årsavis 2008 (pdf, 5 MB) - Dansk Røde Kors

drkvia.inforce.dk

årsavis 2008 (pdf, 5 MB) - Dansk Røde Kors

danskernes dom er klar:

Vi svigter vores

bedsteforældre

tekst: hans beck gregersen

> Mere end hver anden dansker har dårlig samvittighed.

De ser alt for lidt til de ældre i deres familie og føler ikke, at de

giver dem tilstrækkelig menneskelig kontakt. Det viser en ny

undersøgelse foretaget af Capacent Epinion for Dansk Røde

Kors. Det offentlige får også en på snuden – fire ud af ti danskere

mener ikke, at de offentlige omsorgstilbud er gode nok.

Og mere end 70 procent peger på, at de gerne ser organisationer

som Røde Kors tilbyde menneskelig omsorg og sociale aktiviteter

til deres ældre slægtninge.

»Det er en enormt stor opgave at løfte. De konkrete plejeopgaver

er klart en opgave for det offentlige, men når det gælder

ensomhed og menneskelig kontakt, så må Røde Kors være klar

til at løfte mere,« siger Anders Ladekarl, der er generalsekretær i

Dansk Røde Kors.

Kommunerne skal bruge pengene

Han opfordrer kommunerne til at få brugt de puljer, de har til

frivilligt, socialt arbejde. En opfordring som velfærdminister

Karen Jespersen, bakker op om.

»Det er naturligvis vigtigt, at kommunerne er opmærksomme

på det frivillige sociale arbejdes positive bidrag til velfærden.

Og der er heldigvis mange kommuner, der støtter og samarbejder

med de frivillige sociale foreninger. Men desværre er der

også en række kommuner, der slet ikke får brugt de statslige

tilskud tiltænkt det frivillige sociale område,« siger Karen Jespersen,

på baggrund af at en række kommuner ikke får brugt de

puljer, de har til frivilligt socialt arbejde.

> s. 4 Læs: Danskerne frygter ensomheden

> s. 7 Læs: Danskerne vil egentlig gerne være frivillige, men …

30.000 lever i fattigdom Igen og igen og igen …

> Antallet af fattige flygtninge og indvandrere er

steget med 53 procent siden 2001. Det viser nye

tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Mød

familien Yusuf fra Skagen, hvor børnene aldrig

holder fødselsdag – det er der ikke råd til.

> s. 2-3 > s. 13

foto: sofus comer

> hver tiende dansker dør alene

> s. 5

Britta holder fremmede

i hånden, når de dør

> britta bertelsen

Hun er frivillig i Røde Kors' vågetjeneste og er sammen

med ensomme mennesker, når de dør.

> Millioner af mennesker sulter igen i Etiopien.

Den historie har du helt sikkert læst før, men

nu er du nødt til at læse den igen. For der er nyt

under den afrikanske sol

foto: jakob dall

Nyhedsbrev

foto: nils lund pedersen

Tilmeld dig vores elektroniske

nyhedsbrev og følg med i Røde

Kors’ hjælpearbejde.

I nyhedsbrevet kan du læse om

vores aktuelle projekter, se nye videoer

og billeder fra arbejdet i felten og få besked,

når vi samler ind.

Tilmeld dig på www.drk.dk

udgivet af:

Dansk Røde Kors

Blegdamsvej · Postbox 2600

2100 København Ø

Telefon: +45 35 92 00

www.drk.dk

tilmeld

dig


s. 2

tekst: ilse lærke kristensen

10.000 flere

fattige flygtninge

og indvandrere

En uges ferie i en spejderhytte tiltrækker stadig flere flygtninge

og indvandrere i Danmark. Hver syvende er nemlig så fattig, at

ferie er en luksus, som de ellers ikke ville opleve.

> Antallet af fattige indvandrere

og flygtninge er steget støt

i de senere år. I dag er 30.000

fattige, i 2001 var det 20.000. Det

er over fem gange så mange som

blandt etniske danskere. Det

viser tal fra Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd.

»Denne her gruppe er blevet

sat af samfundsudviklingen. De

står uden for arbejds- og ejerboligmarkedet,

og det betyder, at

de ikke får del i boliggevinster

og skattelettelser. Samtidig er der

blevet indført nogle ordninger,

der direkte rammer dem. For

eksempel starthjælp og kontanthjælpsloft,«

forklarer direktør

Lars Andersen, der er bekymret

over de konsekvenser, det får for

børnene i de fattige familier:

»Børn, der vokser op i fattigdom,

bliver ofte også fattige i deres

voksenliv. Samtidig risikerer

de at blive isoleret i skolen, fordi

de ikke har de samme muligheder

som kammeraterne.«

Røde Kors mærker fattigdommen

Den stigende fattigdom kan

mærkes i Røde Kors, som siden

1999 har lavet sociale aktiviteter

som cykeltræning og ferielejre

for flygtninge og indvandrere

i Danmark. Indtil nu har det

sociale sammenhold været omdrejningspunktet

i aktiviteterne,

men i de senere år er den stadig

dårligere økonomi hos flere indvandrere

begyndt at fylde mere.

»Mange af vores frivillige

fortæller, at flere af de flygtninge

og indvandrere, de har kontakt

til, lider grundlæggende sociale

afsavn på grund af deres

Ferielejre boomer

I 2005 afholdt Dansk Røde

Kors sine første to ferielejre for

knap 200 flygtninge. I 2008 var

tallet steget til seks lejre med

over 500 deltagere. Lejrene er

for de aller svageste flygtninge

og indvandrere, der ikke selv

har økonomi til at tage deres

børn med på ferie. Der er ikke

tale om luksusbadeferier eller

eksotiske udlands rejser. De

fleste lejre afholdes i beskedne

spejderhytter, hvor alle er med

dårlige økonomi. Det er for

eksempel forældre, der ikke kan

betale kontingentet til sønnens

fodboldklub. Mange har også

svært ved at leve op til børnenes

og omgivelsernes forventninger

i forhold til tøj, deltagelse i

studieture med skolen, cykler

osv,« siger Nelima Lassen, der er

integrationskonsulent i Dansk

Røde Kors.

Integration er for dem med

penge

Og den øgede fattigdom gør det

både ekstra svært at klare de

mest basale udgifter og at integrere

sig i det danske samfund:

»Mange af forældrene i de her

familier er i forvejen marginaliserede,

socialt belastede og uden

for arbejdsmarkedet. En meget

stram økonomi kan nemt betyde,

at de ikke kun fravælger en

ordentlig seng eller et par gode

vinterstøvler, men også sund og

varieret kost, medicin og andre

fundamentale ting,« forklarer

Nelima Lassen, der peger på,

at det kan være svært at blive

integreret i samfundet, når man

er så fattig.

»Sociale fællesskaber som

fritidsklubber og fagforeninger

har stor betydning for integrationen,

og hvis man ikke har

råd til kontingenterne, er det

meget svært at blive en del af det

danske samfund,« siger Nelima

Lassen. •

til både madlavning, oprydning

og rengøring. Nogle lejre

bliver afholdt få kilometer fra

deltagernes hjemby, mens andre

lejre ligger ’langt hjemmefra’

i andre egne af Danmark. Det

giver deltagerne mulighed for at

opleve nye sider af dansk natur

og kultur. For mange flygtninge

og indvandrere kan det i sig

selv være en stor oplevelse at se

Vesterhavet eller Møns Klint.

Andelen af fattige i befolkningen

(uden studerende) i %

2001 2006

Etniske danskere

Indvandrere fra

2,0 2,4

ikke-vestlige lande 10,2 14,0

Hvornår er man fattig?

I Danmark bruger man begrebet

’relativ fattigdom’ i stedet for

’absolut fattigdom’. Relativ fattigdom

betyder, at man lige kan

dække sine basale behov, men

ikke har penge til at deltage i

sociale aktiviteter.

Ifølge OECD er man fattig, hvis

man som voksen kun har en

årlig indkomst på halvdelen

af den midterste indkomst i

befolkningen.

»Selvfølgelig går det galt med

integrationen, hvis ikke de lærer nogen

danskere at kende – og omvendt.«

Den

frivillige:

»Det er tanken om, hvor rædselsfuldt

det må være at komme

til et andet land og ikke kende

nogen som helst – ikke at blive budt

velkommen og have nogen at spørge

til råds,« siger Inge Staub fra Skagen,

der har været frivillig i Røde Kors

siden 1999.

Hun hjælper dem med at oversætte

breve fra kommunen, lave ansøgninger,

få dem meldt sig ind i a-kassen

og den slags.

»Det er en jungle, som de har

svært ved at finde rundt i,« fortæller

Inge Staub, der bruger to timer ugen

på at hjælpe.

»Det er virkelig så lidt, der skal

til for at hjælpe. En gang besvær for

mig er ti gange hjælp for dem. De

er bare så taknemmelige. Jeg får en

masse igen personligt, og så er det

jo godt for cv’et,« siger Inge Staub,

der også mener, at vi har pligt til at

hjælpe, hvis vi har ressourcerne til

det.

Inge Staub hjælper familien

Fadilah med ansøgninger og andet

papirarbejde


tekst: ilse lærke kristensen

fotos: sofus comer

»Jeg har aldrig været i biografen«

14-årige Nur Fadilah Yusuf bor i Skagen med sine forældre og seks søskende.

Hver tredje måned får hun 200 kroner i lommepenge. Mere er der ikke råd til,

og det gør det svært at være en del af fællesskabet i en dansk skole.

> De 200 kroner, Nur Fadilah får,

når børnepengene kommer ind på

familiens konto, rækker ikke langt.

Cirka en uge. Hun bruger pengene

på ting til sig selv – makeup, blade,

slik og lidt tøj. Genbrugstøj, for der

er ikke råd til noget nyt.

»Det meste af mit tøj er genbrug,

men en gang imellem køber

min mor lidt ind i Tøj & Sko. Det

er mest, når vi skal have jakker og

støvler. Jeg kunne rigtig godt tænke

mig nogle helt nye cowboybukser,«

siger Nur Fadilah, mens hun hiver

ud i buksebenet.

Nur Fadilah og hendes familie

flygtede for nogle år siden fra

en mange årig konflikt i Acheprovinsen

i Indonesien. Først til en

flygtningelejr i Malaysia, og i 2005

kom de til Danmark som kvoteflygtninge.

Selv om det ikke er særlig cool at

sidde i 7. klasse med den seneste

udstillingsmodel fra den lokale

genbrugsbutik, så er Nur Fadilah

glad for skolen. Hun har fået et par

venner i klassen og synes, fagene

er gode – særligt engelsk og dansk.

Men hun ser aldrig de danske

klasse kammerater uden for skolen,

og der er ting, hun ikke kan være

med til:

»Jeg holder aldrig selv fødselsdag,

for det har vi ikke råd til. Derfor går

Mardiah

jeg heller ikke med, når de andre i

klassen holder fødselsdag. Det ville

ikke være fair.«

Ingen dør af sult

Når alle de faste udgifter er betalt,

har Nur Fadilah og hendes familie

et dagligt budget på 276 kroner. De

penge skal dække mad, tøj, personlige

plejeprodukter, rengøringsmidler,

buskort, møbler, og hvad der

ellers er brug for i en børnefamilie.

Med et bankovertræk i slutningen af

hver måned lykkes det familien at få

mad på bordet, men det betyder, at

der ikke er råd til ting som fødselsdagsgaver,

biografture og familieudflugter.

Og der skal ikke meget til at

vælte læsset. En uforudset varmeregning

er katastrofal.

»Vi har lige fået en ekstra varmeregning,

som vi ikke vidste kom.

Så nu har vi lukket for varmen. I

stedet fyrer vi op i kakkelovnen

med et gammelt bord, vi har fået fra

genbrugsbutikken,« fortæller Nur

Fadilahs far Razali.

Børnene har for længst lært dansk,

men faren Razali og hans kone Barichah

kæmper stadig med de snørklede

ord og den ugennemskuelige

grammatik. De vil gerne lære det, så

de kan få et arbejde og tjene nogle

flere penge. Lige nu er de begge i

praktik to dage om ugen. Razali er

på en fabrik, hvor han laver paller,

og Barichah hjælper til i en genbrugsbutik.

Men de vil gerne have

et rigtigt arbejde. Razali drømmer

om et job som renovationsarbejder,

og Barichah vil gerne arbejde på en

fiskefabrik.

»Nede på sprogskolen siger de, at

jeg kan tale dansk til sommer, men

det tror jeg ikke rigtig på. Jeg synes

virkelig, dansk er et svært sprog at

lære,« siger Razali.

Trods udfordringerne med at falde

til i Danmark, så er Razali glad for

livet i Skagen.

»Det er hårdt at få økonomien

til at hænge sammen, men vores liv

i Danmark er bedre end før. Vi er

sammen som familie, og mine børn

kan få en anden opvækst end mig

– i et demokratisk samfund uden

korruption.« •

Nur Fadilah deler værelse med

sine to søstre Mardiah på 16 år

(nederst tv.) og Fitriari (øverst tv.)

på otte år.

»Jeg holder aldrig selv fødselsdag,

for det har vi ikke råd til. Derfor

går jeg heller ikke med, når de

andre i klassen holder fødselsdag.

Det ville ikke være fair.«

nur fadilah, 14 år

Nur Barichah Fitriari Razali Hakim Ayub Fadli

s. 3


s. 4

Håbet lever

Nye tider og nye vinde blæser både

ude i verden og ind over os i Danmark.

Katastrofer og økonomisk krise præger

dagsordenen. Vi ved ikke helt, hvor

slemt det er – og hvordan det rammer

os.

Men det er også en spændende tid.

En tid, der kræver sammenhold, og en

tid, hvor de stærke og de af os, der har

overskud, hjælper med at skabe håb,

hvor der er brug for hjælp.

Håbet er kernen i Røde Kors’ arbejde.

Millioner af frivillige over hele verden

nærer håbet – ofte hvor ingen andre

kan. Håb er for Røde Kors noget meget

konkret. Det er, hvad ét menneske

kan give et medmenneske. En glæde,

der går begge veje, når morfar bliver

besøgt og derfor ikke er ensom.

Alle har noget at bidrage med, og alle

kan være med under Røde Kors’ faner.

Nogle bruger uger, måneder og år

hjemmefra – siger farvel til trygheden

og det velkendte ved hjemlandet.

Nogle giver en eftermiddag. Nogle

giver penge. Det afgørende er ikke

størrelsen, men at du gør op med dig

selv: Hvad kan og vil du ofre for et

menneske i nød?

Det er ikke okay at sige, at håbet er

noget andre tager sig af. Regeringen

og ministerierne har en stor andel i at

sikre, at der er ressourcer og systemer,

så udsatte mennesker bliver set og

hørt. Men vi har alle et ansvar. Samfundet

har et ansvar. Virksomheder har et

ansvar. Du har et ansvar. Et ansvar for

at skabe håb, og det er et ansvar, som

jeg synes, vi skal tage alvorligt.

Krisen kommer til at ændre manges

liv herhjemme og ikke mindst ude

i verden. Røde Kors vil bidrage til at

danskerne står sammen om at tænde

håb trods krisen. Vi vil vise den glæde

og livskvalitet, det skaber for den, der

giver håbet videre. Vi vil påpege steder,

hvor mennesker er usynlige eller helt

ude af synsfeltet for samfundet.

Det er Røde Kors. Find din vej til at give

håbet videre.

Med venlig hilsen

Anders Ladekarl

Find ud af,

hvem Corinna

og Ditte er.

Læs side 7.

Danskere frygter

ensomhed i alderdommen

Knap halvdelen af alle danskere er bange

for at blive ensomme, når de selv bliver

gamle. Det viser en ny undersøgelse lavet

af Capacent Epinion for Dansk Røde Kors.

> 46 procent af os frygter, at vi

kommer til at kigge meget langt efter

invitationer til søndagskaffe og andet

socialt samvær, når vi selv bliver

gamle. Så stor en del af danskerne

tror nemlig ikke, at familien vil

kunne dække behovet for menneskelig

kontakt og social omsorg i

alderdommen. Det fremgår af en ny

undersøgelse, som Capacent Epinion

har lavet for Dansk Røde Kors.

Af undersøgelsen fremgår det også,

at knap halvdelen af alle danskere

ikke mener, at de ældre i dag får den

omsorg fra det offentlige, som de har

brug for, mens mere end halvdelen

ikke tror, at det offentlige vil kunne

levere den nødvendige omsorg, når

de selv bliver gamle.

»Det er skræmmende tal,« siger

Anders Ladekarl, generalsekretær i

Dansk Røde Kors, og fortsætter:

»Vi vil gerne være med til at

løse opgaven med at give ældre

og sårbare tilbud, der handler om

medmenneskelig kontakt. Men de

store problemer i det offentlige, som

undersøgelsen peger på, dem kan

vi ikke løse. Vi skal slet ikke ind på

områder som rengøring og personlig

hygiejne, som også er vigtige, og

hvor borgerne har et retskrav,« siger

Anders Ladekarl.

Minister: brug for frivillige

organisationer

Velfærdsminister Karen Jespersen

(V) bakker op om Røde Kors.

»Hvis vi skal sikre, at ældre borgere

ikke lever isolerede og ensomme, må

vi alle påtage os et ansvar for hinanden.

Derfor skal det store potentiale,

de frivillige sociale organisationer

har, udnyttes for at skabe aktiviteter

i ældre borgeres liv,« siger Karen

Jespersen.

I Røde Kors blomstrer aktiviteterne

hele tiden. Ud over den store besøgstjeneste,

hvor ensomme – især ældre

– får besøg, er der også frivillige,

der køber ind sammen med dårligt

gående ældre, og andre frivillige

besøger patienter på sygehuse og

meget, meget mere. Generalsekretær

Anders Ladekarl glæder sig over, at

rigtig mange danskere giver udtryk

for, at de gerne vil gøre en frivillig

indsats.

»Jeg ved godt, at mange af os har

travlt i hverdagen, men heldigvis

viser undersøgelsen, at der også er

mange, der gerne vil gøre noget.

Hele 44 procent af danskerne siger,

at de inden for de næste ti år regner

med at lave frivilligt socialt arbejde,

så det gælder bare om at tage fat. For

med de rigtige frivillige kan vi gøre

vores tilbud endnu bredere og bedre

end i dag.«

tekst: lene vendelbo

> mænd har mere travlt

end kvinder

62 %

siger, at grunden til, at de ikke er

nok sammen med deres ældre

slægtninge, er manglende tid.

Hos kvinderne er det 54 procent.

> ældre mere bekymrede

end yngre

48 %

af befolkningen over 55 år har

ikke tiltro til, at de får tilstrækkelig

omsorg og menneskelig

kontakt, når de bliver gamle. Hos

de 18­34­årige er det 28 procent,

og hos de 35­ til 54­årige er det

39 procent.

> kvinder frygter fremtiden mest

27 %

af kvinderne har tiltro til, at

det offentlige vil kunne tilbyde

den omsorg og menneskelige

kontakt, som de har brug for i

alderdommen. Hos mændene er

det 37 procent.

> hver tiende mand er

i gang

10 %

> mændene har dårligst

samvittighed

55 %

af mændene føler ikke, at de

bruger tid nok på deres ældre

slægtninge – blandt kvinderne er

det 47 procent.

> ingen søndagskaffe

4 %

af danskerne tilbringer aldrig tid

sammen med ældre slægtninge.

>

af alle danske mænd bruger tid

på frivilligt arbejde. Hos kvinderne

er det 12 procent.

Læs mere om undersøgelsen

på www.drk.dk

meningsmålingsinstituttet capacent epinion

har udført undersøgelsen om ensomhed

gratis for dansk røde kors


itta bertelsen er frivillig i røde kors’ vågetjeneste.

hun holder fremmede mennesker i hånden, imens de dør:

»De sidste fem minutter begyndte hun at trække vejret i

små, hurtige ryk. Jeg holdt hendes hånd og sagde til hende:

’Du må gerne give slip’. Det siger jeg altid.«

Læs interview med Britta Bertelsen på næste side. >>>

foto: nils lund pedersen

s. 5


s. 6

Opret testamente

– vi giver din gave videre

Hvis du betænker Røde Kors i

dit testamente, går pengene til

vores humanitære arbejde, både

i og uden for Danmark. Du kan

sagtens testamentere det, du

ønsker, til din ægtefælle, børn og

andre slægtninge, samt et beløb

til Røde Kors. Vi betaler en advokat

for at udforme testamentet, hvis

du ønsker at betænke Røde Kors.

Gaven går ubeskåret til hjælpearbejdet,

fordi humanitære organisationer

ikke betaler boafgift.

På www.drk.dk/testamente kan

du få råd og vejledning om, hvordan

du opretter et testamente.

Du kan også få svar på de mest

almindelige spørgsmål om arv og

testamente.

foto: nils lund pedersen

Døden skal være smuk

Hver tiende dansker dør alene. Britta Bertelsen er frivillig i

Røde Kors og holder fremmede i hånden, imens de dør.

> »Jeg har sjældent set så slidt et

hjem. Der var en stank af røg, så det

slog mig i ansigtet, da jeg trådte ind.

Tæppet var trampet helt ned, tapetet

var revnet. Store mørke plamager af

spindelvæv sad rundt i hjørnerne.

Hele lejligheden var mørk og stille.

Og der lå hun så i sengen, den lille

kone. Man kunne ikke se på hende,

at hun trak vejret. Jeg gik over til

hende, satte mig på en stol og holdt

hende i hånden,« fortæller Britta

Bertelsen.

Hun er frivillig i vågetjenesten hos

Dansk Røde Kors. Det betyder, at

hun holder fremmede mennesker i

hånden, imens de dør.

Men hver tiende dansker dør stadig

alene. Omkring 5000 mennesker bliver

hvert år fundet døde derhjemme

af myndighederne – for det meste af

politiet. Det viser en opgørelse, som

Rigspolitiet lavede for JydskeVestkysten

i december.

Døden er ikke ny for Britta

»Jeg synes, at døden skal være en

smuk afslutning for alle,« siger Britta

Bertelsen.

Hendes håndtryk er varmt og blødt.

Hun bor i den lille by Strib ved

Middelfart sammen med sin mand.

Britta Bertelsen er pensioneret

sygeplejerske og arbejdede inden

for hjemmeplejen de sidste tyve

år. Døden har altid været en del af

hendes arbejde. Da Britta Bertelsen

gik på pension, var hun med til at

starte den lokale gren af vågetjenesten

i Fredericia. I dag er de knap

tyve frivillige.

»Det er da mærkeligt at træde ind

i et fremmed menneskes hjem på

den måde. Den lille kone, der lå i sin

seng helt alene… Jeg gik en runde i

lejligheden for at lære hende lidt at

kende. Der var en altan, som hun

aldrig havde brugt. Der hang billeder

rundt omkring, som jeg kunne regne

ud måtte være af hende og hendes

forældre. Hun var en fl ot pige, da

hun var ung. Jeg fi k at vide af hjemmeplejen,

at hun havde passet forældrene

i mange år, indtil de døde.

Og i sin sidste tid gik hun aldrig

udenfor,« fortæller Britta Bertelsen.

Sådan vil jeg også gerne dø

Hun rykker altid ud med kort varsel.

Hvis den døende bor i nærheden,

kan hun godt lide at cykle derhen.

Andre gange tager hun bilen. Britta

Bertelsen er en af dem, der også

gerne rykker ud om natten.

»Nogle gange holdt hendes

vejrtrækning op i et til to minutter.

Og så kom den igen. Hendes puls

var så svag, at jeg næsten ikke kunne

mærke den ved hendes håndled. De

sidste fem minutter begyndte hun

at trække vejret i små, hurtige ryk.

Jeg holdt hendes hånd og sagde til

hende: ’Du må gerne give slip’.

Det siger jeg altid. Så nynnede jeg

salmen ’Befal du dine veje’ for hende.

Og så var hun væk. I de næste fem

tekst: andreas marckmann andreassen

minutter sad jeg og tænkte mange

tanker. Jeg tænkte på min egen mor,

da vi sad omkring hende hele familien.

Jeg tænkte på nogle af de gamle

på plejehjemmet, hvor jeg arbejdede

for mange år siden. Og så tænkte jeg,

at sådan vil jeg også gerne selv dø.«

Der mangler frivillige

Siden vågetjenesten tog sine første

små skridt i 2005, har ideen spredt

sig blandt frivillige i hele landet.

I skrivende stund er der 22 lokale

vågetjenester, og Dansk Røde Kors

forventer at åbne en ny lokal gren

hver måned. Det er desværre langt

fra nok til at hjælpe alle de danskere,

der har brug for en hånd. Alene

i juletiden måtte Britta Bertelsen

sige nej til to henvendelser, fordi

hun skulle være sammen med sine

børnebørn.

»Det sværeste er, når jeg sidder

ved en, der er bange for døden. Jeg

sad ved en, der slet ikke var klar til

at dø. Hun havde børn og mand, og

så stiller man jo svære spørgsmål:

Hvorfor er det mig, der skal dø nu?

Det er hårdt, for jeg havde ikke

nogen svar. Hun var troende, så det

endte med, at vi fi k fat i en præst, der

kunne tale med hende om det i stedet

for. Det var der, jeg lærte, at det

ikke er min opgave som vågekone at

give svar på den slags. Vi er der for at

hjælpe og skabe tryghed, så alle kan

få en fredelig død,« siger hun. •


foto: azadeh ahadi

foto: andreas marckmann andreassen

tekst: hans beck gregersen

Jeg vil gerne hjælpe, men …

Danskerne står nærmest i kø for at udføre frivilligt arbejde. Hvis

man altså spørger dem. Ifølge en undersøgelse foretaget af Capacent

Epinion vil knap hver fjerde dansker gerne bruge nogle timer

om ugen på at hjælpe andre mennesker. Men der et par men’er.

> »Når knap halvdelen af

alle danskere mener, at vores

ældre ikke får den menneskelige

kontakt og omsorg, de har

brug for, må Røde Kors tage det

alvorligt. Og ifølge tallene er der

heldigvis mange, der gerne vil

være frivillige,« siger Janne Gry

Poulsen, der er chef for Røde

Kors’ arbejde i Danmark, som

blandt andet omfatter en stor

besøgstjeneste.

Men helt så nemt, som tallene

antyder, tror hun nu ikke på, at

det bliver. Og her er livsstilsekspert

Henrik Byager enig.

Kamp om frivillige

Den klassiske frivillige, der fortrinsvis

er en ældre kvinde med

masser af tid og loyalitet, der år

eft er år møder op en gang om

ugen, er på vej ud, spår Byager.

»Den type frivillige er utroligt

vigtige for organisationerne –

netop fordi de er pålidelige. Men

for mange af fremtidens frivillige

dem I skal ud og kæmpe om,

handler det om helt andre ting,«

siger Henrik Byager.

Med sin farverige livsstilspensel

maler han følgende billede af

fremtidens frivillige:

De er yngre og vil først og

fremmest have tilfredsstillet

deres længsel eft er at gøre noget

meningsfyldt og sjovt. Og så vil

de kunne shoppe rundt mellem

mange tilbud af begrænset

varighed.

»De stiller altså i højere grad

krav om selv at få noget ud af

det. De vil kunne påvirke og

have indfl ydelse. Og modsat den

klassiske frivillige har de ikke tre

timer eller mere om ugen, der

skal fyldes ud. Det er tre timer

i skarp konkurrence med andet

– som samvær med familien,

andre aktiviteter eller arbejde,«

siger Henrik Byager.

Der skal være plads til nye

typer

Janne Gry Poulsen erkender,

at Røde Kors i dag kun lige er

begyndt at have tilbud til de ’nye

frivillige’.

»Vi står på et solidt fundament

af klassiske frivillige,

som vi er glade for. Men det er

vigtigt, at vi kan rumme yngre,

erhvervsaktive, og dem, der kun

har tid et par gange om året. Det

vil betyde et stort løft i vores

hjælpearbejde. Vi har brug for

fl ere hænder,« siger Janne Gry

Poulsen. •

>

>

>

50 %

halvdelen af alle danskere under

55 år synes, at deres arbejdsplads

skal give dem fri i nogle timer om

måneden, så de kan lave frivilligt,

socialt arbejde.

46 %

af danskerne vil gerne møde op og

hjælpe svage og udsatte et par gange

om året.

44 %

regner med, at de inden for de næste

ti år vil bruge en del af deres fritid på

frivilligt, socialt arbejde.

Se video om willy,

der er besøgsven for

benny, på www.drk.dk/

besoegsven

Hvad skulle der til, for at du ville være frivillig i en

organisation som Dansk Røde Kors?

Vivi Sørensen, 48 år:

»Jamen, at jeg ikke har så meget tid, er jo altid en god undskyldning.

Hvis jeg havde mere tid, ville jeg gøre det. Det handler om at prioritere

det frivillige arbejde i stedet for at spilde tid, for eksempel ved at se det

hø, der er i fjernsynet.«

Du bestemmer selv, hvor meget tid du vil bruge på frivilligt arbejde.

Nogle bruger en time om ugen på at besøge en patient på hospitalet

til et spil kort. Andre bruger en dag hver uge på at stå i en genbrugsbutik.

Find det, der passer til dig, på Dansk Røde Kors' hjemmeside

www.drk.dk

Cecilie Frydenlund, 20 år:

»Det kræver først og fremmest, at det er til at overskue. Når man søger

på nettet, er der så mange muligheder. Men jeg kunne for eksempel

godt forestille mig at stå i sådan en af de cafeer, hvor overskuddet går

til velgørenhed.«

Ungdommens Røde Kors har masser af muligheder for unge, der vil

lave frivilligt arbejde. Du kan eksempelvis spille fodbold med asylbørn

eller hjælpe i en lektiecafé. Ungdommens Røde Kors driver også en

økologisk café i København. Læs mere på www.urk.dk

s. 7

fotos: peter sørensen

»Gør som jeg – hjælp en kvinde videre.«

27­årige Corinna er frivillig i Dansk Røde

Kors’ kvindenetværk. Det er et tilbud til

kvinder, som fl ytter fra et krisecenter ud i

egen bolig.

Corinna mødes med en kvinde fra netværket

en gang om ugen. Der er ingen

faste regler for, hvad de skal foretage sig.

Nogle går på café eller tager børnene

med på legepladsen. Andre følges til

møder hos kommunen. De lokale kvindenetværk

arrangerer aktiviteter sammen,

for eksempel spisning.

»Jeg tror nok, jeg er lidt af et frisk

pust for Inger, men det er hun også

for mig.«

Selv om Ingers helbred går op og ned,

fi nder hun som regel tid til at mødes med

Ditte. Hun er besøgsven hos Dansk Røde

Kors. Nogle besøgsvenner kommer hjem

til ensomme medborgere og drikker en

kop kaffe, spiller kort eller tager en snak.

Andre besøger patienter på sygehuse

eller indsatte i fængsler, der ellers ikke

ville få besøg.

»Hvis ikke der var lektiecafe? så ville

jeg ikke have så meget styr på mine

lektier.«

Adjer går i femte klasse. Som indvandrer

kan det godt være svært at komme til

Danmark. Derfor har Dansk Røde Kors en

masse frivillige, der er klar til at hjælpe.

Blandt andet arrangerer de lektiecafeer,

hvor der også er plads til at snakke om alt

det andet end lektierne.

vil du være frivillig?

Få overblik over Røde Kors’ frivilligakti viteter

og se, hvordan du bliver frivillig på

www.drk.dk/blivfrivillig


s. 8

tekst: hans beck gregersen

Palæstina, Vestbredden – 2008:

De palæstinensiske børn på

Vestbredden fanges let i det had

og den konflikt, som de voksne

lever i. Gennem leg, spil og snak

i skolerne prøver Røde Kors at

give børnene en chance for et

børneliv.

foto: jakob dall

> Knap 80.000 dræbte, 100.000 sårede og

3,5 millioner hjemløse. Ødelæggelserne efter

jordskælvet i Pakistan i 2005 var svære at

fatte.

»Det var utroligt at se, hvordan store byer

var jævnet med jorden. Men for mig gjorde

det større indtryk, hvordan de overlevende

blev ramt,« siger Virginie Roiron, der stod i

spidsen for Dansk Røde Kors’ psykosociale

arbejde i Pakistan efter jordskælvet.

Hun griner selv af ordet ’psykosocialt’, men

er alligevel forhippet på at forklare det:

»Det handler om både at tage fat der, hvor

det gør ondt i folks sjæl – altså det psykiske.

Men ofte er den sammenhæng, disse mennesker

lever i, lige så vigtig – altså det sociale.«

Børnene leger sig fra det meste

Virginie Roiron understreger også, at det

ikke er et luksustilbud om enetimer på briksen

hos en psykolog, men praktiske øvelser

og tilbud, så folk kan komme videre med

deres liv. I Pakistan var der forskellige tilbud

til børn, til kvinder og til mænd – fordi deres

situation var forskellig.

»Børnene fik vi fat i på skolerne. De

var klart de nemmeste, for de kan lege og

snakke sig ud af det meste. Og her var vores

pakistanske kolleger og lærerne rigtig gode, «

siger hun.

Det var sværere med kvinderne, fordi

Rusland, Nordossetien – 2004:

Tre dages gidseldrama på en

skole i Nordossetien endte med

334 døde – heraf 186 børn.

Dansk Røde Kors hjalp de mange

familier i den lille by Beslan, der

havde mistet et barn, en far eller

en mor.

foto: reuters/viktor korotayev med tilladelse fra alertnet.org

Når håbet skal

genopbygges

Psykosocial støtte – eller PSP – er et af de mest

uforståelige ord i Røde Kors. Men det dækker

over noget af det mest jordnære og vigtige i

hjælpearbejdet: at tage folk i hånden, når de

har oplevet noget grimt, snakke med dem, så

de ikke er alene, og få dem til at tro på, at der

trods sorg, krise og tab er håb.

kulturen i den del af Pakistan, hvor jordskælvet

ramte, er meget lukket, når det gælder

kvinder.

»De er ikke vant til at komme meget uden

for hjemmet – så derfor måtte vi lave aktiviteter

som symaskine-undervisning, hvor

det var i orden, at de kunne mødes,« siger

Virginie Roiron.

Når først kvinderne var sammen, åbnede

de sig hurtigt og fik snakket om deres fælles

problemer. Næsten alle havde mistet en, der

stod dem nær, og det er hårdt pludselig at bo

i en flygtningelejr.

Mændene er de sværeste

Mændene var de sværeste for hjælpearbejderne

at nå. Sådan er det tit efter katastrofer

rundt om i verden.

»Mændene skulle kæmpe med deres

sorg og samtidig være familieoverhoveder.

Men de havde mistet deres status, fordi de

ikke længere kunne forsørge familien. Et

af resultaterne var, at der kom meget vold i

familierne,« siger Virginie Roiron.

Løsningen i Pakistan blev at lave ’job-træning’,

hvor mændene kunne mødes uden at

tabe ansigt: de lærte blandt andet elektriker-

og blikkenslagerarbejde.

»Her fik de anledning til at snakke om

de fælles problemer, og det virkede faktisk,«

siger Virginie Roiron. •

Sri Lanka, Jaffna – 2004:

Års blodig borgerkrig havde

skabt frygt blandt børnene. Børn

og forældre fik det bedre, efter

at Røde Kors havde taget det op

i skolen og talt med børnene om

problemerne.

foto: heine pedersen

Indonesien, Aceh – 2007:

Efter tsunamien tog Røde Kors

fat om de unge og uddelte

musikinstrumenter til skoler

i byen Meulaboh. På skolerne

kunne de unge spille rockmusik

og snakke sammen om deres

fælles oplevelser.

foto: ulrik norup jørgensen

80.000 døde under jordskælvet i Pakistan. Bag efter var det

ikke kun huse til de 3,5 millioner hjemløse, der skulle genopbygges.

Det skulle håbet og troen på fremtiden også.

foto: jakob dall


Foto: Jakob Dall

Gør mere

I TDC er vi imponerede over den indsats,

som bliver leveret af frivillige og med -

arbejdere fra Røde Kors i Danmark og i

udlandet. Derfor er vi også stolte over det

samarbejde, som TDC og Dansk Røde Kors

har påbegyndt i 2009. TDC bidrager med

økonomi, lagerfaciliteter og know-how til

Dansk Røde Kors arbejde.

Hos Dansk Røde Kors er man specialister

i IT og telefoni, og TDCs medarbejdere vil

med deres færdigheder sikre, at Røde Kors

kan gøre mere for at løse opgaver under

svære forhold.

Vi glæder os til at udvikle det kommende

samarbejde endnu mere, så Dansk Røde

Kors og ikke mindst de mænd, kvinder og

børn som bliver udsat for katastrofer, nød

og krig, kan få den hjælp, de har brug for.

Gør mere


s. 10

Støt hjælpearbejdet i Gaza

SMS ’RK’ til 1231 og støt med 100 kr.

Ring 90 56 56 56 og støt med 150 kr.

Du kan også støtte via giro 899 5400 eller via

bank: Reg. nr. 9541. Kontonr. 899 5400.

Regler for krig er nødvendige

– også selv om de ikke bliver overholdt

Endnu en gang blussede konfl ikten op i Mellemøsten. Og endnu en gang opfordrer

Røde Kors de stridende parter til at overholde krigens regler. Men hvad nytter reglerne

i konfl iktens kaos? Ekspert i folkeret Peter Vedel Kessing er sikker på, at de gør en

forskel. For hvad er alternativet?

> I fire dage ventede Alice Nielsen

og hendes kolleger i det krigskirurgiske

team på at komme ind i

Gaza – Israel nægtede dem adgang til

Gazastriben, hvor kampene dundrede

løs. Eft er massivt pres fra Røde Kors

fi k teamet endelig adgang, og det var et

voldsomt syn, der mødte Alice Nielsen

og kollegerne.

»De fl este patienter, som jeg har

mødt, er sårede af bombeeksplosioner.

Så der er mange af dem, der har

brækkede arme og ben, og de har også

skader på deres lunger og vejrtrækningsproblemer,«

lød en af de første

beretninger fra Alice Nielsen, eft er hun

var kommet ind i Gazastriben.

Intet alternativ

Antallet af sårede steg – og i takt med

det også Røde Kors’ opfordringer

til Hamas og Israel om at overholde

krigens regler, der er en del af Genèvekonventionerne.

Israel skal følge de

konventioner, som landet selv har

underskrevet, og det indebærer blandt

»Genèvekonventionerne betyder, at

Dansk Røde Kors har et værktøj til

både at kritisere Hamas og Israel,

når de ikke overholder reglerne.«

anders ladekarl, generalsekretær dansk røde kors

andet at give Røde Kors fri adgang til

Gaza. Israelerne må ikke angribe civile,

mens Hamas ikke må bruge civile som

skjold mod bombardementer og heller

ikke må sende raketter vilkårligt ind

over Israel. Men hvad nytter krigens

regler, når de stridende parter tilsyneladende

ikke overholder dem?

»Krigens regler har helt afgjort en

betydning i denne her konfl ikt. Og

hvad er alternativet til reglerne? Hvis

der ikke var nogen regler, så ville de

kunne gøre hvad som helst under kampene,«

siger ekspert i folkeret Peter

Vedel Kessing, Institut for Menneskerettigheder.

Samtidig er reglerne et vigtigt redskab,

der kan bruges til at holde de stridende

parter ansvarlige for deres handlinger.

Presset fra det internationale samfund

stiger hurtigt, hvis reglerne ikke overholdes

– for eksempel når antallet af

dræbte civile er for højt i forhold til de

militære resultater.

tekst: ulrik norup jørgensen

Peter Vedel Kessing forklarer, at selv

om det virker kaotisk og ude af kontrol,

så er krigens regler ikke glemt i

Gazastriben.

»Konventionerne ligger i baghovedet

på soldaterne og de militære

ledere. Det er i hvert fald, hvad de siger.

De angriber ikke et mål, før der er

taget stilling til, om det er ok i forhold

til krigens regler. For eksempel kaster

israelerne løbesedler ned, før de angriber,

og i nogle tilfælde ringer de til folk

og fortæller, at bygningen, de befi nder

sig i, snart bliver bombet,« siger Peter

Vedel Kessing.

Civile må dræbes

De fl este hære har jurister med i

frontlinjen, som tager stilling til de

enkelte slag i konfl ikten. Er det lovligt i

forhold til krigens regler eller ej?

»Og her er der selvfølgelig tale om

et skøn fra de stridende parter – og der

er mulighed for forskellige fortolknin-


Video-kontakt til familien Gidsler frigivet i Colombia

»Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det er svært at

sætte ord på mine følelser. Det er en velsignelse. Jeg

vil aldrig glemme dette øjeblik.«

Sådan sagde Abdoul Mohammad eft er at have talt

med sin bror på en videotelefon. Abdoul Mohammad

sad på Internationalt Røde Kors’ kontor i Kabul

i Afghanistan, imens broderen sad i det amerikanske

Bagram-fængsel, som ligger 60 kilometer nordvest

for Kabul. Muligheden for video-kontakt med pårørende

i Bagram-fængslet er et samarbejde mellem

Internationalt Røde Kors og den amerikanske hær.

Hvad er krigens regler?

Genèvekonventionerne – også kaldet krigens regler – sætter rammerne

for, hvad der er tilladt, når to eller fl ere parter er i væbnet

konfl ikt. I krigens regler er det blandt andet beskrevet, hvordan

krigsfanger skal behandles, hvilke våben, der må bruges, og hvordan

civile skal beskyttes. Mange af reglerne gælder også i borgerkrige.

Røde Kors er også nævnt i reglerne, og organisationen har mandat

til at arbejde i krigs­ og konfl iktzoner. 186 lande har skrevet under på

Genèvekonventionerne og dermed på, at de vil respektere Røde Kors

arbejde i konfl iktområderne.

Dansk Røde Kors arbejder konkret med krigens regler:

• Vi arbejder for at få lavet en håndbog om krigens regler

til danske soldater.

• I 2008 var vi med til at skabe et internationalt forbud

mod klyngebomber.

• Vi deltager i militære øvelser og underviser soldater i krigens regler.

Den er den første af sin slags – og det sidste nye skud

på stammen i en lang tradition for at skabe forbindelse

mellem splittede familier. I 145 år har Røde

Kors hjulpet mennesker med at fi nde hinanden via

Røde Kors-meddelelser og udvekslet breve mellem

krigsfanger, syge og sårede og deres familier.

foto: icrc/robert keusen

Indtægter

s. 11

Under Røde Kors’ beskyttelse blev fi re gidsler

i februar 2008 frigivet i Colombia. Gidslerne har i

seks år været fanger hos oprørsbevægelsen FARC-EP.

Røde Kors sørgede for kontakten mellem parterne

og den fysiske udlevering af gidslerne. I løbet af 2008

har Røde Kors deltaget i frigivelsen af cirka 30 fanger

i Colombia – et land, der i mere end 45 år har været

tvunget i knæ af en blodig konfl ikt. Internationalt

Røde Kors har arbejdet i Colombia siden 1969 og

underviser blandt andet soldater og politibetjente i

krigens regler.

foto: ministerio del poder popular para la comunicación de la república

bolivariana de venezuela

Røde Kors’ indtægter 2008: cirka 434 millioner kroner.

Indtægter Udgifter

Førstehjælpskurser

m.m. 5 %

Indsamlede

midler 31 %

Drifts- og administrationstilskud

+ renter 9 %

Andre offentlige midler 4 %

EU-midler 8 %

Røde Kors' udgifter 2008: cirka 434 millioner kroner.

Danida 43 %

ger,« fortæller han.

Overført til næste år 8 %

(((lagkage))) Røde Kors’ indtægter 2008: Cirka 434 millioner kroner. Danida 43 %, EU-midler 8 %

Katastrofe- og

oentlige midler 4 %, Ledelse Indsamlede + admini- midler 31 %, Førstehjælpskurser m.m. nødhjælp 5 %, 26 Drifts- % og admin

stration 7 %

stilskud + renter 9 %.

Førstehjælps-

(((lagkage))) Røde Kors virksomhed udgifter 6 2008. % Cirka 434 millioner kroner. Katastrofe- og nødhjælp 26 %

ger nogle få civile som skjold i Gaza Udviklingsbistand og

40 %, Informationsvirksomhed 3 %, Hjælpearbejde i Danmark 10 %, Førsteh

En af de vigtigste regler i krig er, at

civile skal skånes, men soldater må slås

ihjel. Men diskussionerne opstår tit,

når civile bliver slået ihjel sammen med

soldater under et angreb.

»Det kan være fuldt lovligt at slå

civile ihjel i en krig, hvis man går eft er

et vigtigt militært mål – og det ikke kan

undgås. Hvis for eksempel Hamas bru-

gemmer sig bag dem med fl ere raketvirksomhed

6%, General ledelse + administration 7%, Overført til næste år 8%.

ramper, så kan det være ok, hvis der

Hjælpearbejde

ikke er andre muligheder, at israelerne

(((boks tæt ved udgiftslagkage)))

i Danmark 10 %

angriber dem – og dermed dræber de

Administration er investering i kvalitet

civile. Men de civile skal så vidt muligt

Informations-

advares inden angrebet. Men hvis der

Intet ville være nemmere end at sende danskernes støtte ubeskåret videre til de fattige menne

virksomhed 3 %

derimod er tale om 100 civile og én ønsker at hjælpe. Men det ville ikke virke. Administration er et andet ord for, at vi kan købe bill

Udviklings-

raket rampe, så står angrebets resul- at vi kan vælge de rigtige medarbejdere, at revisorer kontrollerer pengene fra Herning til Hara

bistand 40 %

tat ikke mål med konsekvenserne for pengene havner i de rigtige lommer. Derfor er vi stolte af at vi i gennemsnit bruger 7 pct. af di

civile,« forklarer Peter Vedel Kessing. til administration.

Under krigens kaos kan det være svært

at tage stilling til, om der sker overtrædelser

af krigens regler. Derfor bliver

Kort om konfl ikten i Gaza

specifi kke episoder oft e undersøgt

Administration er investering i kvalitet

eft er krigens afslutning – og det kan

Der har i de seneste år været problem­ ende med undersøgelseskommissioner

Intet ville være nemmere end at sende danskernes støtte

er med raketaffyringer fra Gaza og ind

ubeskåret videre til de fattige mennesker, vi ønsker at

eller med nationale eller internationale

i Israel, og det har øget spændingerne

hjælpe. Men det ville ikke virke. Administration er et andet

straff e sager. Er der sket overtrædelser

mellem Israel og Hamas. Konfl ikten

ord for, at vi kan købe billigst ind, at vi kan vælge de rigtige

i Gaza brød ud i december 2008, og af reglerne, kan de soldater, der har

medarbejdere, at revisorer kontrollerer pengene fra Herning

i begyndelsen af januar (((lagkage))) valgte Israel Røde ansvaret, Kors’ indtægter straff es 2008: for det, Cirka og ofre 434 eller millioner kroner. Danida til 43 Harare, %, EU-midler og at pengene 8 %, Andre havner i de rigtige lommer. Derfor

at rykke ind i Gaza for at oentlige nedkæmpe midler 4 eft %, erladte Indsamlede kan få midler erstatning. 31 %, • Førstehjælpskurser m.m. 5 er %, vi Drifts- stolte og af, at administration-

vi i gennemsnit bruger 7 procent af dit

Hamas, som er anklaget stilskud for at stå + renter bag 9 %.

bidrag til administration.

raketaffyringerne.

(((lagkage))) Røde Kors udgifter 2008. Cirka 434 millioner kroner. Katastrofe- og nødhjælp 26 %,

Udviklingsbistand 40 %, Informationsvirksomhed 3 %, Hjælpearbejde i Danmark 10 %, Førstehjælpsvirksomhed

6%, General ledelse + administration 7%, Overført til næste år 8%.


Det er ikke alle forundt at

få uventede gæster...

Gevalia støtter Røde Kors’ Besøgstjeneste – det kan du også

Kaffen smager af mere, når du har nogle at dele den med. Røde Kors’ Besøgstjeneste besøger hver uge

5.000 mennesker, der føler sig ensomme. Men mange fl ere har behov for et ugentligt besøg. Når du køber

en pose Gevalia med et Røde Kors mærke på, giver du samtidig 1 krone til Røde Kors’ arbejde med at

hverve og uddanne nye besøgsvenner, lave sociale arrangementer, udfl ugter, julefester m.m.

Læs mere om samarbejdet mellem Gevalia og Røde Kors’ Besøgstjeneste på www.gevalia.dk


Etiopien sulter igen ...

og igen ... og …

Millioner af mennesker i Etiopien sulter igen.

Og Røde Kors samler endnu en gang penge ind til de sultende.

Holder det aldrig op, og nytter det noget?

> Etiopien er ramt af sult. Millioner af mennesker

mangler mad og er i fare for at miste livet i en overvældende

sultkatastrofe. Hvis du synes, du har hørt

det før, så er det fordi – det har du. Siden 1984 har

Dansk Røde Kors fortalt om sult i Etiopien fl ere end 30

gange. Mere end en gang om året har læsere af Hjælp

fået bekræft et, at Etiopien er et rigtig skidt sted at leve

sit liv. Så det er vel forundt at være en smule træt af at

høre om sult i Etiopien. For hvorfor sulter de stadig i

Etiopien?

»Den hjælp, vi hidtil har givet, er blevet overhalet

indenom af en række negative påvirkninger. Og hjælpen

har ikke været nok til at modstå den negative spiral.

Faktorerne har forstærket hinanden, og løsningen

er ikke længere kun store sække mad fra nødhjælpsorganisationerne,«

siger katastrofechef i Dansk Røde

Kors, Rasmus Stuhr Jakobsen.

Nogle af faktorerne er, at der bliver stadig fl ere munde

at mætte i landet. Samtidig bliver jorden stadig mere

udpint. En af de store syndere i den forbindelse er

klimaforandringer, der fører til både udtørring og

oversvømmelser af landbrugsjorden.

En anden levevej

Katastrofechefen peger på, at der skal gennemgribende

forandringer til i Etiopien.

»Vi bliver nødt til forsøge at ændre en ældgammel

og fasttømret kultur, hvis vi skal videre. Bønder og

nomader bør have en mulighed for en anden levevej

– at sy tøj, reparere ting eller på anden vis komme

videre. Og én løsning er ikke nok,« siger Rasmus Stuhr

Jacobsen.

I første omgang arbejder Røde Kors på, at befolknin-

> dida guchi, etiopien. Tørke ramte den lille landsby i den sydlige del hårdt i

2008, og der var stor frygt for, at den sparsomme adgang til vand igen ville

få stridighederne til at blusse op med nabostammerne.

gen overlever den krise, som de står i nu, og dereft er

får overskud til også at tænke længere og komme videre.

Et forsøg med at skabe alternative leveveje på helt

lokalt plan har virket godt i Sudan, og det kan være

løsningen til at komme videre. Her får befolkningen

hjælp til at lære nye håndværk, at sy eller dyrke helt

andre afgrøder, som er mere modstandsdygtige over

for tørke. •

Årsager til tørken

tekst Anne-Katrine Nørholm

tekst: anne-katrine nørholm

Klimaet og klimaforandringerne

På Afrikas Horn er regntiderne ustabile,

og landet oplever ofte tørke. Det gør det

svært for såvel bønderne som nomaderne

at planlægge og regne med maden. Og

klimaforandringer gør det værre. Mens der

tidligere måske var tørke hver femte år, så

kommer tørken nu hvert andet år.

Flere og fl ere mennesker

I de sidste 10 år er der kommet 20 millioner

fl ere mennesker til i Etiopien. Det øger

presset på jorden – og på det landbrug, der i

forvejen skal mætte mange munde.

Alt for lidt rent vand

Kun halvdelen af de mennesker, der er truet

af sulten på Afrikas Horn, har adgang til

rent drikkevand.

Fødevarepriser og olie

Priserne på olie steg og steg sidste år og tog

priserne på fødevarer med sig. Selv de få,

der havde penge, havde ikke længere råd til

at betale for basisvarerne.

Tørke betyder konfl ikt

Der er alt for lidt frugtbar jord, så når der

er tørke, fører det ofte til konfl ikt mellem

nomaderne, som er afhængige af vand til

deres kvæg.

foto: jakob dall

Etiopiens tørke

1988

90 procent af høsten

er gået tabt, fordi

regntiden er udeblevet

fl ere gange.

1,7 millioner har brug

for fødevarehjælp.

1991

2003

Mindst 200.000

mennesker er ramt af

oversvømmelser.

2008

s. 13

1985

Tørke.

Live Aid, med Bob

Geldorf i spidsen,

samler ind og redder

600.000 fra sultedøden.

Fem millioner

trues af sultedød.

1989

4,3 millioner

er afhængige af

fødevarehjælp.

Røde Kors har svært

ved at arbejde, da der

er konfl ikt i det

tørkeramte område.

1998

Seks ud af ti børn

er underernærede.

Røde Kors uddeler

400 tons såsæd og

frø til 100.000 mennesker

i Mecharaområdet,

hvor regnen

endelig er faldet.

2007

Regntiden

udebliver igen.

3,4 millioner

er dermed afhængige

af fødevarehjælp.


s. 14

Køb dig klogere

… til børn og spædbørn

Bogen ’Førstehjælp til børn

og spædbørn’ er skrevet af

læge læge og førstehjælpsinstrukførstehjælpsinstruktør

Henrik Torup i samarbejde med Politikens

Forlag og Dansk Røde Kors.

Den er tænkt som et opslagsværk og bruger

illustrationer, cases og en overskuelig opdeling

af ulykkessituationer til at forberede og

hjælpe voksne med at hjælpe børn, der har

brug for førstehjælp.

Førstehjælp til børn og spædbørn

Kan købes på www.drk.dk

149 kr. + porto.

... på spil

»Hvor mange pust skal man give,

hvis man skal give Hjerte-Lunge-Redning?«

a: 2 pust og 15 tryk

b: 15 tryk og 2 pust

c: 30 tryk og 2 pust

Spørgsmålet er et blandt mange i det

førstehjælpsspil, Dansk Røde Kors netop har

lanceret. Brætspillet kommer hele familiens

dagligdag rundt og er delt op i fi re områder;

hjem/familie, arbejdsplads/skole, trafi k/by

og fritid/ferie.

Førstehjælpsspillet

Kan købes på www.drk.dk

448 kr. + porto.

(ps: svar 'c' er det rigtige)

og på mobilen

Det er ikke lang tid siden, du har

været til et førstehjælpskursus.

Men du har alligevel lidt svært

ved at huske, hvordan man udfører Heimlichmetoden.

Det har Dansk Røde Kors nu en

løsning på. Du slår op på mobilen. Med

førstehjælp på mobilen kan du repetere i tre

kategorier – hjertestop, blødning og kvælning

– og der er derudover 27 andre førstehjælpssituationer,

som trinvis viser, hvad man skal

gøre.

Førstehjælp på mobilen

Kan hentes på www.drk.dk

Men husk:

at hverken bog, brætspil eller førstehjælp

på mobilen kan erstatte den viden, der

indlæres på et førstehjælpskursus.

Kurserne fi ndes både i almindelige versioner,

til virksomheder samt tilpasset børnefamilier

og unge, der skal have kørekort.

> tina volsgaard med sønnen alexander på 8 måneder

Tina Volsgaard har taget et førstehjælpskursus, så hun er i stand

til at hjælpe, hvis Alexander kommer ud for en ulykke.

Det er hot

at tage ansvar

> »Der er ingen tvivl om,

at tidens hotteste værdi lige nu er

ansvarlighed og fællesskab med det

nære – med venner og familie,«

siger Kirsten Poulsen fra fi rmaet

Firstmove, der specialiserer sig i at se

tendenser og pege på trends.

At hjælpe uden at få noget igen er en

stor ting, fortæller hun:

»Ansvar er trendy, og selv om det

handler om selviscenesættelse, så er

det velment,« siger Kirsten Poulsen.

Sikkerhed er i høj kurs

Og den tendens mærker man i virkeligheden

hos Røde Kors i Hoved-

>

staden, hvor fl ere og fl ere forældre

i det seneste år har valgt at tage et

førstehjælpskursus særligt rettet mod

børnefamilier.

Da kurserne blev lanceret i 2005,

blev der afh oldt ét kursus for 14

deltagere. Siden har tilmeldingerne

været støt stigende år eft er år, og i

2008 var der seks kurser. Og fl ere

tegn i tiden peger på, at sikkerhed

– særligt for børnene – er kommet

i høj kurs. Eft erspørgslen på bogen

’Førstehjælp for børn og spædbørn’,

der blev udgivet i eft eråret, har været

stor. Der bliver solgt 200 om måneden,

og salget er stigende. •

85.000 danskere tog et førstehjælpskursus hos

Dansk Røde Kors i løbet af 2007. Er du den næste?

Tilmeld dig på www.drk.dk/foerstehjaelp

udgivet af:

Dansk Røde Kors

Blegdamsvej 27

Postbox 2600

2100 København Ø

Telefon: +45 35 92 00

www.drk.dk

info@drk.dk

tekst: anne-katrine nørholm

foto: tomas bertelsen

Ulykker

blandt børn

redaktion: Hans Beck Gregersen (ansv.), Lene Vendelbo (red.), Ilse Lærke Kristensen,

Andreas Marckmann Andreassen, Azadeh Ahadi, Anne-Katrine Nørholm,

Ulrik Norup Jørgensen, Tina Donnerborg og Sune Gylling Æbelø

Hvert år dør omkring 50 børn

på grund af en ulykke.

6000 bliver indlagt på sygehus.

Og 164.000 kommer på

skadestuen.

Blandt børn under et år er

kvælning skyld i 20­30 procent

af dødsulykkerne.

Her hjælper ingen skadestue,

enten bliver børnene reddet,

eller også dør de.

I de næste børneår er det

trafi kken, der tager over som

den store dræber.

design: Kontrabande | tryk: K. Larsen & Søn | oplag: 80.000 | issn: 1603-1466

adresseændring: Ved adresseændring eller fejludsendelser kontakt venligst tlf.: 35 25 92 00

Meninger fremsat i dette blad er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Dansk Røde Kors’ holdning.

Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde.

Redaktionen er sluttet den 26. januar 2009.


52-årige raja gani kadam har

boet på asylcenter i otte år

foto: tomas bertelsen

Den bedste løsning

på en umenneskelig situation

> »Opgaven er lige så naturlig i dag, som da vi

begyndte for 25 år siden, selv om det politiske klima er

anderledes. Vi mener, at vi både i det daglige arbejde, og

når vi kritiserer forholdene på asylområdet, gør en forskel

for asylsøgerne i Danmark,« siger Jørgen Chemnitz,

der er leder af Dansk Røde Kors’ asylafdeling.

Efter 25 år i asylarbejdet slår han fast, at livet som asylansøger

– i Danmark eller andre steder i verden – er præget

af usikkerhed, bekymring og afmagt. Og at alle havner i

et asylcenter på en ulykkelig baggrund.

Legitimerer ikke asylpolitik

»Derfor kan man ikke forvente, at det er glade, tilfredse

og velfungerende mennesker, vi har på centrene, men

mange mobiliserer faktisk generelt et stort overskud i

tak for dit bidrag

Dansk Røde Kors’ arbejde med asylansøgere har været udsat

for et voldsomt pres og kritik i 2008 – og både unge aktivister

og ældre mennesker har beskyldt Røde Kors for at legitimere

en umenneskelig asylpolitik.

Svaret har været og er: at Røde Kors hjælper mennesker,

der har brug for hjælp – og at vores arbejde aldrig må blive en

blåstempling af en siddende regerings politik.

dagligdagen. Trods de lange ventetider, som

er helt umenneskelige – og i den analyse tror

jeg, vi er enige med mange af vore kritikere,«

siger Chemnitz.

Men enigheden hører op, når kritikerne

af regeringens asylpolitik beskylder Røde Kors for at

legitimere denne politik – og videre kræver, at Røde

Kors trækker sig fra arbejdet for på den måde at påvirke

regeringens politik.

»Vi vil ikke tage asylansøgerne som politiske gidsler.

For Røde Kors er ikke politiske – vi er sat i verden til

at hjælpe dem, der har brug for hjælp. Punktum,« siger

Jørgen Chemnitz og peger på, at Røde Kors har kæmpet

for og fået gennemført bedre boligforhold, undervisning

og madordninger.

At det ikke kun er chefen for asylarbejdet selv, der

mener, at Røde Kors gør en positiv forskel, understreges

af, at Europa-Parlamentets udvalg for borgerrettigheder

– LIBE – i en rapport i sommeren 2008 roste Røde Kors

for indsatsen i asylcentrene. •

Bedsteforældre

for asyl

Den 29. november 2008 skrev

Bedsteforældre for asyl, i Politiken, at

Dansk Røde Kors’ involvering i asylarbejdet

var i strid med Røde Kors

værdigrundlag:

»DRK’s villige administration af regeringens

asylpolitik i lejrene og accept

af de vilkår, de afviste asylansøgere bydes,

gør efter vor opfattelse DRK medansvarlig

for brud på konventionerne.

Det er svært at se det som et udtryk for

upartiskhed og neutralitet.«

»Kan det virkelig være rigtigt, at

DRK i denne alvorlige sag skal være

regeringens forlængede arm? Hvor

er principperne om menneskelighed,

upartiskhed, neutralitet og uafhængighed

blevet af?«


Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

8 7

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01< +7313233<

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

731 3233

Blegdamsvej 27

Postboks 2600

2100 København Ø

Tlf. 35 25 92 00

Underskrift ved overførsel fra egen konto

GIRO

INDBETALING

KVITTERING

731 3233

Blegdamsvej 27

Postboks 2600

2100 København Ø

Tlf. 35 25 92 00

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato eller Betales nu

Gebyr for indbetaling betales kontant

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X

4030S 2009-02 DB 485-26521

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske

Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus

med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis

for, hvilket beløb De har betalt.

. . , . . ,

Afrives inden indbetaling

Tænk, hvis mit barn

kom til skade

Forældre bekymrer sig – og sikrer sig mere og mere

mod ulykkerne med kurser og bøger.

Læs mere: »Det er hot at tage ansvar.«

> s. 14

> tina volsgaard med alexander

Tina Volsgaard har taget et førstehjælpskursus, så hun er

i stand til at hjælpe, hvis Alexander kommer ud for en ulykke.

Maibritt Saerens er besøgsven

> Skuespilleren er en af 18.000 danskere, der

er frivillige i Røde Kors. Og rigtig mange flere –

faktisk hver fjerde dansker – har lyst til at yde en

indsats, men der er et par men’er.

> s. 7 > s. 2-3

foto: peter sørensen

Integration kommer ikke af sig selv

> Inge Staub hjælper flygtninge og indvandrere

i Nordjylland: »Selvfølgelig går det galt med

integrationen, hvis ikke de lærer nogen danskere

at kende – og omvendt.«

foto: sofus comer

tekst: anne-katrine nørholm

foto: tomas bertelsen

> »tænk, hvis man pludselig står i

situationen, så er det jo for sent. Jeg

tror, at når man først har fået tanken,

så skal man gøre det! Hvis man en

dag står i situationen og ikke fik

taget førstehjælpskurset – så vil man

aldrig tilgive sig selv.«

For Tina Volsgaard var det især

otte måneder gamle Alexanders

fødsel, der blev anledningen til et

førstehjælpskursus. Hun er 33 år

gammel og deltog i efteråret på et

førstehjælpskursus for børnefamilier

hos Hovedstadens Røde Kors.

»Når man har sådan et lille barn –

så står man pludselig med et ansvar,«

fortæller hun.

Den følelse er Tina Volsgaard ikke

ene om at have som mor. >>

Hvad er det her?

Du plejer at modtage Røde Kors

månedsblad Hjælp en gang om

måneden. Denne avis kommer i stedet for

martsudgaven af Hjælp.

I næste måned vil du igen modtage Hjælp,

som du kender det.

More magazines by this user
Similar magazines