www.1hag.dk Spejderbevægelsen - Det Danske Spejderkorps

Spejderbevægelsen 

Robert Stevenson Baden Powell, 

Lord of Gilwell. 

22. februar 1857 til 8. Januar 1941. 

Spejderbevægelsens stifter. 

Indholdsfortegnelse 

Spejderloven ...................................................................................................................................................... 2 

Spejderløftet ...................................................................................................................................................... 2 

Spejdernes motto .............................................................................................................................................. 2 

Spejderhilsen ..................................................................................................................................................... 3 

Spejderideen ...................................................................................................................................................... 4 

Sådan begyndte det ........................................................................................................................................... 4 

Det Danske Spejderkorps .................................................................................................................................. 4 

Spejderliljen ....................................................................................................................................................... 4 

Uniformen ......................................................................................................................................................... 5 

Spejderlommen ................................................................................................................................................. 5 

Tænkedag .......................................................................................................................................................... 6 

Spejderhjælpen ................................................................................................................................................. 6 

Andre spejdere .................................................................................................................................................. 6 

Baden‐Powell ..................................................................................................................................................... 7 

Lord Baden‐Powell of Gilwell ............................................................................................................................ 8 

Agnes Baden‐Powell ........................................................................................................................................ 11 

Lady BP ............................................................................................................................................................ 12 

Sct. Georgsdag ................................................................................................................................................. 14 

Legenden og Sct. Georg ................................................................................................................................... 15 

www.1hag.dk 

Spejderbevægelsen – side 1 of 15

Spejderloven 

Den, der er med i spejdernes fællesskab, gør sit bedste for: 

• at fi nde sin egen tro og have respekt for andres 

• at værne om nature 

• at være en god kammerat 

• at være hensynsfuld og hjælpe andre 

• at være til at stole på 

• at høre andres meninger og danne sine egne 

• at tage medansvar i familie og samfund 

Spejderløftet 

Jeg lover at gore mit bedste for at holde spejderloven 

Spejdernes motto 

Vær beredt 



Spejderhilsen 

Spejdere over hele verden giver hinanden venstre hånd. Den sidder nærmest hjertet. 

Og når vi skal være lidt højtidelige, bruger vi spejderhilsen, hvor vi fører højre hånd til panden med bøjet 

tommel og lillefinger. Tre fingre peger opad ‐ de er spejderliljens tre blade. Og tommelfingeren dækker 

lillefingeren, ligesom den stærke beskytter den svage. 

Alle spejdere har et fælles motto eller valgsprog: “Vær beredt”. Det betyder: vær parat til nye udfordringer. 

Denne spejderhilsen bruges af alle spejdere i hele verden. Hilsenen bruges: 

• når du hilser på en anden spejder 

• når flaget hejses 

• når du aflægger spejderløftet. 

Når du hilser på en anden spejder, giver du venstre hånd, fordi den er nærmest hjertet og så gør du honnør 

med højre. 



Spejderideen 

Spejderideen var enkel ‐ og det er den stadig. Spejderarbejdet er en vej fra at være barn til at blive voksen. 

En af de bedste veje. 

Når du tænker på det at være spejder, er det sikkert spejderaktiviteterne, du tænker først på: lejrliv, knob, 

orientering osv. Men spejderarbejde er mere end det. 

Hver eneste aktivitet har en mening: Knob lærer du, for at patruljen kan lave et spændende pionerarbejde. 

Pionerarbejdet laver I, fordi det lærer jer at arbejde sammen om en opgave. Og samarbejde skal du kunne, 

for at du kan lære at tage ansvar! At tage ansvar er at blive voksen. 

Du ER spejder ‐ du går ikke til spejder. 

Du går måske til fodbold. Der træner du én ting: fodbold! Men i spejderarbejdet udvikler du alle sider af dig 

selv: Du kommer i bedre form. Du løser opgaver. Du lærer at arbejde sammen med andre og får nye 

venner. Du er med i snakken om, hvad et meningsfyldt og godt liv er. 

Det er derfor, at du er spejder. Og hvis du på et tidspunkt melder dig ud, så hænger spejderarbejdet stadig 

ved: én gang spejder ‐ altid spejder. 

Sådan begyndte det 

I 1907 samlede Robert Baden‐Powell – i daglig tale BP – en flok drenge til den første spejderlejr på øen 

Brownsea Island. 

Pigerne ville også være med, så BP lavede et program for pigespejdere. Dette blev i starten ledet af hans 

søster Agnes. Siden blev det BP’s kone Olave, eller Lady BP, som tog sig af pigespejderne. 

Det Danske Spejderkorps 

I Danmark startede de første drengespejdere i 1909, og i løbet af de næste år kom der fl ere spejderkorps 

enten for piger eller for drenge. Vores korps, Det Danske Spejderkorps, blev i 1973 omdannet ved en 

sammenlægning af et drengekorps (DDS) og et pigekorps (DDP). 

Spejderliljen 

Det Danske Spejderkorps har sit eget mærke. Det kalder vi for spejderliljen. 

Vi går med det på uniformen, bruger det på vores bøger, blade og huse – så andre 

nemt kan se hvem vi er. 

Spejderliljen består af en lilje inde i en trekløver. Fra starten af spejderbevægelsen 

var liljen drengespejdernes mærke og trekløveren pigespejdernes mærke. 



Uniformen 

I Det Danske Spejderkorps bruger vi en mørkeblå uniform, der kan bæres uden på eller nede i bukserne. Til 

uniformen hører et tørklæde. Hver lokale spejdergruppe bestemmer selv, hvilken farve de vil bruge. 

Yderligere beklædningsgenstande kan fås i Spejder Sport, fx bælte, kasket og t‐shirts. 

Her kan du se hvordan dine mærker skal sidde. Danmarksmærket bruges under rejser i udlandet. 

Spejderlommen 

Ting det er praktisk at have med i lommerne. 



Tænkedag 

Tænkedag er den 22. februar. 

Det var både Lord og Lady Baden‐Powells fødselsdag. De fik mange fødselsdagskort fra hele verden. Lady 

BP foreslog at i stedet for at bruge penge til breve og porto, kunne spejderne indsamle penge til 

spejderarbejde i udviklingslande. 

Pengene samles i en fond som sørger for at fordele dem. Det er tradition de fleste steder at give et beløb 

pr. år man har været spejder. 

Spejderhjælpen 

En uge hvert år i september er der Spejderhjælpsuge. 

Spejderne arbejder for at tjene penge under mottoet 

”Raske børn hjælper syge børn”. De tjente penge 

sendes til hjælpearbejde I udviklingslandene. 

Andre spejdere 

Danmark har fi re spejderkorps ud over Det Danske Spejderkorps. 

Danske Baptisters Spejderkorps KFUM-spejderne 

Dansk Spejderkorps Sydslesvig De grønne pigespejdere 



BadenPowell 

Verdens første spejderlejr 

Det var i juli 1907. Stedet var Brownsea Island, en ø i Poole 

Harbour på sydkysten af England. 20 drenge havde fået en 

indbydelse, de ikke havde drømt om. De skulle i spejderlejr. 

Indbydelsen var underskrevet af en officer fra den britiske 

hær: Robert Baden‐Powell, generalløjtnant og veteran fra 

boerkrigen i Sydafrika syv år tidligere. En rigtig helt på samme 

måde som vores sportsfolk, når de kommer hjem med 

verdensmesterskaber eller olympisk guld. Drengene var 

spændte. Spejderlejr ‐ hvad var det? Ligge i telt. Lave mad 

over bål. Finde vej i terrænet. Lejrbål om aftenen... Det lød 

som et eventyr, især for dem, der havde boet inde i byen hele 

deres liv. 

Men nu var det virkelighed. Og lejren blev en succes. Om 

aftenen fortalte Baden‐Powell om sine oplevelser i Afrika og i Indien. Og næste dag var der øvelser og lege, 

hvor drengene i praksis prøvede nogle af de ting, de havde hørt om. 

Scouting for Boys 

Efter lejren var Baden‐Powell sikker i sin sag. Spejderarbejdet virkede, og han besluttede at arbejde videre 

med det. 

Første opgave var at skrive en bog: Scouting for Boys. Den kom i hefter hver 14. dag fra januar 1908. 

Hefterne blev revet væk. Der var spejderarbejde i gaderne, i parkerne, på stranden, i skoven ‐ overalt! 

Voksne meldte sig som ledere. Der blev hurtigt behov for et kontor til at holde sammen på det hele. BP 

udgav også et spejderblad, hvor drenge og ledere kunne læse om spejderarbejdet og få ideer til nye 

aktiviteter. 

Spejderarbejdet bredte sig til andre lande ‐ og kom allerede i 1910 til Danmark. Men pigerne ville også være 

spejdere. BP bad sin søster, Agnes, om at starte et pigespejderarbejde. Dengang var det nærmest 

utænkeligt, at piger og drenge kunne deltage i samme spejderarbejde. 

I 1912 mødte BP Olave St. Clair Soames, og senere samme år blev de gift. Olave tog straks fat på at sætte 

gang i spejderarbejdet for piger. 



Lord BadenPowell of Gilwell 

Robert Stephenson Smyth Powell blev født den 22. februar 1857 i Paddington nær London. 

Hans far, professor Baden Powell ved Oxford Universitet, var en kendt teolog og naturforsker og hans mor, 

Henrietta Grace Smyth, var datter af Admiral Smyth og grandniece til Lord Nelson. 

B‐P blev opkaldt efter sin gudfar Robert Stephenson. 

B‐P havde mange søskende blandt andet fire ældre brødre. 

Da B‐P var tre år mistede han sin far og hans mor blev alene om at opdrage den store børneflok og det 

gjorde de økonomiske forhold vanskelige. Moderen klarede den vanskelige opgave med at holde sammen 

på den store børneflok på en fin måde. 

Lige fra deres yngste år lærte de: 

∙ at tænke på andre 

∙ at tage hensyn til hinanden 

∙ at sætte ære og sandhed højt 

∙ at lade være med at pylrede 

∙ at tage livets forhold med godt humør 

∙ at omgås penge på fornuftig måde 

∙ at gøre regnskab for hvad de brugte penge til. 

I starten af BP's skolegang fik han lektioner af sin mor; men da han var 11 år kom han på privatskolen Rose 

Hill School i Tunbridge Wells, hvor hans far havde været elev næsten 60 år tidligere. 

Da B‐P var 13 år kom han på den gamle, traditionsrige kostskole Charterhouse, som på det tidspunkt lå i 

London. Skolen flyttede senere til nye og frie forhold i Godalming i Surrey og naturen omkring skolen fik en 

stor indflydelse på han senere liv. Det var nemlig her, at han fik sin idé til spejderarbejdet. For så snart han 

kunne slippe væk, tog han ud i skoven, som lå ved siden af skolen og overnattede, tænde røgfrit bål (så det 

ikke røbede, hvor han var, for skolens elever måtte nemlig ikke være der). Så jagede han kaniner, som han 

spiste og lavede alle de aktiviteter, som i dag høre spejderarbejde til. 

På Charterhouse var der amatørforestillinger og koncerter, så det varede ikke længe før B‐P fik vist sit 

talent for skuespil, sang og musik. 

B‐P havde meget humor og det udnyttede han på scenen. 

Selve skolearbejdet var ikke Baden‐Powells stærke side; men han deltog i alt det andet med stor interesse. 

B‐P kunne tegne, male og lave karikaturer og skrev lige godt med begge hænder. Han holdt af at 

eksperimentere med sine ideer og påfund og var ligeglad med, hvad andre mente om ham. Derfor er det 

ikke så underligt, at kammeraterne undertiden syntes, at han var lidt sær. 



Rektor på Charterhouse, dr. Haig‐Brown, opmuntrede sine drenge til at vise ansvarsfølelse. Han lagde ikke 

særlig meget vægt på regler, han stolede på, at drengene kunne opfører sig ordentligt uden for megen 

indblanding. 

B‐P udtrykte senere sin taknemmelighed for dette, fordi det gav den enkelte dreng mulighed for at udvikle 

sig ud fra sine egne evner. Rektor udtalte om B‐P: ”Han var den fødte leder for drenge, som han senere blev 

det for mænd. Hans fremskridt i skolearbejdet var jævnt og støt”. 

Baden Powell fortæller selv om sin skolegang: ”Jeg var desværre ikke nogen dygtig dreng i skolen. Desværre 

må jeg også tilstå, at jeg heller ikke var så flittig, som jeg burde være. At regne efter mine skolekarakterer 

begyndte det egentlig ganske godt med mig; men det blev ringere i årenes løb. 

Da jeg forleden dag ville formane min søn Peter til at arbejde bedre i sin skole og komme med nogle bedre 

karakterer fra sine lærere, tog jeg mine egne karakterer fra skolen frem for at læse dem op for ham. ”Nu 

skal du høre her” sagde jeg, ”hm – øh – måske ikke netop lige det her”. 

Selv om han var meget engageret i skolen, var det ikke lektierne, han brugte mest tid på; men på trods af 

hans karakteren i skolen opnåde han en 2. plads ved eksaminationen ved kavaleriet og blev derfor sendt 

direkte til det 13. husarregiment og sprang uden om officer træningen. 

Lord B‐P fik en lang militær karriere, han var i Indien i to perioder og ligeledes to perioder i det sydlige 

Afrika. Han er militært mest kendt for sin indsats i Boerkrigen og sit forsvar af Mafeking. 

Historien fortæller, at han under en belejring fandt ud af, at han kunne aflaste sine regulære soldater ved at 

anvende børn som signalkorps, udkigsposter, hospitalshjælpere og andre funktioner, hvor våbenbrug ikke 

var nødvendig. 

Disse børn udgjorde "The Mafeking Cadets". Det må understreges, at det ikke dengang var forkert at bruge 

børn i krig, men at det faktisk var normalt med børnesoldater, selv om børnene ikke kunne affyre datidens 

tunge geværer. 

Kvaliteten af det arbejde, børnene udførte, imponerede ham, og han brugte disse erfaringer i sit første 

spejderarbejde i civilt regi. 

I 1899 blev han udnævnt til general‐major i en alder af kun 43 år. 

I 1907 to han 20 drenge med på den første spejderlejer på Brownsea Island ud for den engelske syd kyst, 

for at afprøve hans ideer. 

I 1912 Giftede han sig med Olave St. Clair Soames som han havde truffet på en sørejse samme år. 

Han blev adlet ved den 3. jamboree i Liverpool i 1929 og kom til at hedde Lord Baden Powell of Gilwell, 

Gilwell Park var et område, som en Skotsk rigmand havde stillet til rådighed for spejderne. 

I Danmark begyndte de første spejdere deres arbejde i en patrulje 1909 og året efter blev både 

KFUM/spejderne og Det danske Spejderkorps dannet. I 1924 blev den 2. jamboree afholdt på 

Ermelundsletten nord for København, hvor der var 6.000 deltagere med deriblandt BP selv. 



Lord Robert Baden Powell opnåede at blive storkorsridder i Danmark. Storkorsridderordenen er den 

næsthøjeste orden, man kan opnå i Danmark kun overgået af elefantordenen. 

På Spejdermuseet på Holmen i København kan du se en kopi af Robert Baden Powell’s våbenskjold som 

Storkorsridder. Originalen hænger på Frederiksborg Slot sammen med hundredevis af andre skjolde. 

Gennem århundreder har det været en del af den ære, der fulgte med storkorsridderordenen, at 

modtageren fik sit våbenskjold hængt op på det nordsjællandske Renæssanceslot. 

Den 8. Januar 1941 døde BP i Kenya i en alder af 83 år. Den 12. juni 1962 blev der rejst et mindesmærke for 

ham i Westminster Abbey i London, Lady BP fortsatte sit spejderarbejde efter BP's død indtil hendes død i 

1977. 



Agnes BadenPowell 

Pigespejderbevægelsen startede næsten samtidig med drengene. 

Ved et stort spejderstævne 1910 med 11.000 spejdere i Crystal Palace 

stødte Baden Powell på en lille flok piger, der havde taget Scouting for 

Boys til sig. 

Det var nyt for Robert Baden Powell, der ikke havde tænkt den tanke, 

at spejderarbejdet kunne være interessant for piger. 

Efter at have diskuteret det med sin ældre søster Agnes Baden Powell, 

bad han hende i 1910 gå ind i spejderbevægelsen for at tage sig af 

pigerne og det førte til oprettelsen af pigespejderne. 

Agnes Baden Powell var på dette tidspunkt fyldt 50 år. 

Hun var, som sin bror begavet med evner i mange retninger. 

Agnes var musikalsk og spillede orgel, piano og violin, desuden var hun meget dygtig til håndarbejde især til 

metalarbejde, knipling og hækling. Hun var interesseret i naturhistorie og astronomi, holdt af friluftsliv og 

var kendt som en glimrende kok. 

I 1910 lejede Miss Agnes sammen med to veninder et lokale i den samme bygning, som "the Boy Scouts" 

havde deres kontor, her etablerede de et kontor for "guides". 

På det tidspunkt var der allerede indmeldt 6000 piger og Lord BP ønskede at holde drenge og piger skarpt 

adskildt, så han gav 100 pund til etablering af eget kontor for pigespejderne. 

I begyndelsen af 1900 tallet var det væsentligt for piger at udvikle sig til fine damer og ikke til rene 

vildkatte. Det bekymrede mange forældre, at deres piger ville udvikle sig til alt andet end fine damer, hvis 

de fik lov at deltage i spejderbevægelsen. 

De følgende år tilpassede Miss Agnes håndbogen "Scouting for Boys" til "Handbook of the Girl Guides" og 

"How Girls can Help to Build up the Empire". 

Det første store arbejde for pigerne blev gjort af Agnes Baden Powell. 



Lady BP 

Olave St. Claire Soames er født på Stubbing Court, nær Chesterfield i 

England. 

Olave lærte tennis, ridning, svømning, violinspil og var en meget aktiv 

person. 

I 1912 ledsagede Olave St. Claire Soames sin far på hans årlige 

sommerrejse til et varmere klima, denne gang var det en tur til 

Vestindien. 

Om bord på skibet Acadian mødte hun "the Scout Man", Robert Baden 

Powell. 

De faldt hurtigt i snak og fandt ud af, at de havde mange ting til fælles 

(udover fødselsdag samme dag den 22/2, som kaldes tænkedag). 

På det tidspunkt var Olave Soames 23 år og Robert Baden Powell 55 år. 

Før båden nåede havn, var de hemmeligt forlovede. 

De giftede sig i stilhed den 30. oktober 1912 og deres bryllupsrejse var en campingtur til Algier. 

Spejdere fra hele England sendte en penny til at købe deres bryllupsgave, som var en Rolls Royce. BP kørte 

aldrig bilen; men Olave kørte som chauffør for ham. 

Lord og Lady Baden Powell fik tre børn ‐ en søn og to døtre (sønnen efterfulgte sin far som spejderchef i 

1941): 

Peter, senere 2nd Baron Baden Powell (1913‐1962) 

Heather Baden Powell (1915‐1986) 

Betty Baden Powell (1917‐2004) som giftede sig i 1936 med Gervase Charles Robert Clay (f, 1912). De 

fik tre sønner og en datter. 

Med tiden fattede Olave Baden‐Powell dybere interesse for pigespejderne og overtog pigespejderkorpset 

fra Baden Powells søster Agnes. 

Hun brugte meget tid på at besøge spejdere i alle lande og var inspiration og initiativtager til mange ting. 

1916 ‐ Blev udnævnt til "County Commissioner" for pigespejderne. 

1918 ‐ Blev hun engelsk "Chief Guide". 

1930 ‐ Valgt til "World Chief Guide" for pigespejderne. 

1932 ‐ Tildelt "the Dame Grand Cross of The Most Excellent Order 

of the British Empire (GBE)" af King George V. 

Lavede et stort arbejde med udgivelsen af 

Håndbog for pigespejdere. 

1939 ‐ Flyttede til Nyeri, Kenya sammen med Lord Baden‐Powell. 

1941 ‐ Lord Baden Powell dør i januar måned i Kenya. 

1942 ‐ Trods krigens farer flytter Lady Baden Powell tilbage til 

England til en lejlighed, som hun får som æresbolig 

på Hampton Court Palace. 



1944 ‐ Et V2 missile beskadiger hendes lejlighed; 

men hun er heldigvis bortrejst. 

1961 ‐ Hun rammes af et hjerteanfald. 

1970 ‐ Må ophøre med at rejse efter at hun har fået diabetes i 

en alder af 80 år. 

1977 ‐ Lady Olave Baden Powell dør den 19. juni på 

Birtley House, Bramley, England. 

Hendes aske blev ført til Kenya og nedsat ved siden af 

hendes mand. 



Sct. Georgsdag 

Sct. Georgsdag d. 23 april er dagen hvor alle spejdere i hele verden aflægger deres spejderløfte og 

bekræfter, at vi vil gøre vores bedste for at overholde spejderloven. Mange steder i grupper og divisioner 

markeres Sct. Georgsdag ved et særligt arrangement eller ved en ceremoni. 

Da B.P. startede sin første spejderpatrulje i England, erklærede han, at Sankt Georg var spejdernes 

forbillede. 

Legenden fortæller at ridderen Georg kom til en by, der blev hærget af en drage. Man plejede at fodre 

dragen med lam, for at stille den tilfreds, men nu var man løbet tør for lam, og i stedet for skulle byens 

prinsesse ofres til dragen. Georg kæmpede imod dragen og vandt. Som tak ville man give ham prinsessen, 

men han takkede nej, da han ikke kæmpede for egen vinding, men for at bekæmpe det onde. 

B.P.s tanke var, at vi som spejdere skulle være vor tids riddere og, som der står i Spejderliv anno 1942, altid 

med frejdighed og frimodighed skulle drage på togt mod det onde i verden. 

Når vi hører legenden om Sankt Georg og dragen, er det tydeligt, hvem der er god og hvem der er ond. Så 

let er det ikke nødvendigvis i dag. Vi har ingen drager i fysisk forstand. Ofte er de forklædte, og vi er nødt til 

at se under overfladen for at kunne genkende dem. Men når vi først har lært at genkende dem, vil vi 

opdage, at vi møder små og store drager næsten hver dag. Drager, som vi med vores egen opførsel, kan 

være med til at slå ihjel, eller hvis vi ikke tænker os om, kan være med til at fodre og gøre større. Det kan 

være, vi har klassekammerater, der bliver drillet eller holdt uden for. Til at begynde med er dragen måske 

bare en unge, men stopper vi ikke drillerierne, kan de blive til mobning, og derved vil dragen vokse sig 

større og blive sværere at overvinde. 

Hvis vi hver dag tænker på vores spejderlov og forsøger at overholde den, vil vi være med til at holde 

dragerne i vores hverdag nede. 



Legenden og Sct. Georg 

Skt. Georg var ridder fra Kappadocien og kom en dag til byen Silene i provinsen Libyen. I nærheden af byen 

var en sø så stor som et hav. I denne sø var en forfærdelig drage, som kunne forurene luften i byen med sit 

åndedræt, så mennesker døde. For at forhindre dette ofrede befolkningen i byen hver dag to får til dragen. 

Men da man kun havde et begrænset antal får i byen, besluttede man at ofre et menneske og et får. Der 

blev hver dag trukket lod mellem alle folkenes sønner og døtre. 

Efter at mange var døde på denne måde, faldt 

loddet en dag på kongens datter. Kongen blev 

meget ulykkelig og bad om nåde, men befolkningen 

blev rasende. Deres børn var blevet ofret på 

kongens befaling, og hvis ikke kongen også lod sin 

datter ofre, ville de brænde både ham og hans slot. 

Kongen indså, at han måtte lade sin datter ofre, 

hvor nødigt han end ville. Hun blev ført ned til 

søen, hvor dragen ville tage hende. 

Skt. Georg kom tilfældigvis forbi, fik øje på den 

ulykkelige pige og spurgte om, hvad der var galt. 

Hun svarede: Ædle unge mand, stig straks til hest og flygt, så slipper du for at dø sammen med mig. Han 

afviste og fik at vide, hvad der var galt, hvorefter han sagde: Frygt ikke pige, thi jeg vil hjælpe dig i Kristi 

navn. Hun bad ham flygte, da det var nok, at hun skulle dø. Mens de talte, kom dragen frem af dybet og 

hen imod dem. Hun skælvede og bad ham endnu en gang om at flygte. 

Skt. Georg steg til hest, gjorde korsets tegn og gik til angreb på dragen. Han svingede tappert sin lanse i 

troen på Gud og sårede til sidst dragen, så den faldt til jorden. Han befalede prinsessen straks at binde sit 

tørklæde om dragens hals, og dragen blev tam som en hund. 

De førte dragen op i byen, og folk blev bange og flygtede op mod bjergene. Da gjorde Skt. Georg tegn til 

dem og sagde, at han var sendt af Herren for at befri dem fra de lidelser, som dragen gav. Tro blot på 

Kristus og lad jer døbe, så skal jeg dræbe dragen. Kongen og alle menneskene lod sig døbe, og Skt. Georg 

dræbte dragen med sit sværd. 20.000 blev døbt denne dag, og kongen lod opføre en kirke til ære for Jomfru 

Maria og Skt. Georg. 

Kongen tilbød Skt. Georg en stor sum penge, men han ville ikke modtage dem til egen fordel og gav dem i 

stedet til de fattige. Herefter forlod Skt. Georg byen og rejste videre. 

Skt. Georg blev senere taget til fange for sin tro på Kristus. Han blev tortureret med utallige grusomheder, 

men hans kristne tro gav ham styrke til at udholde grusomhederne. Han blev halshugget og døde dermed 

martyrdøden. 

Frit efter svensk oversættelse af den Gyldne Legende.

www.1hag.dk Spejderbevægelsen - Det Danske Spejderkorps

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template ?