Retsplejeloven - JuraWiki

§ 254. Retten kan bestemme, at flere sager, der er anlagt ved retten
mellem samme eller forskellige parter, skal forhandles i forbindelse med
hinanden. Rettens afgørelse herom kan ikke indbringes for højere ret.
Kapitel 24
Sagens parter
§ 255. Hvo der er ret sagsøger eller sagvolder, afgøres efter
lovgivningens almindelige regler.
Stk. 2. Ligeledes afgøres det efter lovgivningens almindelige regler, om
det ifølge retsforholdets beskaffenhed er nødvendigt, at flere personer
optræder som procesfæller for at udgøre ret sagsøger eller sagvolder.
§ 255 a. En part kan forlange at få udleveret kopi af dokumenter, der
vedrører sagen, herunder indførsler i retsbøgerne, medmindre andet er
bestemt.
Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne arbejdsdokumenter.
Som interne arbejdsdokumenter anses
1) dokumenter, der udarbejdes af retten til eget brug ved behandlingen af
en sag, og
2) voteringsprotokoller og andre referater af rettens rådslagninger.
Stk. 3. Anmodning om aktindsigt indgives til den ret, der i øvrigt
behandler eller har behandlet sagen. Rettens afgørelse, der efter
anmodning træffes ved kendelse, kan påkæres efter reglerne i kapitel 37.
Stk. 4. Retten afgør snarest, om en anmodning om aktindsigt kan
imødekommes. Er anmodningen ikke imødekommet eller afslået inden 10
dage efter, at anmodningen er modtaget af retten, skal ansøgeren
underrettes om grunden hertil samt om, hvornår afgørelsen kan forventes
at foreligge.
§ 256. Hvor et nødvendigt procesfællesskab mellem flere personer
finder sted, og i et retsmøde en eller flere af disse udebliver, medens en
eller flere af dem giver møde, repræsenterer den eller de, der møder, de
udeblevne.
§ 257. I retssager kan en umyndig ikke optræde på egen hånd. Udøves
værgemål af forældre i forening, og udebliver den ene af forældrene i et
retsmøde, mens den anden møder, optræder den mødte på den umyndiges
vegne under retsmødet.
Stk. 2. Værgen kan ikke uden samtykke fra den, der er umyndig,
anlægge retssag, der angår formuerettigheder, hvorover den pågældende
har rådigheden, eller som vedrører en aftale, som den pågældende gyldigt
har indgået på egen hånd. Værgen kan heller ikke uden samtykke fra den,
der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6, anlægge retssag, der vedrører en legemskrænkelse
eller en freds- og æreskrænkelse, der er tilføjet den pågældende,
medmindre den, der er under værgemål, som følge af manglende forståelse
for sagens betydning ikke kan tage stilling hertil.
§ 258. Retten har ikke på embeds vegne at afkræve parterne bevis for,
at de er myndige til at råde over processen. Afvisning på grund af
sagsøgerens eller sagvolderens mangel på myndighed til at råde over
sagen finder derfor kun sted efter påstand.
Stk. 2. Dog kan retten på embeds vegne afvise sagen enten straks, eller
når de fornødne oplysninger ikke fremskaffes, når der ifølge den måde,
hvorpå parterne i processkrifterne betegnes, eller i øvrigt ifølge de
foreliggende oplysninger er grund til at antage, at nogen af dem mangler
myndighed til at råde over sagen.
§ 259. Enhver kan både som sagsøger og som sagvolder gå i rette for
sig selv.
Stk. 2. Retten kan pålægge en part at lade sagen udføre af en advokat,
dersom den ikke finder det muligt at behandle sagen på forsvarlig måde,
uden at parten har sådan bistand. Pålægget kan ikke indbringes for højere
ret.
Stk. 3. Efterkommes et pålæg efter stk. 2 ikke, betragtes processkrifter,
der indgives af parten efter pålæggets meddelelse, som ikke indgivne,
ligesom parten anses for udeblevet fra de retsmøder, der afholdes efter
pålæggets meddelelse. Hvor særlige hensyn taler derfor, kan retten dog
beskikke parten en advokat.
Kapitel 25
Rettergangsfuldmægtige
§ 260. Enhver kan både som sagsøger og som sagvolder lade møde i
retten for sig ved en efter nedenstående regler berettiget
rettergangsfuldmægtig.
Stk. 2. Advokater er eneberettigede til at møde i retten som fuldmægtige
for parterne; dog kan der mødes af værger for personer, der er umyndige,
under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7, ved ægtefælle, beslægtede og besvogrede i anden
grad af sidelinjen eller nærmere, ved personer, der hører til samme
husstand som parten, samt ved personer, der står i fast tjenesteforhold til
parten, således at de er antagne af ham for ikke kortere tid end en måned
og – når parten ikke selv er advokat – ikke med det særlige hverv for øje
at møde for retten.
Stk. 3. Den, der foregiver at stå i et af de ovennævnte forhold til parten,
må være rede til at føre bevis herfor, når det af retten eller modparten
forlanges; dog kan retten undtagelsesvis tilstå en passende udsættelse
hertil.
Stk. 4. Når det under hensyn til sagens karakter og øvrige
omstændigheder findes forsvarligt, kan retten tillade, at der mødes ved
advokat fra andet nordisk land.
Stk. 5. Endvidere er det under skiftebehandlinger tilladt at lade møde for
sig også ved andre end de foran nævnte personer, og det samme gælder
under fogedforretninger, derunder auktionsforretninger, for dens
vedkommende, imod hvem retshandlingen er rettet, og under sidstnævnte
forretninger for de bydendes vedkommende, alt for så vidt ikke fremsatte
påstande eller indsigelser foranlediger forhandling for vedkommende ret,
jf. dog § 495, stk. 2.
Stk. 6. Såfremt en part godtgør, at det ikke har været ham muligt at
antage en advokat til at udføre en retssag, kan retten beskikke ham en
advokat. Beskikkelsen sker på betingelse af, at parten erklærer sig villig til
at godtgøre statskassen udgifterne herved og efter rettens bestemmelse
stiller sikkerhed for disse udgifter. Retten pålægger samtidig med sagens
afslutning parten at erstatte statskassen dennes udgifter i forbindelse med
beskikkelsen.
§ 261. Den, der uden at være advokat møder som fuldmægtig for
parten, må være over 18 år og uberygtet.
Stk. 2. Retten har på embeds vegne at afvise personer, der ikke er
berettigede til for den at give møde for andre, og at tilbagevise
processkrifter, der er underskrevne af andre end parten og de foran nævnte
mødeberettigede personer.
§ 262. (Ophævet)
§ 263. En rettergangsfuldmægtigs handlinger eller undladelser er, for så
vidt som de falder inden for bemyndigelsens grænser, lige så bindende for
parten, som om de var foretagne af denne selv.
Stk. 2. Dog kan tilståelser eller andre erklæringer om det faktiske i
sagen, som fremkommer under de mundtlige forhandlinger, tilbagekaldes
eller berigtiges af parten selv, når dette sker straks og umiddelbart efter, at
partens rettergangsfuldmægtig har talt.
§ 264. Rettergangsfuldmægtigens bemyndigelse til at handle for en part
ophæves i forhold til modparten ikke derved, at parten er død, kommet
under konkurs eller har mistet sin myndighed til at råde over sagen, ej
heller derved, at parten er blevet myndig til selv at råde over processen,
men kun ved en tilkendegivelse til modparten om befuldmægtigelsens
ophør.
§ 265. Retten påser på embeds vegne, at den, der møder som
rettergangsfuldmægtig for en part, er befuldmægtiget hertil.
Stk. 2. Dog afkræves der ikke på embeds vegne advokater bevis for, at
de er befuldmægtigede for parten, og når deres befuldmægtigelse
benægtes af modparten, kan de forlange udsættelse for at tilvejebringe det
fornødne bevis.
Stk. 3. Andre rettergangsfuldmægtige end advokater må være i stand til
straks for retten og modparten at føre bevis for befuldmægtigelsen, da de
ellers straks kan afvises.
§ 266. Når en i øvrigt til at møde for en part berettiget person erklærer
at ville varetage partens sag og forpligte sig til at tilvejebringe dennes
billigelse, og ingen anden giver møde for parten, kan han, når sådant kan
ske uden væsentlig ulempe, af retten stedes hertil enten mod eller uden
sikkerhedsstillelse. Den pågældende har da inden næste retsmøde eller dog
inden en anden af retten bestemt frist at tilvejebringe partens godkendelse