Donau - Ældre Sagen

Uj Tanyacsarda.
Ældre Sagen på dansegulvet. Lipizzaner køretøjet.
Turen til Bratislava – Budapest – Wien fra den 8 – 17. september 2007.
Lørdag den 8. september var dagen, hvor Ældre Sagens tur til Donau løb af stablen.
Turen var arrangeret af team euroguide. Bussen, som de 37 deltagere kørte i, var fra
Halas i Frederiksværk, og chaufføren hed Mogens de første ca. 300 kilometer. Derefter
var det Jørgen, der overtog rattet. Guiden var Erik Sørensen fra team euroguide.
Turen startede kl. 5.30, fra Strandjægernes hus i mørke og regn. Derfra videre til
Strandgården, Frederiksværk, Ølby og Gedser, hvor vi skulle med færgen til Rostock kl.
9.00.
Fra Rostock fortsatte turen mod Berlin i delstaten Brandenburg, hvor vi skulle møde
Jørgen, der havde været på tur med Pensionist Klubben fra Frederiksværk.
Jørgen overtog rattet i vores bus, og Mogens kørte med Pensionist Klubben til
Frederiksværk.
Vi fortsatte nu mod Usti nad Laben i Tjekkiet, til Hotel Bohemia, hvor vi skulle overnatte.
1

Derfra gik turen gennem Sudeterland, og videre gennem Bøhmens natur mod Prag og
mod dagens mål - Bratislava i Slovakiet – hvor vi først på aftenen nåede vores hotel -
Sorea Hotel i Bratislava.
Efter en god nats søvn, og et veldækket morgenbord, kom vores lokalguide Lucia, og
byrundturen i ”Wiens tvillingeby” kunne begynde. Bratislava, som er et gammelt slavisk
pigenavn, har været hovedstad og kroningsby i det habsburgske Ungarn op til 1830.
Busturen gik forbi præsidentpaladset, som er det nyrerestaurerede Grassalkovicov Palads
fra 1700 tallet.
Lucia fortalte om Dubček fra Bratislava og hans kommunisme, om Tjekkoslovakiets
fløjlsrevolution 1989 og at Slovakiet blev et selvstændigt land i 1993. .
Hun fortalte også, at alle unge i dag lærer engelsk og tysk i stedet for russisk, og at det
slovakiske sprog ligner tjekkisk - mere end dansk ligner norsk.
Turen fortsatte til et udsigtspunkt over Bratislava. Her sås ud over bl.a. Donau, Østrigsk
område og ”Den Nye Bro” til forstaden Petržalka, en elegant hængebro med roterende
restaurant på toppen. Herefter kørte vi forbi ambassaden ”Det Hvide Hus” og derfra videre
forbi Slavinmonumentet, som blev rejst i 1960 til minde om de sovjetiske soldater, som
faldt i kampen under befrielsen af Slovakiet i 1945.
Traveturen i den gamle bydel begyndte omkring et gammelt byportskilt, forbi moderne
jødiske kunstværker med ditto monument og den gotiske domkirke, Sct. Martin
(kroningskirken). Vi går hen ad Paradegaden (kroningsvejen) med Østrigs ambassade
(Mozart 1766 -91), Steiners antivariat (Schindlers liste), de indstøbte guldkroner i fortovet
og flere ”levende statuer”.
Inden vi igen mødtes for at køre tilbage til vores hotel, var der afsat tid til at udforske
området på egen hånd.
Det var nu blevet tirsdag, og turen fortsatte mod Budapest – det regnede og vi sang ”I
østen stiger solen op”.
Omkring kl. 11 kørte vi over Donau, mellem det kuperede Buda og det flade Pest, på én af
de otte broer der forbinder byerne til Budapest.
Donau står højt. Flere gader langs floden er oversvømmede og derfor afspærrede. Skibe
og turistbåde kan ikke sejle under broerne. En streg i vores sejlplaner.
Vi kørte derefter ud til og forbi Byparken, som er en forlystelsespark med bl.a. Zoologisk
Have, et cirkus, tivoli og mange historiske bygninger og mindesmærker ved Heltepladsen -
den ukendte soldats grav især. Vores nye lokalguide, Janus, fortæller os om
termalbadene, her Szechenyi.
Vi gjorde holdt på ”Heltepladsen” med Tusindårsmonumentet (for Ungarns grundlæggelse
896) og et stort mindesmærke til minde om de faldne russiske soldater, der befriede
Ungarn. Her overværede vi en parade med lokale soldater, lokale pinger og VIP´er, og en
samling japanske platfodsspecialister, der på pladsen begejstres over Vinna fra
Hundesteds rappe fodskifte. Hun støtter straks op om dem såvel fagligt som
2

fremtidsorienteret ved at træde ind på deres omhyggeligt tilrettelagte gruppefotografi fra
”studieopholdet i Budapest”.
Videre kører vi ad Andrassy Ut forbi gamle flotte palæer og patricierejendomme der efter
1990 er givet tilbage til de oprindelige ejere.
Vi kigger på den imponerende nygotiske parlamentsbygning og St. Stephans katedralen
(nyrenæssance) fra bl.a. Borghøjen i Buda med den gotiske Matthias-kirke og
Fiskerbastionen.
Turen fortsætter over Kædebroen og gennem Pestbyen til vores hotel, Hotel Platanus,
Könyves Kálmán krt. 44, hvor vi er kl. 19,00.
Næste dag kørte vi til hestefarmen Uj Tanyacsárda ved pusztaens hovedstad
Keecskemet.
Da vi er nået ud til Uj Tanyacsárda, får vi først en tur rundt på farmen i hestevogne trukket
af ungarske halvblods- og hvide Lipizzanerfireforspand og dernæst en spadseretur rundt i
stalde og bygninger.
Efter fremvisningen var der optræden og et rideshow med de fyrige ungarske
halvblodsheste og Lipizzanere (Den spanske rideskole fra Wien). Lipizzanere er mørke
som føl, men bliver hvide som ”voksne” og har frederiksborgerblod i årerne.
”Cowboyerne” lavede det mest utrolige på hestene og ikke mindst med hestene. En
”cowboy” styrede på ryggen af de to bageste heste i et femkobbel hele koblet i vild fart.
Fem ryttere fik bl.a. deres fem respektive heste til i takt at ligge og sidde som hunde -
fantastisk dressur.
Var tilbage på hotellet sidst på dagen. Kl. 19.00 var der afgang til en Zigøjneraften på
”Restaurant Marvanymenyasszony”.
Efter lækker mad, fri vin og fantastisk underholdning med sigøjnermusik, slaviske danse,
kosakagtig dans og musik, kørte Jørgen os omkring kl. 22.00 op på Gellértbjerget og
Citadellet, for at vi i aftenbelysning skulle opleve udsigten over Donau,
Parlamentsbygningen og Pest-byen.
Det var nu blevet torsdag, og da Donau er gået over sine bredder, er det umuligt at sejle
under de forskellige broer. Erik har derfor ekstemporeret en alternativ plan, hvor vi i bus
kører mod Esztergom og Wien, forbi Nep Stadion og nordspidsen af Budapest -”fritidsøen
Margrethe”.
Omkring kl. 11.00 når vi Ungarns største Bazilika i Esztergom, som er Ungarns største
kirke. Påbegyndt meget tidligt, men opført især 1822-60 i klassicistisk stil med forbillede i
Peterskirken
Senere på turen var det blevet tid til at finde et sted, hvor frokosten kunne indtages, og det
lykkedes at finde en hyggelig kro ved vejen, hvor Erik beværtede os med ungarsk
gullaschsuppe.
Turen fortsatte herefter mod Wien, hvor vi var på hotellet, Park Hotel Schönbrunn, et
meget stilfuldt og fornemt hotel tæt ved slottet Schönbrunn, klokken 18.00.
3

Fredag, efter morgenmaden, var der byrundtur med en ny utrolig østrigskvidende
danskfødt og – talende lokalguide, Lis Iro. Hun fortalte at Østrig består af 9 bundesländer,
har 8 mio. indbyggere og at Wien breder sig over 415 km 2 , heraf kun halvdelen bebygget,
resten, halvdelen af byen, er ”grøn”. Kommunen er opdelt i 23 såkaldte bezirke. Vi var her
i 13. bezirk.
Sightseeingturen gik nu forbi slottet Schönbrunn, der engang var kejserfamiliens jagt- og
sommerresidens og oprindeligt skulle være Østrigs Versailles. Derefter var der en
orientering om Marie Theresa (1717 – 1780) som byggede det. Turen gik kun forbi slottet,
fordi, som Lis sagde, at dette slot alene ville være stof nok til hele vores besøg. I stedet
skulle vi så koncentrere os om Wiens andet ”store” slot, Belvedere.
Vi kørte derefter til den meget interessante Hundertwasser Museumsgade, hvor vi holdt
pause og fik fortalt om og oplevede hans skæve arkitektur – og humor, Hundertwasser
Village og hans ”Toilet of Modern Art”.
Herefter kørte vi til barokslottet Belvedere, Øvre- og Nedre-, med terrassepark (og
kimære), som tager sig imponerende ud i det flotte solskinsvejr og Albertiner Platz.
Vi besøgte centrum, St. Stephans Plads og den gotiske St. Stephans Dom med sit 137 m
høje spir.
Vi smuttede også ind i små gader og gyder for at indånde byens specielle hygge og –
stemning - Mozart, Hayden, Beethoven, Schubert og Johann Straus har jo alle boet i
Wien.
Efter frokosten gik turen til vores båd, som skulle bringe os 1½ time rundt på Donau. Vejret
var godt.
Vi fik en dejlig afslappende sejltur med slusegennemsejling. Den slutter ved
Kroningskirken, hvor Jørgen henter os og kører tilbage til hotellet.
Næste dag, lørdag, gik turen til Krems, hvorfra vi skulle sejle på Donau mod Linz.
Vi nåede Krems som er Niederöosterreichs ældste by. Krems er venskabsby med
Danmarks ældste by Ribe.
Her steg vi ombord på båden og turen gik nu ad Donau mod Melk, hvor vi var kl. 13.00.
Undervejs kunne vi nyde de flotte panoramaer op ad bjergsiderne af bl.a. byerne Götweig
med Benediktinerklostret ragende op, Dürnstein med det blå kirketårn (og Richard
Löwehjertes fangenskab), Weissenkirchen, Spitz Schönbühel slottet på den 40 m høje
klippe og endelig Melk med sit Benediktinerkloster
Efter grundig besigtigelse af Melks Benediktinerkloster kørte vi til en lille landsby, hvor vi
kunne shoppe og nyde udsigten inden vi lidt senere kørte op til ”klostret” Stift Götweig og
indtog en fin middag.
Det var blevet søndag. Bussen blev pakket og turen gik nu via Schönbrunner Straße og
Heiligen Straße mod Prag, hvor vi skulle gøre holdt, og videre til Usti nad Laben, hvor vi
igen skulle overnatte inden turen gik tilbage til Hundested.
Vi kørte ind i Prag og over på den anden side af floden Moldau, hvor vi lidt længere nede
ad Moldau kunne se Karlsbroen. Her blev bussen parkeret. Vi kunne så på egen hånd gå
4

undt i Prag de næste 3 timer. Jørgen og Erik gik med til det gamle bytorv og fortalte kort
om seværdighederne der
Vi så Karlsbroen, det barokke klokkespil – Det astronomiske ur som er ligeså gammelt
som selve rådhuset. Da klokken blev 17.00 åbnede der sig en lille lem i uret, og Jesus
Kristus kom ud foran sine disciple. Ved siden af ringer et skelet med en klokke, så man
kan høre, hvornår klokken er hel.
Umiddelbart efter fortsatte vores tur ud af Prag på vej E55 mod Usti Nad Laben til
overnatningshotellet i Usti Nad Laben.
Dagen efter var der afgang mod Rostock, hvorfra vi sejlede med færgen til Gedser klokken
17.00.
Via Ølby og Frederiksværk var vi tilbage i Hundested klokken 22.30.
At rejse er at leve.
Ref. Kirsten Jørgensen/ Stephan Pedersen/ ep
Fot. Stephan Pedersen
5