Printvenlig version - DG Media

Medieinfo 2013
Hjertenyt
Rødvin Få eksperternes svar
på, om det er en god idé at
indtage dråberne dagligt S. 36
København · Aarhus · Stockholm · Oslo
Hjertenyt
nr. 4 • nOVEMBEr 2012
TEMA
Kaos efter
hjertesygdom
– find plads
til at
leve
Din irriterende følgesvend Fiskeoliens gåde Danske Vild med tango Herrerne
Tema om bivirkninger
hjertelæger jagter en forklaring på, var i undertal, da 65 kursister
af hjertemedicin S. 10
hvorfor fiskeolie smører dit hjerte LÆS S. OM 28 BRIAN lærte NIELSENS argentinsk LIV tango S. 32
EFTER TO BLODPROPPER I HJERTET
Hjertenyt
nr. 3 • august 2012
Jeanne Pedersen
44 år
Bypassopereret
Red kvindehjerter
Appetit på livet:
Sushi for
begyndere
Katja Bødker Langballe Jensen
21 år
Hjertetransplanteret
Appetit på livet:
Det smager
lidt af jul
Mette Lundbye Christensen
28 år
Hjerteklapopereret
Det kolde gys De fleste
hjerte patienter kan tåle at
vinterbade S. 28
Bypass light Ved en ny type
bypassoperation kan over en tredje del
slippe langt billigere fra indgrebet S. 18
Læs mere
om vores mange
andre magasiner på
dgmedia.dk

Hjertenyt og Appetit på livet
Hjertenyt inkl. Appetit på livet udkommer i et oplag på 109.180
eksemplarer til 184.000 læsere. Bladet udkommer til alle Hjerteforeningens
medlemmer.
Bladet sendes desuden til relevante målgrupper; heriblandt kontaktsygeplejersker,
apoteker, praktiserende læger, diætister, rådgivningscentre
og journalister. De uddeles endvidere til ansatte i virksomheder
i forbindelse med hjertestartkurser, rygestopkurser etc., som
Hjerteforeningen holder.
Hjertenyt designes flot, professionelt og indbydende, og magasinet
produceres i god kvalitet.
Hjertenyt
Hjertenyt er et journalistisk redigeret blad med patienthistorier, oplysning
og inspiration af særlig interesse for hjerte- og kredsløbspatienter
og deres pårørende. Formålet er at inspirere patienter og pårørende
til et aktivt liv både til trods for og uden hjertekarsygdomme.
Hjertenyt er medlem af Danske Specialmedier, og derved bliver magasinets
oplag kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol - FMK.
Redaktion
Hjerteforeningen
Hauser Plads 10
1127 København K
Telefon 33 93 17 88
Fax 33 93 12 45
www.hjerteforeningen.dk
Annoncesalg
DG Media as
Store Kongensgade 72
DK-1264 København K
Inge Vestbo
Ansvarshavende redaktør
Adm. direktør, cand.med.
DG Media as
Jægergårdsgade 122
8000 Aarhus C
Tel. +45 70 27 11 55
epost@dgmedia.dk
www.dgmedia.dk
Appetit på livet
Hjerteforeningen har fokus på sundhed og forebyggelse af hjertekarsygdomme
og har derfor sektionen Appetit på Livet i hvert nummer
af Hjertenyt.
Appetit på livet-sektionen giver inspiration til, hvordan læserne kommer
godt i gang med et sundere liv. Der er fokus på fup og fakta om
sund mad, og læserne får gode råd om, hvordan de får mere motion
ind i hverdagen. Appetit på livet-sektionen indeholder desuden lækre
opskrifter på sund mad.
Sundhed er ikke bare en trend i Danmark i dag. Det er et faktum, at
40% af danskerne er overvægtige, og at hver tredje dansker er inaktiv
i en grad, så det vil få alvorlige konsekvenser for helbredet. Hjerteforeningen
ønsker at være med til at videreformidle, hvordan man kan
leve et sundere liv.
Hjerteforeningen ser det som en stor udfordring at være med til at
kommunikere viden og erfaring til mennesker, der ikke er alvorligt
syge, men som måske har nogle vaner og en livsstil, der kan gøre
dem syge med tiden.
Målgruppen for Appetit på livet-sektionen er:
• Kvinder, 45-65 år, som er interesserede i sundhed og sund livsstil
og savner en troværdig og let indgang til emnet.
• Ansatte på virksomheder, der er virksomhedsmedlemmer af Hjerteforeningen.
• Sektionen henvender sig naturligvis også til Hjerteforeningens
medlemmer med alvorlige hjertelidelser. Men som nævnt er fokus
på livsstil og forebyggelse frem for behandling.
Hjerteforeningen
Hjerteforeningen er en af Danmarks største sygdomsbekæmpende
organisationer med mere end 131.600 medlemmer.
Hjerteforeningen varetager hjertekarpatienters interesser over for
beslutningstagere og sundhedsvæsen gennem en aktiv politisk indsats
både internationalt og nationalt og arbejder bl.a. med forskning i
hjertekarsygdomme, forebyggelse af hjertekarsygdomme og patientstøtte.
Hjerteforeningen er blandt de største, enkelte bidragydere til
forskning i hjertekarsygdomme i Danmark.

-
iv
-
-
i
-
Den typiske læser af Hjertenyt er …
Alle 77%
5
God
ud af 6
66%
3%
…en kvinde (62%) over 40 år (86%), der bor i ejerbolig Meget god (70%), 28% og det er typisk i hus/villa eller parcelhus (61%). Hun er gift eller samleven-
5 ud af 6 3%
4
Hverken
ud af 6
god
7%
de (70%) og står for alle eller de fleste indkøb i husstanden (57%). Hun er meget/ret interesseret i sundhed (74%), helse eller (49%) dårlig og 5%
God 66%
ernæring (67%) og dyrker sport mindst en gang om ugen (58%). Hun læser bladet, hver gang det udkommer (77%), og 3 vil ud gerne af 6 læse 6%
4 ud af 6 7%
Dårlig 0%
mere om kost og opskrifter, have rådgivning om Hverken motion god og kogebøger samt alternative behandlingsmetoder og kosttilskud. Læserne
2 ud af 6 5%
3
ønsker at forbedre deres levemåde og er meget eller ud af
interesserede dårlig 6 6% 5% i forskning indenfor kolesterol.
Meget dårlig 0%
2 Dårlig ud af 6 5% 0%
1 ud af 6
Ved ikke
2%
1%
I alt har Hjertenyt 184.000 læsere ifølge Index Danmark/Gallup 1. halvår 2012.
1 Meget ud af 6 dårlig 2% 0%
Ingen 0%
Ingen Ved ikke 0% 1%
Læsernes samlede bedømmelse af Hjertenyt Hvor mange af de seneste 6 numre læser/kigger du i?
Meget god 28%
God 66%
Det hele Alle Hverken god 77% 12%
Næsten eller dårlig
5 ud af 6
det hele
Dårlig
5%
3%
24%
0%
Ca. 3/4 4 ud af 6 14% 7%
Meget dårlig
Ca. halvdelen
3 ud af 6
0%
33%
6%
Ca. 1/4 Ved ikke 8% 1%
2 ud af 6
Mindre end 1/4
5%
4%
Kigger
1
kun
ud af
over-
6 2%
skrifter og billeder
Ingen
4%
0%
Læser/kigger
94% af læserne vurderer den samlede bedømmelse ikke i bladet af Hjerte0%
nyt som meget god eller god.
Ved ikke 2%
Alle
Hvor stor en del af Hjertenyt læser du normalt?
77%
5 ud af 6 3%
4 ud af 6 7%
Det hele 12%
Næsten 3 ud af 6 6%
det Ca. hele 5 min. 5% 24%
2 ud af 6 5%
Ca. Ca. 3/4 15 min. 24% 14%
1 ud af 6 2%
Ca. halvdelen 33%
Ca. 30 min. 43%
Ca. 1/4 Ingen 0% 8%
Ca. 45 min. 11%
Mindre end 1/4 4%
Kigger Mere kun end over- 45 min. 9%
skrifter og billeder 4%
Ved ikke 9%
Læser/kigger
ikke i bladet 0%
Ved ikke 2%
82% læser halvdelen af bladet eller mere.
Det hele
Næsten
12%
det hele 24%
Andel af Hjertenyts læsere, der… Ca. 3/4 14%
85,30%
76,60%
70,50%
57,60%
37,10%
33,60%
betaler Ca. halvdelen gerne ekstra 33%
for kvalitetsprodukter
Ca. Ca. 1/4 5 min. 5% 8%
er meget/ret interesserede
i sundhed Mindre end 1/4 4%
Ca. 15 min. 24%
er Kigger meget/ret kun over- interesserede
i ernæring
skrifter Ca. 30 og min. billeder 43% 4%
køber helst økologiske
Læser/kigger
fødevarer, Ca. 45 min. hvis de kan 11% få det
ikke i bladet 0%
spiser slankemad
min. Ved
Mere ugentligt ikke
end 45 min. 9%
2%
er meget/ret Ved ikke interesserede 9%
i slanketips
80% af læserne er loyale læsere.
Hvor lang tid bruger du på at læse?
Alle
Meget god
77%
28%
Alle 77%
Det hele
5 ud af 6
Næsten
12%
3%
det hele 4 ud af 6 24% 7%
Ca. 3/4
3 ud af 6
14%
6%
Ca. halvdelen 33%
2 ud af 6
Ca. 1/4
5%
8%
Mindre 1 ud end af 1/4 6 2% 4%
Kigger Ingen kun over- 0%
skrifter og billeder
Læser/kigger
4%
ikke i bladet 0%
Ved ikke 2%
Det hele 12%
Næsten
det hele 24%
Ca. Ca. 3/4 5 min. 5% 14%
Ca. Ca. halvdelen 15 min. 24% 33%
Ca. 1/4 8%
Ca. 30 min. 43%
Mindre end 1/4 4%
Ca. 45 min. 11%
Kigger kun overskrifter
Mere
og
end
billeder
45 min. 9%
4%
Læser/kigger
ikke Ved i bladet ikke 9% 0%
Ved ikke 2%
63% af læserne bruger 30 min. eller mere på at læse bladet.
85,30%
76,60%
70,50%
57,60%
37,10%
33,60%
betaler Ca. 5 gerne min. ekstra 5%
for kvalitetsprodukter
er meget/ret Ca. 15 min. interesserede 24%
i sundhed
er meget/ret Ca. 30 min. interesserede 43%
i ernæring
Ca. 45 min. 11%
køber helst økologiske
fødevarer, hvis de kan få det
Mere end 45 min. 9%
spiser slankemad
min. Ved ugentligt ikke 9%
er meget/ret interesserede
i slanketips
Kilde
Index Danmark/Gallup 1. halvår 2012, samt Hjerteforeningens medlemsundersøgelse 2008 og en læserundersøgelse af Hjertenyt foretaget
af Capacent i samarbejde med DG Media as. Læserundersøgelsen omfatter 255 respondenter.
Ca. 5 min. 5%
85,30%
betaler gerne ekstra
for kvalitetsprodukter
Ca. 15 min. 24%
76,60%
er meget/ret interesserede
i sundhed
85,30%
betaler gerne ekstra
Ca. 30 min. 43%
er meget/ret interesserede
P
F
A
Ø
H
S
In
D
lo
o
K
R
G
2
3
4
S
5
k
A
in

-
a-
Priser
Tekstsideannoncer
1/4-side: kr. 11.900
B: 91 x H: 128
1/2-side: kr. 15.900
B: 91 x H: 268 mm
Side 2: kr. 31.900
B: 208 x H: 280 mm
+ 5 mm til beskæring
Farvetillæg
Alle priser er inkl. farver.
Øvrige priser
Højreside + 15%
Særplacering + 15%
Indstik
Det er muligt at sende direct mails, brochurer, indbydelser, kataloger
etc. ud via magasinet. Dette kan gøres i hele magasinets
oplag eller via en lille del af magasinets oplag.
Kontakt venligst DG Media for tilbud.
Rabatter
Opslag: kr. 43.900
B: 416 x H: 280 mm
+ 5 mm til beskæring
1/2-side: kr. 15.900
B: 192 x H: 128 mm
1/1-side: kr. 27.900
B: 192 x H: 268 mm
1/1-side t. kant: kr. 29.200
B: 208 x H: 280 mm
+ 5 mm til beskæring
Bagsiden: kr. 33.900
B: 208 x H: 225 mm
+ 5 mm til beskæring
Gentagelsesrabat
2 indrykninger 5% rabat
3 indrykninger 10% rabat
4 indrykninger 15% rabat
Storkunderabat
5% storkunderabat ved en årlig omsætning på mindst
kr. 60.000.
Al rabat forudsætter samlet bestilling, og at annoncerne
indrykkes inden for 12 måneder.
Udgivelsesplan 2013
Nr. Bestillingsfrist Materialefrist
kl. 12
Udkommer
1 23. november ’12 5. december ’12 23. januar
2 15. februar 1. marts 17. april
3 5. juli 19. juli 4. september
4 6. september 20. september 6. november
Godtgørelse
Til reklame- og mediabureauer ydes 3% materialegodtgørelse
for levering af færdigt materiale. Herudover ydes der 2% informations-
og sikkerhedsstillelse til mediabureauer, der er godtgørelsesberettigede
jf. DRRBs liste.
Annoncemateriale
Annoncemateriale til print skal leveres som trykklar PDF
(min. 300 dpi, CMYK). Materialet kan sendes til DG Media på
epost@dgmedia.dk (maks. 20 MB) eller via ftp-server. Kontakt
DG Media om dette. For yderligere tekniske detaljer om krav
til annoncemateriale se www.dgmedia.dk.
Oplag
Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol (FMK) i perioden
1. juli 2011 til 30. juni 2012:
Distribueret oplag i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109.180

TEMA
BIVIRKNINGER
Skal du finde dig
i bivirkninger?
Medicin der virker, giver også bivirkninger.
Men skal du finde dig i dem? Nej, siger eksperterne,
men snak altid med en læge, inden du selv tager affære.
Hans Ibsen
u skal ikke
finde dig i
bivirkninger,
for de fleste af D de lægemidler,
som hjertekarpatienter tager,
er nogle de skal tage resten af
deres liv. Og i rigtig mange tilfælde,
vil der være gode alternativer.
Så klart er budskabet
fra Jesper Hallas til de mange,
der oplever bivirkninger af
deres medicin. Han er overlæge
og professor i klinisk farmakologi
ved Institut for
Sundhedstjenesteforskning på
Syddansk Universitet og ekspert
i lægemidlers bivirkninger.
Men med livslang behandling
med op til flere typer
medicin på én gang, er det
svært for hjertekarpatienter at
Spis ost med
god samvittighed
Forskere frikendte for nylig
fedt fra ost for at skade
kolesteroltallet. Men den
nye viden giver dig ikke frit
lejde til at mæske dig i ost.
Hold dig til en 30+ ost, lyder
rådet fra Hjerteforeningen.
Af Mette Stougaard • Illustration Lars Refn
slippe helt for den medicinske
behandlings irriterende følgesvende.
Sådan vurderer næstformand
i Dansk Hypertensionsselskab,
professor Hans
Ibsen, på baggrund af hans
daglige arbejde som overlæge
på kardiologisk afsnit på Holbæk
Sygehus.
- Omkring 50 til 75 procent
af mine patienter, der kan have
højt blodtryk, hjertesvigt eller
hjertekransåresygdom, fortæller
mig, at de har bivirkninger af en
eller anden art. Det er typisk
træthed, ømme muskler, søvnbesvær,
og andre “uspecifikke”
bivirkninger, siger Hans Ibsen.
Bliver ikke taget
alvorligt
Der er ingen tvivl om, at bivirkninger
fylder meget for mange
hjertekarpatienter. Det kan
læses på Hjerteforeningens
online debatforum – hjertedebat.dk
– hvor spørgsmålene er
store, opråbene høje og rådene
mange, når en ny tråd starter
under kategorien “Medicin og
bivirkninger”. Og det kan høres
i Hjerteforeningens rådgivningscentre.
- Nogle af dem, der kommer
her for at få rådgivning, føler,
at de ikke bliver taget alvorligt,
Hjertenyt bringer spændende interviews
og beretninger om personer, der
har haft hjerte- og kredsløbsproblemer
inde på livet; patienter såvel som pårørerende.
APPETIT PÅ LIVET sigter mod at give
læserne viden, inspiration og værktøjer
til at føre en sundere livsstil.fire
S
når de går til lægen for at få
hjælp til at komme af med
bivirkningerne, siger Anne
Skjødt, sygeplejerske og leder
af Hjerteforeningens rådgivningscenter
i København.
Det kan være svært for
både patienter og læger at
vide, om de gener en patient
oplever, er en bivirkning af
deres medicin eller ej, understreger
Hans Ibsen og Jesper
Hallas. Alle de bivirkninger vi
pis bare løs af den fede ost og
spekuler ikke over, om det
påvirker dit kolesteroltal.
Sådan lød mange overskrifter
i medierne i efteråret, da for-
skere fra Københavns Universitet viste, at
“ Nogle af dem, der
kommer her for at få
rådgivning, føler, at
de ikke bliver taget
alvorligt, når de går til
lægen for at få hjælp
til at komme af med
bivirkningerne.”
kender, som for eksempel
kvalme, svimmelhed og søvnbesvær,
ligner nemlig symptomer,
som man også kan få af
“almindelige” sygdomme.
- Men jeg vurderer, at der
er en sammenhæng mellem et
lægemiddel og den bivirkning
patienten oplever for næsten
halvdelen af mine patienter,
siger Hans Ibsen.
fedt fra ost er sundere end smør. 49 tilfældigt
udvalgte personer havde i seks uger
spist 143 gram 45+ fast ost og 47 gram
smør i tilfældig rækkefølge. Herudover
havde de også spist en normal kost i forsøgsperioden.
Efter seks uger med henholdsvis
ost og smør fik de taget en blodprøve.
Her viste det sig, at oste-spiserne
havde et væsentligt mindre indhold af det
Tænk dig om og gå til
lægen
Det er først og fremmest lægernes
opgave at finde ud af, om
der er tale om en bivirkning.
Og hvad man i givet fald skal
gøre ved det. Det mener i hvert
fald Jesper Hallas.
- Det er måske en af de vigtigste
pointer i forhold til,
hvordan man som patient skal
forholde sig til bivirkninger.
Lad være med at antage fra
start af, at det du oplever
er en bivirkning.
Kontakt lægen og sæt
ord på, hvad du oplever.
Find ud af, om der
kunne være andre forklaringer,
siger Jesper
Hallas. Det kan der
være. Men hvis lægen
og patienten kommer
frem til, at her er der en
god chance for, at der er
tale om en bivirkning, så skal
der handles, forklarer Jesper
Hallas
- Hvis lægemidlet ikke er
livsvigtigt, og der er gode alternativer
til behandlingen, så
kan man forsøge at skifte
medicinen ud, sætte dosis ned
eller stoppe behandlingen helt.
Men undgå altid at afbryde
behandlingen uden at konsul-
ostebord med
magre udgaver
Du kan sagtens servere et
ostebord med magre oste.
Gå på jagt i de lokale supermarkeder
og spørg hos
ostehandleren efter:
Skæreost på 30+ med
højst 18 g fedt pr. 100
gram
Skimmelost med højst 18
gram fedt pr. 100 gram
Feta 5+
Kvark 5+
Mager friskost, fx rygeost
eller hytteost.
skadelige LDL-kolesterol i blodet end
smør-spiserne. I følge forskerne bag undersøgelsen
var konklusionen klar: ost sænker
indholdet af LDL-kolesterol i blodet sammenlignet
med smør.
Umiddelbart lyder det som en god
nyhed for osteelskere, men selvom forskerne
målte et lavere total og LDL-kolesterolniveau
i blodet hos dem, der spiste
fede oste fremfor smør, maner Ulla Toft,
Hjerteforeningens kostekspert, dog til
besindighed.
- Studiet giver os et fingerpeg om, at der
er nogle stoffer i ost, som modvirker de
negative effekter af mættet fedt. Men deraf
kan man ikke konkludere, at vi bare kan
spise masser af ost, – især ikke hvis man
døjer med et forhøjet kolesterol eller er
hjertesyg, siger Ulla Toft, cand. scient. i
human ernæring og forsker på Forskningscenter
for Forebyggelse på Glostrup Hospital.
Undersøgelsen efterlader nemlig flere
tere en
læge. For
det er dem,
der kender
til alternativerne
og konsekvenserne,
siger Jesper Hallas.
et lægemid-
meget
om, hvorfor
nogle
patienter får
bivirkninger,
hvorfor kan man så ikke
lave lægemidler, der kun har
del, forklarer Jesper den ønskede virkning? Til det
Dosis afgør virk-
Hallas. Faktisk er det oftest det svarer Jesper Hallas, at det
ning og bivirkning
samme lægemidlet gør, når det ville være virkelig mærkeligt,
Der er ikke nogen standardop- giver den gode og ønskede hvis man slet ikke fik bivirkskrift
på at undgå bivirkninger. virkning, og når det giver de ninger.
Men ofte kan du komme af uønskede bivirkninger. Det gør - Det er faktisk utroligt, at vi
med dem ved blot at nedsætte det bare på forskellige organer. kan slippe så godt, som vi gør,
dosis af medicinen. Virkning Mange lægemidler har nemlig fra at rode ved den fint afstemte
og bivirkning af medicin er både effekt på det organ, man biologi inde i vores krop.
nemlig det, man kalder dosis- gerne vil behandle, fx hjertet I følge Gorm B. Jensen,
afhængige, forklarer Jesper eller blodkarrene, og på orga- Hjerteforeningens forsknings-
Hallas. Det betyder, at jo mere ner, som man helst ikke vil chef, vil de fleste mennesker
medicin du får, jo større er påvirke, fx tarmene.
opleve smågener og småsymp-
virkningen – og bivirkningen. - Lad os tage calcium-antatomer hver eneste dag. Om et
BYPASS LIGHT Heldigvis er det ofte sådan, gonisterne (tabletter som lægemiddel i virkeligheden har
at der skal mindre medicin til Amlodipin, Verapamil, m.fl.) sådanne bivirkninger, kan kun
at give den ønskede effekt, end som eksempel. De får alle afgøres i såkaldte lodtræk-
den uønskede effekt. Når kroppens glatte muskelceller ningsforsøg med en omhygge-
medicinen skal doseres, gælder til at slappe af. Det er godt, når lig vurdering af gener og
det altså om at ramme den det sker i de blodtryksregule- bivirkninger.
dosis, der giver en stor nok rende kar, og skidt når det sker - Hvis der er mistanke om,
effekt på det symptom, man vil i tarmen. Men det er sådan set at sådanne gener kan skyldes
behandle, men som er lille nok samme virkning, forklarer Jes- medicin, må man sammen
til at undgå den uønskede per Hallas.
med sin læge overveje om for-
bivirkning.
delene ved medicinen opvejer
Simpelt sagt, er bivirknin- Medicin uden bivirkning ulemperne eller omvendt, siger
ger enhver uønsket virkning af Når nu eksperterne ved så Gorm B. Jensen.
ost er også fedt
Ost indeholder proteiner, vitaminer og mineraler,
men kan også indeholde utrolig meget fedt. En populær
type ost i dag er 45+, 26-28 procent af denne
ost er fedt – og fedtet er vel at mærke det animalske,
mættede fedt. En 30+ ost indeholder cirka 16-18
procent fedt og en 20+ ost indeholder cirka 11-13
procent fedt.
spørgsmål, som forskerne endnu ikke kan
forklare. Fx har forskerne sammenlignet
fed ost med smør og eksempelvis ikke fed
ost med mager ost. Havde forskerne sammenlignet
en fed ost med en kost med et
højt indhold af fuldkorn, fisk, frugt og
grønt i stedet for smør ville ostekosten
sandsynligvis have betydet en højere stigning
i total kolesterol og LDL- kolesterol,
forklarer Ulla Toft.
Forskerholdet er lige nu i gang med at
belyse, hvorfor fedt fra ost er sundere end
smør.
Resultater forvirrer
Mange hjertepatienter og raske har henvendt
sig til Hjerteforeningens rådgivningscenter
på baggrund af de opsigtsvækkende
nye resultater.
- Folk er forvirrede og ved ikke, hvilken
slags ost de kan spise med god samvittighed,
og hvad de bør spise i forhold til at styre
deres kolesteroltal, siger Margit Vesterlund,
klinisk diætist i Hjerteforeningen.
At fedt fra ost, i modsætning til smør,
øger kolesterolindholdet mindre end hvis
man havde spist fedtet fra smør, betyder
ikke, at man nu kan spise løs af fede oste,
forklarer hun. Du bør stadig begrænse indtaget
af mættet fedt, hvis du vil leve hjerte-
sundt – også når du spiser ost. Desuden
indeholder fed ost væsentlig flere kalorier
end de magre oste. Overvej i stedet hvor
meget ost du spiser, og hvor ofte du spiser
ost:
- Du kan sagtens lægge en skive 45+ ost
på dit brød, hvis du kun spiser ost en gang
om ugen. Spiser du derimod megen ost fx
hver dag, bør du holde dig til 30+ eller derunder,
siger Margit Vesterlund.
Hjerteforeningen anbefaler raske såvel
som hjertesyge, at spise en 30+ ost, som
ikke indeholder mere end højst 18 gram
fedt pr. 100 gram. De findes i de fleste
supermarkeder i forskellige varianter og
hos ostehandlere. Du kan også få gode
smagfulde 20+ oste, men de kan være lidt
sværere at finde, medgiver Margit Vesterlund.
- Du sparer ikke så mange gram fedt
ved at udskifte 30+ med 20+ eller lavere,
men du sparer dig selv for mange gram
mættet fedt ved at udskifte 45+ med en
30+ ost, siger Margit Vesterlund.
Har du en
bivirkning?
Er du i tvivl, om du
oplever en bivirkning
af din hjertemedicin,
så kontakt
dit nærmeste
rådgivningscenter
i Hjerteforeningen.
De kan hjælpe dig
videre.
Uvist hvor
mange,
der oplever
bivirkninger
4.046 indberetninger om
bivirkninger modtog Sundhedsstyrelsen
i 2011. Cirka
60 procent af dem blev
klassificeret som alvorlige.
På Sundhedsstyrelsens
top fem over lægemidler
med flest indberettede bivirkninger,
var der dog ingen
til behandling af hjertekarsygdomme.
Tallene er
ikke et udtryk for alle de
bivirkninger, patienter oplever.
Det tal er langt større,
men ingen kender det
nøjagtigt. Det er nemlig
kun de første to år efter et
nyt præparat kommer på
markedet, at læger skal
indberette alt, hvad de formoder
er bivirkninger af
medicinen. Herefter har
lægerne kun pligt til at indberette
de alvorlige eller
uventede bivirkninger. En
bivirkning kategoriseres af
Sundhedsstyrelsen som alvorlig,
hvis den for eksempel
er dødelig, livstruende
eller resulterer i betydelig
invaliditet. En bivirkning
kaldes uventet, hvis den
ikke står beskrevet i medicinens
produktresumé.
Hvor mange bivirkninger
et lægemiddel giver på
årsbasis afhænger ikke
kun af, hvor slemt det er til
at give bivirkninger, men
også af hvor mange, der
bruger medicinen. Jo flere
brugere, jo flere vil opleve
bivirkninger.
Læs mere på hjerteforeningen.dk/bivirkninger
12 HJERTENYT · AUGUST 2012 AUGUST 2012 · HJERTENYT 13
Bypass light
Det kræver præcision og selvsikkerhed at udføre en ny type bypassoperation,
hvor over en tredjedel af alle bypasspatienter kan slippe langt billigere fra
indgrebet. Kom med når manden bag metoden, hjertekirurg Per Hostrup Nielsen,
fører kniven på Aarhus Universitetshospital.
Af Mikael Schneider • Foto: Kåre Viemose
indhold
28 fiskeoliens gåde
32 Vild med tango
34 Motionsanmeldelse
fedtet siger ikke
noget om smag
Den lave fedtprocent
siger ikke noget om
smagen. Smagen afhænger
mere af lagringen.
Appetit på livet
kost
Hvad betyder
plusset
Plusbetegnelsen på
osten angiver mængden
af fedt i tørstoffet
– dvs. i osten uden
vand. Det vil sige, at
køber du en 30+ ost
betyder det, at 30 procent
af ostens tørstof
indeholder 30 procent
fedt.
Sådan finder du din
yndlingSoSt
• Smag på den magre ost før du køber
den og giv den en chance. Den er som
regel bedre end sit rygte.
• Hytteost er et godt alternativ til ost,
da den har et meget lavt fedtindhold.
Pift den op med rød peber, karse,
agurk og radisser. Prøv også hytteost
med tun i vand, majs og ærter og evt.
lidt karry eller skinke og forårsløg.
Hytteost på brød med skiver af frisk
frugt eller lidt solbærsyltetøj smager
også godt.
• Vælg de magre varianter af smøreost.
Natureludgaven kan alene bruges
som “smørelse” under pålæg i stedet
for smør.
“ D u kan sagtens lægge en skive 45+ ost på dit brød,
hvis du kun spiser ost en gang om ugen. Spiser du
derimod megen ost fx hver dag, bør du holde dig til
30+ eller derunder.”
32 HJERTENYT · apRil 2012 apRil 2012 · HJERTENYT 33
E
lækre
opskrifter
Sushi for
begyndere
Hjertenyt sætter fokus på hjertekarsygdomme
og bidrager med oplysning,
inspiration og debat.
n brystkasses afsprittede gule hud
skinner i lyskeglen fra to meterstore
ufo-lignende lamper. Det er
ikke til at se, hvem der ligger dér
helt stille, for resten af kroppen er tildækket
af grønne papirsduge. Det er som om,
de også dæmper lydene her på operationsstue
4 på Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk
afdeling på Aarhus Universitetshospital i
Skejby. Kun klangen af sakse, nåle og tråde,
der lægges i perfekt ordnede rækker på de
mange stålborde, trænger igennem. Det er
den blåklædte operationssygeplejerske, der
er i fuld gang med den omhyggelige forberedelse,
imens anæstesilægen nærlæser de
forskelligt farvede tal på en af de mange
computerskærme. Alt er som det skal være.
Nu kan de godt gå i gang.
- Er vi enige om, at det er Britta Rosenkilde
Petersen, der ligger her, spørger den
sidst ankomne nøgternt, mens han roligt
bevæger sig hen til patienten.
- Ja, svarer de andre utvetydigt dagens
operatør, Per Hostrup Nielsen. Han har
kikkert på brillerne og maske for munden.
Alligevel skimter man hans koncentrerede
øjne og venlige smil, hver gang han rækker
en åben hånd ud, og operationssygeplejersken
lægger det rette instrument i hånden
på ham. Selv kan han ikke se uden for kikkertens
synsfelt, men holder blikket på
operationssåret.
Intet må gå galt, for han skal styre
patienten og de andre blåklædte sikkert
gennem formiddagens opgave: En ny og
skånsom type bypassoperation.
Skåner brystbenet
1.634 danskere fik sidste år gennemført en
bypassoperation. Gevinsten er stor. Symptomerne
– bryst-
smerter, åndenød og
træthed – forsvinder,
og patienterne får et
bedre og længere liv.
Men bypasspatienterne
kommer
også hjem med et
brystben, der er skåret
helt igennem.
Der kan gå mange uger, før de igen kan
bevæge sig frit, for det tager lang tid for en
knogle at vokse sammen, og det er ikke
smertefrit.
Derfor tog Per Hostrup Nielsen sammen
med kardiologen Hans Erik Bøtker
sidste år initiativ til at teste en ny måde at
behandle bypasspatienter på i et fælles
forskningsprojekt. Med den nye teknik
nøjes Per Hostrup Nielsen med at skære
“ På operationsstue 4 står
Per Hostrup Nielsen
klar med det, der
ligner handymandens
håndholdte
skruemaskine.”
den nederste halvdel af brystbenet op. Det
er lige akkurat nok til at få adgang til det
forkalkede kar på forsiden af hjertet og til
det blodkar på indersiden af brystmusklen,
der skal redde hjertet.
- Resten af brystbenet får lov at forblive
urørt og giver dermed patienten den stabilitet
i brystkassen, der lader dem bevæge
sig frit efter operationen, forklarer Per
Hostrup Nielsen.
Den nye skånsomme operation lader
allerede til at være en klar succes. Faktisk
vælger kardiologer og kirurger nu ofte den
simple bypassoperation i stedet for en
kompliceret ballon-
Appetit
Japansk sushi på menuen. Side 36
udvidelse med en hel
række af stents.
- Vi startede med
at prøve operationen
af på 100 patienter
for at vise, at det
kunne lade sig gøre
og er et sikkert indgreb.
De 100 patienter
udgjorde cirka en tredjedel af alle de
bypasspatienter vi havde i den periode,
siger Hans Erik Bøtker.
Resten klarer kardiologerne
Nogle gange har patienterne også forkalkninger
på en eller begge af de kranspulsårer,
der løber på bagsiden af hjertet. Hvis
de skal udskiftes med nye kar ville det
kræve, at brystbenet blev skåret helt op.
AUGUST 2012 · HJERTENYT 27
Desuden skal de nye blodkar tages fra
benet, og også det kan give svære gener
som ubehagelige sår og ophævede ben.
Derfor tager kardiologerne sig af den
del med almindelig ballonudvidelse og
stents, hvis de vurderer, at patienten vil
have yderligere gavn af det. Med hjerteteamets
nye strategi foregår det under
samme indlæggelse og kun få dage efter
bypassoperationen.
Blæksprutte holder hjertet stille
På operationsstue 4 står Per Hostrup Nielsen
klar med det, der ligner handymandens
håndholdte skruemaskine. For enden sidder
der en halvmåneformet kniv, der ikke
kan skære i bløde ting, kun den hårde
knogle. Han tager godt ved, mens kniven
nærmest vibrerer sig igennem brystbenet i
et 10 centimeter langt J-formet snit. Få
minutter efter er patientens bankende
hjerte blotlagt.
Med et par tråde – barduner, kalder de
dem – bundet fast i den sæk hjertet normalt
ligger i, løfter de hjertet højt op i brysthulen.
For at få arbejdsro fra hjertets rytmiske
spjæt, sætter Per Hostrup Nielsen et blåt
blækspruttelignende instrument fast på
på livet
MOTION → TeNdeNser → OPsKrIFTer
BYPASS LIGHT
NOVEMBER 2012 · HJERTENYT 19
1

Betingelser
Priser og betalingsbetingelser
Alle priser er ekskl. moms. Enhver annonce faktureres umiddelbart
efter udgivelsen/periodestart. Betalingsfristen er
netto kontant 10 dage efter udgivelsesdato/periodestart.
Såfremt betalingsfristen overskrides, påregnes et rentetillæg
på 2% pr. påbegyndt måned. I visse tilfælde kan DG
Media as kræve, at annoncen betales forud. Rabat ydes ikke
af tillægspriser.
Reklamation
DG Media as eller mediet påtager sig ikke ansvar for fejl
i annoncer, som er indrykket i overensstemmelse med
bestillerens angivelser. Det gælder også materiale modtaget
fra andre medier, materiale der ikke er i overensstemmelse
med de tekniske data, eller hvis materialefristen overskrides.
For trykfejl, forkerte størrelser, tidspunkter etc. som annoncøren
eller bureauet ikke bærer ansvaret for, ydes en
Skandinaviens største mediehus
– mere end 120 medier
Målrettede medier • E ektive annoncepakker
Bedre kontaktpriser • Dokumenteret e ekt
reduktion efter DG Medias skøn, der højst kan beløbe
sig til annoncens pris og for indrykninger i mediet. Reklamationer
over trykfejl, fejl ved farven eller lignende
skal være DG Media as i hænde senest 5 dage efter
annoncens indrykning.
Indrykkes en annonce fl ere gange med samme fejl,
uden at DG Media as modtager reklamation, ydes
eventuel dekort kun for den første indrykning.
Erstatningskrav kan ikke gøres gældende over for DG
Media as eller over for mediet for fejlagtig, forsinket
eller manglende indrykning af de bestilte annoncer
eller eventuelle følger af sådanne fejl.
Annullering
Eventuelle annulleringer skal ske skriftligt til DG
Media as senest 5 hverdage før bestillingsfristen.
Ring på 70 27 11 55 og tag en marketingsnak med os!
Annoncer, hvortil særplacering er bestilt, kan
ikke annulleres uden forudgående aftale med DG
Media as.
I tilfælde af annullering af annoncering, hvortil der
er ydet rabat i sammenhæng med tidligere eller
anden annoncering, vil den for meget givne rabat
efterfaktureres.
Øvrige bestemmelser
DG Media as forbeholder sig ret til at afvise annoncer,
der strider mod mediets retningslinjer, eller imod gældende
love og bestemmelser. Annonceordrer, til hvilke
der er knyttet betingelser om tekstomtale, afvises.
Enhver annonce, som kan forveksles med redaktionel
tekst, skal for annoncørens regning øverst forsynes
med ordet “annonce” oven over en streg i hele annoncens
bredde. Der tages forbehold for trykfejl.