SU, gik det godt det første års tid. Hun

var heldig og fik et job på skolens bibliotek,

hvor hun satte bøger på plads i alle pauser

og fritimer. Men på andet år løb et af hendes

børn ind i problemer i skolen, og Avan

tog en beslutning om at rykke hele familien

til København. Da hun opdagede, at hun

ikke kunne overflytte studiet, stod hun

pludselig over for et valg: ”Enten skulle jeg

holde op, starte helt forfra eller pendle til

Vordingborg.” Avan valgte det sidste.

Overvejede kun én gang at droppe ud

Hun stod op klokken fem hver morgen. De

to timer i toget hver vej brugte hun på at

læse lektier. Jobbet på biblioteket måtte

hun vinke farvel til, i stedet fandt hun et

job ved kassen i SuperBest. ”Når jeg tænker

tilbage ved jeg ikke, hvordan jeg kunne

klare det. Men når man er i en presset

situa tion, tænker man bare på at overleve,”

fortæller hun.

Kun én enkelt gang overvejede hun

at droppe ud. Under en praktik blev hun

beskyldt for at have slået et barn. Skolelederen

sagde, at hun godt vidste, at ankla­

gerne ikke havde noget på sig og bundede

i racisme. Alligevel brød Avan Mansurbeg

sammen. ”Jeg var meget skuffet. Her

troede jeg, at jeg havde gjort alt for at blive

integreret, og så bliver man alligevel ikke

accepteret.” Men hendes praktikvejleder fik

hende til at love, at hun ikke måtte give op.

I sommer blev Avan Mansurbeg så lærer

for anden gang i sit liv. ”Jeg løb rundt i ti

minutter og havde bare lyst til at råbe og

skrige. Jeg kunne næsten ikke tro på det,”

siger hun.

Indfødsret er den bedste gave

til mine børn

Og det var ikke den eneste eksamen, hun

var til. Dagen før eksamen i hjemkundskab

gik Avan også op til indfødsretsprøven.

Hjemkundskab var nu sværest, for der

skulle hun også op i praksis, mener hun. Nu

glæder hun sig til at vise det rødbedefarvede

pas frem, når hun og børnene skal til

USA for at fejre de veloverståede eksamener

til næste sommer.

”Det er den bedste gave, jeg kan give til

mine børn. Nu er der et land, der vil passe

på os, hvis der skulle ske os noget, når vi

er i udlandet. Det har vi aldrig haft før.”

Fremtiden? Avan griner, idet hun røber,

at hun ikke har planer om at lægge bøgerne

helt på hylden. Men indtil videre tager hun

nu en pause fra eksamenerne, for første

gang siden hun kom til Danmark. ”Nu har

jeg kun fuldtidsarbejde,” smiler hun.

På Holmeagerskolen ringer timen ud.


set udefra XXXXXX

22

ERIk faBRIn

Erik fabrin er formand for

kommunernes Landsforening

(kL) og borgmester i

Rudersdal kommune (V).

nåR LOVgIVnIngEn

PLacERER ansVaREt

Og OPgaVERnE HOs

kOMMunERnE, ER DEt

Også VIgtIgt, at DER

ER fRIHED tIL at fInDE

DE RIgtIgE LøsnIngER

LOkaLt

I hvert nummer af NYIDANMARK inviterer vi en gæsteskribent til at give sin vinkel på integrationsindsatsen.

Har du et forslag til en kommende skribent, så send en mail til redaktionen på redaktionen@nyidanmark.dk.

en LoV I

VokseaLderen

kommunerne har taget positivt mod opgaven og meget

er nået, mener Erik fabrin. Han gør status i anledning

af, at det ti år siden, at integrationen blev lagt ud til

kommunerne under den nye integrationslov.

Integrationsloven har netop rundet sit

første skarpe hjørne. Men ti år er jo

ingen alder. For som 10­årig er man

stadig i voksealderen og heldigvis for det.

Når fødselaren er integrationsloven, så

er der nemlig god grund til at ønske, at

inte grationen fortsat vil vokse og udvikle

sig. Men den skal ikke flytte hjemmefra!

For i kommunerne er vi glade for, at

integrationsloven ved sin fødsel i 1999 placerede

det samlede ansvar i kommunerne

– tæt på både ny­ og gammeldanskere og

tæt på det lokalsamfund, som integrationen

skal virke i.

Det var en god beslutning, at hele samfundet

og hele landet kom med, så den

skæve koncentration omkring især de

større byer blev modereret.

Kommunerne har taget positivt mod opgaven

og meget er nået. I dag er næsten

seks ud af ti ikke­vestlige indvandrere i

beskæftigelse. For ti år siden var det knap

fire ud af ti.

Det er dog stadig for få, der er i beskæftigelse.

Men det klare fokus i integrationsloven

på netop beskæftigelse og selvforsørgelse

betyder, at det går den rigtige vej.

ansvar hænger sammen med frihed

Udlændinge­ og integrationspolitik har

gennem årene været et hot emne ved

flere folketingsvalg og har trukket mange

overskrifter i medierne med en til tider

polariseret og heftig debat, der hverken

har gavnet flygtninge og indvandrere eller

integrationen.

En af de helt store fordele ved integrationsloven

har været – og er stadig – at

ansvaret er placeret i kommunerne. På det

lokale niveau i kommunerne er vi mere

optagede af at finde praktiske løsninger,

og ofte opnår vi dem i fællesskab med erhvervslivet,

fagforbund eller andre gode

lokale kræfter.

Når lovgivningen placerer ansvaret og

opgaverne hos kommunerne, så er det derfor

også vigtigt, at der er frihed til at finde

de rigtige løsninger lokalt.

Rollefordelingen skal respekteres: KL og

kommunerne blander sig ikke i de landspolitiske

spørgsmål om, for eksempel hvem og

hvor mange, der skal komme til landet.

Omvendt går det derfor heller ikke, når

landspolitikerne vil diktere, hvordan man

lokalt opnår de bedste løsninger, eller hvem

kommunerne skal være i dialog og samarbejde

med. Den, der har skoen på, ved

hvor den trykker. Det gælder også kommunerne.

fortsat udvikling er nødvendigt

Som jeg nævnte i indledningen, så er kommunerne

meget optagede af, at integrationsloven

fortsat kan udvikle sig.

For i dag er det sådan, at det kun er en

ganske lille gruppe af de nyankomne udlændinge,

der er omfattet af integrationsloven.

Udvidelsen af EU med især mange

østeuropæiske lande betyder, at store grupper

ikke længere er omfattet af integrationsloven,

fordi de nu er EU­borgere.

Indvandringsmønstret har også ændret

sig markant gennem de seneste år. Der er

kommet færre flygtninge til, og i stedet er

der kommet flere til landet for at arbejde.

Mange har familie med og mange ender

måske med at blive boende her. Det er

godt, for på sigt har vi jo brug for mere,

kvalificeret arbejdskraft.

Fødselsdagsgaven bør derfor være en

tilpasning af integrationsloven til det nye

indvandringsmønster, så vi på den måde

sikrer, at der kan gives relevante tilbud til

alle nytilkomne udlændinge.

Tillykke med fødselsdagen!


sIden sIdst

nYE PuBLIkatIOnER På

IntEgRatIOnsOMRåDEt

unDERVIsnIngsMatERIaLE tIL

ROLLEMODELBEsøg

Materiale til skoler, der får besøg af rollemodeller.

Idéen er at klæde eleverne på til besøget allerede

inden rollemodellerne kommer forbi.

En fæLLEs Og tRYg fREMtID

Regeringens handlingsplan med 22 forslag til

forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering

blandt unge.

RaPPORt OM MaRgInaLIsEREDE

nYDanskE BøRn Og ungE

Rapporten opregner bud på årsager til marginaliseringen,

præsenterer de væsentligste igangværende

initiativer og fremlægger anbefalinger til

en yderligere indsats.

jOBguIDE På sPROgcEntRE Og

sPROgPRaktIk På VIRksOMHEDER

– såDan kan DEt gøREs

Erfaringsopsamlinger, der indeholder gode idéer,

vejledning og best practice til den erhvervsrettede

danskundervisning.

taL Og fakta – uDLænDIngEs

tILknYtnIng tIL aRBEjDsMaRkEDEt Og

uDDannELsEssYstEMEt

Statistisk udgivelse, der viser de nyeste tal om

udlændinge og efterkommeres beskæftigelse og

tilknytning til uddannelse.

DEt fLYVEnDE tæPPE nR. 11

Nyhedsbrev om dansk som andetsprog for børn,

unge og voksne. Denne gang om bl.a. fastholdelseskaravanen,

nye gratis undervisningstilbud på

nettet og dansk på arbejdspladsen.

find mere info på

www.nyidanmark.dk/publikationer

nyhedsmagasInet nyIdanmark nr. 1, 3. årgang 2009

UDGIVER:

Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration

Holbergsgade 6

1057 København K.

tlf.: 33 92 33 80

Fax: 33 11 12 39

www.nyidanmark.dk

REDAKtION:

Henrik thomassen (ansvarshavende),

Ulrik Sørensen, Peter Villads Vedel,

thomas Bille Winkel, tina Lysdahl Hansen

og Mikkel Bækgaard.

XXXXXX

kaLender LæserserVIce

25. MaRts

BRug fOR aLLE ungEs VIDEns­

BasaR – 6 uD af 10 ER IkkE nOk

Flere etniske minoritetsunge skal gennemføre

en ungdomsuddannelse fremover. Derfor indbyder

Brug for alle unge til til vidensbasar om

læring og vejledning af etniske minoritetsunge

i uddannelsessystemet.

Vidensbasaren finder sted onsdag den 25.

marts 2009 kl. 9.30­16.00 i torvehallerne i

Vejle.

Der er gratis entré, og alle er velkomne.

Find program og tilmeld dig elektronisk på

www.bfau.dk.

7. Maj

InsPIRatIOnssEMInaR

OM MangfOLDIgHED

Seminaret præsenterer viden og effektfulde

redskaber og metoder inden for

mangfoldigheds området, bl.a. fra ministeriets

mangfoldighedsprogram ’Arbejdsplads til nye

danskere’. Inspirationsseminaret har især

fokus på mangfoldighedsledelse og konkrete

redskaber til at fremme mangfoldighed på

arbejdspladsen.

Seminaret finder sted torsdag den 7. maj i

København.

Program for seminaret vil blive meldt ud på

ministeriets hjemmeside www.nyidanmark.dk.

18. Maj

afsLutnIngskOnfEREncE

fOR VIP2

Hvad giver jobpakker succes? Det giver Virksomhedsrettet

Integration Projekt 2 (VIP2)

svar på ved en konference i København. Her

præsenteres, hvad projektet har lært, og hvilke

resultater der er nået.

Arrangementet finder sted mandag den 18. maj

2009 kl. 13.00­17.30 på Hotel Radisson

SAS Scandinavia, Amager Boulevard 70 i

København.

tilmelding skal ske til Anita Oien på ano@da.dk

senest fredag den 17. april 2009.

Find program og invitation på www.vip2.dk.

Artikler, idéer og forslag til gæsteskribenter

modtages gerne og kan sendes med

e­post til tina Lysdahl Hansen, tlh@inm.dk.

Gæsteskribentindlæg er udelukkende

udtryk for skribentens egen holdning.

ISSN.: 1902­8385

Elektronisk ISSN: 1902­9764

LAYOUt OG tRYK:

Datagraf A/S

OPLAG: 6.000 eksemplarer

kOntaktInfORMatIOnER/

LæsERsERVIcE

gaM3 – stREEt BaskEt

Simon Prahm, direktør,

tlf. 70 20 83 23, simon@GAM3.dk

føRstE jOB I DanMaRk

Sanne Vinther Nielsen, projektmedarbejder,

tlf. 82 56 53 49, QE75@bif.kk.dk

WELcOMEtO.Dk

Finn Rasmussen, projektleder,

Dansk Arbejdsgiverforening, tlf. 33 38 92 96

saMaRBEjDE MELLEM

VEstjYskE kOMMunER

Inger Bendtsen, jobkonsulent,

Jobcenter Struer, tlf. 96 84 83 08, ibe@struer.dk

Den elektroniske udgave af NYIDANMARK

findes på www.nyidanmark.dk/magasin.

Her kan man også tilmelde sig som abonnent.

Magasinet udkommer fire gange om året.

Artiklerne må gerne viderebringes, når blot det

sker med tydelig angivelse af NYIDANMARK

som kilde.

Deadline for det kommende nummer

er 15. april 2009.

Næste nummer udkommer

juni 2009.

23


24

Lally Parwana er en af de 13 forskellige

indvandrerkvinder, som Birthe Rønn

Hornbech diskuterer integration med i

bogen Også Danske.

IntegratIonsrådsformand I snak med BIrthe rønn hornBech:

man sætter Ikke prIs på det,

man Bare får foræret

Lally Parwana har klare holdninger til nydanske forældres engagement i folkeskolen.

Det taler hun om med Birthe Rønn Hornbech, da de efter et møde i Rådet for Etniske

minoriteter taler løst og fast om integration på ministerens kontor.

kunne godt tænke mig, at der

blev indført et nyt fag i folkesko­

”Jeg

lens 10. klasse. Man kunne f.eks.

kalde det for ’personlig udvikling’. Det kan

hjælpe eleverne med at tage stilling til,

hvad der skal ske, når de er færdige med

skolen. De unge har brug for en helt anden

form for klarhed.”

Ordene kommer fra Lally Parwana til

integrationsminister Birthe Rønn Hornbech.

De to sidder på ministerens kontor efter et

veloverstået møde i Rådet for Etniske Minoriteter.

De andre rådsmedlemmer er gået,

og sammen bladrer de nu i bogen ’Også

danske’ og taler om integration. Samtalen

falder hurtigt på skolens rolle i integrationsarbejdet

– eller rettere samarbejdet mellem

skolen og forældrene.

”Hvis man får det hele forærende, sætter

man ikke tilstrækkelig pris på det. Eleverne

tager alt for meget for givet og gider

dårligt nok at tænke over, hvad der skal ske

efter folkeskolen. Det kan jeg se på mine

egne børn,” siger Lally.

I Indien skal forældrene også til prøve

Lally er en af 13 nydanske kvinder, som

portrætteres i bogen via samtaler med integrationsministeren.

Hun kom til Danmark

fra Indien i 1997 og har siden arbejdet

hårdt på at blive en aktiv medborger og

arbejdet for bedre integration. I dag er hun

formand for integrationsrådet i Rødovre

Kommune og medlem af Rådet for Etniske

Minoriteter.

”I Indien skal eleverne allerede i 2.

klasse op til prøver, der afgør, om de kan

rykke op på næste klassetrin. Men det er

ikke kun børnene, der skal aflægge prøve.

Forældrene bliver også vurderet. De skal

aflægge en prøve, der skal vise, om de har

de forudsætninger, der skal til for at kunne

støtte og hjælpe deres børn i skolen. Hvis

forældrene ikke består, kan deres børn ikke

rykke et klassetrin op,” forklarer Lally til

ministeren.

Vi kan lade os inspirere af andre lande

Lally medgiver, at en forældreprøve ligger

langt fra en dansk tankegang. Hun synes

dog alligevel, at danskerne kan lade sig

inspi rere af andre lande, når det handler

om skolegang. Mange forældre har nemlig

den opfattelse, at det er skolen og lærerne,

der mere eller mindre egenhændigt har

ansvar for, at børnene lærer det, de skal.

Også selvom folkeskoleloven slår fast, at

skole og forældre skal samarbejde om elevernes

skolegang.

Det gælder, ifølge Lally, ikke mindst

forældre med udenlandsk baggrund. De

Også DanskE

er vant til et andet skolesystem og ofte

til bage holdne med at deltage i skolebestyrelsesarbejde,

forældremøder og sociale

aktiviteter i skoleregi.

”Det undrer mig. Jeg forstår ikke, hvis

forældre undlader at engagere sig i børnenes

skole. Det er vigtigt, at de tager aktivt

del i deres børns skolegang. Forældrene

har en meget vigtig rolle,” siger hun og

fortsætter: ”Vi skal også stille større krav til

eleverne.”

Det er et privilegium med uddannelse

Lally efterlyser en større refleksion og

ydmyghed fra eleverne i forhold til deres

skolegang og videre vej i uddannelsessystemet.

Derfor vil hun gerne indføre det

særlige fag om personlig udvikling.

”De skal forstå, at det er et privilegium

at bo i et land, hvor alle har adgang til gratis

uddannelse, og sætte sig mål for deres

videre uddannelse,” siger Lally Parwana.

Ministeren nikker.

I bogen ’Også danske’ diskuterer

Birthe Rønn Hornbech integration med

13 vidt forskellige indvandrer kvinder.

Med bogen håber integrationsministeren,

at vi bliver bedre til at

opfatte indvandrere som individer og

ikke sætter dem i bås på baggrund af

deres kultur eller reli gion. Derfor lægger

hun også vægt på, at integrationsindsatsen

fokuserer på indvandrernes

ressourcer.

More magazines by this user
Similar magazines