klik her - Ældre Sagen

Indhold
Til social-humanitære kontaktpersoner og demenskontaktpersoner
1. Indledning
2. Hvorfor være frivillig i Ældre Sagen?
3. Hvad har vi brugt den social-humanitære pulje til?
4. ”Kan og skal” opgaver
5. Retningslinjer for frivillighed
6. Håndbog for social-humanitære kontaktpersoner
7. Besøgshunden i Ældre Sagen
8. Nye aktiviteter på frivilligområdet
9. Nyt fra sundheds- og idrætskonsulent Karin Schultz
10. Social-humanitære kurser i sensommeren og vinteren 2012
11. Ny rapport: Tynde Ældre trives lige så godt som runde
12. Forbindelse mellem stress og demens?
13. Litteratur, links mm. - til inspiration
1

Til social-humanitære kontaktpersoner og demenskontaktpersoner
1. Indledning
Foråret og sommeren har budt på mange nye spændende aktiviteter og kurser. Der er
kommet gang i aktiviteter for besøgshunde, mad og måltider - samvær og glæde,
vågetjeneste og fortælleaktiviteter.
Social-humanitært frivilligt arbejde i Ældre Sagen udvikler sig hele tiden. Den socialhumanitære
pulje har i 2011 støttet nye aktiviteter og tiltag over hele landet. Det er der
kommet 52 social-humanitære nye aktiviteter ud af.
Puljen har i 2012 taget navneforandring til Codans social-humanitære pulje.
Ældre Sagen har udgivet et nyt hæfte, der kan inspirere i det frivillige arbejde. Hæftet
hedder ”Brug hinanden – 11 historier om frivillighed” – fortællinger om ny spændende
tiltag i 11 lokalafdelinger
Der er også kommet en række små nye film på Ældre Sagens hjemmeside med eksempler
på frivilligaktiviteter rundt om i landet. Vi vil gerne opfordre jer til at se dem – de er rigtig
gode.
Der er også kommet nye frivillige til i løbet af 2012, og der er nu 6850 social-humanitære
frivillige og ca. 1100 motionsfrivillige. Det er flot, og den frivillige indsats har stor positiv
betydning for alle involverede.
Antallet af frivillige er højt, men der kan sagtens være flere frivillige med. Flere kan og bør
få muligheden for at opleve glæden ved at gøre en forskel for andre mennesker.
2. Hvorfor være frivillig i Ældre Sagen?
Indlæg modtaget fra Anne-Grethe Kragerup, næstformand i Tårnby:
Som frivillig i Ældre Sagen bestemmer man selv, hvor megen energi og tid man vil yde for
andre mennesker.
Man har mulighed for at udvikle samtidig med, at man selv bliver udviklet. Ældre Sagen
har mange relevante kurser for frivillige, hvor man bliver ”klædt på” til opgaven, og hvor
man har en stor og stærk organisation bag sig. Jeg er fx tilmeldt kommende kursus i brug
af hjertestarteren og førstehjælp, som vi selv arrangerer her i Tårnby. Det glæder jeg mig
meget til.
Der er rig mulighed for at bruge flere forskellige sider af sig selv i Ældre Sagen. Man har
måske et organisatorisk talent eller går med en ”event maker” i maven; eller blot lyst til at
gøre og være noget for andre. Jeg har bl.a. arrangeret fester, og når jeg planlægger en
bustur eller udflugt, kommer jeg de steder hen, jeg selv ønsker at se og opleve. Vi hygger
os godt sammen på tværs af køn, alder og baggrund. Jeg møder så mange søde, venlige
og engagerede mennesker - både i bestyrelsen og blandt dem, der deltager i alle vores
mange aktiviteter og udflugter.
Jeg har bl.a. været til et møde, hvor jeg mødte en dame, som viste sig at være den
veninde, jeg havde for 60 år siden – da vi var 5 år! – og som jeg kun har en vag erindring
om. Og til et møde brugte jeg det meste af en time til at tale med en dame om, hvor vi
dog kendte hinanden fra. Vi var såmænd vinterbadere sammen, viste det sig, men kunne
ikke kende hinanden med tøj på og røde læber. De plejede at være blå. Det var ret
fornøjeligt.
2

Til social-humanitære kontaktpersoner og demenskontaktpersoner
Jeg har selv tre døtre, der har givet min mand og jeg seks dejlige børnebørn i alderen fra
8 til 16 år, og de følger aktivt med i, hvad jeg laver for Ældre Sagen.
Viktoria ringede:” Mormor, der står to små stole til udsmid – kan du bruge dem til vinduet
i Ældre Sagen?” Det kunne jeg! Tobias har udlånt sin store gule kylling til påske-vinduet,
og Laura vil være med til at pynte sommervinduet med mange af sine Build-a-Bear
bamser. Lille Oliver vil have en af bamserne til at ligge med en bowlingkugle på maven.
Det får han! Det koster ind i mellem en kop kakao på nærmeste café, men så får vi også
nogle hyggelige stunder sammen.
Til slut vil jeg fortælle, hvad en hjertevarm og elskelig præst engang sagde til mig:” Jeg er
så glad for at være præst og hjælpe andre mennesker, men jeg beder hver aften Gud om
tilgivelse for at være så egoistisk. Det mest egoistisk, man kan gøre, er at være noget for
andre mennesker.” Med andre ord – når man gør noget for andre, gør man noget for sig
selv. Jeg tror dog ikke, man behøver Guds tilgivelse for at hjælpe andre. Få timer eller
mange timer, hjælp dig selv og meld dig som frivillig i Ældre Sagen.
3. Hvad har vi brugt den social-humanitære pulje til?
Den social-humanitære pulje - midler til nye social-humanitære aktiviteter
Landsbestyrelsen havde i 2011 hensat 250.000 kr. til styrkelse og udvikling af socialhumanitære
aktiviteter målrettet sårbare ældre.
Der var stor interesse omkring puljen, og i løbet af de første 9 måneder i 2011 var der
ansøgninger fra 64 lokalafdelinger fordelt over hele landet. Puljen blev brugt op i løbet af
efteråret 2011, og en række gode ansøgninger måtte desværre afvises.
Der var særlig interesse for at søge støtte til demens aktiviteter, ligesom ”nye” aktiviteter
som vågetjeneste, motion og måltider også var stærkt repræsenteret.
I de første dage af 2012 besvarede de mange lokalbestyrelser, der havde modtaget
puljemidler, et elektronisk spørgeskema. Med spørgeskemaet forsøgte vi at skabe et
overblik over, hvad der var kommet ud af bevillingerne. Hvilke aktiviteter var ”født”? For
hvem, og for hvor mange brugere og frivillige? Hvilken betydning aktiviteterne havde haft
- og forhåbentlig fortsat har?
Nye frivillige:
Med den social-humanitære pulje og de mange nye aktiviteter styrken af frivillige steget.
Et forsigtigt skøn vil være ca. 600 nye frivillige i perioden 2011 -2012.
Erfaringerne med den social-humanitære pulje peger i retning af, at udvikling af aktiviteter
giver en tilgang af nye frivillige.
Synlighed og betydning i lokalsamfundet:
Nye aktiviteter og videreudviklingen af eksisterende aktiviteter er vigtige, for at nye
sociale netværk kan skabes i lokalmiljøet. Ældre Sagen er gennem aktiviteterne også
blevet mere synlig i det lokale samfund. Mange af projekterne har haft stor lokal
opmærksomhed - især i den trykte presse.
3

Til social-humanitære kontaktpersoner og demenskontaktpersoner
De lokalafdelinger, der har modtaget støtte, giver udtryk for, at de har fået mange nyttige
erfaringer gennem den mulighed, som støtten fra den social-humanitære pulje har givet
dem.
Codans social-humanitære pulje 2012
Den social-humanitære pulje har taget navneforandring i 2012 til Codans socialhumanitære
pulje, og indtil nu har vi i 2012 støttet 40 projekter med midler fra puljen.
Pengene i Codans social-humanitære pulje er næsten brugt, så vi håber, vi kan få nogle
flere midler, men der ligger endnu ikke noget klart svar.
Der er kommet mange ansøgninger til gode og spændende aktiviteter, så vi håber, at
Codan vil lade puljen vokse. For at vi kan overbevise Codan om, at pengene er givet godt
ud, er det vigtigt, at I sender presseomtale af de aktiviteter (der er støttet af puljen) ind til
sekretariatet. Så kan vi bedre overbevise Codan om, hvor meget deres penge har betydet
for det frivillige arbejde.
Hvis der kommer flere penge i puljen, vil det blive meldt ud snarest. I er meget velkomne
til at en ansøgning til den social-humanitære pulje shpuljen@aeldresagen.dk, men på
nuværende tidspunkt er der kun ganske få midler tilbage. Jeres ansøgning vil selvfølgelig
blive taget op, når der igen kommer midler i puljen.
Puljens formål er stadig at støtte igangsættelsen af lokale aktiviteter, der inddrager nye
frivillige i Ældre Sagens social-humanitære arbejde.
Ansøgningsskema og vejledning til ansøgning kan hentes på Ældre Sagens hjemmeside
under viden og værktøjer.
Ansøgningsskemaet sendes til de social-humanitære konsulenter Peter Lindblad og Tine
Schiller, Frivilligafdelingen, Nørregade 49, 1165 København K eller e-mail
shpuljen@aeldresagen.dk.
Har I spørgsmål eller vil have noget uddybet, er I velkommen til at kontakte Peter
Lindblad på tlf. 33 96 87 33 eller Tine Schiller på tlf. 33 96 86 48.
4. ”Kan og skal” opgaver
Holdninger til inddragelse i opgaveløsning:
På Center for frivilligt socialt arbejde blev der i december 2011 afholdt en konference om
”Frivillighed og foreningsliv sat på spidsen”. Her var der bl.a. et indlæg af Malene
Thøgersen omkring foreningslivet i Danmark. Hun peger på, at politikerne mener, at det er
naturligt, at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver. Hvorimod de
frivillige mener, at det ikke er foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale
opgaver.
Det er en problemstilling, som oftere og oftere dukker op på den social-humanitære
dagsorden. Det er måske en af grundene til, at vi taler så meget om ”kan og skal”
opgaver. Det er let at sige, at vi ikke skal udføre opgaver, som i loven er defineret som
opgaver, kommunerne skal tage sig af. Det er sværere at sige nej, når man står i en
situation, hvor ”skal opgaver” pludselig bliver til et stort ønske fra omgivelserne. Det kan
4

Til social-humanitære kontaktpersoner og demenskontaktpersoner
være i forbindelse med genoptræning, hjemmehjælp eller i forbindelse med mangel på
personale på plejehjem til at hjælpe beboerne bl.a. på toilettet.
Det er vanskeligt at sige nej til at hjælpe en person, der ikke selv kan komme på toilettet.
Man kan jo godt lige tage en lille opvask, eller gøre lidt rent på badeværelset, fjerne et par
nullermænd i hjørnerne osv. ”Det betyder jo ikke så meget for mig at gøre denne lille
tjeneste”.
Det er sjældent, at vi tænker over konsekvenserne af vores handlinger, hvis de går galt.
Der er mange kedelige skader for plejepersonale ved løft. Der er mange rygge, der er
blevet ødelagt. Man bliver ikke stærkere, når man bliver ældre, skader tager længere tid
for at hele, og visse skader heler aldrig.
Hvad ville der ske, hvis rengøringen hos svage ældre var afhængig af, hvor ofte vi som
frivillige kom forbi og gjorde rent?
Det er vigtigt, at vi holder fast i definitionerne på ”kan og skal opgaver”, selv om vi bliver
pressede i vores social-humanitære arbejde.
5. Retningslinjer for frivillighed
Undersøgelse om de social-humanitære rammer, af Nanna Kathrine Pedersen,
cand.scient.pol. Københavns Universitet:
Frivilligafdelingen i Ældre Sagens sekretariat har i forbindelse med et speciale på polit.
studiet fået mulighed for at undersøge, hvad frivillige mener om de social-humanitære
rammer i det frivillige arbejde.
Både den frivillige sektor, fagforeninger og politiske aktører er over en bred kam enige
om, at der er brug for retningslinjer for den frivillige sociale indsats for at sikre alles
interesser bedst muligt. Men hvad synes de, der udfører det frivillige arbejde egentlig om
disse retningslinjer? – og hvilken betydning har disse for den frivillige indsats?
Undersøgelsen afdækker de frivilliges opfattelse af retningslinjerne for den frivillige sociale
indsats, og hvad opfattelsen betyder for deres motivation til at yde en frivillig indsats.
Der er mange forskellige motiver til frivillighed. I dette studie er der fokus på Public
Service Motivation (PSM), der er en betegnelse for at være motiveret af at gøre noget godt
for andre og samfundet. Forventningen er, at frivillige i høj grad bliver motiveret af, at
gøre noget godt for andre, da der ingen umiddelbar (materialistisk) egen gevinst er ved
frivilligt arbejde.
I forlængelse af denne antagelse er der en teoretisk forventning om, at de frivillige bliver
demotiverede af retningslinjerne, hvis disse opfattes som begrænsende for deres frivillige
indsats. Modsat kan retningslinjerne have en motiverede effekt, hvis de opfattes som en
støtte i udøvelsen af den frivillige indsats.
Analysen foregik ved hjælp af en web-baseret spørgeskemaundersøgelse blandt frivillige i
Ældre Sagen (1190 besvarelser).
Der blev spurgt indtil om:
5

Til social-humanitære kontaktpersoner og demenskontaktpersoner
A. Hvorvidt de frivillige som forventet, er motiverede af at gøre noget godt for andre
B. Hvordan de frivillige opfatter retningslinjerne
C. Hvorvidt de frivillige havde kendskab til retningslinjer som kontrolvariabler
Det er på baggrund af dette datasæt, konklusionen er lavet.
Resultater:
Frivillige er i høj grad motiverede af at gøre noget godt for andre. Især er de motiverede
af at gøre noget for en bestemt eller specifik anden – motivationen er altså i høj grad
brugerorienteret.
Frivillige motiveret af samfundssind og barmhjertighed, mens selvopofrelse ikke er en
stærk motivationsfaktor.
Der er en overvejende positiv opfattelse af retningslinjerne som en nødvendighed for det
frivillige arbejde. En opfattelse af at rammerne er til for de frivilliges skyld, og at de
beskytter alle involverede parter i den frivillige indsats.
Enkelte frivillige, der ikke kender rammerne, syntes ikke om rammer.
Konklusion:
Konklusionen er, at man ikke skal være nervøs for at bruge rammer i det frivillige arbejde,
da der er en positiv holdning blandt de frivillige til dem.
Det er vigtigt, at rammerne fortsat har form af en blød regulering – det vil sige uden
kontrol og sanktioner. Det er vigtig på den måde forsat at sikre en positiv opfattelse af
retningslinjerne.
Da de, der ikke kender retningslinjerne, i højere grad opfatter dem som demotiverende,
vil en (endnu større) indsats for at øge kendskabet til retningslinjerne, kunne resultere i
en endnu mere positiv opfattelse af rammerne og dermed en højere motivation.
6. Håndbog for social-humanitære kontaktpersoner
Der er kommet en ny håndbog til social-humanitære kontaktpersoner. Håndbogen vil
løbende blive opdateret, og den sidste nye, opdaterede udgave af håndbogen kan til
enhver tid læses og downloades fra hjemmesiden:
http://www.aeldresagen.dk/Frivillige/videnogvaerktoejer/bibliotek/Litteratur/socialhumanit
aerhaandbog/Sider/default.aspx
I håndbogen, som er udsendt til alle social-humanitære kontaktpersoner og koordinatorer i
lokalbestyrelser, koordinationsudvalg og distrikter kan du finde oplysninger omkring:
• Ældre Sagens mission
• Kontaktpersonens rolle
• Introduktion af nye frivillige
• At matche en frivillig med en
bruger
• Kontakt til brugerne
• Pleje af frivillige
• Samarbejde med kommunen
• Nye frivillige – hvordan?
• Hvor kommer pengene fra?
• Den social-humanitære aftale
• Nyttige telefonnumre og e-mailadr.
6

Til social-humanitære kontaktpersoner og demenskontaktpersoner
Håndbog for Social-humanitære Kontaktpersoner bliver fremover udsendt til alle nye
social-humanitære kontaktpersoner. Udsendelserne foretages ca. hvert kvartal.
Der er ligeledes udarbejdet en grundbog for social-humanitære frivillige, som I kan
udlevere til jeres frivillig, og som giver en kort introduktion til den frivillige socialhumanitære
indsats i Ældre Sagen. Grundbogen vil i lighed med håndbogen løbende blive
opdateret, og den sidste nye, opdaterede udgave læses og downloades fra samme link.
7. Besøgshunden i Ældre Sagen
Besøgshunden giver mulighed for, at man kan klappe og kæle, føle omsorg og kærlighed,
og så er de både bløde og varme at røre ved. De gengælder ofte klap og godbidder med
udelt opmærksomhed og ”kærlighed”.
En besøgshund kan vække gamle minder, åbne op for nye samtaleemner, fremkalde smil
og grin og meget andet.
Hunden er menneskets bedste ven, også når det gælder besøg på plejehjem.
Der har nu været tre ”hundekurser”. Det har været nogle fantastiske dage. Både hundene
og deres mennesker har været glade og entusiastiske. Tilbagemeldingerne på aktiviteten,
har alle været meget positive.
Fyn er et af de steder, hvor besøgshundene rigtigt er slået igennem. Der er omkring 25-30
besøgshunde på Fyn. I Odense har de længe haft besøgshunde til stor glæde for ældre på
plejehjemmene. Målet i Odense er, sammen med kommunen, at få en besøgshund på
hvert af plejehjemmene.
8. Nye aktiviteter på frivilligområdet
Frivillige aktiviteter, der kobler plejehjem og lokalsamfund sammen:
Ældre Sagen forventer at starte et projekt omkring frivillige på plejehjem. Målet med
projektet er at få tænkt plejehjemmet ind i lokalsamfundet, at se de lokale muligheder for
at skabe aktiviteter, der kan være til gavn både for plejehjemmets beboere og for
lokalområdet. Hvis I har nogle gode ideer, så er I meget velkomne til at sende dem til de
social-humanitære konsulenter.
9. Nyt fra sundheds- og idrætskonsulent Karin Schultz
Sundhedsstyrelsen anbefalinger for fysisk aktivitet for ældre (+65 år):
Sidst på året 2011 sendte sundhedsstyrelsen udsendte reviderede anbefalinger om fysisk
aktivitet. Den eneste ændring, der vedrører ældre, er, at aldersgrænsen for at være ældre
er hævet fra 60 til +65 år.
7

Til social-humanitære kontaktpersoner og demenskontaktpersoner
Anbefalingerne om fysisk aktivitet til +65 år er:
Den største forskel på anbefalingerne til voksne (under 65 år) og ældre (+65 år) er, at
voksne skal være meget forpustede hver eneste dag, mens ældre kan nøjes med to gange
om ugen, dog sker der ikke noget ved at være det hver dag - også efter ens 65 års
fødselsdag.
Du kan i FrivilligService rekvirere Ældre Sagens motionshjul ”Bevæg dig – bevar dig” og
læse mere om anbefalingerne. Vil du læse rigtig meget, kan du se hele håndbogen om
fysisk aktivitet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
www.sst.dk/publ/Publ2011/BOFO/FysiskAktivitet/Haandbog2011.pdf
10. Social-humanitære kurser for frivillige i sensommeren og vinteren 2012
Her følger en samlet oversigt over fastlagte social-humanitære kurser i sensommeren og
vinteren 2012:
Socialhumanitære startkurser for nye frivillige
20. sep. Aalborg Kongres & Kultur Center, Aalborg
4. okt. Hollænderhaven, Vordingborg
1. nov. NH Hotel & Konference, Rødekro
15. nov. Scandic Hotel, Silkeborg
22. nov. Nordsjællands KonferenceCenter, Allerød
Social kontakt og aktiviteter med demente og pårørende
13. sep. Ældre Sagen, Aarhus
27. sep. Kosmopol, København
11. okt. NH Hotel & Konference, Rødekro
8. nov. Scandic Hotel, Esbjerg
Kommunikation og samvær med demente
– Livshistorien som udgangspunkt for det
22. okt. Kosmopol, København
7. nov. Trinity Hotel & Konference Center, Fredericia
8

Til social-humanitære kontaktpersoner og demenskontaktpersoner
Bisidderkursus
25. okt. Mødecenter Odense, Odense
Vejlederen viser vejene (Startkursus for vejledere)
23. okt. Mødecenter Odense, Odense
Inspirationsdag - Besøgshunden og dens fører
5. sep. Danhostel Vandrerhjem, Silkeborg
Inspirationsdag - Vågetjenesten
10. okt. Ahlmannsparken, Sønderborg
Inspirationsdag - Fortælleglæde – vi deler erindringer fra livet
24. okt. Admiral Gjeddes Gaard, København
14. nov. Helnan Marselis Hotel, Aarhus
Mad og måltider – samvær og glæde
22. nov. Trinity Hotel og Konference Center, Fredericia
Temadag for social-humanitære kontaktpersoner
29. nov. Scandic Hotel, Ringsted
træn dig glad
"Træn dig glad 2" kommer i løbet af det kommende efterår. Træn dig glad er et motionsprogram,
der kommer i både en siddende og stående udgave. Kommer på DVD og
CD. Klæd jeres både nuværende og kommende motions- og besøgsvenner på til at hjælpe
andre i gang med at bruge programmet. Vi har datosat kurset otte forskellige steder i
landet, så vi på den måde kan nå ud til rigtig mange af vores lokalafdelinger og dermed få
så mange med på det nye motionsprogram.
Træn dig glad - bliv motionsven med Ældre Sagens nye motionsprogram
15. nov. Hotel Falken, Videbæk
5. dec. Trinity Hotel & Konference Center, Fredericia
6. dec. Hotel Britannia, Esbjerg
2013
11. jan. Hollænderhaven, Vordingborg
17. jan. Hotel Scandic, Randers
18. jan. Brønderslev
28. jan. Restaurant Stopuret, Taastrup Idrætscenter, Taastrup
7. feb. NH Hotel & Konference, Rødekro
Instruktørkursus i indemotion – 3 dage
4.-6. sep. Dalum Landbrugsskole, Odense
20.-22. nov. Dalum Landbrugsskole, Odense
Kursus for motionsvenner
18. sep. Dalum Landbrugsskole, Odense
2. okt. Kosmopol, København
9

Til social-humanitære kontaktpersoner og demenskontaktpersoner
Inspirationsdag - Naturen som træningsrum
21. sep. Danhostel Vandrerhjem, Silkeborg
27. sep. Nordisk Lejrskole, Hillerød
Workshop - Flere aktive mænd
6. nov. Danhostel Vandrerhjem, Viborg
14. nov. KursusCentre.dk, Middelfart
For både kurser, temadage, workshop og inspirationsdage er der tilmeldingsfristen
1 måned inden første kursusdag
Der er mulighed for at rekvirere følgende social-humanitære kurser:
• Rammerne for det social-humanitære arbejde i Ældre Sagen.
• Fortællingen som indgang til at forstå andre mennesker.
• Ud af busken – hvordan får vi ensomme ældre mennesker med til vores aktiviteter?
• Bevar glæden og begejstringen i det frivillige arbejde.
• Lokale bisiddere.
For nedenstående rekvirerede kurser gælder det, at de er at betragte som supplerende
moduler til grundkurset ”social kontakt og aktiviteter med demente og pårørende”.
Det er en forudsætning for at deltage på kurserne, at man har deltaget på grundkurset, da
disse bygger videre på indholdet herfra.
• Demenscaféen – et sted for aktivitet, samvær og information.
• ”Livshistorien” som udgangspunkt for den gode snak med demente.
• Kommunikation og samvær med demente og deres pårørende.
• Ret og regler i forbindelse med demens.
Det er kontaktpersonens opgave at samle og tilmelde lokale frivillige til relevante og
ønskede kurser. Det kan være en god idé at gå sammen med andre kontaktpersoner eller
andre lokalbestyrelser med henblik på at få organiseret et rekvireret kursus.
I det nye kursuskatalog 2012, der udkommer i begyndelsen af august kan du læse meget
mere om de enkelte kurser og om de rekvirerede kurser. Husk det er først muligt at
tilmelde sig et kursus, når kursuskataloget er udkommet.
11. Ny rapport: Tynde Ældre trives lige så godt som runde
Seniorforsker Merete Platz fra Metropols Videnscenter på Ældreområdet har udarbejdet
rapporten ”Hvornår er man undervægtig som gammel?” Rapporten punkterer myten om,
at overvægtige ældre trives bedre end tynde.
Det er en myte, at det skulle være sundere for gamle at være lidt runde og trivelige.
I hvert fald når det handler om gamle, der ikke er syge og plejekrævende.
Det mener ældreforsker Merete Platz, Videnscenter på Ældreområdet på Metropol, der
også fastslår, at undervægtige ældre ikke er så stort et problem, som mange vil gøre det
til.
Undersøgelsen bygger på interviews af knap 6000 ældre i alderen 62-87 år. De adspurgte
bor i eget hjem, er ikke plejekrævende og er ikke svært overvægtige.
10

Til social-humanitære kontaktpersoner og demenskontaktpersoner
”Vi har spurgt dem om deres helbred, velbefindende og selvhjulpenhed i dagligdagen, og
de ældre, der har lidt ekstra på sidebenene, trives på ingen måde - hverken fysisk eller
psykisk – bedre”, konkluderer Merete Platz.
Rapporten påviser, at undervægtige ældre med BMI

Til social-humanitære kontaktpersoner og demenskontaktpersoner
13. Litteratur
Kan det virkelig passe?
Kostråd og andre budskaber til ældre om mad og sundhed
Forfatter ÆldreForum
Udgave 1. udgave
Udgivelsesår December 2011
Mediernes budskaber om mad og sundhed lover ofte lette løsninger. Men
kan det virkelig passe?
I pjecen er der hjælp at hente for både ældre og andre interesserede,
som kan gøre det lettere at finde vej i junglen af råd og budskaber.
Mange, både ældre og yngre, vil gerne tage hånd om deres egen og
familiens sundhed, og her er de daglige indkøb et naturligt redskab.
Af og til strider budskaberne mod hinanden eller mod de officielle
kostråd. Og hvad skal man så tro? Kan man fx stadig gå ud fra, at de
officielle kostråd holder som rettesnor for sund mad?
I publikationen kan man blandt andet
• Se, hvad der er fup og fakta i nogle gængse budskaber om mad og sundhed
• Få indblik i, hvordan de officielle kostråd har baggrund i videnskabelige undersøgelser
• Få tips til at sortere nye videnskabelige undersøgelser om mad og sundhed
• Læse om alkohols gavnlige og mindre gavnlige sider
• Se anbefalinger om salt og D-vitamin
• Blive lidt klogere på kaloriebehov og kalorieforbrænding m.m.
• Se de generelle kostråd til småtspisende ældre
God kommunikation i foreningen – Vejen til flere medlemmer
En håndbog for alle der arbejder med kommunikation i foreningen.
Forfatter: Maibritt Lund
Bogen beskriver blandt andet, hvad der skal til for at lave et spændende
medlemsblad, som er relevant læsning for foreningens medlemmer.
Men også hjemmesider, nyhedsbreve og sociale medier som Facebook er
stadigt vigtigere kommunikationsveje. Og de er både hurtigere og
billigere.
Bogen beskriver, hvordan kommunikationen kan bruges og bredes ud til
flere medier.
12

Til social-humanitære kontaktpersoner og demenskontaktpersoner
Håndbog til frivillige sociale foreninger om samarbejde med kommuner
Forfatter: Dorte Nørregaard Gotthardsen, Center for frivilligt socialt arbejde, 2011
Denne webhåndbog samler op på viden og erfaringer, som Centret har
fået gennem samarbejde med kommuner og arbejdet med frivilligpolitik.
Gå til Håndbog til foreninger om samarbejde med kommuner.
(hold Ctrl knappen nede og venstre klik med musen)
Den frivillige sociale indsats – Årsrapport 2010
I maj 2011 offentliggjorde Socialministeriet rapporten ”Den frivillige
sociale indsats – Årsrapport 2010”. I fire undersøgelser giver Årsrapport
2010 en status på den frivillige sociale sektor anno 2010 som omfatter
danskernes frivillige arbejde, de frivillige sociale organisationer og
kommunernes engagement i forhold til det frivillige sociale arbejde.
18 % af danskerne udfører frivilligt socialt arbejde.
Rapporten er udarbejdet af Center for frivilligt socialt arbejde for
Socialministeriet.
Rapporten kan downloades fra Centrets for frivilligt socialt arbejdes
hjemmeside Den frivillige sociale indsats. Årsrapport 2010. eller bestilles
ved henvendelse til Socialministeriets Loveksepedition, Holmens Kanal
22, 1060 København K, e-mail: p-lex@sm.dk.
Kurser - Uddannelsespuljen - efterår 2012
Center for frivilligt socialt arbejde
Udkommer i august 2012.
Kursuskataloget indeholder en oversigt over uddannelsespuljens kursus-
og netværkstilbud i efteråret 2012.
Katalogets tilbud er gratis tilbud til dig, som er frivillig på social- og
sundhedsområdet, idet kurserne er finansieret af Uddannelsespuljen til
frivilligt socialt arbejde.
Bestil kataloget på hjemmesiden Uddannelsespuljens aktuelle kurser og
netværkstilbud.
Skynd dig at elske
Forfatter: Laila Lanes og Jan Henry T Olsen
Bogen beskriver, hvordan to mennesker oplever kærligheden i en
moden alder. Denne norske bestseller fortæller om den tidligere norske
fiskeriminister, Jan Henry T. Olsen, der fik konstateret Alzheimers.
13

Til social-humanitære kontaktpersoner og demenskontaktpersoner
Afskaf alderdommen
Forfatter: Lone Kühlmann og Henning Kirk
Forlag: Gyldendal
Bogen opfordrer og inspirerer til at blive i de voksnes rækker - uanset
alder - og til at holde fast i ansvaret for sit eget liv.
Man går ikke i stå af at blive gammel; man bliver gammel af at gå i stå.
Man bliver heller ikke automatisk syg af at blive gammel.
Information
Steder hvor I kan finde nyttige oplysninger om ældreområdet, både om organisationer,
frivilligaktiviteter, politik, boliger og meget mere:
• Dansk Gerontologisk Selskabs:www.gerodan.dk
• Etisk råd: www.etiskraad.dk
• Frivilligt arbejde:
http://www.frivillighed.dk/Webnodes/da/Web/Public/Publikationer/Artikler+om+frivilligt
+arbejde
• Demens: http://www.videnscenterfordemens.dk/
• Gigt: http://www.gigtforeningen.dk/
• Knogleskørhed: http://osteoporose-f.dk/
• Hjernen (afasi mm): http://www.hjerneforeningen.dk/
• Hørelsen: http://hoereforeningen.dk/
Frivilligt arbejde - forsikring, frivillig på dagpenge eller efterløn mv. (artikler).
Det er et vanskeligt område, Center for frivilligt socialt arbejde har nogle artikler, hvor de
svarer på spørgsmål. Du kan læse og downloade deres artikler om frivilligt arbejde, men
husk, du kan også spørge Ældre Sagens rådgivning eller din A kasse til råds.
Download deres artikler om frivilligt arbejde her (hold Ctrl knappen nede og venstre klik
med musen):
• Frivilligt socialt arbejde og førtidspension
• Hvem skal forsikre de frivillige?
• Medfører frivilligt arbejde på et kommunalt dagcenter fradrag i efterlønnen eller
dagpengene?
• Må børn udføre frivilligt arbejde?
14