st e vnemøt e - Lindberg Lyd AS

Elisabeth Tandberg
Per Arne Frantzen
stevnemøte
ROMANSER TIL DIKT AV VILHELM KRAG

Vilhelm Krag (1871 – 1933)
er nyromantikkens gjennombruddsmann i vår litteratur. Med debutsamlingen
Digte (1890), ble han øyeblikkelig omsvermet av datidens komponister. Nærmere
100 komponister har skrevet mer enn 300 melodier til hans dikt. Det lille diktet
Der skreg en fugl har fått 11 melodier, og Agathe Backer Grøndahl komponerte
hele 28 melodier til Krag-tekster. I hans dikt kjenner hun igjen sine egne følelser:
lengsel, drøm, angst og vemod. Hva er det som gjør Krag’s dikt så uimotståelige
for komponister? De er velklingende, musikalske og fylt av ytterpunkter som død
og gravstener, blomster og sommernetter. En av komponistene - Johan Backer
Lunde - sier det slik: Krag’s dikt er musikk.
Diktene er gjengitt i sin opprinnelige form, men har senere gjennomgått noen
forandringer og jeg synger dem slik de er nedtegnet av komponistene.
Vilhelm Krag is the founder father of the new romantist movement in our literature.
His debut collection of poems ’Digte’, became the inspiration to a sucession
of composers of the time. Over three hundred melodies for his poems were
composed by almost one hundred composers.
His small poem ’der skeg en fugl’ has been set to music a complete eleven times
whilst ABG has composed an astounding twenty eight melodies to Krag’s texts.
In his poetry she finds a voice for her own feelings. Desire, dreams, fear and
sadness.
What is it that makes Krags poems so irresistable to composers?
They are harmonic, musical and full of dramatic turning points like death and
tombstones, flowers and summer nights. Johan Backer Lunde puts it simply.
Krag’s poetry is music.
The poems are reproduced in their orginal form, but have later undergone some
changes. I sing them as the composers have noted them.

Johan Backer Lunde
1874 - 1958
1. NU BRÆNDER (Algier)
Nu brænder kameliablomstens kalk
i stjerneskin.
Nu vugges valmuen vagt og blødt
af nattevind.
Nu skjælver liljen til randen fyldt
af skumhvid duft.
Nu risler mandelknoppenes nyn
i maaneskinsluft.
Saa fyldes hver tanke af blomstersang
saa lys, saa øm.
Saa bliver mit sind til en duggfyldt blomst,
en blomst i drøm.
2. DER SKREG EN FUGL (Sommersange)
Der skreg en fugl over øde hav,
langt fra lande.
Den skreg så sårt i den høstgrå dag,
flaksed i brudte, afmæktige slag,
seiled på sorte vinger
bortover hav . . . . .
3. SCHERZO (APRIL) (Viser)
Der suser en morgenkry solgangsvind,
April !
Og den glitrer over sjøen, den gaar ud, den
slaar ind.
Aa, kjære, vil du være allerkjæresten min ?
For saa leger vi, og saa danser vi,
og saa synger vi hele dagen.
Saa flyr der en linerl fra himmerig ned,
April !
Og den tripper underfundigt og lystigt
afsted.
Min søde, vil du møde mig der, hvor du
ved ?
For saa leger vi, og saa danser vi,
og saa synger vi hele dagen.
Hvorfor har du bundet en sløife i din hat ?
April !
Hvorfor er en sølvpil i haaret dit sat ?
Og hvor var du, ja svar du, hvor var du
inat ?
For saa leger vi, og saa danser vi,
og saa synger vi hele dagen.
Agathe Backer Grøndahl
1847 - 1907
4. MAJNATT (Galmandssange)
Det er nat så vide over vei og vang,
det er stilt i veiret; men dog er det klang
som fra månestrålers fineste strenge.
Hvor underligt at sidde så ene og forladt
. . .
Gad vidst, om det ei er slig majlys en nat
alverne danser over enge ?
Det er nat så vide over vei og vang.
Jeg hører det bæve gjennem luften en sang,
men tonerne kan jeg ikke finde.
Det er drømme, som kommer, og drømme,
som går,
drømme fra ivinter og drømme fra ivår
og vemod, som vugger mig isinde.
Og vemod som vugger sig så vide over land,
vemod indtil verdens den yderste rand,
og længsler, som flokkes og trænges.
Det hulker i skove, og det græder i krat . . .
Å gud, hvor det er tungt slig majlys en nat
at sidde her så ensom og længes !
Alf Hurum
1882 - 1972
5. BLONDE NÆTTER (Nye Digte 1897)
I de forunderlige, blonde nætter
jeg gaar alene, men med dig jeg taler.
Rundt om mig vaaren blomstersnehvid
blunder, et springvand pladsker lydt. En
hane galer.
Jeg gaar alene, men med dig jeg taler,
som jeg har talt med dig saa mange gange.
Har du det ondt, min ven ? Var du bedrøvet
i disse svundne aar, de lange lange !
Jeg stanser brat. Jeg fryser nedad ryggen
og stirrer ræd omkring de stille sletter.
Aa Gud ! Det er, som hører jeg dig græde
i de forunderlige, blonde nætter.
Agathe Backer Grøndahl
6. SKJÆRE SKJÆRE SØLVKNOP
(En historie. Nogle Digte)
Skjære, skjære sølvknop,
lille, glade krøltop !
Hvad står du og tænker på
i din kufte himmelblå

smilende i solen
og med stas på kjolen.
Lille, vilde stjerne,
lyse alve-terne,
står i sol og blomsterduft
junidagens blanke luft.
Står i glade klynger,
står i sol og synger.
7. OUVERTURE (Sommersange)
”Verden er graa !” Nei, verden er deilig
sommernatten saa lun og saa lang.
”Somren er død !” Nei, nu er det sommer:
sommer i sindet, sol i min sang.
Og jeg har alverdens guld i min taske,
mynt i min lomme, vin paa min flaske.
Og jeg har en hue med baand og med rose,
og fillet er baade min sko og min hose.
Og jeg er konge i berget det blaa,
og du er et trold, du elendige graa.
Og jeg tør knipse dig op i din næse,
og jeg tør haane dig ret op i fjæset:
”Trold, har du blommer,
jasmin og viol,
sange om sommer,
digte om sol ?”
8. SOLSIK (En historie. Nogle Digte)
Solsik, solsik står i græsset,
vugger langsomt, guldbelæsset,
kruset guldhår, gylden trøie
og et stort og solblankt øie.
Solsik, solsik står i græsset,
vugger langsomt, guldbelæsset.
Solsik, solsik blomsten min,
jomfruslank og jomfru fin.
Hvorfor er dit hoved bøiet,
og hvi skjælver gråd i øiet ?
Solsik, solsik, blomsten min,
jomfru slank og jomfru fin.
Eyvind Alnæs
1872 - 1932
9. JEG LÅ VED SJØEN (Sommersange)
Jeg lå ved sjøen og så mod sør:
hei, se grågåsen flyr !
Flyr fra alt, som er stygt og sort,
flyr til solen og livet bort:
. . . å, tag mig med !
Men der lød sang over nattens hav
sent mod høst.
En klagende sang fra en kvindemund
og dødens slot nedpå havsens bund.
Jeg råbte udover sjøen bred:
Aå tag mig med !
Jeg sidder alene ved sjøen.
Jeg sidder og stirrer i mørket ud,
jeg strækker armene op mod Gud.
Jeg ligger på knæ og beder . . .
Og græder. . .
Agathe Backer Grøndahl
10. DER STAAR EN SORG
(Nye Digte 1897)
Der staar en sorg etsteds i mit liv,
den kaster saa lang en skygge.
Og hvor den falder, vil livet ei gro,
og sorgen kan ingen rygge.
Barmhjertige liv, jeg strækker mod dig
i længsel og bøn mine hænder.
- Men skyggen ligger henover min vei.
Jeg kan ikke se, at den ender,
Eyvind Alnæs
11. GYNGEVISE (Galmandssange)
Frem og tilbage,
frem og tilbage,
alle dine sollyse levedage.
Jeg skal vugge dig, vennen min,
vugge dig lige i himmelen ind,
vugge din sorg tilhvile.
Luk dit bedrøvede øiepar,
jeg skal vugge din sorg tilhvile.
Jeg skal fortælle de deiligste ting,
så du i drømme skal smile.
Så skal jeg føre dig frem til fest,
så skal dit øiepar stråle i glæde.
Så skal jeg skue i brudedragt
dyreste vennen min dansen at træde.
Frem og tilbage,
frem og tilbage,
alle dine sollyse levedage !
Jeg skal vugge dig, vennen min,
vugge dig lige i himmelen ind,
vugge din sorg tilhvile.

Liden Kirsten løste sit gule hår
Ællingen spanker i gule sokker
Alf Hurum Alf Hurum
12. GRÆD KUN, DU BLEGE
(Sommersange)
Græd kun, du blege bedrøvede barn,
kanske da sorgen letter,
gjerne jeg vilde vel sidde hos dig
alle de tunge nætter.
Varsomt skulde jeg stryge min hånd
over dine lokker lange.
Jeg skulde sidde og nynne for dig
alle mine tungeste sange.
Eyvind Alnæs
13. LIDEN KIRSTEN (Sommersange)
Liden Kirsten hun sad så silde,
mens gjøgen gol udi grønne skov.
Liden Kirsten nynned en vise,
imens hun sit Brudelin vov,
Liden Kirsten hun sad ved sit vindve
og så på sin ring af guld,
skottet nedad sit sorte skjørt
og smilte så tankefuld.
Liden Kirsten lagde sit Hoved tilro
på armens snehvide lin.
Og hæggen dufted, mens Kirsten
drømte om Kjæresten sin.
og gik til ro i sin kove.
Liden Kirsten folded de hænder små,
mens Gjøgen gol udi skove.
Christian Sinding
1856 - 1941
14. MODEREN SYNGER (Sommersange)
Gretchen ligger i kiste
dybt i den sorte muld.
Gav jeg hende en kyse,
foret med røden guld.
Sænked i sorten kiste
Gretchen så skjær og fin.
La’ de kolde, små hænder
over det hvide lin.
Ene i natten jeg sidder,
stormene går over hav,
river alle de blomster
fra lille Gretchens grav.
Edvard Grieg
1843 - 1907
15. MENS JEG VENTER (Sommersange)
Vildgjæs, vildgjæes i hvide flokker,
solskinsveir.
fine klær.
Ro, ro til fiskeskjær,
lunt det er omkring holmen her.
Sjøen ligger så stille.
Bro Bro brille.
Løs dit guldhaar og snør din kyse,
du min skat.
Saa skal vi danse den lune, lyse
juninat.
Vent, vent – til Sanktehans
står vort bryllup med lystig dans.
Alle giger skal spille.
Bro bro brille.
Vug mig, vug mig du blanke vove
langt og let.
Snart går min terne til dans i skove
søndagsklædt.
Vug, vug i drøm mig ind,
hver tar sin, saa tar jeg min . . .
hør hvor gigerne spille !
Bro bro brille.
Christian Sinding
16. DER SKREG EN FUGL
(Sommersange) tekst: se sang nr. 1
17. HVORFOR HYLER DE SORTE HUNDE
(Askeladdens viser)
Hvorfor hyler de sorte hunde
på landeveiene ?
Hvorfor lusker ulvene
ilsomt
indover heiene ?
Hvorfor sænker sig kvælden så kvælende
sort og stor ?
Hvorfor blir det så underlig stille
over al jord ?
Klokkerne klemter mod aftenstid,
kimer dagen til døde.
Det lyder så sælsomt i kvældens fred
udover egnens øde.
Langsomt åbner sig kirkens port,
der er så dystert derinde.
Da blegner løvet på alle trær,
og elven så taus mon rinde.
Der drar sig et langeligt, klagende hyl
ind gjennem skogens sale.
Da bæver hele den lyttende jord:
inat rider døden i dale.

18. STÆVNEMØDE (Sange om Natten)
Gravene ligger i maaneskin,
korsene suser i nattevind,
klokken i taarnet slaar tolv.
Da svæver henover gravenes straa
to lysende skygger, saa tyste og smaa,
to hvide, flygtende sjæle.
De svæver stille mod kirken bort,
og der, hvor dens skygge er dyb og sort,
glider til ét de sammen.
Gravene ligger i maaneskin,
korsene suser i nattevind,
taarnurets viser kun lever.
Agathe Backer Grøndahl
19. HØST PÅ HEIEN (Askeladdens viser)
Korpen sidder på kirkeport,
skriger så sårt mod kvæld.
Nu er det tomt og nu er det tyst
over vide fjeld.
Klokken ringer fra kirketårn,
udover øde sletter.
På korsene rider de hekse tre
og skriger i mørke nætter.
De danser over de tuer små¨
og leger med dødmanns ben.
Så ler de høit i den tause kvæld
og hopper på gravenes sten.
Og korpen sidder på kirkeport,
og klokken den ringer mod kvæld.
Men ingen færdes vel længere nu
over de ødslige fjeld.
Sverre Jordan
1889 - 1972
20. LANDSKAB (Finale)
En mørk, uendelig lyngmark
ned mod et blytungt hav.
En sen oktoberaften
under en himmel lav.
Og dog en vældig stillhed
gjennom det dybe rum,
som smerte, der har sørget
sig langsomt stolt og stum.
21. OG ATTER SER JEG (Nye Digte 1897)
Og atter ser jeg, at himlen er blaa,
som var det alt dybvarm sommer.
O, kjære min himmel, vær ligesaa smuk
den dag, da min elskede kommer.
Af skinnende knoppe staar skoven fuld –
af bristende blade og blommer.
O, kjære min skov, spring ud, spring ud
den dag, da min elskede kommer.
Mit hjerte skjælver i fryd og i angst,
mit blod snart stanser, snart flommer.
O, hør, mit hjerte, stat stil, stat stil
den dag, da min elskede kommer !
22. DER SYNGER INGEN FUGLE
(Sange om Natten)
Der synger ingen fugle mer i skoven,
og udfor heien skummer ingen kilde.
Min Gud, hvor disse stakkels, krumme trær
dog er besynderlige – haabløst stille.
Og der er ingen længsler mer, som bruser
igjennem blod og sjæl i flammer vilde.
Min Gud, hvor det er længe siden vaaren,
og hvor mit sind er blevet høstligt stille.

Elisabeth Tandberg
har sin sangutdannelse fra det prestisjetunge Santa Cecilia Akademiet i Roma, samt private
studier hos Kari Frisell. Hun debuterte som konsertsanger i Oslo 1975 med Robert Levin ved
flygelet og debuterte som operasanger i Spoleto, Italia 1979.
Elisabeth Tandberg har samarbeidet med dirigenter som Okku Kamu, Ottavio Zino og
Nicholas Routley, og har sunget større roller i Hans og Grete, La Sonambula og Norma.
Hun har gitt solo-konserter i Norge, Italia, Hong Kong, Australia og USA og ga i 1993 en
konsert i Beijing sammen med pianisten Wolfgang Plagge på Griegs 150 årsdag. Hun har
vært engasjert under Festspillene i Bergen, turnert for Rikskonsertene og vært solist med
Oslo Filharmoniske Orkester. I 1998 spilte Tandberg inn en CD med sanger og klaverstykker
av Agathe Backer Grøndahl med pianisten Jorunn Marie Bratlie, og i 1999 gav hun ut den
kritikerroste CD’en The Last Rose of Summer, også med Jorunn Marie Bratlie.
I 2007 mottok hun Oslo Bys kulturstipend.
Elisabeth Tandberg er ansatt ved Norges Musikkhøgskole og Kunsthøgskolen i Oslo/Operalinjen.
Per Arne Frantzen
studerte ved Norges Musikkhøgskole og spesialiserte seg innen kammermusikk på Hochschule
fur Musikk und Darstellende Kunst i Stuttgart. I 1983 ble han ansatt på Norges
Musikkhøgskole hvor han er førsteamanuensis i akkompagnement. Frantzen er en av de mest
etterspurte kammermusikere i Norge og har gitt konserter i en rekke europeiske land. Han
har ofte gjestet Quincena Musikal i San Sebastian, Spania, og festspillene i Bergen hvor han
har gitt konserter med noen av Norges fremste sangere og instrumentalister. Frantzen har
gjort en rekke innspillinger for radio og fjernsyn, blant annet to TV-innspillinger med mezzosopranen
Randi Stene.
I 1988 gav Frantzen ut en CD med nordiske romanser sammen med sopranen Margit
Mørkve. I 2000 spilte han inn en CD med saxofonisten Geir Holm, og i 2008 gav han ut
en kritikerrost CD med spanske og latinamerikanske sanger sammen med sopranen Itziar
Martinez Galdos.
Opptak i Sofienberg kirke, november 2008:
Lindberg Lyd AS
Produsent: Morten Lindberg og Ståle
Hebæk Ødegården
Tekniker: Hans Peter L’Orange
Pianotekniker: Thron Irby, Steinway
Redigering: Jørn Simenstad
CD-mastering: Lindberg Lyd AS
Fargefoto: Elisabeth Wathne,
ewathne@hotmail.no
Foto av V.Krag er utlånt av Kragselkapet
Grafisk design: Sigrun Giil Fugleberg
Engelsk oversettelse: Stephen Hutton
Produksjon: Elin Huse Produksjonsservice AS
En spesiell takk til sopranen Kari Frisell.
EAN-13: 7041888508120
ISRC: NOHAF0901010
Katalognummer: TO 0904
TOLO Gramofon distribueres av
Musikkoperatørene.
Prosjektet er støttet av MFO’s vederlagsfond,
Oslo Musikklærerforening og Kragselskapet.
www.elisabethtandberg.com
www.musikkoperatorene.no

1. Johan Bac ker Lunde N u brænder 1.26
2. Johan Bac ker Lunde Der skreg en fugl 0.51
3. Johan Bac ker Lunde Sc her zo 2.02
4. Agat he Bac ker Grøndahl Ma jnatt
2.43
5. Alf Hur um
Blonde nætt er 2.05
6. Agat he Bac ker Grøndahl Skjære skjære søl vknop 0.50
7. Agat he Bac ker Grøndahl Ouver ture 1.36
8. Agat he Bac ker Grøndahl Solsik
2.00
9. Eyvind Alnæs Jeg laa ved sjøen 2.08
10. Agat he Bac ker Grøndahl Der st aar en sorg 1.43
11. Eyvind Alnæs Gyngevise 1.59
12. Alf Hur um Græd kun, du blege 1.31
13. Eyvind Alnæs Liden Kirst en 1.39
14. Chr istian Sinding Moderen synger 2.00
15. Edvard Gr ieg Mens jeg vent er 2.01.
16. Chr istian Sinding Der skreg en fugl 1.09
17. Alf Hur um Hvor f or hy ler de sor t e hunde 3.25
18. Alf Hur um S tævnemøde 3.10
19. Agat he Bac ker Grøndahl Høst på Heien 1.17
20. Sver re Jordan Landskab 1.57
21. Sver re Jordan Og att er ser jeg 1.48
22. Sver re Jordan Der synger ingen fugle 1.57