Pædagogisk Psykologi i Socialt Arbejde - Elbo
Pædagogisk Psykologi i Socialt Arbejde - Elbo
Pædagogisk Psykologi i Socialt Arbejde - Elbo
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
UDDANNELSE AF MOGENS JENSEN
<strong>Psykologi</strong> har<br />
Uddannelse og praksis er på Aalborg Universitet<br />
koblet tæt sammen i de såkaldte<br />
professionsprogrammer. Et af disse programmer<br />
skal give de studerende indblik i den pædagogiske<br />
psykologis virkelighed.<br />
<strong>Pædagogisk</strong> psykologi<br />
traditionelt været<br />
delt op i forskellige delområder som<br />
udviklingspsykologi, socialpsykologi,<br />
pædagogisk psykologi. Denne opdeling<br />
er også gået på en opdeling i grundfag<br />
over for anvendte fag – udviklingspsykologi,<br />
socialpsykologi m.fl . over<br />
for pædagogisk psykologi, klinisk<br />
psykologi etc.<br />
Opdelingen skaber ikke alene et<br />
overblik over et efterhånden stort og<br />
broget område, men er samtidig med<br />
til at konstituere feltet. Den bidrager<br />
til, at noget trækkes frem som forgrund<br />
og dermed centralt, mens andet bliver<br />
baggrund og dermed mindre prioriteret<br />
– i hvert fald for et første studie. Fx<br />
fører det til, at udviklingspsykologi hovedsagelig<br />
har omfattet børn og unges<br />
udvikling, mens kognitionspsykologi i<br />
vid udstrækning har omfattet voksnes<br />
kognitive funktionsmåde, om end der<br />
er lokale variationer i dette billede og<br />
efterhånden ændringer. Tilsvarende har<br />
grænseområder og overlap mellem de<br />
anvendte fag som fx pædagogisk og<br />
klinisk psykologi været relativt uopdyrket<br />
land.<br />
På universiteterne har opdelingen haft<br />
en selvstændig diskurs om den fagligt<br />
mest hensigtsmæssige eller ligefrem<br />
korrekte opdeling, hvor kriterierne har<br />
i socialt arbejde<br />
været mere akademisk-interne end set<br />
i relation til professionsområdet – de<br />
felter, hvor psykologer arbejder praktisk<br />
rundt omkring. Derfor har netop professionsområderne<br />
været væsentlige i<br />
planlægningen af kandidatdelen af<br />
cand.psych.-uddan nelsen på Aalborg<br />
Universitet, idet arbejdet med at udvikle<br />
de såkaldte professionsprogrammer i<br />
væsentlig grad er rettet mod bestemte<br />
arbejdsfelter, som de er etableret rundt<br />
om i Danmark i dag.<br />
<strong>Pædagogisk</strong> psykologi<br />
Den beskrevne opdeling har i tidens<br />
løb været udformet lokalt efter underviserne,<br />
men både i Danmark og<br />
internationalt har pædagogisk psykologi<br />
lagt hovedvægten på psykologi i sammenhæng<br />
med undervisning, som det<br />
også antydes af den engelske betegnelse<br />
”educational psychology”.<br />
I nogle sammenhænge har det ført<br />
til, at pædagogisk psykologi kun beskæftigede<br />
sig med undervisning og<br />
læring i sammenhæng med uddannelsesinstitutioner.<br />
Dermed var hele<br />
feltet omkring pædagogers arbejde i<br />
daginstitutioner skåret fra. Ligeledes<br />
har der nogle steder været en klar<br />
grænsedragning over for den kliniske<br />
psykologi, idet pædagogisk psykologi er<br />
blevet defi neret som kun omhandlende<br />
læring inden for den normale udvikling.<br />
Dermed var pædagogers arbejde<br />
på døgninstitutioner skåret fra ligesom<br />
hele feltet med det pædagogiske arbejde<br />
omkring mennesker med handicap af<br />
en eller anden slags.<br />
I store træk kan man sige, at vi var i<br />
den paradoksale situation i Danmark,<br />
hvor vi har en uddannelse til pædagog,<br />
at psykologi, som vedrørte disse<br />
menneskers arbejde, ikke hørte med til<br />
pædagogisk psykologi!<br />
Denne opdeling i den akademiske<br />
verden har ført til, at kvalifi cering af<br />
de studerende til arbejdet med afvigende<br />
udvikling og anderledes læreprocesser i<br />
stedet er blevet varetaget hovedsagelig<br />
af klinisk børne- og ungdomspsykologi.<br />
Mange nyuddannede er derfor gået til<br />
opgaver om afvigende udvikling og<br />
læreprocesser med teori og begreber<br />
fra den kliniske psykologi, og da ens<br />
begreber og teori infl uerer på ens opfattelse<br />
af de problemstillinger, man møder,<br />
vil denne baggrund ofte medvirke til en<br />
øget patologisering af de børn og unge,<br />
man arbejder med.<br />
På Aalborg Universitet arbejder<br />
vi med en opfattelse af pædagogisk<br />
psykologi, hvor udviklings- og læreprocesser<br />
er det centrale, hvor vi er<br />
Nr. 11 . 2004 PSYKOLOG NYT<br />
13
14 PSYKOLOG NYT Nr. 11 . 2004<br />
interesserede i afdækning, tilrettelæggelse<br />
og intervention i disse processer,<br />
men hvor det er normalitet, der er<br />
udgangspunktet. Samtidig er det væsentligt<br />
at se normalitet som netop en<br />
norm og dermed ikke noget givet. Vi<br />
kan også se afvigende adfærd som en<br />
normal psykisk udvikling på afvigende<br />
betingelser – det gælder fx en række<br />
tilfælde af stereotyp og autistisk adfærd<br />
inden for handicapområdet. Her giver<br />
de anderledes udviklingsbetingelser den<br />
samme udvikling en anden fremtræden,<br />
men skal vi forstå og intervenere<br />
i forhold til den, må vi kunne se det<br />
normale i den. Dette skal nok ses som<br />
en foreløbig afgrænsning, da vi stadig<br />
arbejder med afklaringen heraf.<br />
Praksisfeltet<br />
Nu har professionsfeltet for psykologer<br />
imidlertid ikke rettet sig efter afgrænsning<br />
i den akademiske verden.<br />
På socialforvaltninger og PPR-kontorer<br />
arbejder fx mange dygtige psykologer,<br />
der har udviklet deres eget fagfelt ved<br />
at hente ind fra alle områder af psykologien.<br />
Praktikere er heller ikke så<br />
afhængige af forskningen, som nogle<br />
på universiteterne gerne vil tro. Faktisk<br />
viser erfaringer fra mange, der forsker i<br />
praktikeres arbejde, at praktikerne ofte<br />
er foran udviklingen i de akademiske<br />
discipliner. Men et samarbejde mellem<br />
praktikere og universiteternes teoretikere<br />
kunne formentlig være konstruktivt<br />
og produktivt for alle parter.<br />
Det kunne være spændende en gang<br />
at undersøge, hvordan opdelingen i<br />
den akademiske psykologi og uddannelserne<br />
har påvirket arbejdet inden for<br />
området. Det er ikke umuligt, at den<br />
kliniske skoling har påvirket tænkningen<br />
i form af øget patologisering af<br />
den afvigende udvikling frem for en<br />
opfattelse af bredde i normaludviklingen.<br />
Og det er heller ikke umuligt, at<br />
en klinisk tankegang kan have ført til<br />
en øget brug af interventionsformer,<br />
hvor der skal specialister til at tage sig<br />
af den afvigende udvikling frem for en<br />
kvalifi cering af normalområdets aktører<br />
til at håndtere bredden. I nogle tilfælde<br />
har en medicinsk-diagnostisk tilgang<br />
bredt sig så meget, at den også opfattes<br />
som den psykologiske måde at arbejde<br />
med unormal adfærd på.<br />
Når man udvikler bestemte arbejdsmåder<br />
og teorier, trækker de altid noget<br />
frem som forgrund og lader andet<br />
forblive baggrund. Derfor er det vigtigt<br />
i praktisk psykologarbejde at være opmærksom<br />
på, hvordan ens begreber, teorier,<br />
arbejdsmetoder og position er med<br />
til at bestemme, hvilke problemer man<br />
ser, hvordan man ser på dem, og hvilke<br />
interventioner man kan foreslå.<br />
Disse overvejelser fylder traditionelt<br />
mere i den pædagogiske psykologi,<br />
der derfor ofte får ry for at være noget<br />
fi losofi sk anlagt. Det spændende i et<br />
professionsprogram på dette område<br />
bliver derfor, hvordan man kan hjælpe<br />
de studerende med at få koblet denne<br />
type overvejelser med fx selvdestruktiv<br />
adfærd i puberteten eller koncentrationsproblemer<br />
for Peter i 4. klasse.<br />
Programmet PPSA<br />
Aalborg Universitets professionprogram<br />
inden for det pædagogisk psykologiske<br />
område blev navngivet ’<strong>Pædagogisk</strong><br />
psykologi i socialt arbejde’ (PPSA) ud<br />
fra ovenstående tanker, ud fra egen erfaringsbaggrund<br />
med praktisk psykologarbejde<br />
og endelig ud fra praksisfeltets<br />
placering i det offentlige system.<br />
Det praktiske felt, der rettes imod,<br />
er først og fremmest PPR-kontorer<br />
og socialforvaltninger. I arbejdet med<br />
problemstillinger i dette felt får man<br />
ikke klare og afgrænsede opgaver<br />
leveret. Der er talrige faggrupper at<br />
samarbejde med, så man skal kunne<br />
følge deres faglige tankegange og respektere<br />
dem, men samtidig skal man<br />
danne sig sin egen opfattelse af, hvad<br />
det er for en kompleks sammenhæng,<br />
man bliver hentet ind i.<br />
Skal psykologer kunne hævde en<br />
faglig standard i deres arbejde, bliver<br />
vi i hver enkelt opgave nødt til at danne
vores eget billede af sammenhængen og<br />
det, der i henvendelsen er udnævnt til<br />
problemstillingen. Det kan også betyde,<br />
at vi ser nogle problemer som mere centrale<br />
end andre faggrupper. Når vi skal<br />
udrede og intervenere, er vi nødt til at<br />
danne os et bredt overblik, så vi så vidt<br />
muligt medregner alle de forhold, der<br />
har indfl ydelse på den videre udvikling.<br />
Derfor kan vi ikke lade os afgrænse af<br />
andres definition af problemet. Det<br />
betyder ikke, at vi selv kan bestemme<br />
vore arbejdsbetingelser eller interventionsformer,<br />
men er vi ikke opmærksomme<br />
på dilemmaerne, risikerer vi at<br />
blive reduceret til at ekspedere andres<br />
beslutninger uanset eller på tværs af<br />
vore egne faglige vurderinger.<br />
I dette arbejde må vi have et vågent<br />
øje på den faglige kultur, det faglige<br />
begrebs- og teoriapparat, som vi selv<br />
byder ind med. Vores uddannelse<br />
har også fået os til at fokusere på bestemte<br />
forhold som centrale, men vi<br />
må samtidig være følsomme over for<br />
forhold i sammenhængen, der går på<br />
tværs af vore hidtidige tankebaner. Det<br />
forudsætter, at vi ikke har sikre svar på<br />
forhånd, men netop udvikler en forståelse<br />
og nogle bud til denne specielle<br />
sammenhæng.<br />
Hvis vi fx har meget klare opfattelser<br />
af, at når et barn udviser motorisk uro,<br />
manglende koncentration og adfærdsproblemer,<br />
så handler det nødvendigvis<br />
om medfødte biologisk funderede dysfunktioner,<br />
og interventionen må derfor<br />
være en struktureret pædagogisk indsats<br />
eventuelt suppleret med medicin, så kan<br />
vi lettere gå fejl af de tilfælde, hvor der<br />
er noget andet på spil.<br />
Andre gange kan vi måske se et<br />
barns behov for bestemte tiltag, men<br />
personalet omkring barnet har ikke en<br />
forståelse af barnet eller af psykologi,<br />
der sætter dem i stand til at yde denne<br />
indsats. Her kan vores opgave så blive<br />
”det muliges kunst”: Kan vi sætte en<br />
udviklingsproces i gang i personalegruppen,<br />
der vil kvalificere dem til<br />
over tid at yde den adækvate indsats,<br />
og hvilken betydning har denne forsinkelse<br />
i barnets udvikling? Udviklingen<br />
inden for det pædagogisk psykologiske<br />
område går i retning af, at vores indsats<br />
i højere og højere grad bliver et arbejde<br />
”på anden hånd”. Vi kommer ind for<br />
at danne os et nuanceret overblik, og<br />
dernæst skal vi intervenere via andre,<br />
idet vi underviser og superviserer andre<br />
personalegrupper.<br />
Dette syn på opgaverne i det pædagogisk<br />
psykologiske felt kræver en<br />
meget bred indgangsvinkel og nogle<br />
metateoretiske overvejelser, hvis man<br />
skal bevare den faglige kvalitet. Hver<br />
gang man bruger psykologisk teori,<br />
må man være klar på, hvordan denne<br />
teori får en til at tænke i bestemte baner,<br />
og dernæst observere ekstra omhyggeligt<br />
på de områder, hvor netop<br />
denne teori ikke fokuserer. Vores<br />
faglige viden forfører os nemt og kan<br />
blive til vanetænkning. Man må være<br />
opmærksom på den magtposition, der<br />
følger med den faglige anseelse, og på<br />
de bredere sammenhænge, der netop<br />
placerer problemet hos dette barn og<br />
formulerer det på denne måde. Det<br />
vil altid kunne formuleres anderledes,<br />
ligesom der altid vil kunne interveneres<br />
på fl ere forskellige − efter hvad vi ved:<br />
lige gode − måder.<br />
Stillet op på denne måde bliver<br />
undervisningen i forskningsmetoder<br />
meget relevant for det praktiske psykologarbejde.<br />
Disse overvejelser vil<br />
indgå i ethvert forskningsprojekt, men<br />
det stiller sig egentlig ikke anderledes i<br />
de praktiske opgaver − blot er de rammer,<br />
man har for arbejdet anderledes,<br />
ligesom de forventninger, der stilles til<br />
psykologen. Fx har praktisk arbejdende<br />
psykologer væsentligt mindre tid til opgaverne<br />
og må i højere grad agere på<br />
’tilstrækkelig viden’ frem for at gå til<br />
bunds i de enkelte opgaver. Et fælles<br />
træk er derimod tilpasning af metoder<br />
eller udvikling af nye, når ingen passer<br />
til den konkrete opgave.<br />
Det kræver sin psykolog at lade disse<br />
forhold stå så åbent. Indimellem støder<br />
❞ Vi må være følsomme<br />
over for forhold i<br />
sammenhængen, der går<br />
på tværs af vore hidtidige<br />
tankebaner.<br />
❝<br />
Nr. 11 . 2004 PSYKOLOG NYT<br />
15
Professionsprogrammer<br />
Nærværende artikel omhandler professionsprogrammet<br />
’<strong>Pædagogisk</strong> <strong>Psykologi</strong><br />
i <strong>Socialt</strong> <strong>Arbejde</strong>’ på psykologistudiet på<br />
Aalborg Universitet. Tidligere har Psykolog<br />
Nyt bragt artikler om professionsprogrammerne<br />
i klinisk organisations- og<br />
arbejdsmiljøpsykologi (P-Nyt 7/2003) og<br />
klinisk psykologi (P-Nyt 19/2003).<br />
De første cand.psych.’er dimitterede fra<br />
Aalborg Universitet i sommeren 2003<br />
(se P-Nyt 12/2003)<br />
16 PSYKOLOG NYT Nr. 11 . 2004<br />
man på psykologer, der har opgivet<br />
denne usikkerhed, hvorefter de har<br />
valgt dele af den psykologiske viden<br />
fra og ”fundet sig” eller valgt sig et mere<br />
overskueligt og sikkert felt. Men det går<br />
altid ud over fagligheden. Så bliver virkeligheden<br />
tilpasset ens teoretiske felt,<br />
hvor det burde være omvendt.<br />
Professionsprogrammet<br />
På bachelordelen på Aalborg Universitet<br />
har de studerende haft det traditionelle<br />
kursus i pædagogisk psykologi, hvor<br />
de på et mere teoretisk og principielt<br />
plan introduceres til pædagogiske<br />
problemstillinger og de forskellige<br />
indgangsvinkler til dem – fra det fi losofi<br />
ske til det konkrete, fra det brede,<br />
kulturelle til det intrapsykiske, fra det<br />
evolutionsteoretiske til computeranalogier<br />
samt til forskellige pædagogiske<br />
traditioner og teorisystemer.<br />
På kandidatdelens 7. semester begynder<br />
de med nogle forelæsningsrækker,<br />
de skal vælge ud af. Heri indgår en i<br />
pædagogisk psykologi, hvor konkrete<br />
problemstillinger bearbejdes med inddragelse<br />
af de forskellige synsvinkler.<br />
På 8. semester er den store overskrift<br />
psykologiske undersøgelser, og her arbejder<br />
de studerende to og to med at<br />
lave psykologiske udredninger og undersøgelser.<br />
I et tæt samarbejde med<br />
institutioner i området hentes opgaver<br />
ind, som de studerende dernæst skal løse<br />
under supervision af erfarne praktikere.<br />
De arbejder med en opgave inden for<br />
handicapområdet, hvor det ofte drejer<br />
sig om børn uden verbalt sprog. Det<br />
betyder, at de studerende er nødt til at<br />
bruge deres psykologiske teori, for der er<br />
ingen færdige metoder, der kan bruges<br />
til at svare på opgaverne. De handicappede<br />
børn er simpelt hen for forskellige<br />
til, at man kan udvikle standardmetoder.<br />
Dette giver en øvelse i udvikling af<br />
nye undersøgelsesmetoder i forlængelse<br />
af psykologisk teori og i relation til en<br />
konkret opgave. Efter denne opgave<br />
kommer så en omkring unge inden<br />
for normalområdet, der er tilknyttet<br />
en eller anden form for pædagogisk<br />
behandling. Her prøver de at anvende<br />
metoder som fx psykologiske test.<br />
For begge opgaver gælder det, at<br />
de studerende skal samarbejde med<br />
en personalegruppe, der principielt er<br />
opgavestiller, idet de har formuleret en<br />
henvendelse med en problemstilling. De<br />
studerende skal have dette samarbejde<br />
til at fungere, og de skal afl evere resultatet<br />
til personalet, eventuelt forældre og<br />
den unge selv. Her skal afl everingen ske,<br />
så der kommer det optimale udbytte af<br />
den viden, de studerende har indsamlet,<br />
og formidlingen skal derfor ske med<br />
hensyntagen til den personalegruppe,<br />
man samarbejder med.<br />
Sideløbende med disse undersøgelser<br />
deltager de studerende i et seminar, hvor<br />
de diskuterer deres praktiske erfaringer<br />
på alle de forskellige niveauer: Kan vi<br />
overhovedet bruge normalområdets<br />
psykologi inden for handicapområdet?<br />
Hvilken indflydelse har vores<br />
teoretiske skoling på vores måde at<br />
fastlægge problemerne på? Kan vi<br />
tillade os at kombinere forskellige teorier<br />
frit i vores forståelse af opgaven?<br />
Hvad kan vi bruge diagnoser til i den<br />
sammenhæng? Hvordan håndterer vi<br />
de positioner, vi får i dette forløb, og<br />
hvad er det for spil, der opstår mellem<br />
pædagoger indbyrdes, mellem dem og<br />
os, i forhold til forældre etc.? Hvordan<br />
har forskellige fag- og subkulturer<br />
indfl ydelse på problemfastlæggelsen<br />
og samarbejdet osv.?<br />
Derudover kommer forståelsen af<br />
det menneske, der er genstand for undersøgelsen:<br />
Hvor i vores psykologiske<br />
viden kan vi hente noget, der giver os en<br />
troværdig forklaring på selvskadende<br />
adfærd inden for handicapområdet?<br />
Hvilke teorier fanger netop denne<br />
drengs måde at fungere i og opleve<br />
verden på, når han fx er født døvblind?<br />
Hvordan kan man komme videre, når<br />
man fungerer sådan i dag osv.?<br />
Sideløbende arbejder de studerende<br />
med projekter, hvor de skal behandle<br />
aspekter af psykologisk undersøgelse.
Her tager de oftest udgangspunkt i deres<br />
praktiske undersøgelser, hvor de mere<br />
teoretisk belyser nogle aspekter af det at<br />
lave psykologisk undersøgelse.<br />
På 9. semester er de studerende i<br />
”almindelig ekstern praktik” i 50 dage.<br />
Sideløbende følger de et seminar i psykologisk<br />
intervention, hvor teoretiske<br />
diskussioner tages op og kædes til deres<br />
erfaringer i praktikken. Der er ikke tale<br />
om supervision på praktikken, for den får<br />
de ude på praktikstedet, men om at kæde<br />
deres erfaringer fra praktikken sammen<br />
med mere generelle og teoretiske diskussioner<br />
om det at intervenere.<br />
Erfaringer med PPSA<br />
Der har nu været to hold igennem programmet,<br />
og et tredje er undervejs. De<br />
studerende har været meget ivrige og<br />
fl ittige – faktisk så meget at det har været<br />
nødvendigt at begrænse deres arbejde<br />
med undersøgelserne af hensyn til de<br />
institutioner, universitetet samarbejder<br />
med. Samtidig giver de udtryk for, at<br />
de fi nder opgaverne spændende – især<br />
oven på 3½ års hovedsagelig teoretiske<br />
studier. Det er en spændende oplevelse<br />
som underviser, fordi man får lejlighed<br />
til at følge, hvordan de forskellige dele<br />
af studiet falder på plads for de fl este<br />
studerende – de kan se, hvordan det kan<br />
bruges og kombineres, så de supplerer<br />
hinanden.<br />
I de sideløbende diskussioner af<br />
opgaverne bliver de teoretiske og metateoretiske<br />
diskussioner kædet på deres<br />
praktiske opgaver, og ofte er det egentlig<br />
de studerende selv, der kommenterer<br />
relevansen af dem. Det kan handle om<br />
dilemmaer ved standardiserede metoder<br />
som fx i testning eller om diagnosers<br />
magiske kraft i forvaltningssystemer,<br />
samtidig med at de kan låse tankegangen<br />
i pædagogisk sammenhæng, eller<br />
den principielle usikkerhed i enhver<br />
intervention. Vi kan så håbe på, at når<br />
denne forbindelse er dannet nu, så vil<br />
de studerende bevare en robust åbenhed<br />
og tolerance over for det usikre også i<br />
deres senere karriere.<br />
I praktikken føler de studerende sig<br />
rimelig rustet, da de har prøvet noget<br />
af arbejdet før – og der er såmænd<br />
nok at forholde sig til, når man skal i<br />
gang med en i hvert fald næsten fuld<br />
arbejdsuge.<br />
De institutionerne, vi samarbejder<br />
med, melder positivt tilbage om nytten<br />
af de studerendes arbejde. De oplever<br />
et udbytte af den tid, de investerer i<br />
arbejdet, og vil gerne både fortsætte og<br />
udvide samarbejdet.<br />
Mogens Jensen, cand.psych.<br />
Ansvarlig for professionsprogrammet i<br />
<strong>Pædagogisk</strong> <strong>Psykologi</strong> i <strong>Socialt</strong> <strong>Arbejde</strong>,<br />
Institut for Kommunikation, <strong>Psykologi</strong>,<br />
Aalborg Universitet<br />
mogensj@hum.aau.dk