01.08.2013 Views

Pædagogisk Psykologi i Socialt Arbejde - Elbo

Pædagogisk Psykologi i Socialt Arbejde - Elbo

Pædagogisk Psykologi i Socialt Arbejde - Elbo

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

UDDANNELSE AF MOGENS JENSEN


<strong>Psykologi</strong> har<br />

Uddannelse og praksis er på Aalborg Universitet<br />

koblet tæt sammen i de såkaldte<br />

professionsprogrammer. Et af disse programmer<br />

skal give de studerende indblik i den pædagogiske<br />

psykologis virkelighed.<br />

<strong>Pædagogisk</strong> psykologi<br />

traditionelt været<br />

delt op i forskellige delområder som<br />

udviklingspsykologi, socialpsykologi,<br />

pædagogisk psykologi. Denne opdeling<br />

er også gået på en opdeling i grundfag<br />

over for anvendte fag – udviklingspsykologi,<br />

socialpsykologi m.fl . over<br />

for pædagogisk psykologi, klinisk<br />

psykologi etc.<br />

Opdelingen skaber ikke alene et<br />

overblik over et efterhånden stort og<br />

broget område, men er samtidig med<br />

til at konstituere feltet. Den bidrager<br />

til, at noget trækkes frem som forgrund<br />

og dermed centralt, mens andet bliver<br />

baggrund og dermed mindre prioriteret<br />

– i hvert fald for et første studie. Fx<br />

fører det til, at udviklingspsykologi hovedsagelig<br />

har omfattet børn og unges<br />

udvikling, mens kognitionspsykologi i<br />

vid udstrækning har omfattet voksnes<br />

kognitive funktionsmåde, om end der<br />

er lokale variationer i dette billede og<br />

efterhånden ændringer. Tilsvarende har<br />

grænseområder og overlap mellem de<br />

anvendte fag som fx pædagogisk og<br />

klinisk psykologi været relativt uopdyrket<br />

land.<br />

På universiteterne har opdelingen haft<br />

en selvstændig diskurs om den fagligt<br />

mest hensigtsmæssige eller ligefrem<br />

korrekte opdeling, hvor kriterierne har<br />

i socialt arbejde<br />

været mere akademisk-interne end set<br />

i relation til professionsområdet – de<br />

felter, hvor psykologer arbejder praktisk<br />

rundt omkring. Derfor har netop professionsområderne<br />

været væsentlige i<br />

planlægningen af kandidatdelen af<br />

cand.psych.-uddan nelsen på Aalborg<br />

Universitet, idet arbejdet med at udvikle<br />

de såkaldte professionsprogrammer i<br />

væsentlig grad er rettet mod bestemte<br />

arbejdsfelter, som de er etableret rundt<br />

om i Danmark i dag.<br />

<strong>Pædagogisk</strong> psykologi<br />

Den beskrevne opdeling har i tidens<br />

løb været udformet lokalt efter underviserne,<br />

men både i Danmark og<br />

internationalt har pædagogisk psykologi<br />

lagt hovedvægten på psykologi i sammenhæng<br />

med undervisning, som det<br />

også antydes af den engelske betegnelse<br />

”educational psychology”.<br />

I nogle sammenhænge har det ført<br />

til, at pædagogisk psykologi kun beskæftigede<br />

sig med undervisning og<br />

læring i sammenhæng med uddannelsesinstitutioner.<br />

Dermed var hele<br />

feltet omkring pædagogers arbejde i<br />

daginstitutioner skåret fra. Ligeledes<br />

har der nogle steder været en klar<br />

grænsedragning over for den kliniske<br />

psykologi, idet pædagogisk psykologi er<br />

blevet defi neret som kun omhandlende<br />

læring inden for den normale udvikling.<br />

Dermed var pædagogers arbejde<br />

på døgninstitutioner skåret fra ligesom<br />

hele feltet med det pædagogiske arbejde<br />

omkring mennesker med handicap af<br />

en eller anden slags.<br />

I store træk kan man sige, at vi var i<br />

den paradoksale situation i Danmark,<br />

hvor vi har en uddannelse til pædagog,<br />

at psykologi, som vedrørte disse<br />

menneskers arbejde, ikke hørte med til<br />

pædagogisk psykologi!<br />

Denne opdeling i den akademiske<br />

verden har ført til, at kvalifi cering af<br />

de studerende til arbejdet med afvigende<br />

udvikling og anderledes læreprocesser i<br />

stedet er blevet varetaget hovedsagelig<br />

af klinisk børne- og ungdomspsykologi.<br />

Mange nyuddannede er derfor gået til<br />

opgaver om afvigende udvikling og<br />

læreprocesser med teori og begreber<br />

fra den kliniske psykologi, og da ens<br />

begreber og teori infl uerer på ens opfattelse<br />

af de problemstillinger, man møder,<br />

vil denne baggrund ofte medvirke til en<br />

øget patologisering af de børn og unge,<br />

man arbejder med.<br />

På Aalborg Universitet arbejder<br />

vi med en opfattelse af pædagogisk<br />

psykologi, hvor udviklings- og læreprocesser<br />

er det centrale, hvor vi er<br />

Nr. 11 . 2004 PSYKOLOG NYT<br />

13


14 PSYKOLOG NYT Nr. 11 . 2004<br />

interesserede i afdækning, tilrettelæggelse<br />

og intervention i disse processer,<br />

men hvor det er normalitet, der er<br />

udgangspunktet. Samtidig er det væsentligt<br />

at se normalitet som netop en<br />

norm og dermed ikke noget givet. Vi<br />

kan også se afvigende adfærd som en<br />

normal psykisk udvikling på afvigende<br />

betingelser – det gælder fx en række<br />

tilfælde af stereotyp og autistisk adfærd<br />

inden for handicapområdet. Her giver<br />

de anderledes udviklingsbetingelser den<br />

samme udvikling en anden fremtræden,<br />

men skal vi forstå og intervenere<br />

i forhold til den, må vi kunne se det<br />

normale i den. Dette skal nok ses som<br />

en foreløbig afgrænsning, da vi stadig<br />

arbejder med afklaringen heraf.<br />

Praksisfeltet<br />

Nu har professionsfeltet for psykologer<br />

imidlertid ikke rettet sig efter afgrænsning<br />

i den akademiske verden.<br />

På socialforvaltninger og PPR-kontorer<br />

arbejder fx mange dygtige psykologer,<br />

der har udviklet deres eget fagfelt ved<br />

at hente ind fra alle områder af psykologien.<br />

Praktikere er heller ikke så<br />

afhængige af forskningen, som nogle<br />

på universiteterne gerne vil tro. Faktisk<br />

viser erfaringer fra mange, der forsker i<br />

praktikeres arbejde, at praktikerne ofte<br />

er foran udviklingen i de akademiske<br />

discipliner. Men et samarbejde mellem<br />

praktikere og universiteternes teoretikere<br />

kunne formentlig være konstruktivt<br />

og produktivt for alle parter.<br />

Det kunne være spændende en gang<br />

at undersøge, hvordan opdelingen i<br />

den akademiske psykologi og uddannelserne<br />

har påvirket arbejdet inden for<br />

området. Det er ikke umuligt, at den<br />

kliniske skoling har påvirket tænkningen<br />

i form af øget patologisering af<br />

den afvigende udvikling frem for en<br />

opfattelse af bredde i normaludviklingen.<br />

Og det er heller ikke umuligt, at<br />

en klinisk tankegang kan have ført til<br />

en øget brug af interventionsformer,<br />

hvor der skal specialister til at tage sig<br />

af den afvigende udvikling frem for en<br />

kvalifi cering af normalområdets aktører<br />

til at håndtere bredden. I nogle tilfælde<br />

har en medicinsk-diagnostisk tilgang<br />

bredt sig så meget, at den også opfattes<br />

som den psykologiske måde at arbejde<br />

med unormal adfærd på.<br />

Når man udvikler bestemte arbejdsmåder<br />

og teorier, trækker de altid noget<br />

frem som forgrund og lader andet<br />

forblive baggrund. Derfor er det vigtigt<br />

i praktisk psykologarbejde at være opmærksom<br />

på, hvordan ens begreber, teorier,<br />

arbejdsmetoder og position er med<br />

til at bestemme, hvilke problemer man<br />

ser, hvordan man ser på dem, og hvilke<br />

interventioner man kan foreslå.<br />

Disse overvejelser fylder traditionelt<br />

mere i den pædagogiske psykologi,<br />

der derfor ofte får ry for at være noget<br />

fi losofi sk anlagt. Det spændende i et<br />

professionsprogram på dette område<br />

bliver derfor, hvordan man kan hjælpe<br />

de studerende med at få koblet denne<br />

type overvejelser med fx selvdestruktiv<br />

adfærd i puberteten eller koncentrationsproblemer<br />

for Peter i 4. klasse.<br />

Programmet PPSA<br />

Aalborg Universitets professionprogram<br />

inden for det pædagogisk psykologiske<br />

område blev navngivet ’<strong>Pædagogisk</strong><br />

psykologi i socialt arbejde’ (PPSA) ud<br />

fra ovenstående tanker, ud fra egen erfaringsbaggrund<br />

med praktisk psykologarbejde<br />

og endelig ud fra praksisfeltets<br />

placering i det offentlige system.<br />

Det praktiske felt, der rettes imod,<br />

er først og fremmest PPR-kontorer<br />

og socialforvaltninger. I arbejdet med<br />

problemstillinger i dette felt får man<br />

ikke klare og afgrænsede opgaver<br />

leveret. Der er talrige faggrupper at<br />

samarbejde med, så man skal kunne<br />

følge deres faglige tankegange og respektere<br />

dem, men samtidig skal man<br />

danne sig sin egen opfattelse af, hvad<br />

det er for en kompleks sammenhæng,<br />

man bliver hentet ind i.<br />

Skal psykologer kunne hævde en<br />

faglig standard i deres arbejde, bliver<br />

vi i hver enkelt opgave nødt til at danne


vores eget billede af sammenhængen og<br />

det, der i henvendelsen er udnævnt til<br />

problemstillingen. Det kan også betyde,<br />

at vi ser nogle problemer som mere centrale<br />

end andre faggrupper. Når vi skal<br />

udrede og intervenere, er vi nødt til at<br />

danne os et bredt overblik, så vi så vidt<br />

muligt medregner alle de forhold, der<br />

har indfl ydelse på den videre udvikling.<br />

Derfor kan vi ikke lade os afgrænse af<br />

andres definition af problemet. Det<br />

betyder ikke, at vi selv kan bestemme<br />

vore arbejdsbetingelser eller interventionsformer,<br />

men er vi ikke opmærksomme<br />

på dilemmaerne, risikerer vi at<br />

blive reduceret til at ekspedere andres<br />

beslutninger uanset eller på tværs af<br />

vore egne faglige vurderinger.<br />

I dette arbejde må vi have et vågent<br />

øje på den faglige kultur, det faglige<br />

begrebs- og teoriapparat, som vi selv<br />

byder ind med. Vores uddannelse<br />

har også fået os til at fokusere på bestemte<br />

forhold som centrale, men vi<br />

må samtidig være følsomme over for<br />

forhold i sammenhængen, der går på<br />

tværs af vore hidtidige tankebaner. Det<br />

forudsætter, at vi ikke har sikre svar på<br />

forhånd, men netop udvikler en forståelse<br />

og nogle bud til denne specielle<br />

sammenhæng.<br />

Hvis vi fx har meget klare opfattelser<br />

af, at når et barn udviser motorisk uro,<br />

manglende koncentration og adfærdsproblemer,<br />

så handler det nødvendigvis<br />

om medfødte biologisk funderede dysfunktioner,<br />

og interventionen må derfor<br />

være en struktureret pædagogisk indsats<br />

eventuelt suppleret med medicin, så kan<br />

vi lettere gå fejl af de tilfælde, hvor der<br />

er noget andet på spil.<br />

Andre gange kan vi måske se et<br />

barns behov for bestemte tiltag, men<br />

personalet omkring barnet har ikke en<br />

forståelse af barnet eller af psykologi,<br />

der sætter dem i stand til at yde denne<br />

indsats. Her kan vores opgave så blive<br />

”det muliges kunst”: Kan vi sætte en<br />

udviklingsproces i gang i personalegruppen,<br />

der vil kvalificere dem til<br />

over tid at yde den adækvate indsats,<br />

og hvilken betydning har denne forsinkelse<br />

i barnets udvikling? Udviklingen<br />

inden for det pædagogisk psykologiske<br />

område går i retning af, at vores indsats<br />

i højere og højere grad bliver et arbejde<br />

”på anden hånd”. Vi kommer ind for<br />

at danne os et nuanceret overblik, og<br />

dernæst skal vi intervenere via andre,<br />

idet vi underviser og superviserer andre<br />

personalegrupper.<br />

Dette syn på opgaverne i det pædagogisk<br />

psykologiske felt kræver en<br />

meget bred indgangsvinkel og nogle<br />

metateoretiske overvejelser, hvis man<br />

skal bevare den faglige kvalitet. Hver<br />

gang man bruger psykologisk teori,<br />

må man være klar på, hvordan denne<br />

teori får en til at tænke i bestemte baner,<br />

og dernæst observere ekstra omhyggeligt<br />

på de områder, hvor netop<br />

denne teori ikke fokuserer. Vores<br />

faglige viden forfører os nemt og kan<br />

blive til vanetænkning. Man må være<br />

opmærksom på den magtposition, der<br />

følger med den faglige anseelse, og på<br />

de bredere sammenhænge, der netop<br />

placerer problemet hos dette barn og<br />

formulerer det på denne måde. Det<br />

vil altid kunne formuleres anderledes,<br />

ligesom der altid vil kunne interveneres<br />

på fl ere forskellige − efter hvad vi ved:<br />

lige gode − måder.<br />

Stillet op på denne måde bliver<br />

undervisningen i forskningsmetoder<br />

meget relevant for det praktiske psykologarbejde.<br />

Disse overvejelser vil<br />

indgå i ethvert forskningsprojekt, men<br />

det stiller sig egentlig ikke anderledes i<br />

de praktiske opgaver − blot er de rammer,<br />

man har for arbejdet anderledes,<br />

ligesom de forventninger, der stilles til<br />

psykologen. Fx har praktisk arbejdende<br />

psykologer væsentligt mindre tid til opgaverne<br />

og må i højere grad agere på<br />

’tilstrækkelig viden’ frem for at gå til<br />

bunds i de enkelte opgaver. Et fælles<br />

træk er derimod tilpasning af metoder<br />

eller udvikling af nye, når ingen passer<br />

til den konkrete opgave.<br />

Det kræver sin psykolog at lade disse<br />

forhold stå så åbent. Indimellem støder<br />

❞ Vi må være følsomme<br />

over for forhold i<br />

sammenhængen, der går<br />

på tværs af vore hidtidige<br />

tankebaner.<br />

❝<br />

Nr. 11 . 2004 PSYKOLOG NYT<br />

15


Professionsprogrammer<br />

Nærværende artikel omhandler professionsprogrammet<br />

’<strong>Pædagogisk</strong> <strong>Psykologi</strong><br />

i <strong>Socialt</strong> <strong>Arbejde</strong>’ på psykologistudiet på<br />

Aalborg Universitet. Tidligere har Psykolog<br />

Nyt bragt artikler om professionsprogrammerne<br />

i klinisk organisations- og<br />

arbejdsmiljøpsykologi (P-Nyt 7/2003) og<br />

klinisk psykologi (P-Nyt 19/2003).<br />

De første cand.psych.’er dimitterede fra<br />

Aalborg Universitet i sommeren 2003<br />

(se P-Nyt 12/2003)<br />

16 PSYKOLOG NYT Nr. 11 . 2004<br />

man på psykologer, der har opgivet<br />

denne usikkerhed, hvorefter de har<br />

valgt dele af den psykologiske viden<br />

fra og ”fundet sig” eller valgt sig et mere<br />

overskueligt og sikkert felt. Men det går<br />

altid ud over fagligheden. Så bliver virkeligheden<br />

tilpasset ens teoretiske felt,<br />

hvor det burde være omvendt.<br />

Professionsprogrammet<br />

På bachelordelen på Aalborg Universitet<br />

har de studerende haft det traditionelle<br />

kursus i pædagogisk psykologi, hvor<br />

de på et mere teoretisk og principielt<br />

plan introduceres til pædagogiske<br />

problemstillinger og de forskellige<br />

indgangsvinkler til dem – fra det fi losofi<br />

ske til det konkrete, fra det brede,<br />

kulturelle til det intrapsykiske, fra det<br />

evolutionsteoretiske til computeranalogier<br />

samt til forskellige pædagogiske<br />

traditioner og teorisystemer.<br />

På kandidatdelens 7. semester begynder<br />

de med nogle forelæsningsrækker,<br />

de skal vælge ud af. Heri indgår en i<br />

pædagogisk psykologi, hvor konkrete<br />

problemstillinger bearbejdes med inddragelse<br />

af de forskellige synsvinkler.<br />

På 8. semester er den store overskrift<br />

psykologiske undersøgelser, og her arbejder<br />

de studerende to og to med at<br />

lave psykologiske udredninger og undersøgelser.<br />

I et tæt samarbejde med<br />

institutioner i området hentes opgaver<br />

ind, som de studerende dernæst skal løse<br />

under supervision af erfarne praktikere.<br />

De arbejder med en opgave inden for<br />

handicapområdet, hvor det ofte drejer<br />

sig om børn uden verbalt sprog. Det<br />

betyder, at de studerende er nødt til at<br />

bruge deres psykologiske teori, for der er<br />

ingen færdige metoder, der kan bruges<br />

til at svare på opgaverne. De handicappede<br />

børn er simpelt hen for forskellige<br />

til, at man kan udvikle standardmetoder.<br />

Dette giver en øvelse i udvikling af<br />

nye undersøgelsesmetoder i forlængelse<br />

af psykologisk teori og i relation til en<br />

konkret opgave. Efter denne opgave<br />

kommer så en omkring unge inden<br />

for normalområdet, der er tilknyttet<br />

en eller anden form for pædagogisk<br />

behandling. Her prøver de at anvende<br />

metoder som fx psykologiske test.<br />

For begge opgaver gælder det, at<br />

de studerende skal samarbejde med<br />

en personalegruppe, der principielt er<br />

opgavestiller, idet de har formuleret en<br />

henvendelse med en problemstilling. De<br />

studerende skal have dette samarbejde<br />

til at fungere, og de skal afl evere resultatet<br />

til personalet, eventuelt forældre og<br />

den unge selv. Her skal afl everingen ske,<br />

så der kommer det optimale udbytte af<br />

den viden, de studerende har indsamlet,<br />

og formidlingen skal derfor ske med<br />

hensyntagen til den personalegruppe,<br />

man samarbejder med.<br />

Sideløbende med disse undersøgelser<br />

deltager de studerende i et seminar, hvor<br />

de diskuterer deres praktiske erfaringer<br />

på alle de forskellige niveauer: Kan vi<br />

overhovedet bruge normalområdets<br />

psykologi inden for handicapområdet?<br />

Hvilken indflydelse har vores<br />

teoretiske skoling på vores måde at<br />

fastlægge problemerne på? Kan vi<br />

tillade os at kombinere forskellige teorier<br />

frit i vores forståelse af opgaven?<br />

Hvad kan vi bruge diagnoser til i den<br />

sammenhæng? Hvordan håndterer vi<br />

de positioner, vi får i dette forløb, og<br />

hvad er det for spil, der opstår mellem<br />

pædagoger indbyrdes, mellem dem og<br />

os, i forhold til forældre etc.? Hvordan<br />

har forskellige fag- og subkulturer<br />

indfl ydelse på problemfastlæggelsen<br />

og samarbejdet osv.?<br />

Derudover kommer forståelsen af<br />

det menneske, der er genstand for undersøgelsen:<br />

Hvor i vores psykologiske<br />

viden kan vi hente noget, der giver os en<br />

troværdig forklaring på selvskadende<br />

adfærd inden for handicapområdet?<br />

Hvilke teorier fanger netop denne<br />

drengs måde at fungere i og opleve<br />

verden på, når han fx er født døvblind?<br />

Hvordan kan man komme videre, når<br />

man fungerer sådan i dag osv.?<br />

Sideløbende arbejder de studerende<br />

med projekter, hvor de skal behandle<br />

aspekter af psykologisk undersøgelse.


Her tager de oftest udgangspunkt i deres<br />

praktiske undersøgelser, hvor de mere<br />

teoretisk belyser nogle aspekter af det at<br />

lave psykologisk undersøgelse.<br />

På 9. semester er de studerende i<br />

”almindelig ekstern praktik” i 50 dage.<br />

Sideløbende følger de et seminar i psykologisk<br />

intervention, hvor teoretiske<br />

diskussioner tages op og kædes til deres<br />

erfaringer i praktikken. Der er ikke tale<br />

om supervision på praktikken, for den får<br />

de ude på praktikstedet, men om at kæde<br />

deres erfaringer fra praktikken sammen<br />

med mere generelle og teoretiske diskussioner<br />

om det at intervenere.<br />

Erfaringer med PPSA<br />

Der har nu været to hold igennem programmet,<br />

og et tredje er undervejs. De<br />

studerende har været meget ivrige og<br />

fl ittige – faktisk så meget at det har været<br />

nødvendigt at begrænse deres arbejde<br />

med undersøgelserne af hensyn til de<br />

institutioner, universitetet samarbejder<br />

med. Samtidig giver de udtryk for, at<br />

de fi nder opgaverne spændende – især<br />

oven på 3½ års hovedsagelig teoretiske<br />

studier. Det er en spændende oplevelse<br />

som underviser, fordi man får lejlighed<br />

til at følge, hvordan de forskellige dele<br />

af studiet falder på plads for de fl este<br />

studerende – de kan se, hvordan det kan<br />

bruges og kombineres, så de supplerer<br />

hinanden.<br />

I de sideløbende diskussioner af<br />

opgaverne bliver de teoretiske og metateoretiske<br />

diskussioner kædet på deres<br />

praktiske opgaver, og ofte er det egentlig<br />

de studerende selv, der kommenterer<br />

relevansen af dem. Det kan handle om<br />

dilemmaer ved standardiserede metoder<br />

som fx i testning eller om diagnosers<br />

magiske kraft i forvaltningssystemer,<br />

samtidig med at de kan låse tankegangen<br />

i pædagogisk sammenhæng, eller<br />

den principielle usikkerhed i enhver<br />

intervention. Vi kan så håbe på, at når<br />

denne forbindelse er dannet nu, så vil<br />

de studerende bevare en robust åbenhed<br />

og tolerance over for det usikre også i<br />

deres senere karriere.<br />

I praktikken føler de studerende sig<br />

rimelig rustet, da de har prøvet noget<br />

af arbejdet før – og der er såmænd<br />

nok at forholde sig til, når man skal i<br />

gang med en i hvert fald næsten fuld<br />

arbejdsuge.<br />

De institutionerne, vi samarbejder<br />

med, melder positivt tilbage om nytten<br />

af de studerendes arbejde. De oplever<br />

et udbytte af den tid, de investerer i<br />

arbejdet, og vil gerne både fortsætte og<br />

udvide samarbejdet.<br />

Mogens Jensen, cand.psych.<br />

Ansvarlig for professionsprogrammet i<br />

<strong>Pædagogisk</strong> <strong>Psykologi</strong> i <strong>Socialt</strong> <strong>Arbejde</strong>,<br />

Institut for Kommunikation, <strong>Psykologi</strong>,<br />

Aalborg Universitet<br />

mogensj@hum.aau.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!