Når arbejdet gør ondt - NNF

NUMMER 1 | 2008 

PillER På jobbEt: 

Når arbejdet gør ondt 

SocialE SagER 2: 

Håb om hurtigere 

afklaring 

Side 16-19 

Hver tredje NNFer tager smertestillende 

medicin dagligt eller flere gange om ugen 

FAGBLADET FOR NNFERE 

for at kunne klare arbejdsdagen. 

TEMA | Side 10-14

Mange NNFere er nødt til at tage 

smertestillende medicin på grund 

af deres arbejde. Og næsten hver 

tiende har kroniske smerter som 

følge af arbejdet. 

Det viser en undersøgelse, som 

Analyse Danmark har lavet for Fagbladet 

for NNFere. 

Medlem af 

Indleveret til Postvæsenet 

den 28.1.2008 

Redaktør 

Sven Fechner (DJ), svf@nnf.dk 

Kommunikationschef 

Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk 

Web-redaktør 

Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk 

Sekretær/annoncer 

Lill Larsen, lil@nnf.dk 

Ansvarshavende 

Ole Wehlast 

E-mail redaktionen@nnf.dk 

Hjemmeside www.nnf.dk 

Layout Birgit Buhr 

Repro og tryk Stibo Graphic A/S 

Forsidefoto Colourbox 

Oplag 46.300 

ISSN S0106.9578 

Telefon 38 18 72 72 

Fax/redaktion 38 18 72 30 

Fax/forbund 38 18 72 00 

Fax/a-kasse 38 18 72 20 

Nærings- og 

Nydelsesmiddelarbejder 

Forbundet 

C.F. Richs Vej 103 

2000 Frederiksberg 

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, 

der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter 

ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på 

papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel 

ISO 14001 som EMAS. 

OLEs 

Ingen lette løsninger 

Det er lige til at få ondt af: Hver tredje NNFer tager smertestillende medicin 

dagligt eller flere gange om ugen for at kunne klare arbejdsdagen. 

Det fremgår af en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Fag- 

bladet for NNFere. 

Og den er alarmerende. 

Årsager til ondt i kroppen er der mange af. Ensidigt gentaget arbejde, for højt 

arbejdstempo og gentagne tunge løft er blandt de mest fremtrædende. Det 

bekræftes gang på gang af arbejdsmedicinere, fysioterapeuter og sikkerheds- 

repræsentanter. 

I branchearbejdsmiljørådene (BAR) og ude på arbejdspladserne er der allerede 

fokus på at gøre arbejdsrutinerne mere afvekslende. Igennem de seneste år 

har mange virksomheder investeret i anordninger, der letter arbejdet for de 

ansatte, således man undgår for mange tunge løft. Samtidig har en række 

virksomheder set det fornuftige i at etablere medarbejderordninger, der sikrer 

hurtig adgang til fysioterapeutbehandling. 

Det er positivt. Men det er stadig ikke nok. Det tyder undersøgelsen på. 

Meget ufaglært arbejde er ensformigt og nedslidende. Uanset hvor stor ar- 

bejdsmiljøindsatsen er, vil det være svært at komme alle årsager til smerter 

100 procent til livs. 

Man kan desuden ikke udelukke, at andre årsager til smerter i bevægeappara- 

tet kan findes i den måde, mange af os lever på i en travl hverdag. 

Det er stress, uhensigtsmæssige kostvaner og mangel på motion. 

Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at sundhed handler om hele den 

måde, vi vælger at leve vores liv på. 

Arbejdsmiljøet og trivslen på arbejdspladserne tager vi os af i samarbejde med 

dig og vores tillidsvalgte. Samtidig kan du hjælpe indsatsen på vej ved en sund 

levemåde, der sikrer bedre balance mellem et hårdt arbejdsliv og hverdagen. 

Et bedre arbejdsmiljø omfatter blandt andet rotationsordninger, der sikrer, at 

du kommer til at skifte både bevægelser og funktion. I dag kan sådanne løs- 

ninger møde forhindringer af overenskomstmæssige årsager: Forskellige ar- 

bejdsfunktioner aflønnes naturligvis forskelligt. 

Derfor er det vigtigt, at vi fremover også retter opmærksomheden mod sam- 

menhængen mellem arbejdsmiljø og lønsystemer. Det vil vi gerne i en endnu 

mere forpligtende dialog med arbejdsgiverne om. 

For arbejdsgiverne kan heller ikke være interesseret i en arbejdsstyrke, der kø- 

rer på smertestillende medicin. 

Ole Wehlast, forbundsformand 

NNF | NUMMER 1 | 2008

Udlandet elsker dansk wienerbrød, og det giver arbejdspladser i Odense, hvor 

bakeoff-virksomheden Mette Munk ligger. 

I Cambodja fi ndes der 

over 1.000 fagforeninger. 

Alligevel er arbejdernes 

kår under al kritik – kun få 

har glimrende vilkår, de 

fl este andre fortvivlende 

kummerlige. Og så er der 

dem, der tvinges til at tro 

på, at de har fået deres job 

af Jesus. 

6 

Stemningen er i bund på 

Danish Crown i Skive, hvor 

170 er rejst, og ildsjælene 

søger væk. Tillidsvalgte 

mener ikke, topledelsen 

har taget deres forsøg på 

at redde produktionen 

alvorligt. 

24 

Efterlønssagen: 

Endelig penge på vej 

– eller er de? 31 

20 

Læs fagbladet som e-paper på www.nnf.dk 

INDHOLD 

NNF | NUMMER 1 | 2008 

4 AJOUR / UPDATE 

5 SIDE 5 / SATIRE 

6 FOTOREPORTAGE: 

WIENERBASSER PÅ SAMLEBÅND 

9 AJOUR / UPDATE 

10 TEMA: NÅR ARBEJDET GØR ONDT 

Hver tredje NNFer tager smertestillende medicin dagligt 

eller fl ere gange om ugen for at kunne klare arbejdsda- 

gen. Flere medarbejdere på Dan Cake i Give vil hellere 

tage smertestillende medicin end melde sig syge. 

16 SOCIALE SAGER 2: 

HÅB OM HURTIGERE AFKLARING 

Det er ren tortur, når behandlingen af sociale sager 

som for eksempel sygedagpenge, fl eksjob og førtids- 

pension trækker i langdrag. Politikere og sagsbehand- 

lere er opmærksomme på problemerne, og der er nu 

udsigt til en ekstra indsats. 

20 UDEFRA: 

ARBEJDERE I ARBEJDSGIVERES VOLD 

23 AJOUR 

24 KØBT ELLER SOLGT 

26 NÆRMEST SOM AT VÆRE I FAMILIE 

28 OPMÆRKSOMHED OG OMSORG 

GIVER FÆRRE ULYKKER 

Lige dele humor, omsorg, sund fornuft og politibetjent 

er opskriften på færre arbejdsulykker på Danish Crown i 

Rønne. 

31 EFTERLØNSSAGEN: 

ENDELIG PENGE PÅ VEJ – ELLER ER DE? 

32 FIND NNF-JOB PÅ NETTET 

32 BOOK EN SAMTALE 

33 EN RIGTIG GULD-BAGER 

33 RUNDT OM 

37 NNFERE 

38 KRYDSORD 

39 FAGLIGT TALT 

40 BAGSIDEN: TIL SCHWEIZ FOR AT LÆRE 

3

ajour update 

Mejerimedarbejdere 

har krav på erstatningsfridage 

Af

OPRUSTNING 

En eventuel storkonflikt i forbindelse med overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor vil gå hårdt ud over plejesektoren. 

SIDE 

Af

Wienerbasser på samlebånd 

Pecan slices er en stor eksportsucces. 

6 


Udlandet elsker dansk wienerbrød, og det giver arbejdspladser i Odense, hvor 

bakeoff-virksomheden Mette Munk ligger. 

Cirka 30 NNFere stiller den udenlandske lækkersult ved at producere tusindvis 

af wienerbasser på hvert af de to eller tre skift i døgnet. Tre fjerdedele 

af basserne går til eksport, mens vi i Danmark spiser den sidste fjerdedel af de 

spandauere, pecan slices, kanelsnegle, prinsessestænger og farinfætre, som 

det 46 år gamle bageri ved den historiske Munke Mølle ved Odense Å producerer. 

Da tillidsrepræsentant Steen Egeby Nielsen startede på Mette Munk for 

30 år siden, var der tre arbejdslinjer, og alt arbejdet med dej og fyld blev udført 

i hånden. 

I dag har topmoderne udstyr afløst de gamle arbejdsborde, og mængderne, 

der arbejdes med, er også ganske anderledes. Hver portion dej laves af 

blandt andet 100 kg mel, hvortil bl.a. is tilsættes for at køle dejen ned. Dertil 

kommer selvfølgelig sukker og øvrige ingredienser, og bagefter fordeles masser 

af margarine på dejen, så den forvandles til den klassiske wienerdej med 

24 tynde lag af skiftevis margarine og dej. 

Dette er grunddejen – om der skal laves spandauere, pecan slices eller 

noget helt tredje af den, afhænger af kundens ordrer. Og om det foregår i toholds- 

eller treholdsskift, varierer også i løbet af årets gang. Men at der bliver 

produceret tusinder og atter tusinder af wienerbasser hver dag – det ligger 

fast. 

Af Birgitte Svennevig | foto Hung tien vu 

Margarine i lange baner. På en dag ryger der ca. otte tons margarine i de 

store dejkar. Hver blok vejer 10 kg og er pakket ind i lyseblåt plastik. Her 

er det Birthe Kristensen, der navigerer rundt i margarine-land. 

Lag på lag. Essensen i wienerbrød er som bekendt de mange lag af skiftevis dej 

og margarine. I den ene ende af produktionsbåndet bliver der lagt ét lag margarine 

på ét lag dej. Disse to tykke lag bliver foldet, presset og atter foldet, til der 

til sidst er 24 tynde lag margarine i dejen, som nu er blevet til en wienerdej. 

7

8 

Både tempoet og humøret er højt hos Peter 

Lund Faros og Betina Petersen i pakkeafdelingen, 

hvor de frosne stykker wienerbrød 

bliver pakket. Basserne bliver sorteret, 

vakuumpakket, lagt i papkasser og 

kørt ind på frostlageret. 

Yassar Yilmaz i gang med 

en stor portion »bagerens 

dårlige øje«. 

Tillidsrepræsentant 

Steen Egeby Nielsen, 51 

år, fra Odense. Steen har 

arbejdet på Mette Munk i 

30 år og været TR i sammenlagt 

10-12 år. 

Karin Berg kører de frosne stykker wienerbrød 

ind på frostlageret. 


FOTO: SIF MEINCKE 

OK-08/MEJERI. Over 6.500 NNFere, 3Fere og DMFere inden for me- 

jeribranchen kan se frem til at stige i løn, hvis de vel at mærke vide- 

reuddanner sig på jobbet. Det er i hvert fald et af de mange fælles 

mål for en ny overenskomst for mejeriområdet, som de tre forbund 

skal forhandle med branchens arbejdsgivere. 

For fagforbundene NNF, 3F og Danske Mejeri- 

sters Fagforening/DMF lægger sammen med 

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening op til at 

udvikle det nuværende lønsystem i forbin- 

delse med forårets forhandlinger om en ny 

overenskomst på mejeriområdet. 

– Vi må se på uddannelse og kompeten- 

ce med nye øjne, og det har vi gjort. Vi vil nu 

ikke længere alene se på medarbejdernes 

formelle kompetencer og uddannelser, men 

også på de uformelle, som de for eksempel 

har opnået igennem intern træning, sideop- 

læring eller mangeårig erfaring, siger NNFs 

forhandler Poul Erik Faarkrog, forbundsse- 

kretær/mejeri. 

På den baggrund har branchen nedsat 

funktionsgrupper inden for alle områder – 

ved siden af NNF-, 3F- og DMF-området også 

dem, som overenskomstmæssigt dækkes af 

Metal, HK og El-Forbundet. Funktionsgrupper- 

ne er sammensat af repræsentanter fra le- 

delses- og tillidsmandsgruppen, og de skal 

afdække uddannelses- og efteruddannelses- 

behovet for de enkelte områder. 

Mejeriindustriens Uddannelsesudvalg/ 

MUU, hvor alle forbund og arbejdsgiverne li- 

geligt er repræsenteret, skal så sidenhen ud- 

vikle uddannelses- og efteruddannelsestil- 

bud. 

– Resultatet af de kommende overens- 

komstforhandlinger vil danne rammen om 

det arbejde – så man kan »prissætte« med- 

arbejdernes kompetencer, siger Poul Erik 

Faarkrog. 

enig i: 

Det er formanden for DMF, Lars Gram, 

– Vejen er nu banet for et lønsystem, 

hvor det kan betale sig for den enkelte med- 

arbejder at videre- og efteruddanne sig. Det 

er utroligt positivt, at uddannelse nu kan be- 

tale sig, og vi går efter markante lønstignin- 

ger, siger han. 

NNF, 3F og DMF besluttede i efteråret at 

køre et tæt parløb i de kommende overens- 

komstforhandlinger. Og i begyndelsen af ja- 

nuar præsenterede de tre forbund et stykke 

papir med fælles krav til modparten i for- 

handlingerne, Mejeribrugets Arbejdsgiverfor- 

ening. 

Et nyt lønsystem står også højt på ar- 

bejdsgivernes ønskeliste til en ny overens- 

komst: 

– Vi vil meget gerne have indført en ny 

lønstruktur, for vi lægger stor vægt på uddan- 

nelse af medarbejderne. Men det skal være 

et system med både rettigheder og pligter, 

siger Morten Gass, direktør for Mejeribrugets 

Arbejdsgiverforening. 

ajour update 

Overenskomstmål: 

Kompetenceløn, frit valg og bedre vilkår for tillidsfolk 

NNFs forhandler, forbunds- 

sekretær Poul Erik Faarkrog, 

ser også gerne en fritvalgs- 

ordning på mejeriområdet. 

– De ansatte må forvente, at de ikke sti- 

ger i løn, kommer ind i en afdeling, hvor der 

ikke sker så meget udvikling, eller i yderste 

konsekvens bliver fyret, hvis de gentagne 

gange siger nej til at videreuddanne sig, si- 

ger Morten Gass. 

Parterne lægger op til, at det nyudvik- 

lede lønsystem skal tage udgangspunkt i en 

startløn, som bliver fastsat i overenskomsten. 

Derudover vil den enkelte medarbejder få til- 

læg efter, hvor meget vedkommende vil vi- 

dereuddanne sig. 

Hvor meget ekstra mejeriarbejderne får 

i lønningsposen, som følge af at de uddanner 

sig ekstra på jobbet, bliver først afgjort i for- 

bindelse med forårets forhandlinger om ny 

overenskomst. 

NNF, 3F og Danske Mejeristers Fagfor- 

ening vil desuden forsøge at få en god frit- 

valgsordning til deres over 7.000 medlem- 

mer på området. 

– Folk er blevet meget mere individu- 

elle, og de vil i stigende grad have indfl ydel- 

se på deres egen arbejdsdag. Derfor er det 

meget vigtigt, at de selv kan vælge, om de, 

som en del af lønsummen, vil have en større 

løndel, højere pension eller mere frihed, si- 

ger Poul Erik Faarkrog. 

Forbundene vil også søge at sikre en 

forbedring af vilkårene for de tillidsvalgte på 

arbejdspladserne. 

– Vi vil arbejde hårdt for, at vores tillids- 

valgte får mere frihed til at passe deres fag- 

lige arbejde i arbejdstiden uden en reduktion 

i lønnen. Det kan ikke være meningen, at de 

skal spørge om fri til at udføre tillidsarbejdet 

eller presses til at lave det om aftenen, siger 

Vagn Henriksen, forhandlingssekretær i Den 

Grønne Gruppe i 3F. 

Morten Halskov/Sven Fechner 

Følg med i OK-forhandlingerne på 

www.nnf.dk 

NNF, 3F og DMF har i 

fællesskab udgivet en 

overenskomstavis. Har 

du ikke fået en endnu, 

så henvend dig til din 

tillidsrepræsentant el- 

ler din lokalafdeling. 

Red. 

Foto: Søren Palmelund/tilSted Com 

 

 

Nyt lønsystem, frie valg og bedre uddannelse står øverst på listen, når NNF, 3F og DMF sammen sætter 

sig til forhandlingsbordet med arbejdsgiverne for at forhandle ny fælles overenskomst for mejeripersonale 

og chauffører. Startskuddet lyder den 30. januar. 

Uddannelse skal ses 

på lønsedlen 

Tidssvarende pension 

overenskomstavisen 

1 · 2008 

Står sammen 

 

 

NNF, 3F og DMF forhandler OK08 

i fællesskab for at skabe de bedst 

tænkelige muligheder for medlemmerne. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fire mænd med et fælles mål: Forhandlingssekretær 

i Den Grønne Gruppe i 3F Vagn Henriksen, NNFforbundssekretær 

Poul Erik Faarkrog, DMFformand 

Lars Gram og forhandlingssekretær for 3Fs transportgruppe 

Søren Andersen. 

Følg med på nettet 

OK-forhandlingerne handler om dig og din 

hverdag. Følg med i dem på: 

www.nnf.dk 

www.3f.dk 

www.mejeristen.dk 

9

tema:piller piller på jobbet 

Når arbejdet gør ondt 

TEMA: PILLER PÅ JOBBET. Hver 

tredje NNFer tager smertestillen- 

de medicin dagligt eller fl ere gan- 

ge om ugen for at kunne klare ar- 

bejdsdagen. 

AF HELLE-KARIN HELSTRAND | FOTO COLOURBOX 

Mange NNFere er nødt til at tage smertestillen- 

de medicin på grund af deres arbejde. Og næ- 

sten hver tiende har kroniske smerter som følge 

af arbejdet. 

10 

Det viser en undersøgelse, som Analyse 

Danmark har foretaget for Fagbladet for NNFere. 

Kun hver fjerde (24,4 procent) fortæller, at 

arbejdet ikke giver smerter. 

I alt 241 NNFere har i undersøgelsen svaret 

på, om de har smerter på grund af deres arbejde: 

■ En ud af fem har ofte smerter på grund af 

arbejdet (20,3 procent) 

■ Næsten hver tredje får ondt indimellem 

(30,9 procent) 

■ Smerterne skyldes ifølge andre undersøgelser 

ofte, at arbejdet er ensformigt: 

■ Hver syvende har i meget høj grad ensformigt 

arbejde (14,5 procent) 

■ Hver fjerde har i høj grad ensformigt arbejde 


■ Knap hver tiende har ikke ensformigt arbejde 

(12,8 procent). 

Har været hos lægen 

Fagbladets undersøgelse viser ikke noget om, 

hvorvidt medarbejderne har været sygemeldte. 

Men godt hver fjerde (25,7 procent) har besøgt 

en fysioterapeut på grund af smerterne, og fl ere 

end halvdelen (57,7 procent) har været hos læ- 

gen – blandt andet for at få smertestillende me- 

dicin. 

Deltagerne i undersøgelsen er også blevet 

spurgt om, hvorvidt de har behov for at tage 

smertestillende medicin for at kunne passe de- 

res arbejde: 

■ Hver tiende tager medicin hver dag 


■ Flere end to ud af ti tager medicin mellem én 

og seks gange om ugen (21,6 procent) 

■ Lidt fl ere end hver fjerde tager medicin 

mellem én og fi re gange om måneden 

(27 procent). 

Til sammenligning tager tre ud af ti voksne i be- 

folkningen som helhed smertestillende medicin 

mindst én gang inden for en periode på 14 da- 

ge. Det viser en undersøgelse foretaget af Sta- 

tens Institut for Folkesundhed foretaget i 

2000. 

Risikoen er fordoblet 

Poul Frost, der er overlæge på Arbejdsmedi- 

cinsk Klinik i Århus, bekræfter, at ensformigt ar- 

bejde kan give smerter. Han var i midten af 

90’erne med til at gennemføre en større under- 

søgelse, hvor blandt andre slagteriarbejdere fra 

Horsens deltog. 

Undersøgelsen viste, at lidt under hver 

tredje af slagteriarbejderne havde ondt i nakken 

inden for en periode på 14 dage, mens det i 

kontrolgruppen, der ikke havde ensformigt ar- 

bejde, kun var lidt fl ere end hver femte, der hav- 

de problemer med nakken. 

– Bevægelserne i sig selv er ikke skadelige, 

men undersøgelsen giver nogle holdepunkter 

for, at ensformigt og belastende arbejde kan øge 

risikoen for smerter, når det udføres otte timer 

om dagen. Faktisk er risikoen for smerter i skuld- 

re og nakke fordoblet, når arbejdet foregår i en 

længere sammenhængende periode. Men man 

kan ikke sætte en præcis grænse for, hvornår ri- 

sikoen stiger, siger Poul Frost. 

Ingen lette løsninger 

Han understreger, at problemet er meget sam- 

mensat, og at der derfor ikke fi ndes nogen let 

løsning. 

»Globaliseringen satte også slagteribranchen under 

pres i 1990’erne. Øget produktivitet kunne ske enten 

ved at udvikle teknologien eller ved at sætte tempoet 

op. På landets skærestuer var det i høj grad et øget 

tempo, man valgte. For mig at se var det centrale pro- 

blem ved det ensformigt gentagne arbejde på slagteri- 

erne det fuldstændigt opskruede tempo.« 

FLEMMING LANDER | OVERLÆGE VED ARBEJDSMEDICINSK KLINIK I SKIVE, 

– Rotation på arbejdspladsen kan hjælpe, 

men det kræver, at medarbejderen kommer til 

at udføre nogle helt andre bevægelser, eller at 

vedkommende får mulighed for bare at gå frit 

rundt. Medarbejderen skal i hvert fald have mu- 

lighed for at ændre bevægelser, så det føles me- 

re behageligt, når behovet opstår – for eksempel 

nogle gange i timen, siger Poul Frost. 

godt. 

Besøg hos en fysioterapeut kan være 

– Men det skal ikke være passiv behand- 

ling. Medarbejdere med smerter skal lave nogle 

øvelser og holde deres fysiske form i orden. Man 

skal lære selv at tackle sine smerter. For mange 

hjælper det at få at vide, at smerterne, selv om 

de nogle gange kan være stærke, sjældent skyl- 

des en alvorlig sygdom, siger Poul Frost. 

Han mener samtidig, at det har betydning 

at få en sygemeldt medarbejder tilbage i jobbet 

så hurtigt som muligt. 

– Trækker sygeperioden ud, bliver det kun 

værre, fordi sygdommen også påvirker humøret, 

siger Poul Frost. 

TIDLIGERE ARBEJDSTILSYNET 


Tillidsrepræsentant 

Irene Olsen: Piller er 

en dårlig løsning. 

HELLERE TAGE PILLER 

END MELDE SIG SYG 

TEMA. Flere medarbejdere på Dan Cake i Give 

vil hellere tage smertestillende medicin end 

melde sig syge. Især hvis de lige har haft en 

sygedag. 

AF ASTRID WESTERGAARD | FOTO PRIVAT 

Da Irene Olsen tog en snak med nogle af sine kolleger på daghol- 

det på Dan Cake i Give, blev hun overrasket. For da snakken faldt på 

brug af smertestillende medicin, fortalte nogle af hendes kolleger, 

at de godt kunne fi nde på at tage smertestillende medicin for ikke 

at få sygedage. Især hvis de lige havde haft nogle sygedage. 

Pilleforbruget skyldtes frygten for at stå først i køen, næste 

gang der skulle fyres nogen. 

– Det er både trist og tankevækkende, og vi har ellers et syge- 

fravær, der er ret højt, siger Irene Olsen, som er tillidsrepræsentant 

på dagholdet. 

Selv om produktionen er meget automatiseret, er der stadig 

tale om et krævende arbejde. For eksempel er gulvet af beton og 

hårdt at gå på. Generne ved det hårde gulv er afhjulpet med sikker- 

hedssko med stødabsorberende såler. De er tungere at gå med end 

almindelige sko, men betyder, at der ikke er så mange, der klager 

over at have ondt i fødderne. Så det er et fremskridt. 

Hat giver hovedpine 

Værre ser det ud med de hatte, alle i produktionen skal have på. 

– Vi har prøvet mange forskellige slags hatte. Men da vi jo er 

forskellige, er der nogle, som får ondt i hovedet af de hatte, vi har 

nu. De er meget tætte, og da temperaturen i forvejen er høj i pro- 

duktionen, får vi det meget varmt under hatten. Elastikken kan også 

kravle op på ørerne og give ondt i ørerne eller hovedet. Det er der 

nogle, der tager smertestillende piller for at holde ud. Det er uac- 

ceptabelt, at man skal tage piller på grund af en dum hat, så det 

skal vi have op på et møde i sikkerhedsudvalget, slår Irene Olsen 

fast. 

Hjælpen skal være nær 

Medarbejderne har mulighed for at benytte en kiropraktor, som dog 

bor et stykke uden for byen. Irene Olsen er glad for muligheden, 

men betegner afstanden som en ulempe. Hun ønsker sig også et 

motionsrum på Dan Cake, for når det ligger uden for fabrikken, er 

der ingen, som bruger det. Det er forsøgt. 

– Det er vigtigt for helbredet at holde sig i form og gøre øvel- 

ser, men det skal være nemt at komme til, ellers dur det ikke, siger 

Irene Olsen. 

Halvdelen af slagteriet 

har været hos »fyssen« 

TEMA. Fysioterapeuten på Danish Crown i Sæby er 

blevet populær – på bare 15 måneder har han haft næ- 

sten halvdelen af medarbejderne i behandling. 

AF HELLE-KARIN HELSTRAND | FOTO AXEL SØGAARD 

Tidligere måtte medarbejderne på 

Danish Crown i Sæby ty til smerte- 

stillende medicin eller besøge en fy- 

sioterapeut ude i byen, hvis arbejdet 

gav dem smerter. 

Det betød ofte en sygemelding. 

Men i oktober 2006 ansatte 

virksomheden fysioterapeut Peter 

Sørensen 18 timer om ugen, og det 

har været en stor succes. 

Der er ikke meget velvære 

under behandlingen, når 

en medarbejder kommer 

i klinikken med smerter. 

Til gengæld er det en 

luksus, at fysioterapeuten 

har klinik på fabrikken. 

Ud af 1.100 ansatte har knap 

500 været til behandling i den lille kli- 

nik. Nogle kun en enkelt gang, andre 

i længere forløb – fysioterapeuten har 

netop rundet 1.000 behandlinger. 

– Medarbejderne har typisk 

ondt i skuldre, nakke, hofter og ryg, 

når de kommer til mig. Jeg behand- 

ler dem med ultralyd, massage eller 

akupressur, men det er ikke velvæ- 

11

tema:piller piller på jobbet 

remassage, de får, og alle går herfra med et program 

til nogle øvelser, de selv skal lave i løbet af dagen. 

Det er hjælp til selvhjælp, fortæller Peter Sørensen. 

12 

Han foreslår også medarbejderne at bruge virk- 

somhedens motionscenter, hvor han fl ere gange har 

lavet nogle populære rygprogrammer. Motionscente- 

ret fejrer snart tiårsjubilæum med 350 medlemmer. 

Mange af medarbejderne har haft brug for at ta- 

ge smertestillende medicin – nogle kan nøjes med 

håndkøbsmedicin, mens andre har fået ordineret 

stærkere medicin hos lægen. 

– Lægen ordinerer typisk en kur på stærk gigt- 

medicin, som medarbejderen tager i ti dage. Jeg kan 

også foreslå håndkøbsmedicin, hvis det er nok. Jeg 

sender folk til læge eller nærmere undersøgelse, hvis 

det eksempelvis er nødvendigt med et røntgenbille- 

de, fortæller fysioterapeuten. 

Hurtigere tilbage i job 

Peter Sørensen har et godt samarbejde med kommu- 

nerne og kan uden en længere sagsbehandling fore- 

slå nedsat arbejdstid for en periode – ligesom læger 

og kiropraktor som en følge af samarbejdet tager 

medarbejderne i behandling uden lang ventetid. 

Sikkerhedsrepræsentant gennem 25 år og næst- 

formand i sikkerhedsudvalget på Danish Crown i Sæ- 

by, Ingolf Andersen, har længe kæmpet for at få en 

fysioterapeut på virksomheden. 

Han er glad for, at det endelig lykkedes. 

– Tidligere kom der hver dag kolleger til mig 

med smerter. De skulle til egen læge, men der var of- 

te fl ere dages ventetid, og så var de typisk sygemeldt 

i fl ere dage. Nu går de til vores egen fysioterapeut og 

vender typisk tilbage til arbejdet igen med det sam- 

me – måske på en anden arbejdsplads, hvis Peter har 

foreslået det, siger Ingolf Andersen. 

Han har også sørget for, at medarbejderne kan 

få indlæg til deres sko, hvis de lider af hælspore. Det 

er en meget smertefuld lidelse, der kommer af over- 

belastning. 

FAKTA: EN BEHANDLING 

KOSTER 50 KRONER 

Medarbejderne stempler ud under behand- 

lingen, der typisk foregår i arbejdstiden. 

Fysioterapeuten har akutte tider hver dag. 

– Mange har bare vænnet sig til, at de har 

ondt. Det skal vi have stoppet, for man be- 

høver ikke at gå rundt med smerter, siger 

driftsleder på DC i Sæby, Søren B. Jensen. 

– Vær med på en strækker, 

lokker fysioterapeut Peter 

Sørensen medarbejderne 

Anette Luff Olesen og Jytte 

Nedergaard i kam- 

afdelingen. 

FYSIOTERAPEUT: 

Det skal være legalt 

TEMA. To timer om ugen laver 

fysioterapeuten på Danish 

Crown i Sæby forebyggende 

arbejde blandt de ansatte. 

AF HELLE-KARIN HELSTRAND | FOTO AXEL SØGAARD 

»Kling, klong, dunk, dunk,« lyder det, mens 

de syv kilo tunge svinekamme føres rundt i 

kam-afdelingen på Danish Crown i Sæby. 

Karina Olsen står for enden af båndet 

og hiver de tunge kamme ned fra »juletræ- 

et« én efter én – for straks at sende dem vi- 

dere til kollegaen ved båndet. Hver gang hun 

skal tage en kam ned, vrider hun i hoften. 

– Du skal lige have mere styr på din ar- 

bejdsstilling, lyder det bag Karina. 

Det er fysioterapeut Peter Sørensen, 

der er på rundtur i afdelingen. Han er ansat 

18 timer om ugen, og mens de 16 går med 

behandlinger, har han to timer til forebyg- 

gende arbejde på slagteriet. 

Peter Sørensen har netop fået øje på 

Karina, og med en hånd på hendes hofter 

viser han hende, at hun skal fl ytte fødderne 

og hele kroppen med, hver gang hun skal 

tage en kam ned. Ellers får hun ondt i sine 

hofter. 

– Karina skal også huske at holde ar- 

mene ind til kroppen, når hun tager fat i en 

kam. Som hun står nu, strækker hun dem 

helt ud, og det kan give hende problemer 


at lave øvelser 

med nakke og skuldre, fortæller Peter Søren- 

sen. 

Små ting virker 

Afdelingerne får besøg af fysioterapeuten på 

skift, men får han mange klienter til behandling 

fra en bestemt afdeling, er det den, han besøger 

næste gang. 

– Det kan være små ting, der skal laves om 

på den enkeltes arbejdsplads. Et sted skulle vi 

bare bytte om på nogle kasser. Den kasse, der 

skulle skiftes ud oftest, kom til at stå øverst. Nu 

skal medarbejderen ikke bukke sig så tit, fortæl- 

ler fysioterapeuten. 

De skal lave øvelser 

Tre medarbejdere står og småsnakker. De venter 

på svær fra et af de andre bånd. 

– Når I har tid tilovers, skal I bruge den til at 

strække lidt ud, siger Peter Sørensen til de tre, 

mens han viser, hvordan man med en arm hen 

over hovedet kan strække nakkemusklerne ud. 

– Det kan godt være, at det ser lidt sjovt ud, 

og at kollegerne griner. Men det skal være legalt 

at lave udstrækningsøvelser, så snart der er mu- 

lighed for det. I skal bare få de andre med, gri- 

ner fysioterapeuten til de tre. 

To af dem er straks med på ideen og følger 

Peter i øvelsen. 

– I begyndelsen skulle medarbejderne lige 

vænne sig til mig, men nu er det mit indtryk, at 

de faktisk er glade for, at jeg interesserer mig 

for deres velbefi ndende, fortæller Peter Søren- 

sen. 

DERFOR SPISTE 

JEG SMERTE- 

STILLENDE PILLER 

TEMA. Tre NNFere fortæller her, 

hvorfor de i en periode har taget 

smertestillende medicin, og de 

giver deres bud på, hvordan 

man undgår at få pillerne som 

»kolleger« på arbejde. 

AF ASTRID WESTERGAARD 

Anonym mand, 37 år, har arbejdet på slag- 

teri i 15 år og er arbejdsleder i dag: 

– Jeg skar forender og skinker. Arbejdet 

gav smerter i ryggen, som er lidt svag, efter 

at jeg var udsat for en trafi kulykke som barn. 

Selv om jeg er modstander af smertestillende 

piller, var jeg i en årrække nødt til at tage 

smertestillende medicin i weekenden. Ellers 

kunne jeg ikke foretage mig noget sammen 

med min familie. Jeg tog ikke piller til hver- 

dag, for når jeg arbejdede, forsvandt smer- 

terne i løbet af dagen. Det er typisk i vores 

branche, at folk bare maser på og bider smer- 

ten i sig eller spiser piller. 

– I dag er jeg næsten fri for smerter, fordi 

jeg er meget bevidst om, hvordan jeg arbej- 

der. Jeg har lært, hvilke signaler min krop sen- 

der, før det går galt. Dels gennem egen erfa- 

ring, dels fordi jeg har fået nogle øvelser hos 

en fysioterapeut, som kommer på arbejds- 

pladsen. Det er en knaldgod idé at få en fysio- 

terapeut ud på arbejdspladsen, for de ser små 

ting, som er dagligdag for os, men som kan 

give »ondt« i arbejdet, hvis de ikke bliver la- 

vet om. 

– I dag er jeg meget opmærksom på, 

hvordan folk står og arbejder. Jeg går hen og 

siger til, hvis jeg kan se, at bordet ikke står i 

den rigtige højde, og jeg lærer folk at holde 

på kniven med tommeltotten og ikke pegefi n- 

geren, for den kan ikke holde i længden. Det 

er vigtigt at gribe fat i folk, når de begynder 

13

piller på jobbet 

tema: 

på slagteriet, så de får gode rutiner. Det 

sparer dem for en masse smerter. Det er 

også vigtigt at holde sig i form, for det 

kræver en god fysik at arbejde på et 

slagteri. 

(Identiteten er redaktionen bekendt, 

red.) 

Helle Thyge-Nielsen, 45 år, slagteriar- 

bejder i Rønne i fem år, sikkerhedsre- 

præsentant: 

– Da jeg udbenede for fem år siden, 

brugte jeg en del smertestillende medi- 

cin, på trods af at jeg også dengang 

gjorde en del for at holde mig i form 

med løb. Efter bare halvanden måneds 

arbejde havde jeg så ondt i ryg, skuldre 

og arme, at jeg blev nødt til at tage pil- 

ler. Jeg lavede en cocktail af Pamol og 

Ipren og tog den om morgenen. Det vir- 

kede, men jeg måtte supplere i løbet af 

dagen med endnu en cocktail. Da jeg 

havde vænnet mig mere til arbejdet, 

kunne jeg nøjes med at tage denne 

cocktail om formiddagen, så holdt den 

resten af dagen. Efter et år tog jeg ikke 

ret mange piller mere, og nu sker det 

mest, fordi jeg som sikkerhedsrepræsen- 

tant sidder meget ved computeren, og 

det kan godt give hovedpine. 

– Slagteriarbejde gør ondt, især når 

man er ny, for det er uvant arbejde, og 

man knokler for at bevise for sig selv og 

de andre, at man kan det der. Det er 

egentlig åndssvagt. Jeg prøver, så godt 

jeg kan, at gøre de unge opmærksomme 

på, at arbejdet kommer til at gøre ondt i 

starten, og at det er uhyre vigtigt, at de 

strækker ud og tager det roligt i starten. 

De får foldere om, hvordan de kan 

strække ud, og så har vi tilbuddet om at 

træne på den rigtige måde. Måske er 

det bare en lille ændring i den måde, de 

arbejder på, der kan hjælpe. 

– Vi har haft besøg af en fysiotera- 

14 

peut på slagteriet, så han kunne se, 

hvordan vi arbejder. Når han ved det, 

kan han bedre komme med gode råd 

om arbejdsstillinger og hjælpe folk, når 

de kommer til ham for at træne de øm- 

me muskler op. 

Lotte Buch, 41 år, har arbejdet på House 

of Prince i to år og arbejder i produktio- 

nen af cigaretter: 

– Vi har selvstyrende grupper og er 

ikke belastet af ensidigt gentaget arbej- 

de eller af tungt arbejde. Alligevel er det 

belastende for leddene at arbejde i pro- 

duktionen, hvor der er betongulve, og 

jeg er lige blevet opereret i begge knæ. 

Jeg har været produktionsarbejder i 

mange år, så det er en skade, der er 

kommet snigende med årene. Jeg har 

måttet tage seks til otte Panodiler dag- 

ligt for at kunne klare arbejdet, men 

pludselig gjorde det bare så ondt, at jeg 

ikke kunne klare det med piller længere. 

– Efter operationen tager jeg ikke 

piller mere, undtagen hvis jeg har ho- 

vedpine eller lignende. Jeg synes, at det 

kan være et skråplan at tage piller, hvis 

det betyder, at man ikke får gjort noget 

ved den måde, man arbejder på, før ska- 

den er sket. Og det er jo generelt accep- 

teret, at man tager piller, hvis det gør 

ondt. 

– Virksomheden har ansat en syge- 

plejerske og en massør, og dem kan vi 

bruge, hvis vi har behov for det. Vi har 

også haft besøg af en ergoterapeut, som 

har set på vores arbejdsstillinger. Vi er på 

løfteteknikkurser og har mange hjælpe- 

midler, så jeg synes, at der er god op- 

mærksomhed på vores helbred her. Al- 

ligevel må jeg sige, at det er hårdt at ar- 

bejde i en produktion, og at det er vig- 

tigt, at kollegerne passer på hinanden. 

Læs fl ere cases på www.nnf.dk! 

»Bevar mig vel« er en cd-rom, som i billeder beskriver sikkerhedsreglerne på et slagteri 

og giver gode råd om bl.a. udstrækning. Øvelserne kan sagtens bruges i andre brancher. 

Piller redder 

ikke noget 

TEMA. Vi slipper aldrig af med ensidigt gen- 

taget arbejde. Men vejen til et smertefrit ar- 

bejdsliv er ikke piller. Der skal kvalifi ceret ro- 

tation og udstrækning til, siger arbejdsmiljø- 

konsulent i NNF, som foreslår, at øvelser læg- 

ges ind som en del af arbejdsbeskrivelsen. 

AF ASTRID WESTERGAARD | FOTO SØRENS ZEUTH 

Teknologien har fjernet meget af det tunge 

ensidigt gentagne arbejde – kaldet EGA. Men 

glem alt om at fjerne det 100 procent i føde- 

varebranchen. Faktisk er der i dag dobbelt så 

meget ensidigt gentaget arbejde som i be- 

gyndelsen af 90’erne, hvor man ellers satte 

fokus på det, og der var et politisk krav om at fjerne det. 

Sådan lyder de barske kendsgerninger fra arbejdsmiljøkon- 

sulent Tommy Jensen fra NNF. Når han alligevel er en optimi- 

stisk mand, skyldes det, at det ensidigt gentagne arbejde, der 

er tilbage, for størstedelen er befriet for nedslidende tunge løft. 

Kvalifi ceret rotation 

– Alle, der starter i nyt job i produktionen, får sædvanligvis ondt, 

da man bruger uvante muskler. Og hvis man får indarbejdet 

nogle dårlige arbejdsstillinger, så fortsætter det med at gøre 

ondt. Det redder bare ikke noget at spise piller. Man skal lave 

udspændinger og styrke sin krop, hvis ellers virksomheden har 

sørget for, at arbejdspladsen er indrettet forsvarligt. Og så skal 

man arbejde i kvalifi ceret rotation, så kroppen slides jævnt og 

ikke slides ned, slår Tommy Jensen fast. 

Han tror ikke på, at det ensidigt gentagne arbejde kan fjer- 

nes fra fødevarebranchen, for selv om maskiner har overtaget 

en del af det tunge arbejde, er der stadig meget arbejde, der 

kun kan udføres af mennesker. 

Stræk som del af arbejdet 

– Når vi ikke kan slippe af med EGA, må vi leve med det på den 

bedste måde. Og det er altså utrolig vigtigt at strække ud og 

gøre nogle øvelser i løbet af arbejdsdagen. Jeg ved godt, at folk 

har en meget presset arbejdsdag, og måske generer man sig 

også for at stå og lave øvelser. Derfor foreslår jeg, at øvelserne 

bliver en del af arbejdsbeskrivelsen. Så skal man lave udspæn- 

ding og øvelser som en del af sit arbejde, og det er ens for alle, 

foreslår Tommy Jensen. 


www.foodexpo.dk 

Få nye inputs og impulser 

på Foodexpo 2008 

F å n y e i n p u t s o g i m p u l s e r p å F o o d e x p o 2 0 0 8 

se de mange nyheder, find inspiration til nye tiltag i din hverdag 

og mød dine leverandører og kolleger i branchen. 

klik ind på foodexpo.dk og læs mere om: 

• Åbningstider 

• udstillere 

• Fagkonkurrencer 

• aktiviteter 

vi glæder os til at byde dig velkommen. 

Gratis adgang – Forregistrer dig på foodexpo.dk 

2.-5. marts 2008 

skandinaviens største FaGmesse For detailhandel, 

hotel-, restaurant- oG Fødevarebranchen

TEMA 

16 

SOCIALE SAGER 2: 

RETSSIKKERHEDEN TRUET 

Håb om hurtigere afklaring 

af sygemeldte 

SOCIALE SAGER 2. Det er ren tor- 

tur, når behandlingen af sociale 

sager som for eksempel sygedag- 

penge, fleksjob og førtidspension 

trækker i langdrag. Men sådan ser 

virkeligheden ud for mange syge- 

meldte NNFere. Politikere og 

sagsbehandlere er opmærksom- 

me på problemerne, og der er nu 

udsigt til en ekstra indsats. 

Af

Selv om Ditte søger førtidspension, har hun behov for at komme ud. Hun nyder at ride på sin hest, men kan ikke klare turen hver dag. 

Det skjulte handicap 

SOCIALE SAGER 2. Ditte føler ikke, 

at kommunen tager hendes psyki- 

ske problemer alvorligt ved at la- 

de hende vente på en afklaring af 

sin fremtid. 

Af

TEMA 

ressourceprofil, som indeholder udtalelser fra en 

psykiater, en psykoterapeut og en psykolog, som 

har personlighedstestet hende for kommunen. 

Uvished plager 

Ifølge psykologen vil Ditte kun kunne arbejde få 

timer hver dag, hvis hun skal arbejde. Hun skal 

arbejde alene og relativt uafhængigt af andre. 

Det skal foregå i hendes eget tempo og være 

praktisk arbejde. For Ditte vil med psykologens 

ord have svært ved at gennemføre en ny uddan- 

nelse. Og så er det vigtigt, at Ditte samtidig går i 

psykoterapi. 

18 

SOCIALE SAGER 2: 

RETSSIKKERHEDEN TRUET 

For to år siden blev hun visiteret til et fleks- 

job, men har ikke fået et. Ifølge loven skulle 

hendes situation tages op igen efter halvandet 

år. Men der er ikke sket noget. Først var der 

sommerferie, og for tre måneder siden fik hun 

besked om, at hun skulle ud i en ny arbejdsprøv- 

ning. Men hvordan, hvor og hvornår svarer kom- 

munen ikke på trods gentagne henvendelser. 

Selv om uvisheden bestemt ikke gavner 

hendes helbred, må Ditte vente, for kommunen 

skal ikke leve op til samme skrappe tidsfrister 

som borgerne. I mellemtiden lever hun med 

frygten for endnu et sammenbrud, som hun har 

oplevet en del af de seneste år. 

Sammenbruddene har fået hende til at ind- 

se, at hun ikke umiddelbart har en fremtid på ar- 

bejdsmarkedet. Derfor søger hun nu førtidspen- 

sion. 

– Det er et nederlag, når jeg må erkende, at 

jeg ikke kan yde det, jeg kunne engang. Jeg gi- 

ver mig selv 190 procent og er på hele tiden, 

når jeg arbejder. Men det kan jeg ikke længere. 

Det er mest ydmygende for mig selv at skulle 

sige det, siger Ditte. 

Dittes rigtige identitet er kendt af redaktio- 

nen. Journalisten har haft aktindsigt i sagen. 

Randers Kommune: Tid til 

SOCIALE SAGER 2. Med 20 ti- 

mer om ugen som social tillids- 

mand får Palle Ulriksen tid til 

at tage fat i sine kolleger, før de 

ender i en langtidssygemel- 

ding. 

tekst

FAkTA: 

Det lokale beskæftigelsesråd er 

sammensat af arbejdsmarkedets 

parter og repræsentanter fra eksempelvisinvalideorganisationerne. 

Målet er et mere rummeligt 

arbejdsmarked. 

Staten bevilger penge til de enkelte 

råd, der er forankret i kommunerne. 

Rådet i Randers har nu bevilget 

mellem syv og 20 timer til sociale 

tillidsmænd på 14 virksomheder 

– tillidsmændene danner et 

netværk og skal lære af hinandens 

erfaringer. 

at forebygge 

når de 52 uger er gået. Medlemmerne henvender 

sig til NNF, når de har fået et brev om, at sygedagpengene 

er stoppet. Sagerne går bedst, 

når vores medlemmer har en bisidder med fra 

NNF – helst helt fra begyndelsen, fortæller Palle 

Ulriksen. 

Hurtigt på banen 

Ud over at tage kontakt til sine sygemeldte kolleger 

forventer Palle Ulriksen også, at han nu får 

tid til mere forebyggende projekter på sin arbejdsplads. 

– Jeg har planer om ernærings- og rygestopkurser, 

fælles motion og meget andet. Men 

jeg håber også, at mine kolleger vil komme til 

mig, hvis de ikke trives. 

Så kan vi gøre noget ved problemet, før det 

udvikler sig til en sygemelding, siger Palle Ulriksen. 

Han har oplevet en kollega, som blev så 

syg af problemer på arbejdet, at hun rystede 

over hele kroppen, bare hun så sin lønseddel 

med arbejdspladsens logo. 

– Sådan en situation håber jeg at kunne 

forebygge, fordi jeg nu får mere tid og ro til at 

snakke med kolleger, der har det skidt. Jeg kan 

også tage på besøg hjemme hos kollegaen, hvis 

behovet er for det. Jeg har ikke fået et 7-15-job, 

smiler Palle Ulriksen. 

Vil gerne hjælpe 

langtidssyge borgere 

SOCIALE SAGER 2. Ændrede 

regler kan hjælpe langtidssyge 

borgere hurtigere i arbejde, si- 

ger en række borgmestre fra 

Nordjylland i en henvendelse 

til Kommunernes Landsfor- 

ening. 

Af

UdEFRA cAMbodjA 

ARbEjdERE 

i ARbEjdsgivEREs 

vold 

UdEFRA. I Cambodja findes der over 1.000 fagforeninger. Alligevel er arbejdernes kår under al kritik – 

kun få har glimrende vilkår, de fleste andre fortvivlende kummerlige. Og så er der dem, der tvinges til 

at tro på, at de har fået deres job af Jesus, når arbejdsgiveren hævder det. For det er helt op til 

arbejdsgiveren, hvordan han vil behandle sine medarbejdere. 

Af

Den 47-årige tekniker Oum Reth har arbejdet hos BAT siden 1980 – hvor han afløste de 

tvangsarbejdere, der arbejdede der under De Røde Khmerer. Fabrikken var en af de få, der 

opretholdt driften under Khmer-regimet i 1975-1979 – et regime, der er ansvarlig for et af verdens- 

historiens største folkemord. Vietnameserne satte en stopper for et rædselsregime, der har 

næsten 3 millioner mennesker på sin samvittighed og set i forhold til størrelsen på den 

cambodjanske befolkning overgår både Hitlers og Stalins forbrydelser. 

21

UdEFRa CaMbodja 

Samoun Phalla er 48 år og mor til tre. Hun har arbejdet på BAT siden 1984, hvor hun afløste sin mor, 

der også arbejdede hos BAT. Hun tjener 116 dollars (cirka 864 kroner) om måneden. 

Jesus i stedet for fagforening 

Anderledes ser det ud i den anden ende af 

Phnom Penh på RTC Cambodia, en lille, men ef- 

fektiv marmeladefabrik. 

22 

Her er der ingen snak om fagforening over- 

hovedet. De 24 medarbejdere er alle landmi- 

neofre, og på den lille, velduftende frugtfabrik er 

der en helt anden slags kræfter i spil. 

I forkontoret til fabrikken mellem marmela- 

deprøver, papirer og reklamebrochurer hænger 

en tung træudskæring, der forestiller en silhuet 

af Cambodja. Der er et stort kors i midten. 

Virksomhedens direktør hedder Marion 

Fromm, en krølhåret ældre dame i en stærk 

pink, kortærmet skjorte og en plisseret, hvid ne- 

derdel. Hun bærer guldindfattede briller, der 

matcher det tynde guldkors, hun har om halsen. 

– Jeg har da indtryk af, at vores medarbej- 

dere er ganske glade for at arbejde her, siger 

hun, og det bakker 32-årige Che Kea hende op i. 

Den cambodjanske kvinde mistede sit ben, da 

hun trådte på en landmine for snart tre år siden. 

– Jeg var på vej ud i plantagen for at plukke 

frugt og sælge det, da jeg hørte nogen råbe, at 

jeg havde trådt på en landmine, siger hun. 

Che Kea hører ikke eksplosionen og forstår 

ikke noget. Det næste, hun kan huske, er, at hun 

vågner op på hospitalet. 

– Så forstod jeg, at jeg havde trådt på en 

landmine, siger hun og lægger hånden på den 

protese, der de sidste tre år har erstattet hendes 

venstre ben. Efter eksplosionen mistede hun og 

hendes familie meget af deres indkomst, og job- 

bet hos RTC og Marion Fromm reddede hende 

fra dyb fattigdom, forklarer hun. 

Marion Fromm nikker. Det er præcis sådan, 

det er, supplerer hun og fortæller, hvordan hun 

fik ideen til at starte marmeladefabrikken i 

2004. 

– Jeg var i kirke, da jeg fik et syn. Jesus sag- 

de til mig: »Mit hjerte bliver knust af disse men- 

neskers situation. Giv [cambodjanerne] en frem- 

tid og giv dem det tilbage, som landminen har 

taget fra dem,« siger Marion Fromm. 

Samtlige medarbejdere var buddhister, da 

de startede hos Marion Fromm, men de fleste 

har konverteret til kristendom, også Che Kea. 

– Det er ikke et krav, at man skal være kri- 

sten for at arbejde her. Men mange af dem er så 

taknemmelige for, at Jesus sendte mig, at de har 

fundet Gud, efter at de kom her. Min præst i 

Australien spørger mig, om Jesus hjælper os 

med fabrikken, og så siger jeg: Ja, det gør han, 

smiler Marion Fromm. 

Mann Seng Hak er imidlertid ikke specielt 

begejstret for Jesus’ hjælp. Selv om han medgi- 

ver, at det er positivt, at landmineofre, der ellers 

ville være socialt udstødte, har fundet et job, er 

RTC et godt eksempel på, at arbejderes vilkår lig- 

ger uden for hans indflydelse. 

– Så længe loven ikke gælder, kan vi ikke 

styre arbejdernes vilkår, og hvordan arbejdsgi- 

vere opfører sig. Der er meget lang vej til rime- 

lige vilkår i Cambodja, siger han med alvoren ly- 

sende ud bag sit imødekommende smil. 

Forkontoret, han står i, er domineret af bil- 

leder af Chea Vichea, Ro Sovannarath og Hy 

Vuthy – hans tre forgængere. 

De er blevet dræbt af fagforeningsfjendske 

ukendte gerningsmænd. 

Fakta oM 

CaMbodja 

Nationalmelodi: Nokoreach 

Nationalt motto: Nation, religion, 

konge 

Hovedstad: Phnom Penh 

11°33’ N 104°55’ E 

Største by: Phnom Penh 

Officielle sprog: Khmer 

Regeringsform: Konstitutionelt 

monarki 

Konge: Norodom Sihamoni 

Premierminister: Hun Sen 

Uafhængighed fra Frankrig: 

• Erklæret 1949 

• Anerkendt 1953 

Areal: 

• Total: 181.040 km² 

• Vand (%): 2,5% 

Indbyggertal: 

• 2005 anslået: 13.636.398 

• 1998 folketælling: 11.437.656 

• Tæthed: 75,2/km² 

BNP 2004 anslået: 

• Total: 4,6 mia. USD 

• Pr. indbygger: 2.000 USD 

Valuta: Riel (KHR) 

Kilde: Wikipedia – Den frie encyklopædi 


Foto: Colourbox 

Undersøger høje fødevarepriser 

Hver dansk familie har i år 

udsigt til at skulle bruge 

mindst 4.000 kroner ekstra 

på mad. 

Men spørgsmålet er, om 

hele prisstigningen kan 

forklares med dyrere råvarer 

og højere energipriser. 

Forbrugerrådet har nu opfordretKonkurrencestyrelsen 

til at se nærmere på 

brødpriserne, som på kort 

Kvinderne mest vilde 

med efterløn 

Antallet af danskere, der går på efterløn, er steget i tredje 

kvartal 2007. Det viser tal fra Danmarks Statistik. 

De nye tal viser desuden, at det er kvinderne, der er mest 

vilde med efterlønsordningen. 62 procent af de forsikrede 

kvinder på mindst 60 år er på efterløn. 

I forhold til tredje kvartal året før er antallet af »unge« efterlønsmodtagere 

på 60-62 år faldet med fire procent. 

Antallet af efterlønsmodtagere på 63-64 år er steget med 

seks procent. Men den største stigning med 11 procent står 

de 65-årige for. 

DR/-sf 

Lønningsposerne i de 

nye EU-lande bliver fortsat 

tungere. Nye tal for 

arbejdsomkostningerne 

i EU og USA viser, at 

lønningerne i de baltiske 

lande er steget med 20 

til 30 procent det seneste 

år. 

I Danmark var stigningen 

i arbejdsomkostningerne 

i samme periode (3. kvar- 

tid er steget voldsomt, selv 

om kornet kun udgør en 

lille del af prisen på brød. 

– Vi er ved at danne os et 

overblik, før vi eventuelt 

gør noget. Forbrugerrådet 

har hæftet sig ved brødpriserne, 

og det har vi specielt 

taget højde for. Men 

vi skal også have styr på, 

hvilke varer der ellers er 

steget, siger kontorchef 

Arbejdsomkostninger 

stigende i de nye EU-lande 

tal 2006 til 3. kvartal 

2007) 3,3 procent, mens 

gennemsnittet for hele 

EU var 3,7 procent. I USA 

steg omkostningerne 3,1 

procent. 

Tallene viser tydeligt, at 

det er de nye EU-lande, 

der har den største stigning 

i arbejdsomkostningerne. 

Mogens Eliasen/-sf 

Hans Kierkegaard fra Konkurrencestyrelsen. 

I første omgang skal styrelsen 

afgøre, om der er tegn 

på konkurrenceproblemer i 

dele af fødevarebranchen. 

Derefter bliver det besluttet, 

om der skal sættes en egentlig 

undersøgelse i gang, der 

kan føre til indgreb efter 

konkurrenceloven. 

Politiken online/-sf 

Foto: Colourbox 

Bønder 

kritiseres 

for at skabe 

usikkerhed om 

landbruget 

Landbrugets førstemand 

Peter Gæmelke, der er præsident 

i Landbrugsraadet, 

kommer nu med en opsang 

til op mod 100 rebelske svinebønder. 

Peter Gæmelke kritiserer 

bønderne for at true med at 

melde sig ud af slagteriselskaberne 

Danish Crown og 

Tican i protest mod de lave 

priser, de får for deres svinekød. 

Svinebønderne skulle hellere 

holde sig i ro, for protesterne 

er med til at skabe 

usikkerhed omkring landbruget 

i den finansielle sektor, 

siger Peter Gæmelke. 

– Det er afgørende, at vi 

sender det signal til den finansielle 

sektor, at det her 

er en krise, som vi nok skal 

stå igennem. Vi skal have 

finanssektoren til at bakke 

os helt op, siger han. 

DR-Penge online 

Du behøver 

ikke være 

stinkende rig... 

for at forkæle din bedre halvdel 

med et weekendophold på: 

Du kan også vælge at ankomme en hverdag 

Vintertilbud 

Kom til hverdag eller weekend 

• Kaffe og hjemmebag 

• 2-retters menu 

• Overnatning i dejlige 

dobbeltværelser 

• Morgenbuffet 

2 personer kun kroner 798,00 

Forlænget weekendophold 

FREDAG 


LØRDAG 

• Morgenbuffet 

• Lunch 

• Kaffe og hjemmebag 


SØNDAG 

• Brunch 

2 personer kun kroner 1598,00 

www.pinenhus.dk 

Pinen 3, 7870 Roslev 

Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 

Mail: pin@pinenhus.dk 

ajour 

Prøv vores nye 

SPA & FITNESS 

Tilbuddene gælder frem til 13/3 2008 

23

Købt EllER 

solgt 

SlAGTERIlUKNING. Stemningen 

er i bund på Danish Crown i Skive, 

hvor 170 er rejst, og ildsjælene sø- 

ger væk. Tillidsvalgte mener ikke, 

at topledelsen har taget deres for- 

søg på at redde produktionen al- 

vorligt. 

Af

på tilbuddet i weekenden for at få planen fær 

dig, supplerer Knud Erik Villadsen. 

Slagter guldkalven 

Det undrer de to tillidsvalgte, at man beskærer 

Skiveslagteriet, der gennem mange år har ligget 

i top med at tjene penge. Alene i 2007 har 

slagteriet i 26 af de 28 uger før branden ligget 

på en førsteplads i indtjening. De har altid hørt, 

at indtjeningen til ejerne er det væsentlige. 

De 30,5 millioner kroner, arbejdsgruppen 

havde regnet ud skulle investeres, ville alene 

ved hjælp af merindtjeningen per mand i forhold 

til de øvrige slagterier kunne tilbagebetales 

på 3,8 år. 

– Og modregner vi så den meromkostning, 

Danish Crown har ved at skære nogle af de slagtede 

svin på nathold på slagterierne i Nykøbing 

Mors, Herning og Holstebro, kan investeringen 

betales tilbage på mindre end to år, siger Knud 

Erik Villadsen. 

Holdt for nar 

Jens Pedersen søger stadig at bevare optimismen, 

men føler sig brugt og misbrugt af Danish 

Crown under forløbet. 

– Vi troede jo, vi havde et tilbud, de ikke 

kunne sige nej til. Og vi har ydet en gigantisk 

indsats for at holde modet oppe blandt kollegerne. 

Nu er de skuffede og føler sig snydt. Ingen 

tror på fremtiden. Mange ville have sagt nej til 

weekendarbejde, hvis de vidste, det var for en 

stakket frist. Men de syntes og troede, vi havde 

et godt projekt. 

– Koncernens fire bærende værdier er: Vi 

går foran, vi skaber værdier, vi tager ansvar, og 

vi viser tillid og respekt. De er ikke blevet brugt i 

denne situation. I dag føler jeg nærmest, at jeg 

som en nyttig idiot har holdt kollegerne for nar. 

Hvis Danish Crown fra begyndelsen ville afvikle, 

burde man have sagt det til os og fritstillet medarbejderne 

i stedet for blot at holde liv i os, så 

længe der er behov. 

NNF undrer sig 

Også faglig konsulent i NNF John Andersen undrer 

sig over Danish Crowns måde at agere på. 

– Det var et meget mærkeligt forløb, og der 

skete et eller andet undervejs. Jeg havde som 

Jens Pedersen og Knud Erik Villadsen en klar og 

optimistisk fornemmelse af, at vi var på rette 

spor, da det lykkedes arbejdsgruppen at skære 

en tredjedel af omkostningerne væk. Her virkede 

det, som om Danish Crown ville noget. Men 

så skete der i stedet et sporskifte i ledelsen, siger 

han. 

– Det blev jeg rystet over, siger John Andersen. 

Efter branden sidste år er 

slagteriarbejderne i Skive 

stadig usikre på om de er 

købt eller solgt. 

SAlGSdIREKTøREN: 

Det gør 

også ondt 

på os 

– Jeg forstår godt, at vores meget en 

gagerede medarbejdere i Skive er fru 

strerede. Det ville jeg nok også være i 

deres sted. Men jeg kan afkræfte, at 

der på forhånd var truffet beslutning 

om at forkaste deres forslag. 

Ordene kommer fra salgsdirektør 

i svinedivisionen Jens Haven Christi- 

ansen som en modvægt til kritikken 

fra de to tillidsvalgte. 

Han understreger, at medarbej 

derne ville være endnu mere frustre 

rede, hvis ledelsen ikke havde vist 

dem den tillid at arbejde seriøst med 

andre muligheder. 

– Det er rigtigt, at vi på forhånd 

var skeptiske, og det er også rigtigt, at 

der er gjort et stort stykke arbejde for 

at barbere omkostningerne ned. Vi var 

på et marked med overkapacitet bare 

nødt til at se på helheden, her var det 

jo desværre slagteriet i Skive, der 

brændte, og i det regnestykke er godt 

30 millioner kroner for mange penge, 

også selv om de kan tjenes ind på 3,8 

år, siger Jens Haven Christiansen. 

Tre faktorer indgik i ledelsens be 

slutning om ikke at genopbygge udbe 

ning i det gamle kreaturslagteri: 

For det første at det ville tage for 

lang tid. For det andet at Danish Crown 

som sådan har kapacitet nok. Og for 

det tredje at der i øjeblikket er stor 

usikkerhed omkring fremtidige over 

førsler. 

Jens Haven Christiansen tror ikke, 

udbeningen kommer tilbage til Skive. 

– Med hensyn til slagtningerne og 

opskæringen vil vi vurdere behovet for 

kapacitet, når den nuværende pukkel 

er afviklet, og vi forhåbentlig kender 

de fremtidige svinetilførsler bedre. Her 

vil Skives anlæg indgå i vurderingerne 

på linje med andre anlæg i Danish 

Crown, siger direktøren. 

25

NæRMEst soM at væRE 

DEt goDE job. Det fysiske og 

psykiske arbejdsmiljø er nøgleord 

for medarbejderne på pølsefabrik- 

ken i Thorning. De er på timeløn, 

får udbetalt bonus, har rotation i 

produktionen, betalt mad til fro- 

kost og i pauserne – og fik ar- 

bejdstiden sat ned. 

Af

i Familie 

PEPERoNi og salaMi 

DK Foods har eksisteret siden 2003 og har til huse i et 

tidligere ægpakkeri i Thorning. Det meste af produk- 

tionen – omkring 95 procent – er peperoni, resten al- 

mindelig dansk, rød salami. Der produceres mellem 

80 og 90 tons pølser til pizzafabrikker specielt i Irland, 

England, Tyskland og Sverige. En mindre del sælges 

til grossister og supermarkedskæder i Danmark. 

I øjeblikket er man i gang med en stor udvidelse med 

fryserum og tørlager. I første omgang er det målet at 

nå op på 130 tons pølser om ugen. Kapaciteten bliver 

dog 30 tons højere. Udvidelsen vil kun betyde få eks- 

tra arbejdspladser. Produktionen kan højnes, fordi 

man automatiserer. 

27

Medarbejderne bruger 

gerne deres pause på at 

medvirke i en billedserie, 

som kan illustrere en 

farlig situation. 

OpmærksOmhed og 

fæRRE UlykkER 

NED MED ARBEJDSUlykkER. Lige 

dele humor, omsorg, sund fornuft 

og politibetjent er opskriften på 

færre arbejdsulykker på Danish 

Crown i Rønne. Dertil har medar- 

bejderne fået et bedre psykisk ar- 

bejdsmiljø. 

Af

Fakta: flESt 

ARBEJDSUlykkER 

på SlAgtERiER 

Svine- og kreaturslagteribranchen er 

det erhverv, som har flest arbejds- 

ulykker. Ifølge Arbejdstilsynets sene- 

ste statistik, som udkom i august 

2007, kom 1.630 slagteriarbejdere i 

2006 til skade i forbindelse med ar- 

bejdet. Omregnet svarer det til 1.130 

arbejdsulykker per 10.000 ansatte. 

Takket være tiltag som Ulykkesprojek- 

tet er antallet af ulykker på slagteri- 

erne faldet med to procent siden 

2001, hvor 2.408 slagteriarbejdere var 

ude for en arbejdsulykke. Procenten 

er korrigeret for, at antallet af medar- 

bejdere på slagterierne i perioden er 

faldet med 3.693 personer. 

Kilde: Arbejdstilsynets anmeldte arbejdsulykker 

2001-2006. Årsopgørelse 2006 

OmsOrg givER 

Sikkerhedsrepræsentanterne Krølle og Helle er tilfredse med, at antallet af arbejdsulykker er faldet, og at 

skaderne samtidig er mindre alvorlige. 

og hun reagerer på det. Det er svært at få ledel- 

sen til at lytte og forstå, hvis man gør opmærk- 

som på et problem, siger Morten. 

Helle forklarer, at det er vigtigt at reagere 

hurtigt, når kolleger henvender sig med proble- 

mer eller ideer, ellers mister de motivationen. 

Oftest kan problemet ordnes med det samme, 

men nogle gange er det en opgave for teknisk 

afdeling, der kan tage længere tid. 

Hovedet med på arbejde 

– I dag skal jeg have hjernen med på arbejdet, 

sådan var det ikke, da jeg begyndte på slagteriet 

i 1975, konstaterer Krølle, der har været sikker- 

hedsrepræsentant for blandt andet pakkeriet si- 

den 1985. 

Krølle fortæller, at det dengang var almin- 

deligt, at kollegerne kravlede op på båndet, hvis 

en kasse satte sig fast på det øverste transport- 

bånd. Men nu har alle kollegerne forstået, at det 

er en opgave for teknisk afdeling, og at der skal 

bruges en stige. 

Thorbjørn Platz foreslog at få fjernet noget 

af stativet, så han bedre kan komme til 

Morten Tue har arbejdet på slagteriet i 

forenderne og ikke skal løfte så langt. 

Rønne i ti år, og han vil gerne være med til 

at sætte mere fokus på sikkert arbejde. 

29

Da sikkerhedsrepræsentantens grønne kasket 

kommer forbi, gør Michael Stærby opmærksom 

på, at en kollegas brynje hænger for langt nede, 

så den skal rettes op i pausen. 

30 

Flere kolleger henvender sig, når de på fotos kan 

se, at deres henvendelser bliver taget seriøst, siger 

Da han først blev introduceret til Ulykkes- 

projektet, tænkte han, at det lød spændende. 

Men da han allerede havde været involveret i 

forskellige tiltag uden effekt, var han skeptisk. 

Projektet i Rønne begyndte omkring seks måne- 

der efter et lignende på slagteriet i Ringsted, og 

da Krølle hørte om resultaterne derfra, blev han 

mere optimistisk. 

– Det handler om adfærd og at have fokus 

på det, man laver. Nogle kolleger holder på en 

kniv, som om de skulle smøre sig en mad, siger 

Krølle. 

Kollegerne har taget positivt mod projektet, 

som nu har kørt i to et halvt år. Enkelte skal dog 

vænne sig til at tænke på andre og tage mere 

hensyn. Det er typisk kolleger, der har arbejdet 

på enkeltmandsakkord. Og så er der nogle, som 

synes, det er noget pjat. 

– Hvis man påtaler, at nogen for eksempel 

har hængt kødkroge på gangen, skal man huske 

at forklare, at andre kan rive sig på dem. Hvis 

man ikke forklarer problemet ordentligt, bliver 

folk bare trodsige. De er vant til at gøre det, der 

er nemmest for dem selv, siger Helle. 

Hun mener, at kollegerne er blevet bedre til 

at sige fra – også hvis naboen på båndet kom- 

mer for tæt på, fordi han er bagud med sit ar- 

bejde. 

sikkerhedsrepræsentant Helle Thyge-Nielsen. 

– Hvis man ikke selv tager ansvar, går det 

ikke. Man er sin egen sikkerhedsrepræsentant. 

Vi kan ikke holde dem i hånden hele tiden, siger 

Krølle. 

Behov for dukse 

Helle vurderer, at sammenholdet på afdelinger 

er blevet større, og at det psykiske arbejdsmiljø 

nu er bedre. Derfor tager kollegerne sig også 

mere af hinanden. 

– Jeg er ikke i tvivl om, at projektet går den 

rigtige vej. Vi har fået antallet af skader ned på 

et fornuftigt niveau og bibeholdt det der. Og vi 

har fået et endnu bedre psykisk arbejdsmiljø, si- 

ger Helle. 

Men hun har opdaget, at der ingen tilløb er 

til, at arbejdsulykker bliver indberettet, når hun 

er væk fra virksomheden på grund af kurser og 

uddannelse. 

Derfor har medarbejderne på slagtegangen 

valgt to sikkerhedsmedhjælpere for tre måneder 

ad gangen, og udbeningen følger snart efter. De 

fungerer som ekstra øjne og ører for Helle. 

– De er en form for dukse, siger Helle. Hun 

erkender, at hendes egen rolle til tider minder 

om en politibetjent, når hun skal minde kolle- 

gerne om, at de altid skal fragte deres knive i en 

knivkasse. Det er nemlig ikke noget, mestrene 

påtaler. 

I det hele taget ønsker de to sikkerhedsre- 

præsentanter større opbakning til sikkerhedsar- 

bejdet fra mestrene i afdelingerne. 

Medarbejdere 

og sikkerhedsrepræsentanter 

styrer 

projektet 

Inden fabrikschef Poul Henriksen kom til 

Danish Crown i Rønne, arbejdede han på 

slagteriet i Ringsted, som udviklede Ulyk- 

kesprojektet. 

– Vi har levet op til vores målsæt- 

ning om at nedsætte antallet af arbejds- 

ulykker, som har store økonomiske og 

menneskelige omkostninger. Projektet 

lykkedes rigtig godt de første halvandet 

år. Siden er der kommet en anelse flere 

skader. Det skyldes, at der har været fo- 

kus på andre ting. Derfor har vi nu beslut- 

tet at puste nyt liv i Ulykkesprojektet, for 

det er et område, som kræver konstant 

opmærksomhed, siger Poul Henriksen. 

Fabrikschefen forklarer, at projektet 

bevidst hviler på medarbejderne og sik- 

kerhedsrepræsentanterne. 

– Projektet vinder ved, at det er sik- 

kerhedsrepræsentanterne, der imple- 

menterer det. Det bygger på en hold- 

ningsændring blandt medarbejderne, og 

at de hjælper hinanden. Det ville ikke lyk- 

kes, hvis arbejdslederne styrede og be- 

stemte projektet, siger Poul Henriksen. 

Fraværet er faldet til det halve siden 

projektets start. Det skyldes blandt andet, 

at slagteriet nu har ni mindre krævende 

job, medarbejderne kan blive beskæftiget 

i, så snart deres læge siger, at det er for- 

svarligt. 

Fakta: UlykkESpRoJEktEt 

vANDt 

ARBEJDSMilJøpRiSEN 

2007 

Danish Crown i Rønne vandt sammen 

med Danish Crown i Ringsted Ar- 

bejdsmiljøPrisen 2007 i kategorien 

»Arbejdsulykker« for Ulykkesprojek- 

tet, der fra februar 2006 til februar 

2007 har nedbragt antallet af ulykker 

med 35,7 procent. 


ENDELIG PENGE PÅ VEJ 

– ELLER ER DE? 

EFTERLØNSSAGEN. Kort før jul kom Arbejdsdirektoratet omsider med 

retningslinjer for, hvordan a-kasserne kan udbetale fejlagtigt modregnede 

penge i den såkaldte efterlønssag til medlemmerne. Men proceduren for udbetalingen 

er så tung, at medlemmerne nu må væbne sig med endnu mere tålmodighed. Direktoratets 

retningslinjer i sagen er skudt langt over målet, siger NNFs vicekasserer. 

AF SVEN FECHNER | FOTO HANNE LOOP 

Torsdag den 20. 

december modtog 

vicekasserer i 

NNFs a-kasse 

Esben Birkes- 

holmrundskrivel- se nr. 70-2007 fra 

Arbejdsdirektora- 

tet. 

Rundskrivel- 

sen beskriver, hvordan a-kasserne skal behandle 

og afgøre alle de sager, hvor efterlønnere skal 

have udbetalt den uretmæssigt modregnede ef- 

terløn for perioden fra den 1. januar 2004 til 30. 

april 2006. 

På det tidspunkt var Esben Birkesholm godt 

tilfreds med, at Arbejdsdirektoratet nåede at ud- 

forme retningslinjerne inden jul. Han var tillige 

glad for, at direktoratet havde besluttet at lade 

a-kasserne stå for sagsbehandlingen. 

– Vi gik straks i gang med at bearbejde ret- 

ningslinjerne i rundskrivelsen, så vi kunne kom- 

me i gang med at træffe afgørelser og dermed 

udbetale pengene til medlemmerne, siger han. 

Det betød nemlig, at det kunne gå lidt hur- 

tigere med at få udbetalt pengene til medlem- 

merne, end hvis det var Arbejdsdirektoratet, der 

skulle varetage alle sagsbehandlingerne. 

Men nu har piben fået en anden lyd – til vi- 

cekassererens store fortørnelse. For efter de be- 

rørte a-kassers gennemgang af retningslinjerne 

for udbetalingen af medlemmernes penge op- 

stod der en række tvivlsspørgsmål, som et orien- 

teringsmøde den 10. januar i AK-Samvirke skulle 

få rede på. 

Her deltog også repræsentanterne for Ar- 

bejdsdirektoratet. 

Bange anelser bekræftet 

Orienteringsmødet bekræftede direktoratets be- 

sked om, at medlemmerne skal væbne sig med 

tålmodighed. 

– Proceduren for gennemførelsen af opga- 

ven er fastlagt på en meget tung og tidskræven- 

de måde, der vil betyde, at vores første bud på 

en tidshorisont for tilbagebetalingen af medlem- 

mernes penge på cirka tre måneder ikke kan 

holdes, beklager Esben Birkesholm 

Et meget forsigtigt bud på en afslutning af 

NNFs i alt cirka 1.100 sager er lige nu omkring 

seks måneder. 

Orienteringsmødet endte med, at direktora- 

tets folk tog en række problemstillinger med til- 

bage til fornyet vurdering. 

– Det betyder, at vi må afvente en ny rund- 

skrivelse, inden arbejdet kan sættes i gang, siger 

vicekassereren. 

Et af spørgsmålene, direktoratet nødtvunget 

tog med sig til fornyet vurdering, var kravet om, 

at kasserne skal skrive til alle berørte medlem- 

mer og bede dem bekræfte, at de var ophørt i 

arbejdsforholdet, hvor feriepengene er optjent. 

– En række kasser, deriblandt NNFs, har for 

længst skrevet til medlemmerne i forbindelse 

med tidligere udmeldinger fra direktoratet og 

blandt andet spurgt om, hvorvidt de ønsker at få 

undersøgt, om det er muligt at få udbetalt de 

modregnede penge. Hvis vi igen skal skrive til 

medlemmerne – godt nok med et lidt andet 

spørgsmål – vil de fl este opfatte det som en uri- 

melig forhaling af sagsbehandlingen, hvilket vi 

også har fremført over for direktoratet, påpeger 

Esben Birkesholm. 

– Ministeren har over for offentligheden er- 

kendt sin fejl i denne sag, men nu bliver det 

meget fi kst fremstillet, som om det er a-kasser- 

nes skyld, ved at hans direktorat forhaler afslut- 

ningen af denne sag, der allerede har taget alt 

for lang tid, siger han. 

EFTERLØNSSAGEN 

Sagen handler om, at ferieloven i 

2004 gav mulighed for, at personer på 

efterløn kunne få udbetalt optjente fe- 

riepenge efter ferieåret uden modreg- 

ning i efterlønnen. 

Omvendt, hvis feriepengene blev ud- 

betalt som feriedage i ferieåret, skulle 

de modregnes i efterlønnen. 

Hullet i loven blev lukket den 30. april 

2006. 

31

FiNd NNF-job på NEttEt 

32 

MEdlEMssERVICE. NNF-Job er gået i luften på NNFs hjemmeside. 

Her kan alle medlemmer af NNF ved hjælp af nogle få klik finde ledige 

stillinger over hele landet. 

Af

BORNHOLM 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 

fredag den 29. februar 

2008 kl. 19.00 på Hotel Herold, Vestergade 

65, 3790 Hasle. Dagsorden 

ifølge afdelingens vedtægter. 

M.v.h. 

Benno Gøtterup Rasmussen 

FYN 

Tobaksbranchen afholder ordinær 

generalforsamling onsdag den 27. 

februar 2008 kl. 18.00 på Lisesmindevej 

1 i Odense. Dagsorden ifølge 

lovene. 

P.b.v. 

Søren Rishøj, brancheformand/tobak 

Sukker/chokolade og mejeribranchen 

på Fyn, afholder ordinær generalforsamling 

tirsdag den 19. februar 

2008 kl. 19.00 i afdelingens lokaler, 

Lisesmindevej 1 i Odense. 

Dagsorden ifølge vedtægterne. 

Indkomne forslag, der ønskes be- 

handlet på generalforsamlingerne, 

skal være brancheformand i hænde 

senest otte dage før. 

P.b.v. 

Martin Herman, 

brancheformand/mejeri 

Peer Sørensen, 

brancheformand sukker/chokolade 

NNF-FYN afholder familiedag fredag 

den 18.4.2007 på cirkuspladsen i 

Odense med Cirkus Dannebrog på 

besøg. Billetter kan købes i afdelingen 

og på de større arbejdspladser. 

Der kommer opslag op senere på arbejdspladserne 

og i vores lokale blad. 

Bager/Møllerbranchen afholder 

Branchegeneralforsamling mandag 

den 25. februar 2008 

kl. 19.00 hos NNF-FYN, Lisesmindevej 

1, 5230 Odense M. Dagsorden 

ifølge lovene. 

Indkomne forslag skal være formanden 

i hænde senest otte dage før. 

P.b.v. 

Frank Knudsen, 

brancheformand bager/møller 

HJØRRING 

Generalforsamling. Mejerigruppen 

holder ordinær branchegeneralforsamling 

lørdag den 8. marts kl. 

9.30 på Vendelbohus i Hjørring. Dagsorden 


Forslag, der ønskes behandlet, skal 

være brancheformanden skriftligt i 

hænde senest 14 dage før. 

Der serveres kaffe fra kl. 9.00 til 9.30. 

P.b.v. 

Svend Petersen, 

brancheformand mejeri 

Kiks/Biscuit og Bager/Møllergruppen 

holder ordinær branchegeneralforsamling 

lørdag den 8. marts 

kl. 9.30 på Vendelbohus i Hjørring. 

Dagsorden ifølge lovene. Forslag, der 

ønskes behandlet, skal være brancheformanden 

skriftligt i hænde senest 

14 dage før. Protokol ligger til eftersyn 

på kontoret en uge før. Der serveres 

kaffe fra kl. 9.00 til 9.30. 

P.b.v. 

Lis Brandt, brancheformand 

bager/møller & kiks/biscuit 

EN RIGtIG GuLD-BaGER 

BaGER-GuLD. For første gang no- 

gensinde har en bagerlærling i 

Danmark fået tildelt en guldme- 

dalje ved sin svendeprøve. Det har 

vakt stor glæde i hele branchen. 

Af

RUNDT OM 

NNF Fællesafdeling holder ordinær 

generalforsamling lørdag den 8. 

marts kl. 10.30 på Vendelbohus i 

Hjørring. Dagsorden ifølge lovene. 


være afdelingsformanden skriftligt i 

hænde senest 14 dage før. 

Protokol og regnskab ligger til eftersyn 

på kontoret en uge før. 

Der sluttes med middag. af hensyn til 

spisning bedes du skrive dig på de 

fremlagte lister på arbejdspladserne 

eller på afdelingskontoret, senest 

onsdag den 27. februar. 

P.b.v. 

Ove Møller Christensen, 

afdelingsformand 

Foodexpo messe i Herning søndag 

den 2. marts 2008. 

Vil du og din ægtefælle opleve noget, 

i sjældent kører efter, så er chancen 

her. Vi kører fra NNF Hjørring kl. 8.30 

Drikker kaffe med rundstykke. 

Ser messen og spiser dagens ret incl. 

1 øl eller 1 vand. 

afgang fra Herning kl. 15.30 - 

ankomst til Hjørring kl. ca. 18.00. 

Sidste tilmelding i afdeling, på opslag 

eller tlf. 38 18 70 02, er torsdag den 

14. februar. 

P.a.v. 

Ove M. Christensen 

HOBRO 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 

for NNF – HOBRO/aaRS fællesafdeling: 

Generalforsamlingen afholdes 

på Nørager Kro lørdag den 

5. april 2008 kl. 13.00. Der vil blive 

serveret varm mad, inden generalforsamlingen 

starter. 

OBS.: Branchegeneralforsamlingerne 

afholdes, inden den ordinære generalforsamling 

afvikles. 

Dagsorden: 1. Velkomst 2. Branchegeneralforsamlinger 

3. Valg af dirigenter 

4. Valg af protokolfører 5. Valg af 3 

stemmetællere 6. Indkomne forslag: 

Forslag, som ønskes behandlet, skal 

være formanden i hænde senest 8 dage 

før generalforsamlingen 7. Formandens 

beretning 8. Regnskab v/kassereren 

9. Valg af afdelingskasserer: 

Forslag med motivation skal være afdelingen 

i hænde senest 8 dage før 

generalforsamlingen. 10. Indstillinger 

fra brancherne til afdelingsbestyrelsen. 

11. Valg af revisor samt suppleanter: 

Søren Jacobsen er på valg 12. 

34 

 

Valg af fanebærer samt suppleanter.13. 

ansøgninger 14. Evt. 

P.a.v. 

Ejnar Poulsen, afdelingsformand 

NB: af hensyn til bestilling af mad 

skal du tilmelde dig hos din tillidsmand 

eller i afdelingen senest mandag 

den 25. marts 2008. 

HOLBÆK/SLaGELSE 

NNF Slagelse afdeling afholder Generalforsamling 

tirsdag den 11. 

marts 2008 kl. 17.00 på »Selandia«, 

Bredahlsgade 1, 4200 Slagelse. 

Forslag til alle personvalg, skal være 

afdelingen skriftligt i hænde senest 

14 dage før generalforsamlingen. 

Øvrige forslag, som ønskes behandlet, 

skal være afdelingen skriftligt i 

hænde 14 dage før generalforsamlingen. 

af hensyn til spisning før generalforsamlingen 

starter, er det nødvendigt 

med tilmelding. Vi mødes til 

et let tagselvbord kl. 17.00, og derefter 

begynder generalforsamlingen kl. 

18.00. Sidste frist for tilmelding er 

tirsdag den 4. marts 2008. 

Dagsorden: 1. Velkomst og åbning af 

generalforsamlingen 2. Valg af dirigent 

3. Godkendelse af forretningsorden 

4. Valg af stemmetæller 5. Beretninger: 

a) Bestyrelsens beretning v/ 

afd.formanden; b) udvalgenes skriftlige 

beretning til orientering 6. Forelæggelse 

af revideret regnskab for 

2007 7. Vedtægtsændring (afd. love) 

8. Indkomne forslag 9. Bedragerisag i 

medarbejderklubben på Harboe Farm, 

marts 2004 10. Budget 2008 til orientering 

11. Valg i henhold til lovene: a) 

Valg af afd.formand for resten af valgperioden 

på 2 år. (Vagn Pauly Nielsen 

stopper. Næstformand Lars Langhoff 

Madsen opstiller.); b. Valg af afd.kasserer 

for 4 år. (Poul Henriksen – modtager 

genvalg) c. I tilfælde af, at Lars 

Langhoff Madsen bliver valgt som afdelingsformand, 

skal der vælges ny 

næstformand for resten af valgperioden 

på 3 år. d. Valg af bestyrelsesmedlemmer, 

efter modtagede indstillinger. 

(På valg for 2 år: Irene askengren 

– modtager genvalg; Jens Peter 

Petersen – modtager genvalg; 1 bestyrelsesmedlem 

vakant. e. Valg af 1 

bestyrelsessuppleant (for 2 år – vakant); 

Valg af 1 bestyrelsessuppleant 

(for 1 år – vakant). f. Valg af revisor for 

2 år (Per Iversen – modtager genvalg) 

g. Valg af 1 revisorsuppleant (for 2 år 

– vakant). Valg af 1 revisorsuppleant 

(for 1 år – vakant) h. Valg af fanebærer 

(for 2 år – Frode Jensen modtager 

genvalg) 12. Valg af kongresdelegerede 

13. Eventuelt 

P.b.v. 

Vagn Pauly Nielsen, formand 

HOLStEBRO 

Holstebro NNF Efterløn 

& Pensionistklub 

Vi starter op i 2008 med klubmøde 

tirsdag den 5. februar kl. 13.00. 

Husk klubmødet er sidste frist for tilmelding 

til besøg på Færch Plast den 

13. og den 19. februar, begge dage kl. 

10.00, maks. 22 personer pr. gang. 

Der afholdes ordinær generalforsamling 

i NNF Huset, Struervej 31, 

7500 Holstebro, tirsdag den 4. 

marts 2008 kl. 13.15. Dagsorden ifølge 

vedtægterne. Forslag, der ønskes 

behandlet på generalforsamlingen, 

skal være formanden, skriftligt og underskrevet, 

i hænde senest 8 dage før 

generalforsamlingen. 

P.k.v. 

Arne Kjærgaard, tlf. 9742 3942; 

mobil 4013 3942. 

Orla A. Pedersen 

Der afholdes afdelingsgeneralforsamling 

fredag den 28. marts 2008 

kl. 19.00 i afdelingens lokaler, NNF- 

Huset, Struervej 31, 7500 Holstebro 

Dagsorden: 1. Godkendelse af forretningsorden 

2. Valg af 2 dirigenter 3. 

Bestyrelsens beretning 4. Godkendelse 

af bestyrelsens beretning 5. Indkomne 

forslag 6. Valg af næstformand: 

(På valg: Karl Ovesen – modtager 

genvalg) 7. Valg af vicekasserer: 

(På valg: Gitte Markusen – modtager 

genvalg) 8. Regnskab 9. Godkendelse 

af regnskab 10. Indstilling til afdelingsbestyrelsen: 

Slagter: 2 personer; 

Bager: 2 personer 11. Indstilling af 

suppleanter til afdelingsbestyrelsen: 

Slagter: 1 person; Bager: 1 person 

12. Endelig godkendelse af kongresdelegerede 

13. Valg af revisor: På valg 

for 2 år: Flemming Nielsen – modtager 

genvalg 14. Valg af 1 revisorsuppleant 

15. Valg af fanebærer. 16. Valg 

af fanebærersuppleant 17. Evt. 

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, 

skal være formanden 

i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. 

Forslag til 6 og 7 skal 

skriftligt være formanden i hænde seneste 


Hvis man ønsker at deltage i 

spisningen efter generalforsamlingen, 

bedes man tilmelde sig på afdelingskontoret 

eller hos de respektive tillidsrepræsentanter 

på arbejdspladsen. 

P.b.v. 

Steen Hartmann, afdelingsformand 

NNF Slagtergruppen Holstebro afholder 

ordinær branchegeneralforsamling 

onsdag den 26. marts 

2008 kl. 19.00 i NNF-Huset, Struervej 

31, 7500 Holstebro. 


2. Valg af 1 dirigent 3. 

Branchebestyrelsens beretning 4. 

Godkendelse af branchebestyrelsens 

beretning 5. Valg af branchenæstformand 

for 2 år: På valg: Jørgen Christensen 

– modtager genvalg 6. Indkomne 

forslag 7. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer: 

På valg Kim Sejbjerg 

– modtager genvalg; Levin Kielsgaard 

– modtager genvalg; Ole Hedegaard – 

modtager genvalg 8. Valg af 2 suppleanter 

til branchebestyrelse 9. Valg af 

afdelingsbestyrelsesmedlemmer: På 

valg Jørgen Å. Christensen – modta- 

ger genvalg; Ole Hedegaard Christensen 

– modtager genvalg 10. Valg af 1 

suppleant til afdelingsbestyrelsen for 

2 år. (Vælges mellem branchebestyrelsesmedlemmer) 

11. Valg af branchedelegerede 

til NNF kongres i aalborg 

fra 16. til 19. september 2008 

12. Evt. 

Forslag til generalforsamlingen skal 

være formanden i hænde, senest 8 

dage før generalforsamlingen afholdes. 

Ønsker man at deltage i spisningen 

efter generalforsamlingen, skal 

man tilmelde sig på afdelingskontoret 

eller tillidsmandskontoret, på medlemsvirksomhederne. 

P.b.v. 

Steen Hartmann, 

brancheformand/slagter 

NNF bagergruppen Holstebro afholder 


torsdag den 27. marts 



Dagsorden: 1. Valg af 1 dirigent 2. 


Indkomne forslag 4. Valg af branchebestyrelsesmedlem: 

På valg Michael 

Røn 5. Valg af 1 bestyrelses suppleant 

6. Valg af branchedelegerede til 

NNF-kongres 6. Evt. 

NB: Indkomne forslag til branchegeneralforsamling 

skal være formanden 

i hænde senest 8 dage før. 

Hvis man ønsker at deltage i spisningen 

inden branchegeneralforsamlingen, 

skal man tilmelde sig på afdelingskontoret 

eller hos undertegnede 

på tlf. 4089 4178. Spisningen starter 

kl. 18.00 

P.b.v. 

Jørgen Jensen, 

brancheformand/bager 

NNF tobaksgruppen Holstebro afholder 


torsdag den 27. marts 




2. Valg af 1 dirigent 3. 


Godkendelse af branchebestyrelsens 

beretning 5. Indkomne forslag 6. Valg 

af 1 bestyrelsesmedlem for 2 år: På 

valg: Inger Jensen 7. Evt. 

NB: Forslag til generalforsamling skal 

være formanden i hænde, senest 8 

dage før generalforsamlingen afholdes. 

Hvis man ønsker at deltage i 

spisningen inden branchegeneralforsamlingen, 

skal man tilmelde sig på afdelingskontoret 

eller hos brancheformanden eller 

i afdelingskontoret. Spisningen 

starter kl. 18.00. 

P.b.v. 

Søren Emil Nielsen, 

brancheformand/tobak 

Der afholdes ordinær generalforsamling 

i mejerigruppen tirsdag 

den 25. marts 2008 kl. 19.00 i NNF- 

Huset, Struervej 31, Holstebro. 

Der startes med spisning kl. 18.00. 

Dagsorden: 1. Velkomst 2. Godken- 

NNF | NuMMER 1 | 2008

delse af forretningsorden 3. Valg af 

dirigent 4. Bestyrelsens beretning 5. 

Godkendelse af bestyrelsens beretning 

6. Indkomne forslag 7. Valg af 

brancheformand: På valg Karl Ovesen 

– modtager genvalg 8. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer: 

a) Kørselsafd. 

Vest.: På valg Kjeld Lyngesen – modtager 

genvalg; b) Holstebro Flødeost: 

På valg Michael Sørensen – modtager 

genvalg. c) Hobro Vest: På valg alf 

Søvndal – modtager genvalg 9. Valg 

af 4 bestyrelsessuppleanter: a) HO- 

CO: På valg Jan Pedersen – modtager 

genvalg; b) Holstebro Mejeri: På valg 

Kim Pedersen – modtager genvalg; c) 

Danmark Protein: Ingen for øjeblikket; 

d) Nr. Vium Mejeri: Ingen for øjeblikket 

10. Valg af branchedelegerede til 

NNF-kongressen 2008 11. Eventuelt. 

Forslag til generalforsamlingen, skal 

være formanden i hænde senest 8 dage 

før generalforsamlingen. 

Forslag til pkt. 7 skal være bestyrelsen 


Hvis man ønsker at deltage i spisningen 

kl. 18.00, skal man tilmelde sig senest 

dagen før, enten ved tillidsmanden 

eller i afdelingen på tlf. 3818 7170. 

P.b.v. 

Karl Ovesen, 

brancheformand/mejeri 

Rock I Holstebro: Lørdag den 21. 

juni 2008 kl. 12-24 er der igen Rock 

I Holstebro: 

I år medvirker blandt andre, tV 2, 

Danser med Drenge, Big Fat Snake 

og Gnags. 

NNF Holstebros aktivitetsudvalg sælger 

igen i år billetter til vore medlemmer 

til en meget fordelagtig pris. Billetterne 

kan købes i afdelingen på 

Struervej 31 eller eventuelt bestilles 

hos tillidsmanden. 

Prisen er kr.160,- pr. stk., og der kan 

maks. købes 2 billetter pr. medlem. 

Billetterne sælges efter først-til-mølle-princippet 

frem til den 1. april. 

M.v.h. 

Aktivitetsudvalget/Karl Ovesen 

Cirkus Arena Sommerturné 2008: 

NNF-Holstebros aktivitetsudvalg tilbyder 

også i år medlemmerne at komme 

i cirkus til en meget fordelagtig 

pris. Cirkus arena præsenterer i år de 

verdensberømte Shaolin Kung-Fu 

Fighters, de brasilianske dødskørere i 

dødskuglen samt jonglører, klovne, 

heste og søløver. Kort sagt, alt det 

der gør Cirkus arena til en oplevelse 

for hele familien. 

Forestillingen afholdes ved Nr. 

Boulevard i Holstebro lørdag den 

3. maj kl. 16.30 

Billetterne koster kr. 50,- pr. stk. (børn 

under 2 år sidder gratis på skødet). 

Der er i år købt billetter til terrassen, 

og det medfører, at pladserne er nummererede. 

Billetterne giver endvidere 

adgang til staldene, enten før forestillingen 

eller i pausen. Billetterne kan 

enten købes i afdelingen Struervej 31 

eller bestilles hos tillidsmanden. Vi 

må minde om, at billetterne kun er til 

medlemmer med ægtefæller og børn. 

Billetterne sælges efter først-til-mølle-princippet 


M.v.h. 


Familietur i Holstebro Badeland 

NNF Holstebros aktivitetsudvalg arrangerer 

familietur i Holstebro Badeland. 

Billetterne gælder den 18., 19. 

og 20. april. (Bededagsferien). 

Billetterne koster kr. 20,- pr. stk. og 

kan købes indtil den 11. april, enten i 

afdelingen på Struervej 31 eller hos 

tillidsmanden. Benyt chancen for en 

billig og hyggelig aktivitet i skolernes 

vinterferie i det nyrenoverede badeland. 

Billetterne sælges efter først-tilmølle-princippet 


M.v.h. 


HORSENS 

Vi holder afdelingsgeneralforsamling 

lørdag den 8. marts i NNF-Huset. 

Generalforsamlingen starter kl. 10.00, 

og der vil være mulighed for kaffe og 

rundstykker fra kl. 9.30. 

Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens 

beretning 3. Regnskabet 4. 

Indkomne forslag 5. Forslag om, at 

bestyrelsen får mandat til at forhandle 

sammenlægning med NNF-Vejle 6. 

Valg af faglig sekretær for det socialpolitiske 

ansvarsområde – for en 4årig 

periode. På valg er Flemming Sørensen. 

Indstilles til genvalg 7. Valg af 

en revisor for en 2-årig periode: På 

valg er Henning Mouritsen 8. Valg af 

en revisorsuppleant for en 2-årig periode 

9. Eventuelt. 

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen 

under pkt. 4 og 6, 

skal være afdelingsformanden i hænde 

senest 8 dage før, og forslagsstilleren 

skal være til stede på generalforsamlingen. 

P.a.v. 

Kjeld Nielsen, formand 

LILLEBÆLt 

aktivitetsudvalget fra NNF-Vejle og 

NNF-Lillebælt afholder fælles studietur 

til Polen fra den 27.4. til den 

1.5.2008. Egenbetaling pr. deltager er 

1.800 kr. inkl. 4 x morgenmad og aftensmad. 

Bindende tilmelding til afdelingskontorerne 

fra 5. januar efter 

først-til-mølle-princippet. 

Der betales et depositum på 500 kr. 

ved tilmelding, som man ikke får tilbage, 

hvis man senere melder fra igen. 

P.u.v. 

Jens Chr. Laursen 

KOLDING/VOJENS 

NNF Kolding-Vojens afholder ordinær 

generalforsamling torsdag 

den 27.3.2008 kl. 19.00 i afdelingens 

hus på grønningen 41 i Kolding. Dagsorden 



være afdelingsformanden i hænde senest 


P.a.v. 

Jørgen A. Jørgensen, formand 

MIDtJYLLaND 

NNF MIDtJYLLaND afholder ordinær 

generalforsamling torsdag 

den 3.4.2008 på Østergårds Hotel 

Silkeborgvej 94, 7400 Herning. Generalforsamlingen 

starter kl. 19.00. 

Der er spisning kl. 18.00 

Dagsorden ifølge afdelingens vedtægter; 

forslag, der ønskes behandlet 

på generalforsamlingen, skal være 

formanden i hænde senest 8 dage før 

generalforsamlingen. tilmelding til 

spisning skal ske til tillidsmanden eller 

til afdelingskontoret senest mandag 

den 31.3.2008. 

P.a.v. 

Michael Nielsen, afdelingsformand 

MIDtVESt 

NNFs slagtergruppe, Midt-Vestafdeling, 

afholder ordinær generalforsamling 

lørdag den 29.3.2008 

kl. 10.00 på Ungdomsgaarden, 

Østergade 16, Grindsted 

Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg 

af 2 stemmetællere 3. Bestyrelsens 

beretning ved formand Claus Gaarde 

4. Regnskab ved kasserer Evert Nass 

5. Indkomne forslag 6. Valg af næstformand: 

Kent Kaltoft, modtager ikke 

genvalg 7. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer: 

Bjarne Nielsen og Lars Nielsen, 

begge modtager genvalg 8. Valg 

af 4 kongresdelegerede. (Formand og 

Kasserer selvskrevet) 9. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter 

10. Valg af revisor: 

Kristian Mølgaard – modtager 

genvalg 11. Valg af revisorsuppleant: 

Poul Erik Daugaard – modtager genvalg 

12. Valg af fanebærer: Claus Gaarde 

– modtager genvalg 13. Valg af 

fanebærersuppleant: Kent Kaltoft – 

modtager ikke genvalg 14. Eventuelt. 

Forslag til generalforsamlingen skal 

være formanden skriftligt i hænde senest 


Der tages forbehold for ændringer i 

dagsordenen. 

Vi starter med stor morgencomplet 

kl. 9.00, og bestyrelsen håber på god 

tilslutning. 

P.b.v. 

Claus Gaarde, formand 

NORDVESt 

NNF Nordvest afholder ordinær generalforsamling 

torsdag den 27. 

marts kl. 19.30 på Hotel Vildsund 

Strand. Dagsorden kan afhentes på 

afdelingskontoret. Eventuelle forslag 

skal være formanden i hænde senest 

den 12. marts. Spisning kl. 18.30, der 

er tilmelding til denne senest den 25. 

marts enten til tillidsrepræsentanterne 

på de store arbejdspladser eller på 

afdelingskontoret, eventuelt på tlf. 

3818 7008. 

P.a.v. 

John Christiansen, formand 

NORDØSt – SÆBY 

Der afholdes generalforsamling lørdag 

den 1. marts 2008 kl. 10.00 på 

Sæby Søbad 

Dagsorden ifølge vedtægter. 

Indkomne forslag skal være bestyrelsen 


Der serveres morgenkaffe fra kl. 9.00 

samt frokost kl. 12.00 

af hensyn til spisning bedes man skrive 

sig på de fremlagte lister på slagteriet 

eller afd. kontoret på tlf. 38 18 71 

10, senest den 22. februar 2008. 

P.b.v. 

Kent Jensen 

ROSKILDE 

NNF Roskilde Fællesafdeling afholder 

ordinær generalforsamling 

mandag den 3. marts 2008 kl. 

18.30 på Slagteriskolen, Maglegårdsvej 

8, 4000 Roskilde 

Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af 2 

dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. 

Beretning 5. Regnskab 6. Indkomne 

forslag 7. Valg af næstformand: Svend 

Erik Larsen – modtager genvalg 8. 

Indstilling af bestyrelsesmedlemmer 

fra grupperne: a) Sukkervare- og Chokoladegruppen 

b) Slagtergruppen c) 

Bagergruppen 9. Indstilling af kongresdelegerede 

10. Valg af revisor for 

2 år: På valg: Boas Pedersen – modtager 

genvalg 11. Valg af 2 revisorsuppleanter 

12. Valg af fanebærer: På 

valg: Henry Fuglsang 13. Valg af fanebærersuppleant: 

På valg – Jens Åge 

andersen 14. Evt. 

Forslag til vedtægtsændringer og personvalg 

skal være formanden skriftligt 

i hænde senest den 17. februar 2008. 

Der vil i forbindelse med generalforsamling 

være spisning kl. 17.30, og vi 

skal derfor bede om tilmelding senest 

den 18. februar 2007. 

P.a.v. 

Lis Bech, afdelingsformand 


ordinære branchegeneralforsamlinger 

i forbindelse med NNF, 

Roskilde fællesafdelings generalforsamling 

mandag den 3. marts 

2008 kl. 17.00 på Slagteriskolen, 

Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde 

Dagsorden for Sukkervare og Chokoladebranchen: 

1. Velkomst 2. Valg 

af dirigent 3. Gennemgang af ændringsforslag 

4. Valg af 3 suppleanter 

til bestyrelsen 5. Evt. 

Kandidater skal være bestyrelsen i 

hænde senest den 17. februar 2008. 

P.b.v. 

Lis Bech, 

brancheformand/sukker-chokolade 

35

RUNDT OM 


ordinære branchegeneralforsamlinger 

i forbindelse med NNF, 

Roskilde fællesafdelings generalforsamling, 

mandag den 3. marts 

2008 kl. 17.00 på Slagteriskolen, 

Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde 

Dagsorden for Slagter & Bager 

branchen: 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 

3. Gennemgang af ændringsforslag 

4. Valg af brancheformand/slagter: 

Svend Erik Larsen – modtager 

genvalg 4a. Valg af brancheformand/ 

bager: John Troensegård – modtager 

genvalg for 1 år 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer: 

Jens Åge Andersen – 

modtager genvalg; Bent Christensen 

– modtager genvalg 6. Valg af suppleanter: 

2 Slagter, 1 Bager 7. Evt. 

Forslag til brancheformand stilles til 

brancheformanden senest den 17. februar 

2008. 

P.b.v. 

Svend Erik Larsen & 

John Troensegård, 

brancheformænd 

SKIVE 

NNF Skive Senior & Efterlønsklubben/Viborg 

inviterer: 

Onsdag den 6. februar kl. 14.00: 

Lotterispil, på Vesterbro Torv (tidligere 

Radio Viborg). 

Onsdag den 20. februar kl. 14.00: 

Hygge-eftermiddag på Vesterbro Torv 

(tidligere Radio Viborg) 

Onsdag den 5. marts kl. 14.00: Lotterispil 

på Vesterbro Torv (tidligere 

Radio Viborg). 

P.b.v 

Senior & Efterlønsklubben/Viborg 

Kirsten Iversen, tlf.: 8664 5262 

NNF Skive Efterløns & Pensionistklub/Skive 

inviterer: 

Mandag den 4. februar kl. 14.00: 

Stort bankospil på Aktivitetscentret, 

Odgårdsvej 15a, Skive. 

Torsdag den 6. marts kl. 10.00: Besøg 

på Skive Folkeblad. Ved dette arrangement 

bliver der tale om 

først-til-mølle-princippet, idet besøgsantallet 

er begrænset til 25 personer. 

Tilmelding senest den 20. februar. 

P.b.v. 

Efterløns & Pensionistklubben/Skive 

Ivan Christiansen, tlf.: 9754 1582 

NNF-Skive afdeling afholder ordinær 

generalforsamling tirsdag den 

36 

 

11. marts 2008 kl. 18.00 i Kantinen, 

Brårupsgade 3, Skive. Dagsorden: 1. 

Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Godkendelse 

af dagsorden 4. Valg af 

stemmeudvalg 5. Beretning v/formanden 

6. Indkomne forslag 7. Regnskab 

og budget: a) Regnskab 2007 v/ 

kasserer; b) Budget for 2008 v/kasserer 

8. Valg: a) Næstformand for 4 år: 

Flemming Nicolajsen b) 2 bestyrelsesmedlemmer 

for 2 år: Erik Baunsgaard 

Jensen og Kurt Poulsen; c) 1 

bestyrelsesmedlem for 1 år (for Jane 

Søe, slagter); d) 2 bestyrelsessuppleanter 

for 1 år: Ruben Bols (bager) og 

Claus Nielsen (slagter) e) 1 revisor for 

2 år: Bjarne Damgaard Gertsen; f) 1 

revisorsuppleant for 1 år: Steen Olsen 

9. Evt.; herunder orientering om Skibonitten 

(sommerhuset), valg af 1 bestyrelsesmedlem: 

Svend B. Villadsen 

– modtager ikke genvalg. 

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, 

skal være afdelingen 

i hænde senest 8 dage før. Forslag 

til valg af fastlønnede tillidsfolk 

skal være afdelingen i hænde skriftligt 

8 dage før generalforsamlingen med 

motivering. Vi starter med at spise kl. 

18.00, derefter er der generalforsamling 

kl. 18.45. Af hensyn til bestilling 

af mad bedes I venligst tilmelde jer 

senest mandag den 10. marts til afdelingen 

kl. 12.00 på tlf. 3818 7155 eller 

på ophængte lister i kantinen. 

P.b.v. 

Poul B. Andersen, afdelingsformand 

STORSTRØM 

Tobaksbranchen afholder ordinær 

generalforsamling: Fredag den 

22.2.2008 kl. 19.00 på Kikko, Vendsysselvej, 

4800 Nykøbing F. Dagsorden 

ifølge lovene. Forslag, der ønskes behandlet, 

skal være formanden i hænde 

senest 8 dage før generalforsamlingen. 

P.b.v. 

Laila Nielsen, brancheformand/tobak 

VEJLE 

NNF-Vejle, Sukkervarebranchen afholder 

branchegeneralforsamling 

lørdag den 2. februar 2008 kl. 10.00 i 

NNF-Huset, Ørstedsgade 15, 1., 7100 

Vejle. Dagsorden ifølge lovene, men 

der vil blive påført valg af kongresdelegerede. 

Indkomne forslag skal være 

formanden i hænde senest 8 dage før. 

M.v.h. 

Jens Chr. Laursen, 

brancheformand/sukkervare 

NNF-Vejle, Bager/Møllerbranchen 

afholder branchegeneralforsamling 

lørdag den 9. februar 2008 kl. 10.00 

i NNF Huset, Ørstedsgade 15, 1., 7100 

Vejle. Dagsorden ifølge lovene, men 

der vil blive påført valg af kongresdelegerede. 

Indkomne forslag skal være 

formanden i hænde senest 8 dage før. 

M.v.h. 

Jan Rønning Nielsen, 

brancheformand/bager-møller 

NNF-Vejle afholder ordinær generalforsamling 

lørdag den 1. marts 

2008 kl. 10.00 i Bygningen, Ved Anlægget 

14 (store sal), 7100 Vejle. 

Dagsorden ifølge lovene: 1. Velkomst 

2. Valg af 2 dirigenter 3. Valg af 2 referenter 

4. Godkendelse af dagsorden 

og forretningsorden 5. Valg af stemmetællere 

6. Godkendelse af protokol 

7. Bestyrelsens beretning 8. Regnskab 

9. Forelæggelse af budget 10. 

Vedtægtsændringer, herunder forslag 

til protokollat 11. Forslag om, at bestyrelsen 

får mandat til at forhandle sammenlægning 

med NNF Horsens 12. 

Indkomne forslag 13. Valg: a) Kasserer: 

Arne Thaysen b) Valg af bestyrelsesmedlemmer 

fra brancherne iht. 

vedtægter. Fra: Slagterbranchen, bager-/ 

møllerbranchen, sukkervarer og 

mejeribranchen 14. c) 1 revisor: Peter 

Jørgensen er indtrådt d) 1 revisorsuppleant: 

Gert F. Rasmussen er fraflyttet 

e) Kongresdelegerede efter indstilling 

fra brancherne 14. Evt. 

Forslag til fastlønnede skal skriftligt 

med motivering være formanden i 

hænde 8 dage før generalforsamlingen, 

altså den 21. februar 2008. 

P.a.v. 

Jan Rønning Nielsen, 

afdelingsformand 

Aktivitetsudvalget fra NNF-Vejle og 

NNF-Lillebælt afholder fælles studietur 

til Polen fra den 27.4. til den 

1.5.2008. Egenbetaling pr. deltager er 

1.800 kr. inkl. 4 x morgenmad og aftensmad. 

Bindende tilmelding til afdelingskontorerne 

fra 5. januar efter 

først-til-mølle-princippet. Der betales 

et depositum på 500 kr. ved tilmelding, 

som man ikke får tilbage, hvis 

man senere melder fra igen. 

P.u.v. 

Jens Chr. Laursen 

NNF-Mejeribranchens efterlønner- 

og pensionistklub i Vejle: Der afholdes 

generalforsamling torsdag den 

6. marts 2008 kl. 19.00 i fælleshuset 

Spinderigade 11 F, 7100 Vejle. Dagsorden 

ifølge lovene. Indkomne forslag 

skal være formanden i hænde senest 

8 dage før. 

P.b.v. 

Erling Krogh 

SYD 

Generalforsamling 2008. Der afholdes 

ordinær generalforsamling for 

NNF SYD, torsdag den 13. marts 

2008 kl. 19.30 på afdelingskontoret 

Bergensvej 5, 6230 Rødekro. Dagsorden 

ifølge lovene. Der startes op med 

spisning kl. 17.45. Af hensyn til det er 

tilmelding nødvendig, enten til din tillidsrepræsentant 

eller til afdelingskontoret 

på telefon 3818 7102. 

Der afholdes branchegeneralforsamling 

for mejeribranchen i NNF 

SYD torsdag den 13. marts 2008 kl. 

18.30 på afdelingskontoret Bergensvej 

5, 6230 Rødekro. Dagsorden iføl- 

ge lovene. Tilmelding, se ordinær generalforsamling. 


for bagerbranchen i NNF SYD 

torsdag den 13. marts 2008 kl. 18.30 

på afdelingskontoret Bergensvej 5, 6230 

Rødekro. Dagsorden ifølge lovene. Tilmelding, 

se ordinær generalforsamling. 


for slagterbranchen i NNF SYD 

torsdag den 13. marts 2008 kl. 18.30 

på afdelingskontoret Bergensvej 5, 6230 

Rødekro. Dagsorden ifølge lovene. Tilmelding, 

se ordinær generalforsamling. 

P.b.v. 

Anita Sebelius, Marlis Jensen & 

Jan Toft Jensen 

SØNDERBORG 

NNF Sønderborg afholder branchegeneralforsamling 

for slagterne på 

Hotel Comwell, Rosengade i Sønderborg, 

lørdag den 23. februar 

2008 kl. 10.00. Der vil være kaffe og 

morgenbrød fra kl. 9.30; af hensyn til 

efterfølgende frokostbuffet er tilmelding 

nødvendig. Tilmelding til afdelingskontoret 

eller til tillidsmanden på 

slagteriet i Blans senest den 15. februar 

kl. 12.00. Dagsorden: 1. Valg af 

dirigent 2. Valg af referent 3. Valg af 2 

stemmetællere 4. Bestyrelsens beretning 

5. Indkomne forslag, forslag skal 

være afdelingen i hænde senest den 

15. februar 2008 6. Valg af brancheformand, 

for en 4-årig periode, kandidater 

skal være indgivet skriftligt senest 

den 15. februar 2008; Per Hansen 

modtager genvalg 7. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer 

for en 2-årig periode; 

Mikael Oechsle modtager genvalg; 

Brian Vestergaard modtager 

genvalg. 8. Valg af 1 bestyrelsessuppleant 

for en 2-årig periode: Niels 

Østergaard er på valg 9. Eventuelt. 

ØSTJYLLAND 

NNF-Efterløn- og pensionistklub, 

Randers: 

Torsdag den 13. marts 2008 kl. 

14.00: Bowling. Vi bowler og drikker 

kaffe på Bowl’n’Fun, Ribevej 4, Randers. 

Deltagerpris kr. 25. Tilmelding 

på tlf. 8643 5766 senest den 6. marts. 

Torsdag den 10. april kl. 13.00 (bemærk 

tidspunkt!) Fritidscentret: Generalforsamling. 

Frokostanretning. 

Deltagerpris kr. 75,00. Tilmelding på 

tlf. 8643 5766 senest den 4. april. 

P.k.v. 

Bøggild Christensen 

IGEN I 2008: 

Pensionist- og Efterlønskursus den 

6.-8. maj 2008 på Pinenhus. 

Sidste ansøgningsfrist den 17. marts 

2008 

OBS.: Ansøgning skal ske i din lokale 

NNF-afdeling. 

Husk kursusnummer: 9101-08-00-10 


Fra hjemløs VM-helt til 

Danish Crowns sportsklub 

Fodbold betyder alt for den 42-årige Kenny Christensen fra Esbjerg. Han spiller for at vinde, og 

han var med på det danske landshold for hjemløse ved VM i gadefodbold i sommeren 2007. 

– Vi blev nummer fire ved VM, så langt er det officielle landshold aldrig nået ved et VM, 

siger Kenny med et grin. Han scorede tre mål ved sommerens turnering. 

Kenny har tidligere været hjemløs og misbruger. 

Nu har han fået arbejde som slagteriarbejder på Danish Crown i Esbjerg, og han stiller 

selvfølgelig op, når sportsklubben holder sportsdag. 

Derudover spiller han både på et old-boys-hold og i BK 89, som spiller i serie fem. 

– Sidste år gik det ikke så godt, men i år bliver det bedre, forudser angriberen og midtba- 

nespilleren Kenny med overbevisning i stemmen. 

Når sæsonen begynder igen i februar, træner han et par gange om ugen. 

– Det bedste ved at spille fodbold er fællesskabet. Det er sjovt at vinde, men jeg spiller 

også for hyggens skyld og for at få rørt mig. 

Ambitionerne er ikke så høje i dag. 

– Jeg håber, at jeg kan blive ved med at spille fodbold i mange år endnu, men jeg kan 

godt mærke, at benene ikke er, hvad de har været. 

Af

Kodeord: 

Indsendt af: 

Gade: 

Postnr. og by: 

OVER- SPØRGE I 

SE ØST OG 

VIG- SVARE I 

TIGE VEST 

FOR- 

HOLD I 

EN SAG 

BLIVE 

FOR 

VARM 

PRØVE- 

BÅND 

DRØN- 

NERT 

DET 

HELE 

GÆT- 

TER 

MUSIK- 

EVENT 

STAR- 

TEN 

OPTEG- 

NELSER 

TV- 

KANAL 

CAND. 

OECON. 

BEDRØ- 

VET 

SAT SIT 

KRYDS 

SPA- 

NIEN 

AVLS- 

DYR 

BUS- 

KADS 

BEHA- 

GELIG 

SPION- 

ORGANI- 

SATION 

MODE- 

RET- 

NING 

CPR-nr. (kun første seks cifre): 

OVEN- 

OVER 

GUL 

DIP 

FØL- 

SOM 

STIL- 

HED 

GAM- 

MEL 

SKIVE 

STAT I 

AFRIKA 

HÆVN- 

GUD- 

INDE 

SAMTI- 

DIG 

MED 

G1 Ø R E R E G N I N G U D E N V Æ R T 

VARME- 

GIVER 

O V E R O P H E D E TERROR- 

2 

R A D I A T O R 

GRUPPE 

DEL AF 

PÅLÆG 

MÅLTE 

DANMARK 

D E M O AF A M E D E N E K S E L Ø 

HAKKET 

3 LIGANAVN 4 

INDMAD 

GARN 

KEJSER- 

TILSAT 

DOLK 

TITEL 

D R O G SPÆK 

BLOMST N E T VÆSKER T S A R TRUEDE K R I S 

BIBEL- 

BIL 

GNIDE 

BIL- 

NAVN A L E L I A S TOGO- 

TYPE 

HÅN 

STORBY S A A B KRUKKE A E TRÆER G T 

LØBE 

SNAK- 

KE 

FIN- 

G I S N E R PRESSE I L E S L U D R E DES 

ROVDYR 

5 P 

CHAR- 

NÅL 

DONNAY M G P V I N S O R T HIMMEL- 

PINEN 

PUNKT U R V I S E R 

VAND I 

MAJS- 

UNIV.- 

THY 

MEL 

KARAKTER 

A GIDET O V E S Ø ANSPORE M A I Z E N A P R Æ 

6 

KELNERE 

AMME 

FLOVE 

MEDIUM 

N O T E R OMRÅDE I D I E AMFE- 

STOREBÆLT 

TAMIN G E N E R T E DREJE M 

DOPEN 

NATLIG 

MEGET 

SY 

D R LYRISKE E P O E N JYSK 

STÆRK NIKS 

DIGTE 

BY S E N KAFFE I E J DELLET R I 

EN BRITISK 

ITALI- 

MEGET FORFAT- 

ENSK Ø 

LILLE TER 

Ø K O N O M VÆLLING C A P R I D E F O E 

7 

KOP NEMT 

VÅBEN 

DATA- 

IND- 

K E D I OVER- 

SYSTEM 

HEN- 

TAL S Ø M I N E SPRUT T E L E N E T TER 

TÆRER 

KIGGE 

PARA- 

S T E M T Æ T S E R EFTER- 

DISET 

PJALTET 

S E E D E N 

8 NAVN 

SKALDYR 

9 

ÆRLIGE 

DYRE- 

TÆMMER 

HJORT 

E HANDYR R E E L L E NIDKÆR D O M P T Ø R R Å 

HANDLE 

MAMA 

REMME 

S O RESPEK- 

TERE S J A K R E GREBET M O R RØNNE S E L E R 

KOLDING- 

GAN- 

J O B R O T A T I O N S O R D N I N G 

FORSTAD 

GER 

U D R A M A T I S K . E L E V A T O R 

K R A T S E E S T MAN H E S T L E A S E T . A L . A T O M A R . D A 

HAD 

E N G E L . A R A E R . R I S . Ø E N 

A S E . E R L A G T . M O S K U S . T 

BRO- 

F E D E T O P . . A V I S . E T T E R 

DØSE 

T . E L . S E . . G A L O P . R E L Æ 

A N G E N E M S Y E R S K E E N . O V E R B O E R E . U R O . E M 

SKRÆNT 

N A D V E R . O F R E . T R O L O V E 

S T A N G . S U T . T R O . . I R . D 

A R M . E N E R E T . O T . . G Ø G L 

FERIE- F E T LAND 

TVÆR 

N I P S T I N G . O M K A M P E . R Y 

I T A L I E N S U R R U . N A P . O T T I . L A S . S U S 

10 

E M N E R . E G E . S K E R . J E E P 

T . A R M A G N A C E R . C L O C . Å 

N Æ S . A V N E . A R A L I E . . . . 

OP- 

DANSK 

I S . U D L E V E R E . E P O . . . . 

T R E N D SPIND D I G T Ø M O R S N E G L . E N I G . R E D A N . . . . 

G L Ø D E R . N O K . R E N E . . . . 

X-ORD Kodeord blad nr. 9/2007: JANUARUDSALG 

Dette blads løsning: Sendes til NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest 

den 19. februar 2008. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes 

på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præ- 

mier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i 

Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. 

Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet. 

Udtrukne vindere blad nr. 9/2007: Karen Marie Andersen, Infanterivej 42 

G, 8900 Randers. Vagn Aage Lauritsen, Fjordvænget 5, 7800 Skive. Niels 

Kristian Hansen, Morupmøllevej 116, Morupmølle, 7755 Bedsted Thy. 

38 NNF | NUMMER 1 | 2008 

TIL 

BUNDS 

1 

VÆRK 

BLÅ- 

SKIM- 

MEL- 

OSTEN 

simmer.dk 

BANDE- 

ORD 

11 12 

HIL- 

SEN 

FIRMA BEDØ- 

VELSES- 

MIDDEL STØT 

Løsning på opgave 9 

PLAS- 

TER PÅ 

SÅRET

Foto: Peter Palle skov 

Tillidsmandskollegiet 

skal have helbredstjek 

Bare rolig. Tillidsmandskollegiet i Danish Crown-koncer- 

nen lever og har det godt. Kollegiets TRer repræsenterer 

stadig omkring halvdelen af NNFs medlemmer. 

Og det er både ærefuldt og forbundet med et stort an- 

svar. 

Kollegiet har lige haft syvårsfødselsdag, anledning nok til 

at give det et eftersyn. 

Der er sket meget i de syv år i Danish Crown og på slag- 

teriområdet generelt. Der har været turbulente overens- 

komstforhandlinger, vi har i DI fået en ny og kraftfuld 

modpart, der har været gennemgribende strukturforan- 

dringer i DC, som har betydet lukninger af anlæg, fyringer 

og forflyttelser. Og vi har i den forbindelse haft vore kam- 

pe med koncernledelsen. Ikke mindst i forhold til op- 

stramning af akkorder og den gældende rammeaftale. 

Men vi har også haft – og har stadig – en god dialog med 

DC til gavn for vore medlemmer. Vi taler uddannelse, in- 

tegration på arbejdspladsen, samarbejder om jobbanker 

og rekruttering af arbejdskraft, der nu efter fordums mas- 

sive fyringer er blevet så knap. 

Flere nye gode kolleger fra fortrinsvis Polen, Tjekkiet og 

Tyskland skal stoppe hullerne i bemandingen på slagteri- 

erne. Det betyder nye udfordringer for samarbejdet på 

fremmede sprog og med kolleger fra lande, hvor over- 

enskomster og en forhandlingskultur mellem lønmodta- 

gerne og arbejdsgiverne ikke er så udbredt som i Dan- 

mark. 

Det stigende antal østeuropæere, hvor en del af dem ar- 

bejder i tidsbegrænsede ansættelser, men som vi har for- 

mået at sikre overenskomstmæssige vilkår i DC, stiller os 

foran nye opgaver og kræver nytænkning inden for det 

faglige arbejde. 

Kort sagt: Tillidsmandskollegiet skal i gang med at finde 

ud af, om måden at arbejde på stadig er tidssvarende. 

Kollegiet skal også definere på ny, hvad visionen og må- 

let med kollegiet og det faglige arbejde er. 

Det er så problemstillingen i forhold til vores virksomhed 

og vores kolleger. Men med det store antal NNF-med- 

lemmer, som kollegiets TR repræsenterer, i baghovedet, 

er kollegiet også en faktor i NNF som faglig organisation. 

Det gælder derfor om at håndtere en så stor indflydelse, 

som medlemstallet medfører, på en ansvarsbevist måde 

til gavn for hele NNF. Her skal vi blandt andet nydefinere 

samarbejdet med NNFs lokalafdelinger, som efter Kon- 

gressen i efteråret bliver færre, men større. 

Kollegiet skal desuden diskutere begrebet loyalitet – i for- 

hold til det enkelte medlem, til virksomheden, til DC som 

koncern og til NNF som helhed. 

Det er klart, at der her ligger et potentiale for interesse- 

og loyalitetskonflikter. Derfor skal tillidsmandskollegiet nu 

diskutere, hvordan det kan undgås. Det kræver, at kolle- 

giet nu arbejder med at nydefinere visioner og mål med 

TR-arbejdet og det faglige arbejde generelt i forbundet – 

herunder TRernes rolle og placering i Nyt NNF. 

Det skulle gerne føre frem til en veldefineret arbejdsdeling. 

Tillidsmandskollegiets forretningsudvalg er nu gået i gang 

med at give kollegiet et eftersyn. Resultatet bliver til 

gavn for vore kolleger på arbejdspladsen og for NNF som 

helhed. 

Af HANs søgAARD, tilliDsREpRæsENtANt, DANisH CROwN/fAAbORg, 

fORMAND fOR tilliDsMANDskOllEgiEt i DANisH CROwN-kONCERNEN 

IllustratIon lars ole nejstgaard 

39

Al henvendelse til: 

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder 

Forbundet 

C.F. Richs Vej 103 

2000 Frederiksberg 

bagsiden 

Til Schweiz for at lære 

BAGERUDDANNELSE. For første 

gang nogensinde er en bager- 

lærling fra Holstebro Tekniske 

Skole kommet i praktik i ud- 

landet. 

AF FLEMMING HOVE | FOTO OLE MORTENSEN 

Da bagerlærling Dennis Bank Hansen fra 

Hvide Sande en dag stod og lavede kranse- 

kage, slog en tanke ned i ham: 

– Det kunne egentlig være sjovt at kom- 

me i praktik i udlandet! 

Og for den 17-årige bagerlærling er der 

ikke langt fra tanke til handling. Han kontak- 

tede vejleder Elisa Højen Dohn, som er Hol- 

stebro Tekniske Skoles koordinator for praktik 

i udlandet, og det lykkedes hende at skaffe 

ham cirka tre måneders praktik i et bageri i 

Tiefencastel tæt på Davos i Schweiz. 

Dermed er Dennis Bank Hansen den før- 

ste bagerlærling nogensinde, som repræsen- 

terer den vestjyske bagerskole i udlandet. 

ter nytår. 

Og han tog hul på oplevelserne kort ef- 

En udfordring 

– Jeg kan godt lide udfordringer, og jeg har 

lyst til at lære nye metoder og teknikker. Jeg 

får også mulighed for at lære noget om an- 

dres kultur, anderledes opskrifter og den 

schweiziske måde at være bager på. Jeg har 

været i lære i halvandet år, og når jeg kom- 

mer tilbage til Hvide Sande, har jeg forhå- 

bentlig nye idéer med, siger han. 

Og ny inspiration skal han nok få. Da 

mestersvenden fra det schweiziske bageri 

var i Holstebro for at indgå aftalen, sagde 

han, at de nok skal lære fra sig. De håber og- 

så, at Dennis Bank Hansen kan lære dem no- 

get om blandt andet danske kransekager. 

Dennis Bank Hansen er i lære i Ejvinds 

Bageri i Hvide Sande, og bagermester 

Merrild Jørgensen tænkte først, at det var 

træls at skulle undvære en medarbejder, 

men omvendt er januar og februar en for- 

holdsvis stille tid i turistområdet. 

Desuden vil han gerne give sin lærling 

en kanonoplevelse, og han tror, det kan blive 

til inspiration for de andre elever og svende i 

bageriet. 

– Vi har selv to tyskere ansat, fordi det 

er svært at få danske svende. Det er godt at 

komme hjemmefra og se andre arbejdsplad- 

ser, siger Merrild Jørgensen. 

Rigtigt håndværk 

Uddannelsesleder Claus Hansen fra bager- 

uddannelsen på Holstebro Tekniske Skole 

tror, at muligheden for udstationering i ud- 

landet kan gøre bagerfaget mere interessant 

for unge. 

Bagerlærling Dennis Bank Hansen 

håber, at muligheden for at komme 

i praktik i udlandet kan være med 

til at gøre uddannelsen mere 

Det håb har Dennis Bank Hansen også. 

– Utraditionelle muligheder kan være 

med til at gøre uddannelsen mere interes- 

sant. I det bageri, hvor jeg skal være i praktik, 

bliver alt brød lavet i hånden. Det er rigtigt 

håndværk, og det er jeg glad for. Lige i øje- 

blikket er det sæson for skisport, og det er og- 

så højsæson for bagerne, så der skal nok blive 

noget at se til, siger Dennis Bank Hansen, der 

kom i lære som bager, efter at han havde væ- 

ret i erhvervspraktik i et bageri. 

interessant for de unge.

Når arbejdet gør ondt - NNF

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template ?