Turen til Sverige - Ældre Sagen

Turen til Sverige
Mellem Svenske søer og Götakanalen
14. til 18. august 2009.
1

Turen var arrangeret af Ældre Sagen i Hundested i samarbejde med Panter Rejser
www.panterrejser.dk . Prisen var kr. 3.795,00/person inkl. halvpension og udflugter.
Fredag den 14. august klokken 8.00 var der afgang, med Franks Bus www.frankstaxi.dk ,
fra Strandjægernes Hus på Hundested havn, klokken 8.10 fra Strandgården og klokken
8.45 fra Hillerød Station, hvor selskabets sidste 2 deltagere steg ombord. Vi var nu
41passagerer i bussen, der havde plads til 52 plus chaufføren der hed Ove, og guiden der
hed Helge.
Fra Hillerød fortsatte turen til Helsingør. På vej dertil fortalte guiden, at der på hele turen
skulle påregnes 200 skr. til entreer. Bagefter fortalte chaufføren, at det var en 10-kroners
bus, idet alle drikkevarer koster 10 dkr.
Klokken 9.20 ankom vi til Helsingør, og 20 minutter efter var der afgang med færgen
Aurora til Hälsingborg.
Klokken 10.00 kørte vi fra borde, og få minutter efter blev der serveret rundstykker, pålæg
og ost, alt sammen betalt af Panter Rejser.
Med kurs mod Markaryd, fortalte guiden om dagens program, hvor første punkt var
Elgsafari med elggaranti.
Meteorologerne havde godt nok lovet sol. Men da vi nåede Godisflyet, begyndte det at
regne, men som guiden sagde, der var håb forude, for lidt efter blev det igen solskinsvejr.
Klokken 11.00 nåede vi vort mål – Markaryds Elg- og Bison Safari. Få minutter efter havde
vi alle taget plads i det lille tog, der skulle fragte os rundt på den 3 kilometer lange tur i det
150 000 m² store område med de mange elge og bisoner.
Der var både små og store elge, da vi var kørt over risten, som forhindrede dyrene at
forlade området.
Alle havde i toget fået udleveret kviste til at lokke med, så dyrene kom hen til toget.
2

Elgguiden havde navne på alle de elge, vi mødte, f. eks Karl med familie og Marialouise
m.m. Han fortalte også, at en Elg som Karl spiste 30 kg. om dagen.
Klokken 12.30 var vi igen ude ved bussen. Efter en lille pause fortsatte vi mod næste stop
,hvor frokosten skulle indtages.
Vi kom over elven Lagan, som altid har haft godt ry for godt laksefiskeri.
Da klokken var blevet 13.00 havde vi 144 kilometer til Jönköping, og vi var kommet ind i
Ljungby Kommune.
Klokken 13.45 nåede vi Värnamo Rasteplads, hvor vi gjorde holdt for at nyde frokosten,
som de fleste havde medbragt hjemmefra. Solen skinnede, hvilket gjorde, at maden kunne
indtages i det fri.
Efter frokostpausen fortsatte vi mod Jönköping, og vores guide Helge fortalte, at han
næste morgen vil bestille vækning klokken 7.00, og at vi skulle køre fra hotellet klokken
8.45.
Vi havde nu ¾ time til hotellet i Jönköping
Vi kom gennem det område, hvor motorvejen på en strækning af 3 km. kan anvendes til
start- og landingsbane for militærfly.
Klokken 14.50 kom vi til Vägrydds Kommune, og der var 50 km. til Jönköping. Guiden
fortalte om Husqvarna, Jönköping, Vättern og Vänern.
Klokken 16.30 nåede vi vort hotel i Jönköping, Elite Stora Hotel, www.elite.se .
Mange benyttede de næste par timer til en tur på havnen og gågaden, inden aftensmaden
skulle indtages med udsigt til Vättern.
Aftens menu var rejetoast som forret, kyllinge-filet og flødekartofler til hovedret.
3

Lørdag den 15. august.
Efter morgenmaden var der afgang mod Karlsborg, hvorfra vi skulle sejle på Gøtakanalen
til Töraboda.
Turen til Karlsborg gik ad vej 195 mod Barkeryd. Solen skinnede og sanghæfterne blev
delt ud. Et kort over sejlturen gik rundt i bussen samtidig med, at guiden fortalte lidt om
morgendagens program.
Dagens første sang var ”Dagen i dag”, og vi var nu i Varbo Kommune.
Næste sange var ”Jeg elsker den gamle den vaklende rønne”og ”Se hvilken
morgenstund”.
Da ikke alle havde fået smurt halsen, blev dagen første lille skarpe, samt andet til halsen,
alt efter ønske tilbudt i bussen.
Klokken 9.30 kørte vi ind i Västergötland, og naturen bød stadig på skov og atter skov, og
ind imellem nogle svendskerøde træhuse. Her var det guiden sagde, at såfremt man skal
have en rigtig naturoplevelse i ferien, skal det være i Sverige eller Norge.
Chaufføren fortalte, at han havde kørte cykelløb i Sverige i 1963, og han blev i Stockholm
nr. 3 og sammenlagt nr. 5.
Umiddelbart efter var der en rast på et lille udkigspunkt, hvor der blevet lavet kaffe, og
køleskabet blev fyldt op med forfriskninger.
Da vi igen sad i bussen, fortalte guiden om fæstningen i Karlsborg, som man startede med
at bygge den 24. juli 1832, hvor kongen lagde grundstenen.
Efter hundrede år var man færdig med byggeriet. Men på det tidspunkt var den forældet.
Man har dog brugt fæstningen, under 2. Verdenskrig, hvor svenskerne her gemte deres
guldreserver samt kronjuvelerne. Man har også bygget et større hus (slot) ude på næsset,
hvor den kongelige familie kan bo. Alt dette hvis nogle fremmede magter skulle finde på at
invadere Sverige.
Klokken 10.15 nåede vi Karlsborg, hvor vi havde ½ time ved Fæstningen, inden vi fortsatte
til båden, der skulle fragte os ad Gøtakanalen til Töraboda.
Det første syn der mødte os, da vi kom ombord var, ”hvor skal vi 41 gæster fra Panter
Rejser være?”. Men efter lidt masen her og masen der, fik vi endelig en stol.
Vi skulle have sejlet med skibet Ceres, men af en eller anden årsag kom vi med Sandön.
Sandön var et ældre skib, der var bygget i 1910.
Det første kanalstykke var ved Forsvik, hvor vi også nåede den første sluse på vores
sejltur.
Efter ca. 1 time nåede vi ud i Viken. Farten blev sat lidt op, og turen fortsatte mod næste
kanal.
4

Klokken ca. 12.00 ”lysnede” det lidt, idet 50 % af bådens passagerer skulle til spisning,
hvilket gik for sig i en lille restaurant for neden på skibet.
Klokken 13.00 blev det vores, selskabet fra Panter Rejsers, tur til at spise. Menuen var
laks med grøntsager plus kaffe og kage.
Netop som vi var færdige med at spise, nåede vi slusen i Tåtorp. Her var det nogle børn,
der slusede os igennem.
Derefter sejlede vi gennem en nyere kanal. Den gamle kanal havde vi på vores højre hånd
lidt længere inde i skoven.
Den sidste time af vores tur gik gennem åbne marker og en gang under 1 bro, som måtte
åbnes for os.
Klokken ca. 16.00 nåede vi vores mål, Töraboda, hvor vi bl.a. havde verdens mindste
færge liggende.
I Törbola ventede vores bus, og turen gik nu tilbage mod Jönköping ad vej 200..
Da vi nåede Skövde, blev der serveret diverse drikkevarer, med de problemer det indebar,
når turen gik gennem de mange rundkørsler.
Klokken 17.45 nåede vi hotellet, og guiden fortalte, at der næste dag vil være vækning
klokken 7.30 og afgang med bussen klokken 9.15. Turen skulle gå op ad Vätterns østlige
side.
Aftensmaden var for egen regning. Nogle indtog aftenens menu på en af de små
hyggelige restauranter nede ved havnen og andre på hotellet.
Søndag den 16. august.
Vejret: Tørt men med skyer på himlen.
Afgang mod Gränna klokken 9.15. Turen gik forbi Husqvarna og hermed Tændstikken og
Midgårdsormen - kunstværkerne.
5

Det første stykke var ud ad motorvejen mod Stockholm.
Dagens første sang var ”Sommersolen skinner når du er hos mig”, og for dem, der ikke var
med i første omgang, tog vi den endnu engang. Derefter sang vi ”Gem et lille smil til det
bli’r gråvejr”.
Guiden, Helge, fortalte om dagens program, og at der på Visingsø, som man sejler til fra
Gränna, ikke kører biler. Han fortalte om Vättern, der er den anden største sø i Sverige og
den femte største i Europa, og at den dækker et areal på 1.850 km².
Klokken 9.50 forlod vi motorvejen, og kørte videre ad kystvejen mod Gränna
Første stop var altså Gränna, som blev grundlagt i 1652 af greve Per Brahe. Der var
udsigt mod Visingsø, og himlen var næsten blå.
I dag er Gränna mest kendt for sine polkagrise. Byen kaldes også Polkagrisstaden, fordi
de røde- og hvidstribede pebermyntestænger kommer her fra.
Vi gjorde holdt ved en butik, som den 22. juli 2009 vandt VM i polkagrisbagning, og som
guiden sagde, at hvis man havde lyst til at knække tænderne, var muligheden til stede, når
man købte polkagrise.
I pausen her blev der serveret øl, vand og kaffe i bussen alt imens man kunne nyde
udsigten ud over Vättern.
Klokken 10.30 fortsatte turen nordpå ad kystvejen mod Ödershög, og imens fortalte guiden
mere om Per Brahe.
Ruten vi kørte på, kan sammenlignes med Marguerit-ruten i Danmark.
I Ödershög var der ½ times pause ved Röks Kirke, som blev indviet den 17. august 1845
af biskop Johan Jacob Hedren. Ved indgangen til kirkegården møder man Rökstenen,
som er en af de mest betydningsfulde runestene i verden.
6

Klokken 11.50 forlod vi Ödershög og kørte mod Vadstena, hvor vi var ca. ½ time senere.
Bussen blev parkeret ved Vadstena Slot. Der var nu ca. 2½ time til at opleve byen, slottet,
Santa Birgitta Klostermuseum og at bruge tiden til at finde et frokoststed.
Vadstena slot blev bygget i år 1545, som et meget avanceret forsvarsanlæg, af kong
Gustav Vasa til sønnen Magnus. Det var danske angreb, man var bange for.
Klokken 14.45 var der igen afgang med bussen ad småveje til Ödershög og derfra ad
motorvejen mod Jönköping.
Klokken 15.30 nåede vi rastepladsen Brahehus, hvor der var ½ times pause og
muligheden for at se Brahehus. Brahehus blev bygget som enkesæde til enken efter Per
Brahe.
Når man kom derned, var der den flotteste udsigt over Vättern med øen Visingsø i
baggrunden.
Derfra gik turen til Jönköping, hvor vi var klokken 16.30.
Klokken 18.30 var der middag, og denne gang var det i ”Slyngelstuen” til kold
kartoffelsalat, kold roastbeef og kage til dessert.
Mandag den 17. august.
Køligt og lidt overskyet.
Morgenmad og afgang mod Trollhättan klokken 9.00.
Turen gik nu mod Hövde.
Guiden, Helge, fortalte lidt om dagens program og foreslog at frokosten kunne blive
indtaget på Restaurant Albert i Trollhättan, som chaufføren, Ove, kendte og havde været i
kontakt med. De kunne tilbyde laks eller bøf. Guiden spurgte, hvor mange der havde lyst til
dette eller ville finde et sted selv. Syv deltagere ønskede selv at finde et spisested.
Første stop på vejen til Trollhättan var Kungslena Kirke, hvor vi var klokken 10,00.
Mens vi havde kørt havde det småregnet. Men da vi skulle ud af bussen, var det tørvejr.
Kirken er opført af kong Erik Knutsson til minde om slaget ved Lena 1208. Man kunne
også kigge på stenen rejst til minde derom.
Klokken 10.45 fortsatte vi i Arns spor på vejen mod Trollhättan, og nu sang vi ”Hist hvor
vejen slår en bugt” alt imens vi kørte ud ad grusvejen, hvor vi heldigvis ikke havde
modkørende busser. Nu sang vi ”Jeg er sigøjner” og ”Nu lokker atter de lange veje”.
Klokken 11.10 nåede vi Falköbing og lidt senere kom vi forbi Gudhem klosteret, og (det
var her) guiden fortalte, at det var på Gudhem kloster, at Arns elskede, Cecilia
Algotsdotter, var nonne i 20 år, efter at hun var blevet bandlyst på egnen for sit forhold til
Arn.
7

Nu opstod et lille problem, for hvem var hvem, og hvor sad de i bussen? Problemet var
nemlig, at ikke alle 41 fra Ældre Sagen i Hundested sad som vist på den fremsendte
pladsreservering, idet bussen ikke var indrettet som vist på planen.
Vi fortsatte ad vej 184 og kom gennem området, som er kendt for ”Tranedans”. Ud over de
traner tiltrækkes her også mange turister..
Lidt efter nåede vi Skara Domkirke med de 2 skarpe tårnspidser, og indeni er det især de
store blå, moderne mosaikvinduer, der giver lys i det store kirkerum.
Mange gjorde et besøg i kirken, i biblioteket med bl.a. Arn - udstillingen og en tur rundt i
byen, inden turen præcis klokken 12.10 fortsatte mod Trollhättan. Først var der dog frokost
på restaurant Albert, for dem der ønskede det.
Klokken 13.30 nåede vi ”Albert”.
Klokken 14.30 var alle igen samlet ved Albert, og turen gik mod Trollhättan, hvor sluserne
til byens imponerende vandfald skulle åbnes klokken 15.00.
Lidt efter lidt blev sluseportene én efter én åbnet, og efter ca. 10 minutter var alt åbent, og
vandkaskaderne strømmede nu voldsomt mod kraftværket.
Broen vi stod på blev bygget i 1969 og hed Oscarsbron. På den ene side kunne vi se
sluserne blive åbnet til de flotte vandfald, og på den anden side se mod kraftværket som
udnyttede vandmasserne.
Klokken 15.20 forlod vi vandfaldene og kørte mod sluserne, hvor bådene bliver sluset
igennem. Vi var heldige, idet 2 sejlbåde blev sluset igennem, netop da vi var der.
Klokken 16.45 sad vi igen i bussen, og turen gik mod Jönköping gennem skov, skov og
skov, og klokken 18.30 nåede vi hotellet.
Klokken 19.00 var der spisning. Forretten var hvidløgsbrød og tomat. Hovedretten var
laks, og desserten var rabarbertærte.
8

Derefter fandt mange plads i baren, da det var turens sidste aften.
Tirsdag den 18. august.
Vejret: Køligt og til dels klart.
Morgenmad - og det var dagen, hvor vi skulle tage afsked med det dejlige morgenbord,
med alt hvad hjertet begærede.
Klokken 9.15 var bussen pakket og turen gik mod Nössjö og videre til Vestlanda og derfra
ca. 10 km. øst på mod Kleva Gruva.
Dagens første fællessange var ”Sommersolen skinner”,, ”Det summer af sol over engen”,
”Du danske sommer” og selvfølgelig ”Hundested valsen”
Som skrevet var det gruben Kleva Gruva, der var første mål.
For at se gruben samt glasværket betalte vi i alt kr. 100 skr/person., hvilket guiden
opkrævede i bussen.
Kort før klokken 11.00 nåede vi Kleva Gruva ad en lille grusvej, og heldet var igen, at vi
ikke mødte noget modkørende trafik. www.klevagruva.com
Inden vi begav os ind i gruben, var der en orientering om gruben samt en lille video-film.
Derefter var det en god ide at tage hjelm på, idet der ofte ikke var ret højt til ”loftet”, som
var en del klipperne.
Guiden fortalte, at minen er Sveriges ældste kobber- og nikkelmine, og at den blev åbnet i
1691 og dermed er den første af sin slags i Sverige, Han fortalte også, at temperaturen
inde i minen er 8 grader, og at man kan gå rundt i de lange gange (6 km. gange, hvoraf
man kan gå rundt i 2 km.). Minearbejderne løsnede i sin tid malmen med hakke, ild og
vand.
9

På turen ind måtte vi sande, at der ikke var ret højt til loftet, og at det var en god ide med
hjelmen. Da vi nåede ind i midten, kom vi til en lille sø, hvor dybden var 50 meter. Derfra
gik vi længere ind til Malmkyrkan til tonerne af lidt orgelmusik.
Herfra gik vi tilbage mod udgangen, som for nogle var samme vej, som vi var kommet ind,
og for andre var op ad de stejle trin til udgangen i toppen af bjerget.
Klokken 12.15 var vi alle igen ude i det fri, og vi gik nu tilbage til bussen.
Klokken 12.40 var der afgang ad samme smalle vej, som vi var kommet.
Du turen i gruben tog længere tid end beregnet, fandt chaufføren, til vores næste mål, en
kortere rute ad mindre veje.
Klokken 14.00 nåede vi glasværket Koste Boda www.kostaboda.se Her fik vi først en
orientering om glasværkets historie og derefter et mindre kursus i fremstilling af glas, fade
skåle m.m.
Derefter var der rundvisning i glaspusteriet, hvor man kunne følge arbejdsgangen i
fremstilling af f.eks. vinglas.
Det var også muligt at købe produkterne eller bruge tiden ril at nyde dagens frokost.
Klikken 16.00 sad alle i bussen, og turen kunne nu starte mod Hälsingborg via Växjö ad
vej 25.
Nu gav guiden gav en kort orientering om hans mening og oplevelse af de 5 dage, vi
havde været i Sverige – En rigtig god måde at genoplive turen på. (Ep)
Klokken 18.10 blev der en lille pause på en raste-plads, hvor chaufføren kunne få
vandtanken fyldt og dermed sætte vand over til den for mange ønskede kaffe.
Herfra fortsatte turen mod Hälsingborg, og det var nu regnskabets time kom. Der var
opkrævning for de drikkevarer, der, på turen, var nydt i bussen.
Klokken 19.10 nåede vi Hälsingborg, og klokken 19.20 kom vi over med færgen Aurora.
Via Hillerød, hvor ”dem fra Køge” blev sat af, fortsatte turen til Hundested, hvor vi var
klokken 21.00.
Vejret havde næsten været som meteorologerne havde lovet, lidt skyer, lidt regn og lidt
sol.
En god tur var til ende – og husk! At rejse er at leve.
Tekst og foto: Ernst Peters.
Gennemlæst af Stephan Petersen.
10