Udfordringer for friskolerne n - Friskolebladet

236
Udfordringer for friskolerne n
Otte friskolefolk – forældre, skoleledere og lærere fra forskellige skoler med forskellig baggrund
og med forskellige problemer – er blevet spurgt om:
1. hvad er den største udfordring for din skole næste år?
2. hvad er den største udfordring ved at drive friskole de kommende år
Svarene er forskellige, men måske er der alligevel et mønster? Se selv.
Malene Tofte Nielsen
Næstformand i bestyrelsen for
Herfølge Privatskole
At leve op til stigende
krav fra forældrene
1.
– Den største udfordring det kommende
år er at få økonomien til at
hænge sammen. Det er et puslespil,
da vi principielt kun vil have
12 elever per klasse af hensyn til
det sociale miljø – og af hensyn til
lærerne. Det betyder, at forsvinder
der blot to elever fra en klasse,
betyder det en nedgang på 15%,
og det gør økonomien sårbar.
2.
– Statens skærer hele tiden i tilskuddet
til friskolerne, så efterhånden
bliver økonomien et problem
for os alle. Driver man privat skole,
er det eneste sted, pengene kan
hentes, hos brugerne. Den “vare”,
der kan fås gratis andre steder (i
folkeskolen), koster penge hos os.
Derfor stiger kravene fra forældrene
til friskolerne hele tiden, og der
kommer krav om, at skolerne påtager
sig flere og flere opgaver.
Henrik Christensen
Skoleleder ved Kalundborg Friskole
At give tidens trends positivt modspil
1.
– Den største udfordring det kommende
år er at få gjort evalueringen
ordentlig – at få den gjort til et
positivt forhold og ikke et kontrolmonster.
Vi skal have evalueringen
praktiskgjort, så den ikke er
en oppe-fra-og-ned-kontrolforanstaltning,
men et pædagogisk udviklingsredskab.
2.
– At give modsvar til tidens trend,
der handler om management og
proceskontrol, hvor det grundtvigkoldske
skolesyn bygger på en
samtaletradition.
Vi må ikke lade os overmande
af målstyring og kontrol, men fastholde
kernen i den grundtvigkoldske
friskole i årene fremover.
Men det nytter ikke at være
Rasmus Modsat – vi skal trærtimod
være glade. Det nytter ikke at
trække sig ud af tiden og isolere
sig.
Forældrene kommer i stigende
grad fra et erhvervsliv, hvor de styringsmekanismer,
som nu søges
overført på skolerne, er hverdag.
Vi er nødt til som friskolefolk at
begive os ind i minefeltet. Vi må
genfortælle det grundtvig-koldske
skolesyn og omsætte det til nutid
og ikke hvile på en svunden tids
laurbær. Vi må blive bedre til at
markedsføre os og fortælle den
gode historie.
Derfor synes jeg, det er positivt,
at Dansk Friskoleforening har
nedsat et Pædagogisk Udvalg,
som kan bidrage med eksempler
og konkrete løsningsmodeller.
Det er ikke nok at forsvare sig
mod angreb. Hvorfor ikke i stedet
prøve at komme først? Hvad hvis
det var os, der formulerede en
evalueringsstrategi og ikke os, der
blot tog imod diktat? Friskolerne
skal væk fra den defensive rolle og
i stedet formulere positive alternativer,
der bygger på samtale.
Helt afgørende skal friskolerne i
større udstrækning prøve at tilkæmpe
sig dagsordenen og komme
med forslag, der bygger på en
narrativ tilgang frem for den fremherskende
kvantitative og logiskrationelle.

nu – og i de kommende år
Dennis Martinsen
Bestyrelsesformand ved
Holsted Friskole
At fastholde og forny
på samme tid
1.
– Vores elevtal er mere end fordoblet
de sidste to år. For to et halvt år
siden havde vi 42 elever, nu har vi
89, så vores udfordring er et “operation
vokseværk”: hvordan får vi
formidlet vores budskab? Plads har
vi nok af.
Arbejdet med at skrive nye vedtægter
– og få dem godkendt er også
en udfordring. Det er ikke lykkedes
endnu.
2.
– Selv om kommunerne ikke har
meldt klart ud, så forventer alle, at
der vil blive lukket mellem 200 og
300 folkeskoler de kommende år.
Derfor viser flere og flere forældre
interesse i i tide at finde et alternativ
til de små folkeskoler. Vi mærker
en stigende interesse også fra forældre,
der bor 15 kilometer borte,
hvor vores elever nu hovedsageligt
kommer fra et nærområde, med en
radius på syv kilometer fra skolen.
Den store tilgang af nye familier
betyder, at vi ikke kan nøjes med at
gøre, “som vi plejer”. Vi må forandre
os – og samtidig få gjort vort værdigrundlag
tydeligt. Det er en opgave
at få skolens værdier og forældrenes
forventninger til at mødes.
Samtidig er vi nødt til at fastholde
en stor grad af fleksibilitet og
tage et år ad gangen. Har et forældrepar
været ude på skolen og
overværet, at vi samlæser flere klassetrin,
kan de ikke være sikre på, at
det foregår på samme måde, når
først deres eget barn begynder på
skolen.
Og så må vi ikke glemme, at Bertel
Haarder er en udfordring i sig selv!
Ruth Henriksson
Lærer ved
Rudolf Steiner-Skolen i Odense
At fastholde og forklare det pædagogiske grundlag
1.
– I kollegiet skal vi øve os på større
åbenhed i vores supervision i forhold
til hinanden for at bevare og
højne kvaliteten af vores undervisning.
Og i den sammenhæng er
det vigtigt, at vi holder vores pædagogiske
grundlag for øje.
Udadtil skal vi gøre os mere synlige,
vi skal gøre os umage med at
forklare målet for vores undervisning,
som ikke kun handler om
pædagogik og indlæring, men som
bygger på et bredt menneskesyn.
Heri kan der måske forekomme
ting, som kan virke lidt fremmedartet
for nogle.
Rudolf Steiner-skolerne er omgærdet
af en række myter, som
f.eks. at man ikke må se fjernsyn,
og at vi ikke bruger computere.
Det er myter, men brug af computer
og tv-kiggeri forholder vi os bevidst
til. Tv-kiggeri drøfter vi på
forældremøderne, og vi bruger ikke
computer i grundskoleforløbet,
fordi det ikke stemmer overens
med den måde, vi underviser på.
Udfordringen består i at få forældrene
til at forstå de udviklingsmæssige
fordele ved ikke for tidligt
at gøre brug af disse ting
2.
– Der ligger store udfordringer i at
fastholde vores pædagogiske frihed
under de mange krav, vi udsættes
for politisk.
Som medarbejdere skal vi hele
tiden være klar over, hvad det er, vi
vil, og hvad vi står for. Og vi skal
kunne forklare det så tydeligt, at
andre også kan forstå, at vi har et
alternativ at tilbyde.
Det handler ikke kun om skolens
overlevelse. Det handler om,
at vi vil de børn! Vi vil den pædagogik
– og vi vil den måde at opdrage
børnene på. Vi mener, den
er bedst for børnene – og i sidste
ende også for samfundet.
Vores skoler bygger på et samlet
menneskesyn, der handler om,
hvordan man lever anstændigt i
verden. Det er et omfattende tankesæt,
der ud over børneopdragelse
også omfatter pengevæsen, medicin
og principper for jordbrug
m.m.
Men det er ikke noget, vi bevidstgør
børnene om. Det er blot
det grundlag, vores undervisning
hviler på. Først i sidste uge af 12.
klasse får eleverne noget at vide
om Rudolf Steiner og antroposofien.
Generelt bevidstgør vi børnene
sent. Vi lægger stor vægt på at respektere
barnets egen udvikling. I
forhold til naturen er det vigtigt, at
børnene først lærer at kende den.
Først derefter – i de ældste klasser
– giver det mening at introducere
dem for emner som f.eks. forurening.
I forhold til de herskende skolepolitiske
strømninger fremstår Steiner-skolerne
som mindre målrettede
og målbare, fordi vi ikke giver
eleverne karakterer. De får bedømmelser
i form af vidnesbyrd i stedet.
237

238
Gunnar Kviesgaard
Bestyrelsesmedlem ved
Gludsted Friskole
At profilere sig i den
sammenlagte kommune
1.
– Det er en udfordring at trække
flere elever til skolen. Vi arbejder
på at gøre os synlige og profilere
vores værdigrundlag. Friskolerne
konkurrerer med folkeskolen om
eleverne, så vi skal fremstå som et
alternativ med tydelige værdier.
For os drejer det sig bl.a. om de
nære værdier og stor forældreindflydelse.
2.
– Der ligger en vigtig opgave i at
skabe synlighed i forhold til politikerne,
så det bliver klart, at vi har
en plads i det samlede skolebillede.
Friskolerne oplever en gradvis
økonomisk beskæring. Den politiske
vilje til fri skole har generelt
været for nedadgående. Hvis udviklingen
skal vendes, er det vigtigt
at påvirke politisk, hvor man
kan. Med de nye sammenlagte
kommuner skal der satses lokalt.
Der sidder nye folk overalt i forvaltningen,
så vi må starte forfra
med at bygge gode relationer op
til både dem og politikerne.
Lokalpressen er vigtig. Vi må
ikke forsømme at “fortælle den
gode historie”, vi er nødt til at sælge
os selv. Samtidig ligger der en
udfordring i at skabe engagement
hos de nye friskoleforældre, som
ikke tidligere har været vant til at
betale penge for børnenes skolegang.
Finn Andersen
Bestyrelsesformand ved
Odense Friskole
At finde ny skoleleder!
– og en evaluering, der
matcher friskolen
1.
– En meget stor opgave ligger for
os i at finde den helt rigtige skoleleder.
Torsten Johannessen forlader
posten til januar, og han har
haft kolossal betydning for skolen.
Vi har så at sige været “pakket ind
i Torsten”.
Vi sætter meget ind på at finde
en afløser, der er forankret i det
grundtvig-koldske, men som også
er villig til at videreudvikle det.
En anden stor udfordring for
Odense Friskole er at få tilrettelagt
evalueringen. Hvor langt skal vi
gå for at overholde reglerne og
kravet om evaluering og stadig
fastholde friskolens særpræg og
lærernes frihed?
Som byskole oplever vi også et
særligt pres fra forældrene i retning
mod privatskole. Det er mit
barn, der er i centrum. Fællesskabet
vægtes ikke så tungt, som det
burde.
2.
– Den vigtigste opgave for friskolerne
de kommende år er at fastholde
og synliggøre, hvad friskolerne
står for. At bevare idéen om
friskole. Det er vigtigt at udvikle
det pædagogiske og det faglige,
men vigtigst er det at ville livet.
Økonomien er også lagt under
øget pres bl.a. gennem øget pres
for bedre aflønning af lærerne.
Det er fuldt forståeligt, men kan
skabe vanskeligheder med at holde
skansen.
Kirsten Haahr Overgaard
Lærer ved
Øster Jølby Friskole
Fortløbende at forklare os
og værne om det nære
1.
– Vi ønsker at fortsætte det nære
forhold til både forældre og elever,
og vi prioriterer at lave mange
ting sammen.
Skolen er ikke i samme udstrækning
som tidligere en selvfølgelighed.
Interessen, for hvad der
skrives og tales om, vokser. Der er
f.eks. mere diskussion på generalforsamlingerne,
og kravet om, at
vi gør os klart, hvad vi gør, vokser
også. Det opfatter jeg som en positiv
udfordring. Både på lærerværelset
– og sammen med forældrene
– skal der sættes ord på tingene.
Plejer er ikke noget argument.
Vi gør også meget ud af, at nye
forældre ved, hvad de siger ja til
ved at melde deres barn ind på
skolen, og at det f.eks. også kræver,
at man som forældre deltager
aktivt.
Selv om vi er en meget gammel
skole, kan vi ikke hvile på laurbærrene.
Vi er i en fortfarende afklaringsproces.
2.
– Den største udfordring for friskolerne
er ikke at give køb på for
meget. Det er vigtigt at blive ved
med at drive friskole trods mistænkeliggørelse
og krav om at stå
mål med folkeskolen. Vi er nødt til
at blive ved med at forklare os –
og holde fast i det nære, forældreindflydelsen
og fortælletimerne.

Hans-Jørgen Luqman Pedersen
Skoleleder ved Iqbal International School
At forklare retten til forskellighed som fundamental – også i forhold til integration
1.
– Lønudgifterne! Vi er en lille skole
med 110 elever.
Derudover er vi ved at ændre i
tilgangen af forældre og børn. Oprindeligt,
d.v.s. siden 1986, har vores
elevgrundlag været pakistansk,
men vi er på vej mod at blive multietnisk.
Allerede i dag er omkring
halvdelen af eleverne somaliske.
Mange pakistanske familier vælger i
dag andre skoler. Det kan være privatskoler
eller katolske. Derfor er vi
ved at gøre skolens grundlag bredere
etnisk. I dag får vi også etnisk
danske børn, som er muslimer.
Vi bevæger os fra at være en pakistansk
skole mod kulturel mangfoldighed
– og det ændrer både skolekulturen
og pædagogikken. I traditionelle
pakistanske familier må pigerne
ikke ret meget. Mange piger
har derfor ikke måttet være med på
lejrskole. I år tror jeg derimod, at
alle kommer med på vores kommende
lejrskoleudflugt til Skagen.
2.
– Som indvandrerskole får vi hele
tiden at vide, at vi ikke er gode nok.
Vi får også at vide, at vi ikke påtager
os et socialt ansvar. Og det bliver
sagt, at vi ikke bidrager til integrationen.
Det er tilsyneladende forkert
uanset, hvad vi gør!
Men vi bruger de samme undervisningsmaterialer
som i folkeskolen.
Vi lærer børnene, hvad de skal,
og vi har venskabsklasser med danskere.
Jeg synes tværtimod, at vi i for
stor udstrækning kommer til at ligne
folkeskolen, fordi staten griber mere
og mere regulerende ind. Der bliver
mindre plads til forskellighed. Og
integrationen lykkes ikke, fordi samfundet
ikke vil den. Forslaget om
forbud mod tørklæder er et eksempel
på, at man ikke ønsker at give
plads til forskellighed.
Det er en stor udfordring for friskolerne
fremover at kæmpe for retten
til forskellighed. Den største
trussel er, at alle frie skoler blot bliver
forældrebetalte folkeskoler.
Udviklingen mod større og større
folkeskoler går også i retning af mere
og mere ensartethed, hvor der
ikke er plads til det anderledes.
Mange tosprogede børn får det dårligt
dér, og det giver ingen integration,
kun udstødelse.
Børn har ikke de samme muligheder.
De har forskellig baggrund. Vi
har det problem, at mange af vores
forældre er meget bogligt orienterede
og vant til en meget disciplineret skole.
De somaliske børn har ikke tradition
for leg, teater og fællesaktiviteter.
Her må skolen træde til – og træne
dem i det.
Iqbal International School skal
derfor tilføre børnene noget af det
grundlæggende i friskoletanken. Ud
over det boglige skal de også have
fællesskab, kulturelle aktiviteter og
arbejde på tværs af klassetrin og fag.
Vi er ikke nogen "Koranskole". Vi
er en dansk skole med muslimske
børn.
"Vi lever i Danmark, og ingen bliver
kristen af at klippe julehjerter
eller spise jødekager", som et bestyrelsesmedlem
på et tidspunkt sagde.
"Jeg elsker den brogede verden
trods al dens nød og strid", sluttede
skoleleder Hans-Jørgen Luqman Pedersen
samtalen af med Kaalund.
Dét får hermed lov at danne baggrund
for friskolefolkenes tanker
om tidens (ud-)fordringer.
Iqra Privatskole, 2005
De otte interviews udgør ikke noget
statistisk materiale. Alle synspunkter
er udelukkende de interviewedes
egne.
De er udvalgt med henblik på
at få udsagn fra friskoler fra forskellige
landsdele, fra by og land,
fra gamle og nyere skoler og fra
frikoler med forskelligt skolesyn.
Claudi Clausen
239