02.08.2013 Views

Nr. 3 – marts 2009

Nr. 3 – marts 2009

Nr. 3 – marts 2009

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

farmaci<br />

<strong>Nr</strong>. 3 <strong>–</strong> <strong>marts</strong> <strong>2009</strong>


FOREBYG JERNMANGEL<br />

OG STYRK DIT IMMUNFORSVAR<br />

BIOVINCI® JERN PLUS<br />

Delikat frugtsmag med B-vitaminer og C-vitamin<br />

<br />

Pharma-Vinci A/S<br />

Care for health since 1941 www.biovinci.dk


FARMACI 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI<br />

116. bind <strong>–</strong> 166. årgang <strong>–</strong> <strong>Nr</strong>. 3<br />

Udgivet den 6. <strong>marts</strong> <strong>2009</strong><br />

af Danmarks Apotekerforening<br />

FARMACI<br />

Danmarks Apotekerforening<br />

Bredgade 54<br />

DK - 1260 København K<br />

Tlf.: 33 76 76 00<br />

Fax: 33 76 76 97<br />

E-post: farmaci@apotekerforeningen.dk<br />

Redaktion<br />

Ansv. redaktør Anders Kretzschmar<br />

Faglig redaktør Ralf Ernst<br />

Redaktionssekretær Pia Fogh<br />

Journalister:<br />

Iben Nielsen (ini)<br />

Lise Møller Aarup (lma)<br />

Lasse Borgwardt Schmidt (lbs)<br />

Anders Høj Eggers (ahe)<br />

Redaktionelle<br />

medarbejdere<br />

Lise Alfelt (la)<br />

Redaktionsudvalg<br />

Erik Meldgaard Andersen<br />

Tue Askaa<br />

Helle Kristensen Baunmøller<br />

Lise Larsen<br />

Susanne Normann<br />

Grafi sk produktion<br />

Layout: Merete Warming Heldt<br />

Tryk: Elbo Grafi sk A/S<br />

7000 Fredericia<br />

Forside<br />

Lars-Ole Nejstgaard<br />

Annoncesalg<br />

DG Media<br />

Studiestræde 5 - 7<br />

1455 København K<br />

Tlf.: 70 27 11 55<br />

Fax: 70 27 11 56<br />

www.dgmedia.dk<br />

Medlem af<br />

Kontrolleret af<br />

Kontrolleret oplag 1.528<br />

i perioden 1.7.2007 - 30.6.2008<br />

ISSN 0903-9198<br />

FARMACI nr. 4 - <strong>2009</strong><br />

udkommer<br />

den 3. april <strong>2009</strong>.<br />

www.farmaci.dk<br />

AKTUEL KOMMENTAR<br />

5 Svært at se skoven for bare træer<br />

LOVGIVNING<br />

6 Tilskudsjunglens regler vokser<br />

DANMARKS APOTEKERFORENING<br />

I N D H O L D<br />

10 Apoteksudviklingsdirektør Dorthe Fogh Iversen:<br />

»Apotekerne er omdrejningspunktet«<br />

FAGLIGT FÆLLESSKAB<br />

12 Gammelt samarbejde ruster ikke<br />

TOBAKSFOREBYGGELSE<br />

14 Politiker vinder Røgfri Prisen<br />

DET FÆLLES TEMAÅR<br />

16 Hjælp mod høfeber<br />

SAMMENHOLD<br />

18 Fælles oplevelser gav bedre trivsel<br />

LÆGEPLANTER<br />

21 3 gode urter at slappe af på<br />

INTERNETTET<br />

24 Netsucces med apoteket.dk<br />

RUBRIKSTOF<br />

27 - 30<br />

farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

3


Ååhhhh nej...!<br />

Lopper? Flåter?<br />

Beskyt med<br />

Frontline Combo<br />

regelmæssigt hver 4. uge<br />

- igen og igen og igen…<br />

PRODUKTINFORMATION: Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og mider. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt<br />

stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-methopren. Indikationer: Behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og<br />

4 uger hos kat. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten<br />

over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr.<br />

Kontraindikationer: Må ikke anvendes til hunde under 8 uger og/eller 2 kilo og katte under 8 uger og/eller 1 kilo. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Bør ikke anvendes til kaniner. Præparatet til<br />

hund bør ikke anvendes til kat, da dette kan medføre overdosering. Administrationsmåde: Til udvortes brug. Dosering: Til hund: 1 pipette à 0,67 ml fra 2-10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10-20 kg; 1 pipette à<br />

2,68 ml fra 20-40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt Til kat: 1 pipette à 0,5 ml til kat. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat. Man bør ikke overdosere.<br />

Bivirkninger: Blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: Forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab.<br />

Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) og opkastning observeret. Forsigtighedsregler: Badning med vand inden for 2 dage<br />

samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoo bade nedsættes virkningsvarigheden. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet og at dyr slikker<br />

hinanden efter behandling. Man bør omgås behandlede dyr med forsigtighed indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at få produktet i kontakt<br />

med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Se endvidere<br />

brugsanvisning på pakningen. Pakninger: Æske med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml. Æske med 6 pipetter: 0,5 ml. Udl. V. Februar <strong>2009</strong>. Indehaver af<br />

markedsføringstilladelsen i Danmark: Merial Norden A/S, Mileparken 20 E, 2740 Skovlunde, tlf. 4454 0040.<br />

Læs mere på www.frontline.com<br />

FL/DK/A/02.09


Medicintilskudssystemet har udviklet<br />

sig til en regeljungle. Jungler kan som<br />

bekendt være farlige, hvis man ikke er<br />

klædt på til at begå sig i dem. Tilskudssystemet<br />

er efterhånden så tilgroet af<br />

besværlige regler, at det har udviklet sig<br />

til en trussel mod patientsikkerheden.<br />

Medicintilskudssystemet har som udgangspunkt<br />

det formål, at det skal sikre, at borgerne<br />

får tilskud til køb af vigtig medicin, og dermed er<br />

systemet tænkt som en udligningsmodel. Men systemet<br />

skal naturligvis også sikre, at der ikke betales<br />

tilskud til dyre lægemidler, der ikke har nogen bedre<br />

effekt end de billigere. Deri kan ingen være uenige.<br />

Borgerne bliver usikre og forvirrede, når de oplever<br />

hyppige medicinskift og svigt i leverancerne fra lægemiddelproducenterne,<br />

og i stedet for at understøtte<br />

den rigtige behandling fører medicinskiftet ofte til<br />

fejlmedicinering.<br />

Medicinskift og leverancesvigt gør også, at mange<br />

patienter må gå forgæves efter medicin med fuldt<br />

tilskud. Når et produkt er udgået, går der ofte nogen<br />

tid, før Lægemiddelstyrelsen har givet et nyt produkt<br />

fuldt tilskud. Regningen lander hos forbrugerne,<br />

som selv skal betale hele differencen.<br />

Dermed er pilleparadokset enormt. For samtidig<br />

med, at sundheds- og forebyggelsesminister Jakob<br />

Axel Nielsen (K) går det ædle ærinde at ville spare os<br />

alle sammen for stadigt stigende udgifter, så rummer<br />

systemet det skisma, at den manglende medicinef-<br />

A K T U E L K O M M E N T A R<br />

Svært at se skoven<br />

for bare træer<br />

terlevelse kan koste dødsfald, tusindvis<br />

af hospitalsindlæggelser og samfundet<br />

milliarder af kroner som følge af fejlmedicinering.<br />

Der ligger således ikke alene et patientsikkerhedsmæssigt<br />

hensyn bag et ønske<br />

om forenkling af medicintilskudssystemet,<br />

men samfundet vil samtidig spare<br />

mange ressourcer ad bagdøren.<br />

Løsningen ligger lige for. Ved en simpel forlængelse<br />

af prisperioden til for eksempel en måned skærer vi<br />

antallet af prisskift ned til det halve og dermed også<br />

mulighederne for unødige præparatskift for borgerne.<br />

Men længere prisperioder løser ikke problemerne<br />

alene.<br />

En ændring af reglerne for beregning af medicintilskud<br />

er også nødvendig, så borgerne kan få fuldt tilskud<br />

til en gruppe af de billigste lægemidler <strong>–</strong> ikke<br />

kun til det absolut billigste præparat, som vi kender<br />

det i dag. Hvis apoteker, privatpraktiserende læger<br />

og borgerne fi k fl ere præparater at vælge imellem inden<br />

for en bagatelgrænse, undgår vi over halvdelen<br />

af de mange millioner årlige medicinskift.<br />

Apotekerforeningen har længe kæmpet for, at reglerne<br />

for medicintilskud ændres, så vi opnår bedre balance<br />

mellem besparelser på den ene side og patientsikkerhed<br />

på den anden side. Spørgsmålet er, hvor<br />

længe vi skal vente på, at også landets sundhedspolitikere<br />

vil øge patientsikkerheden ved at forenkle<br />

jungletendenserne ved medicintilskudssystemet?<br />

Niels Kristensen, Formand for Danmarks Apotekerforening<br />

farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

5


farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

6<br />

L O V G I V N I N G<br />

Tilskudsjunglens<br />

regler vokser<br />

150.000 patienter med hjerte-kar-sygdomme<br />

skal fra juli skifte lægemiddelbehandling,<br />

fordi medicintilskudsordningen bliver æn-<br />

dret. Det kan få sundhedsmæssige konse-<br />

kvenser, advarer Apotekerforeningen.<br />

Af Lise Møller Aarup. Tegning Lars-Ole Nejstgaard<br />

Så strammes der til. Lægemiddelstyrelsen er i gang<br />

med at revurdere tilskudsstatus for samtlige lægemiddelgrupper,<br />

og nu begrænser de, hvilke lægemidler<br />

patienter kan få tilskud til. Midt i juli vil 150.000 patienter,<br />

som er i behandling med udvalgte dyre ACEhæmmere,<br />

AT-II-antagonister og calciumantagonister,<br />

skulle skifte lægemiddelbehandling, hvis de ikke<br />

skal miste retten til tilskud. I praksis betyder<br />

det, at patienterne i denne gruppe kun kan<br />

få tilskud til bestemte <strong>–</strong> billige <strong>–</strong> præparater<br />

inden for ovennævnte grupper, og i perioder<br />

med leveranceproblemer for disse lægemidler,<br />

kan patienterne på kort sigt blive<br />

nødt til at vælge dyrere lægemidler uden<br />

tilskud, mener Helle Sandager-Jørgensen, der<br />

er politisk konsulent i Danmarks Apotekerforening.<br />

Vi nærmer os smertegrænsen<br />

»Vi er helt på det rene med, at myndighederne<br />

skal sørge for at holde medicinudgifterne<br />

nede, og vi vil selvfølgelig gerne<br />

være med til at sikre, at det offentlige<br />

ikke skal betale unødigt meget. Men nu<br />

nærmer vi os en smertegrænse, hvor det<br />

kan få sundhedsmæssige konsekvenser«,<br />

siger Helle Sandager-Jørgensen.<br />

Apotekerforeningen frygter, at mange<br />

vil få problemer med skiftet til den billigste medicin,<br />

idet behandling af blodtryk er følsomt og kræver megen<br />

kontrol. Statistikken viser, at op til 20 procent af<br />

patienterne vil få bivirkninger ved den billigste medicin.<br />

Og uhensigtsmæssig brug af medicin er dyrt,<br />

påpeger Helle Sandager-Jørgensen. Det koster i ekstra<br />

lægebesøg og større behandlingsbehov på længere<br />

sigt. Desuden ligger der en stor rådgivningsopgave<br />

ude på apotekerne, for medicinbrugere har ofte svært<br />

ved at forstå, at de må gå hjem med andre tabletter,<br />

end de er vant til <strong>–</strong> og til en anden pris, end de plejer<br />

at betale.


Systemet er svært at forstå<br />

På København Sønderbro Apotek oplever apoteker<br />

Susanne Bendixen, at der bliver stillet mange spørgsmål<br />

om priser og grænser for tilskud. »Det er særligt<br />

medicinpriserne, folk har svært ved at forstå. For eksempel,<br />

at lægemiddelproducenterne skifter pris hver<br />

14. dag. Og vi bruger megen tid på at forklare, hvordan<br />

ét produkt kan svinge fra de 20 kroner, de gav<br />

sidst, og op til 400 kroner. Selvfølgelig er det også vores<br />

opgave at forklare, men vi oplever, at folk er meget<br />

fokuserede på prisen, og først bagefter på brugen<br />

af medicinen«, siger Susanne Bendixen.<br />

L O V G I V N I N G<br />

Hun suppleres af Inger Rasmussen, apoteker på Galten<br />

Apotek. Her forudser man et øget arbejdspres, når<br />

tilskudsændringerne træder i kraft til sommer. For typisk<br />

er ikke alle læger lige gode til at informere om<br />

ændringerne, så det er ofte de apoteksansatte, der må<br />

forklare, når patienterne får udleveret andre slags tabletter<br />

til en anden pris.<br />

»Vi bruger efterhånden utrolig meget tid på at udrede<br />

den økonomiske side af sagen. Det er skidt, for<br />

det er vores faglige rådgivning om selve medicinen,<br />

som kunderne ikke har overskud til at få med. Og jeg<br />

er bange for, at de uigennemskuelige regler er med<br />

til at undergrave folks tryghed og tillid til vores fag«,<br />

siger Inger Rasmussen.<br />

Kundernes tillid vakler<br />

I det hele taget oplever apotekerne tydeligt, at det er<br />

blevet sværere at være medicinbruger herhjemme.<br />

Tendensen i disse år er, at myndighederne er blevet<br />

mere restriktive på tilskudsområdet, og det har selvfølgelig<br />

en bagside: Der er blevet færre behandlingsmuligheder,<br />

hvis man vil have tilskud, og patienterne<br />

må acceptere flere medicinskift, siger Helle Sandager-<br />

Jørgensen.<br />

»Vi er bekymrede på medicinbrugernes vegne, for<br />

de nye regler er stramme <strong>–</strong> og både meget svære at<br />

forklare og administrere. I skranken har patienterne<br />

selvfølgelig krav på en forklaring, hvorfor de skal skifte<br />

behandling eller betale mere for deres medicin«,<br />

siger hun.<br />

Tilskudsordningen er bare ét af flere elementer i<br />

denne udvikling. Forhøjelsen af beløbsgrænserne for,<br />

hvornår der kan opnås tilskud, er et andet element.<br />

Medicinbrugerne bliver meget forundrede, når de finder<br />

ud af, hvor meget de selv skal betale for deres lægemidler.<br />

De første køb i et nyt tilskudsår opleves som<br />

meget dyre, da der er langt op til bundgrænsen på<br />

820 kroner, før man overhovedet kan få tilskud.<br />

I Apotekerforeningen frygter man, at patienternes<br />

tillid til tilskudssystemet vakler <strong>–</strong> og at folk ganske<br />

enkelt fravælger medicinen eller oplever problemer<br />

på grund af unødigt mange medicinskift. Foreningen<br />

har efterlyst flere klare vejledninger og generelt bedre<br />

information til de folk, som ændringerne rammer.<br />

farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

7


farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

8<br />

L O V G I V N I N G<br />

Lægemiddelstyrelsen<br />

Lægemiddelstyrelsens sektionsleder for Medicintilskud,<br />

Karen Kolenda fortæller, at ændringerne<br />

kommer, fordi Folketinget har pålagt<br />

Lægemiddelstyrelsen løbende at gennemgå<br />

alle lægemidlers tilskudsstatus og sikre, at lægemidlets<br />

behandlingsmæssige værdi står mål<br />

med prisen. Desuden skal tilskudsændringen<br />

tilskynde lægerne til at finde en lige så effektiv,<br />

men billigere behandling af forhøjet blodtryk<br />

og andre hjerte-kar-sygdomme, siger hun og<br />

tilføjer »Revurderinger er ikke ensbetydende<br />

med stramninger på tilskudsområdet. For eksempel<br />

betød revurdering af de kolesterolsænkende<br />

lægemidler i 2007 en lempelse af tilskudsvilkårene«.<br />

»Vi har patienterne i centrum, og den kommende<br />

ændring får ingen helbredsmæssig betydning.<br />

Behandlingen med den billigere medicin<br />

er lige så effektiv og anbefales ligeværdigt<br />

i både nationale og internationale behandlingsvejledninger.<br />

Ændringen er med til at sikre,<br />

at alle får det billigste men ligeså effektive<br />

lægemiddel <strong>–</strong> både for dem selv og for samfundet«,<br />

siger Karen Kolenda og fortsætter »Besparelsen<br />

(for region og patient) vil årligt ligge på<br />

mellem 950 og 2.300 kr. pr. patient«.<br />

Hun er kun delvis enig i udsagnene om, at<br />

det gennem årene skulle være blevet mere besværligt<br />

at være medicinbruger. »Jeg synes, at<br />

vi har været gode til at informere om de ændringer,<br />

der er kommet i årenes løb. Sammen<br />

med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse<br />

har vi lavet meget informationsmateriale til<br />

både læger, patienter og apoteker, blandt andet<br />

foldere til borgerne. Og med hensyn til tilskudssystemet,<br />

så har vi haft det siden år 2000,<br />

så det er mit indtryk, at folk har vænnet sig til<br />

det«, siger hun.<br />

I forbindelse med ændringen på medicin til<br />

hjerte-kar-sygdomme har Lægemiddelstyrelsen<br />

skrevet ud til alle landets praktiserende læger<br />

og speciallæger og har til landets apoteker<br />

udsendt informationsark, som kan udleveres<br />

til de patienter, som er i behandling med et af<br />

de lægemidler, der skal skifte tilskudsstatus.<br />

Læs mere om tilskudsændringerne der træder<br />

i kraft den 13. juli <strong>2009</strong> på www.laegemiddelstyrelsen.dk/hjerte-karmedicin<br />

FØLGENDE LÆGEMIDDELSTOFFER<br />

MISTER TILSKUD:<br />

ACE-hæmmere:<br />

benazepril, fosinopril, perindopril, quinapril<br />

<strong>–</strong> også i kombination med thiazider.<br />

FØLGENDE LÆGEMIDDELSTOFFER<br />

FÅR KLAUSULERET TILSKUD:<br />

Angiotensin-II-hæmmere:<br />

candesartan, eprosartan, irbesartan, olmesartan,<br />

losartan, telmisartan, valsartan <strong>–</strong> også i<br />

kombinationer med thiazider/calciumantagonister<br />

Renin-hæmmer:<br />

aliskiren<br />

Calciumantagonister (gruppeI):<br />

isradipin, nifedipin, nitrendipin, lacidipin,<br />

lercandipin.


Se produktinformation på side 15<br />

Referencer: 1) 2) <br />

3)


farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

10<br />

D A N M A R K S A P O T E K E R F O R E N I N G<br />

»Apotekerne er<br />

omdrejningspunktet«<br />

Dorthe Fogh Iversen er netop begyndt som<br />

apoteksudviklingsdirektør i Apotekerfor-<br />

eningens afdeling Apoteksservice. Den<br />

41-årige farmaceut glæder sig til at gøre en<br />

forskel for apotekerne.<br />

Af Anders Høj Eggers. Foto Peter M. Madsen<br />

»Jeg er parat til nye udfordringer. Jeg glæder mig rigtigt<br />

meget, og min nysgerrighed er ved at eksplodere.<br />

Lysten til det nye arbejde vokser og vokser«, siger<br />

Dorthe Fogh Iversen. Hendes stemmeleje og tonefald er<br />

med til at lægge ekstra vægt bag ordene. Ingen tvivl<br />

om, at virkelysten er til stede.<br />

Som ny apoteksudviklingsdirektør i Apoteksservice<br />

ser hun frem til at give apotekerne en god service.<br />

»Vores ypperste opgave er at sætte os i medlemmernes<br />

sted og se verden gennem deres briller. Vi skal<br />

høre, hvad det er for nogle ønsker, udfordringer og<br />

problematikker, de har, så vi kan hjælpe dem på den<br />

bedst mulige måde«, siger Dorthe Fogh Iversen. Samtidig<br />

glæder hun sig til at stå i spidsen for en afdeling<br />

med dygtige medarbejdere, som skal udvikle og implementere<br />

værdifulde initiativer på serviceområdet.<br />

»Det er med en stor portion ydmyghed, jeg går til<br />

opgaven. Jeg tror på, at den afdeling, jeg har ansvaret


for, er en god og dygtig afdeling. Sammen med et rigtigt<br />

stærkt team er jeg sikker på, at vi kan skabe noget<br />

godt, som apotekerne får gavn af, og som vi kan være<br />

stolte af«, siger hun. Igennem tiderne har hun gjort<br />

sig mange erfaringer med at lede <strong>–</strong> både med at skabe<br />

en vision for et område og få visionen til at blive til<br />

virkelighed i selv det yderste led. »Jeg føler stor fortrolighed<br />

ved det at sætte mål og nå dem«, siger hun.<br />

Farmaceutballast<br />

Dorthe Fogh Iversen er uddannet farmaceut og har<br />

i de sidste 16 år haft forskellige stillinger i lægemiddelindustrien,<br />

blandt andet i Pfizer Denmark som<br />

produkt-, national salgs- og kundechef. Selvom det er<br />

nogle år siden, hun havde sin daglige gang på Apoteket<br />

Svalen i København, har hun fulgt med i apotekernes<br />

udvikling på sidelinjen <strong>–</strong> både via sit job og<br />

som kunde. »For mig at se er der sket en stor modernisering<br />

af sektoren. Der er kommet mange flere<br />

sundhedsydelser, og der er kommet et meget større<br />

fokus på kunderne. Jeg glæder mig til at være en del<br />

af denne positive udvikling for sektoren«, siger hun.<br />

I 1993 <strong>–</strong> da hun sidst arbejdede på apotek <strong>–</strong> stod hun<br />

blandt andet i laboratoriet og lavede magistrel produktion.<br />

Selvom opgaven er en anden for hende nu,<br />

kan hun se en fordel i sit tidligere apoteksarbejde og<br />

det, at hun er farmaceut. »Farmaceutuddannelsen giver<br />

mig en solid ballast og denne i kombination med<br />

min kundeerfaring fra lægemiddelindustrien gør, at<br />

jeg bedre kan sætte mig i medlemmernes sted. Det<br />

giver en fælles referenceramme, som er en forudsætning<br />

for den gode dialog«, siger Dorthe Fogh Iversen.<br />

Samtidig slår hun også fast, at det betyder meget for<br />

hende, at der er styr på detaljerne. »Det er jo ikke ligegyldigt,<br />

om der kommer en dråbe for meget i, når<br />

man titrerer. Detaljerne er vigtige«, siger hun.<br />

Og efter en lang og alsidig karriere i lægemiddelindustrien<br />

glæder Dorthe Fogh Iversen sig til et sceneskift<br />

til apotekssektoren. »Det er dejligt at få nye muligheder<br />

og nye udfordringer. Jeg ser frem til at virke<br />

i et foranderligt miljø«, siger hun.<br />

D A N M A R K S A P O T E K E R F O R E N I N G<br />

Målsætninger for Apoteksservice<br />

• At tilbyde højt kvalificeret rådgivning inden<br />

for driftsøkonomi og ledelse<br />

• At sikre positive og konstruktive relationer til<br />

apotekerne og tilfredshed med afdelingens tilbud<br />

• At udvikle og tilbyde serviceydelser af høj kvalitet,<br />

som letter den daglige drift af apoteket<br />

• At sikre implementering af nye serviceydelser,<br />

som styrker den løbende faglige udvikling, effektivisering<br />

og kvalitetsstyring på det enkelte<br />

apotek<br />

• At sikre indsamling og videregivelse af viden<br />

om lokale forhold på apoteksområdet og i forholdet<br />

til lokale myndigheder.<br />

Dorthe Fogh Iversen bruger løb og fitness til at holde sig i form. Desuden<br />

får hun et kick af at være på skiferie med sin mand Lars og<br />

børnene Louise og Jacob.<br />

Hun er passioneret krimilæser og holder meget af Stieg Larsson og<br />

Hanne Vibeke Holst.<br />

Familien har en hund, der hedder Hansen. Det er en Bouvier des<br />

Flandres, der endnu er hvalp, selvom den allerede er på størrelse med<br />

en kalv.<br />

farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

11


farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

12<br />

F A G L I G T F Æ L L E S S K A B<br />

Gammelt samarbejde<br />

ruster ikke<br />

Siden slutningen af 80’erne har apotekerne<br />

i Aalborg og Nørresundby samarbejdet om<br />

fælles aktiviteter. Det giver godt sammen-<br />

hold og gode oplevelser for både apoteks-<br />

medarbejdere og kunder.<br />

Af Anders Høj Eggers<br />

Siden slutningen af 80’erne har Aalborghus Apotek,<br />

Aalborg Reberbane Apotek, Budolfi Apotek, Svane<br />

Apoteket, Nørresundby Apotek, Løve Apoteket og<br />

Vejgaard Apotek arbejdet sammen om en række fælles<br />

arrangementer for andre grupper af sundhedsprofessionelle<br />

og for borgere. Selvom samarbejdet unægteligt<br />

har nogle år på bagen efterhånden, lever det i<br />

bedste velgående.<br />

Fundamentet for samarbejdet <strong>–</strong> apotekernes aktivitetsgruppe<br />

<strong>–</strong> har vist sig at være ganske solidt. Den<br />

dag i dag er det på aktivitetsgruppens møder, at nye<br />

idéer bliver udklækket, fortæller farmaceut Karin Helkjær<br />

fra Nørresundby Apotek, der har været med siden<br />

samarbejdets begyndelse. »Når vi er til møde og<br />

taler med hinanden, er det meget inspirerende. Så er<br />

der én, der får en idé, og det føder så en anden idé, og<br />

så kommer der lige pludselig mange idéer«, fortæller<br />

hun. De nye idéer er meget brugbare til de arrangementer,<br />

som apotekerne fra stor-Aalborg er sammen<br />

om at holde. Det kan være mange forskellige arrangementer<br />

<strong>–</strong> rettet mod sundhedsprofessionelle eller<br />

borgere <strong>–</strong> apotekerne går sammen om.<br />

Populære arrangementer<br />

For eksempel havde de en fælles undervisningsaften<br />

for hjemmesygeplejersker og personale om behandling<br />

af forhøjet kolesterol i begyndelsen af februar,<br />

hvor en lokal læge fra Lipidklinikken holdt foredrag.<br />

Farmakonom Jytte Mønster fra Budolfi Apotek fortæller<br />

også, at de lige nu er ved at planlægge et bor-


germøde i april om høfeber og allergi. Samtidig er<br />

apotekerne også en del af lanceringen af »Den unge<br />

piges bog«, som fi re praktiserende læger i Nordjylland<br />

har skrevet til unge piger. Den giver svar på de mest<br />

almindelige spørgsmål om sikker sex, og apotekerne<br />

har holdt en demonstrationsdag, hvor interesserede<br />

kunne komme forbi og hente bogen og eventuelt få<br />

en uforpligtende snak. Et tilbud, mange benyttede sig<br />

af, fortæller Karin Helkjær. »Vi tilbyder typisk bogen<br />

til unge kvinder, der henter p-piller første gang. Mødre,<br />

der kom på apoteket, var også interesserede i bogen<br />

til deres unge døtre. Vi har endda haft skoler, der<br />

har spurgt om et sæt på 30-50 eksemplarer«, fortæller<br />

Karin Helkjær. Samtidig er de i gang med at planlægge<br />

et borgermøde om søvn og benzodiazepiner, og i<br />

maj skal apotekerne fra Aalborg og Nørresundby være<br />

med på den årligt tilbagevendende »Torvedag« på sygehuset,<br />

hvor de har en bod sammen med mere end<br />

30 små og store nordjyske patientforeninger. I år vil<br />

de lave sundhedstjek med målinger af blodtryk, blodsukker<br />

og kolesterol. Der er ingen tvivl om, at apotekernes<br />

arrangementer falder i meget god jord hos<br />

de fremmødte borgere. »Det giver ofte god respons<br />

fra kunderne, når vi bagefter møder dem i skranken<br />

på apoteket, siger Karin Helkjær. Der er plads til 180<br />

personer til borgermøderne, og det sker ganske ofte,<br />

at der er helt udsolgt. Også hos de sundhedsprofessionelle,<br />

som apotekerne holder arrangementer for,<br />

bliver det godt modtaget. Evalueringerne er i hvert<br />

fald overvejende positive.<br />

Stolthed over arbejdet<br />

Det er heldigvis ikke kun hos kunderne og de andre<br />

faggrupper, at apotekernes samarbejde og arrangementer<br />

er populære. Det er også givende for apoteksmedarbejderne,<br />

fortæller Karin Helkjær. »Det er sjovt,<br />

inspirerende og meningsfyldt at planlægge aktiviteter,<br />

som skal styrke apotekernes image som en del af<br />

sundhedssektoren <strong>–</strong> altså det sted, hvor man kan få<br />

råd og viden om sundhed og sygdom. Arbejdsformen<br />

i aktivitetsgruppen styrker samarbejdet både på tværs<br />

af apoteker og faggrupper. Som nyansat i byen er aktivitetsgruppen<br />

også et sted, hvor man hurtigt lærer<br />

kollegaer at kende fra andre apoteker <strong>–</strong> både farmaceuter<br />

og farmakonomer«, siger hun. Netop det, at<br />

både farmakonomer og farmaceuter er repræsenteret,<br />

F A G L I G T F Æ L L E S S K A B<br />

»Den unge piges bog«<br />

tilbydes typisk til unge<br />

kvinder, der henter ppiller<br />

for første gang.<br />

1586_Apt_A2_svA4_UPB_3.indd 1<br />

Gratis Bog<br />

til teenage-pigen <strong>–</strong> om seksualitet,<br />

kønssygdomme og prævention<br />

Følgende dage, fra kl. 14.00 til 17.30, vil du kunne hente bogen og evt. få<br />

en uforpligtende snak.<br />

2. Februar, Aalborghus Apotek, Grønlands Torv 12, 9210 Aalborg SØ<br />

2. Februar, Aalborg Reberbane Apotek, Reberbansgade 25, 9000 Aalborg<br />

3. Februar, Budolfi Apotek, Algade 60, 9000 Aalborg<br />

3. Februar, Svane Apoteket, Østerågade 9, 9000 Aalborg<br />

4. Februar, Nørresundby Apotek, Tinghusgade 1, 9400 Nørresundby<br />

4. Februar, Løve Apoteket, Algade 28, 9000 Aalborg<br />

4. Februar, Vejgaard Apotek, Hadsundvej 33, 9000 Aalborg<br />

Med venlig hilsen<br />

Kom ind på Apotekerne i<br />

Aalborg og Nørresundby<br />

og få den nye bog, som er<br />

udarbejdet af lokale læger<br />

Apotekerne i Aalborg og Nørresundby<br />

Den Unge<br />

Piges Bog<br />

er en stor styrke, siger Jytte Mønster. »Vi står stærkt,<br />

fordi begge faggrupper er med i gruppen. Igennem<br />

samarbejdet lærer vi hinanden at kende på en god<br />

måde«, siger hun. Samtidig mener hun, at medarbejderne<br />

godt kan give sig selv et klap på skulderen over<br />

deres arbejde. »Vi kan godt være stolte af de arrangementer<br />

og det arbejde, vi laver. Det tror jeg, vi alle føler«,<br />

siger Jytte Mønster. Hun lægger også vægt på, at<br />

samarbejdet om diverse arrangementer betyder noget<br />

for borgerne. For eksempel betyder det noget, at hun<br />

kan få en sludder med folk i en pause om både blodtryk,<br />

spacere eller gigt.<br />

Gruppens arbejde<br />

Jytte Mønster og Karin Helkjær kom med i aktivitetsgruppen<br />

næsten fra begyndelsen og har været med<br />

lige siden. De ser det formaliserede samarbejde mellem<br />

apotekerne som en stor fordel. »Det er en stor<br />

styrke, at vi tit har møder, og at vi gør noget ud af<br />

dem. Vi har fået et styrket samarbejde, og vi støtter<br />

hinanden frem for at konkurrere. Vi føler os som en<br />

samlet enhed og deler ud af hinandens erfaringer«, siger<br />

Karin Helkjær. Hvert år i januar er der møde i Aktivitetsgruppen,<br />

hvor idéer og forslag til det kommende<br />

års aktiviteter kommer på bordet. Møderne holdes<br />

på skift på alle apotekerne i stor-Aalborg. »Værten har<br />

apotekeren med, så vi er beslutningsdygtige. Nogle<br />

gange koster beslutningerne jo penge, og vi skal også<br />

være sikre på, at det er o.k. med Nævnet for Selvjustits<br />

på Lægemiddelområdet (NSL)«, siger Karin Helkjær.<br />

Det er altid minimum to apoteker, der står for at<br />

planlægge en aktivitet, så arbejdsbyrden bliver jævnt<br />

fordelt. De sørger blandt andet for at få pressedækning<br />

og lave annoncer og løbesedler.<br />

farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

13


farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

14<br />

T O B A K S F O R E B Y G G E L S E<br />

Politiker vinder<br />

Røgfri Prisen<br />

Røgfri Prisen 2008 tilfalder SF-folketings-<br />

medlemmet Karl H. Bornhøft. Han får pri-<br />

sen for sit utrættelige arbejde for, at rygning<br />

aldrig må skade andre.<br />

Af Lise Møller Aarup. Foto Peter M. Madsen<br />

Er rygning en privat sag <strong>–</strong> eller er det en fælles sag?<br />

Politikeren Karl H. Bornhøft er ikke i tvivl. Rygning er<br />

både et privat og et fælles ansvar, for alle skal beskyttes,<br />

og i kampen mod røg er lovgivningen et af de<br />

vigtigste våben. I det hele taget er SF’eren en modig<br />

mand, der ikke er bange for at komme med meget direkte<br />

meldinger om konsekvensen ved rygning. Dermed<br />

placerer han sig lige midt på slagmarken. Og det<br />

koster. Det vælter ind med meget vrede mails til ham,<br />

når han rigtigt er ude med riven. Som for eksempel<br />

når han siger, at der efter hans mening bør strammes<br />

endnu mere op på rygelovgivningen, så det skal være<br />

slut med rygning på små værtshuse og enkeltmandskontorer.<br />

»Der er mange tæsk i luften på dette område. Det<br />

bliver meget følsomt, når man drister sig til at komme<br />

med konkrete bud på folkesundheden. Vi er allerede<br />

nået langt med oplysning, men det er stadig<br />

ikke godt nok, så vi må have fat i andre, målrettede<br />

redskaber <strong>–</strong> og her er lovgivningen altså det bedste<br />

våben, vi har«, siger den nordjyske politiker, der er<br />

SF’s sundhedsordfører for blandt andet folkesundhed<br />

og forebyggelse.<br />

Ren luft til alle<br />

Og det er netop dette engagement og arbejdet for retten<br />

til ren luft for alle, Karl H. Bornhøft bliver beløn-<br />

net for med Røgfri Prisen 2008, fortæller Niels Kristensen,<br />

formand for Danmarks Apotekerforening, der i år<br />

var vært ved overrækkelsen af prisen.<br />

»Karl H. Bornhøft er en meget aktiv debattør, og<br />

jeg tror ikke, at der er ret mange, der er i tvivl om,<br />

hvad han mener. Der skal nemlig meget til at ændre<br />

på folks vaner <strong>–</strong> og særligt, hvis det er gamle vaner.<br />

Derfor er det selvfølgelig glædeligt, når andre end os<br />

har markante holdninger til rygning«, siger Niels Kristensen,<br />

som uddelte prisen på vegne af en gruppe<br />

af landsdækkende organisationer, der gennem mere<br />

end ti år har arbejdet med samme mål: Nemlig at sætte<br />

fokus på rygning og konsekvenserne ved rygning.<br />

For Karl H. Bornhøft er årets Røgfri Pris »et dejligt<br />

spark i den rigtige retning«, som han siger. Og prisen<br />

er med til bløde op på øretævernes holdeplads. Her<br />

kommer den til at varme dejligt, for han har nemlig<br />

tænkt sig at blive der længe <strong>–</strong> og tage de slag det giver.<br />

Cirka 23 procent af alle danskere fra 15 år og<br />

opefter ryger dagligt. For ti år siden lå antallet af<br />

rygere på 31 procent. Og ud af dem, der ryger i<br />

dag, så er det over halvdelen, der ønsker at holde<br />

op med at ryge.


Social slagside på rygeområdet<br />

»Jeg føler mig forpligtet som menneske. Der er en<br />

enorm social slagside på rygeområdet, og derfor skal<br />

alle mennesker hjælpes, så de kan kvitte smøgerne.<br />

Og vi skal sammen turde sætte os nogle ambitiøse<br />

mål. Vi skal have levealderen op, vi skal halvere antallet<br />

af unge rygere, og andelen af rygere skal ned på<br />

15 procent. Og for at nå disse mål, er vi altså nødt til<br />

også at have lovgivningen med os«, siger han.<br />

Røgfri Prisen uddeles af Lægeforeningen, Diabetesforeningen,<br />

Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse,<br />

Danmarks Lungeforening, Danmarks Apotekerforening,<br />

Dansk Tandlægeforening, Jordemoderforeningen,<br />

Dansk Sygeplejeråd, Sund By Netværket samt<br />

Astma-Allergi Forbundet.<br />

FAKTA<br />

Karl H. Bornhøft (født 1949), er folketingsmedlem<br />

for Socialistisk Folkeparti i Nordjyllands<br />

Storkreds fra november <strong>2009</strong>. Har tidligere været<br />

medlem af amtsrådet i Nordjyllands Amt<br />

(1986-2006), formand for sundhedsudvalget<br />

(1998-2006) og medlem af byrådet i Hjørring<br />

Kommune (2005-2007), formand for sundheds-,<br />

ældre- og handicapudvalget.<br />

T O B A K S F O R E B Y G G E L S E<br />

TARGIN ® (oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid) Depottabletter<br />

10 mg/5 mg, 20 mg/10 mg. Indikation: Stærke smerter som kun kan behandles<br />

tilstrækkeligt med opioidanalgetika. Opioidantagonisten naloxon modvirker<br />

opioidinduceret obstipation, idet oxycodons virkning på opioidreceptorerne<br />

lokalt i mave-tarm-kanalen blokeres. • Dosering: Voksne og børn over 18<br />

år: Doseres hver 12. time. Dosis tilpasses individuelt efter patientens tilstand<br />

og under hensynstagen til eventuel forudgående smertebehandling. Den normale<br />

initialdosis til opioidnaive patienter er 10mg/5mg hver 12. time, men<br />

afhængig af patientens behov for smertedækning kan der være indikation for<br />

at starte med højere doser. Den maximale døgndosis er 40mg/20mg dagligt.<br />

TA R G I N ® er ikke indice ret til behandling af gennembrudss m e r te r.<br />

Depottabletter skal sluges hele. Må ikke deles, tygges eller knuses. Ved<br />

ophør efter længere tids behandling reduceres dosis gradvist. Bør ikke<br />

anvendes til børn under 18 år. Hos ældre, samt patienter med let nedsat nyreog<br />

leverfunktion bør dosis justeres efter den individuelle kliniske situation.<br />

Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive stoffer, oxycodon og<br />

naloxon, eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Enhver situation, hvor<br />

opioider er kontraindiceret. Svær respirationsdepression med hypoxi og/eller<br />

hyperkapni, svær kronisk obstruktiv lungesygdom, cor pulmonale, akut svær<br />

bronkial astma, i k ke - o p i o i d i n d u ce ret para lytisk ileus, gra v i d i tet og amning,<br />

m o d e rat til svær nedsat leverfunktion. • A d va rs ler og fo rs i g t i g h e d s re g le r :<br />

Hos personer, der er afhængige af opioider, vil misbrug af TARGIN ® medføre<br />

markante abstinenssymptomer eller forværring af allerede eksisterende<br />

abstinenssymptomer. Den største risiko ved opioidbehandling er respirationsdepression.<br />

Der skal udvises forsigtighed ved administration af TARGIN ®<br />

til ældre eller svækkede patienter, patienter med opioidinduceret paralytisk<br />

ileus, svært nedsat lungefunktion, myksødem, hypothyroidisme, Addisons<br />

sygdom, forgiftningspsykose, cholelithiasis, prostatahypertrofi, alkoholisme,<br />

delirium tremens, pancreatitis, hypotension, hypertension, allerede eksisterende<br />

hjerte-karsygdomme, hovedskader (pga. risiko for øget intrakranielt<br />

tryk), epilepsi eller tendens til krampeanfald samt hos patienter, der er i<br />

behandling med MAO-hæmmere. Der skal også udvises forsigtighed ved<br />

administration af TARGIN ® til patienter med let nedsat lever- eller nyrefunktion.<br />

Det er især nødvendigt, at patienter med svært nedsat nyrefunktion<br />

monitoreres omhyggeligt. Patienter, der er i langtidsbehandling med høje<br />

opioiddoser, kan initialt få abst i n e n ss y m p tomer ved skift til TA R G I N ® .<br />

Sådanne patienter kræver særlig opmærksomhed. Længerevarende brug af<br />

TARGIN ® kan medføre udvikling af tolerance, hvilket kan føre til brug af højere<br />

doser for at opnå den ønskede analgetiske effekt. Kronisk brug af TARGIN ®<br />

kan medføre fysisk afhængighed. Der kan forekomme abstinenssymptomer<br />

ved pludselig seponering af behandlingen. Hvis behandling med TARGIN ®<br />

ikke længere er nødvendig, anbefales det at reducere den daglige dosis gradvist.<br />

TARGIN ® indeholder lactose. • Interaktioner: Forstærket CNS dæmpende<br />

effekt med stoffer som alkohol, andre opioider, sedativa, hypnotika, antid<br />

e p re sss i va, sove m i d ler, phenotiaziner, neuro leptika, antihistaminer og<br />

antiemetika. Der er observe ret klinisk re leva n te ændringer i INR<br />

(International Normalized Ratio eller Quick-value) i begge retninger hos<br />

enkeltpersoner ved samtidig administration af oxycodon og coumarin-antikoagulantia.<br />

• Graviditet: Bør så vidt muligt ikke anvendes. • Amning: Bør<br />

ikke anvendes. Mærket med trafiktrekant. • Bivirkninger: Meget almindelige:<br />

Kvalme, sedation, svimmelhed, hovedpine, opkastning, kløe. Almindelige:<br />

Nedsat, evt. manglende appetit, angst, rastløshed, tremor, vertigo, hypotension,<br />

rinoré, gaben, abdominalsmerter, mundtørhed, flatulens, pruritus, hudreaktioner,<br />

hyperhidrose, muskelkramper, muskeltrækninger, myalgi, abstinenssymptomer,<br />

følelse af at være varm og kold, kulderystelser, asteni,<br />

humørsvingninger og personlighedsforandringer (f.eks. depression, eufori),<br />

nedsat aktivite t s n i veau, psyko m o torisk hypera k t i v i tet, agitation, nervø s i te t ,<br />

insomnia, abnorme ta n ker,konfusion, synkope, paræ stesi, dyspnø, hikke, dyspepsi,<br />

urinretention, dysuri, imperativ vandladning. Sjældne og ikke almindelige<br />

bivirkninger: Se fuldt produktresumé. • Overdosering: Afhængig af<br />

anamnesen kan en overdosis af Targin manifestere sig ved symptomer udløst<br />

af enten oxycodon (opioidreceptor-agonist) eller naloxon (opioidreceptorantagonist).<br />

Symptomer på overdosering med oxycodon inkluderer miosis,<br />

respirationsdepression, somnolens som kan udvikle sig til stupor, skeletmuskelslaphed,<br />

bradykardi og hypotension. I svære tilfælde kan der forekomme<br />

koma, ikke-kardiogent lungeødem og kredsløbskollaps, hvilket kan resultere<br />

i dødsfald. Overdosering med naloxon alene er usandsynlig. Behandling:<br />

Abstinenssymptomer, som er forårsaget af en overdosis med naloxon, skal<br />

behandles symptomatisk under tæt overvågning. Ved symptomer på en oxycodon<br />

overdosis kan der indgives en opioidantagonist (f.eks. 0,4-2 mg naloxon<br />

intravenøst). Indgift af enkeltdoser skal gentages med 2-3 minutters mellemrum<br />

afhængigt af den kliniske situation. • Farmakologi: Oxycodon og naloxon<br />

udviser affinitet til kappa-, my- og delta-opioidreceptorer i hjerne, rygmarv og<br />

perifere organer (f.eks. tarme). Oxycodon indvirker på disse receptorer som<br />

opioidagonist og giver smertelindring ved binding til de endogene opioidreceptorer<br />

i CNS. Naloxon er derimod en ren antagonist, der indvirker på alle<br />

typer af opioidreceptorer. På grund af en udtalt første-passage-metabolisme<br />

er biotilgængeligheden af naloxon efter oral administration


farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

16<br />

D E T F Æ L L E S T E M A Å R<br />

Hjælp mod høfeber<br />

Apotekernes kommende faglige kampagne<br />

sætter fokus på rådgivning om og behand-<br />

ling af høfeber.<br />

Af Anders Høj Eggers<br />

Aaaahhtjuuu! Øjnene kan klø, hæve, løbe i vand og<br />

blive røde. Næsen kan blive stoppet, løbe med vandigt<br />

sekret, give generende kløe og hyppige nys. Det<br />

er ikke rart at have høfeber, for allergien kan nedsætte<br />

livskvaliteten markant. Nogle mennesker med<br />

høfeber vurderer endda, at deres<br />

livskvalitet er på niveau med<br />

patienter med moderat til<br />

svær astma. I den nye faglige<br />

kampagne sætter apotekerne<br />

fokus på høfeber<br />

og ikke mindst behandling<br />

og egenomsorg i forbindelse<br />

med høfeber, fortæller<br />

farmaceut Helle Jacobsgaard<br />

fra Danmarks Apotekerforening.<br />

»Målet med kampagnen<br />

er at give god og relevant skrankerådgivning<br />

til kunder med høfeber. De<br />

skal kunne få relevant støtte til at<br />

vælge den rigtige behandling og til<br />

at kunne udføre den rigtige form<br />

for egenomsorg«, siger hun.<br />

Kampagnen bliver skudt i gang den 22. <strong>marts</strong> og<br />

varer til den 25. april. Apotekerforeningen lægger op<br />

til, at der bliver arbejdet med skrankerådgivning på<br />

avanceret niveau.<br />

Risiko for astma<br />

Det er af stor betydning, at en person med høfeber bliver<br />

behandlet optimalt. En dårligt behandlet høfeber<br />

medfører også øget risiko for astma med nedsat livskvalitet<br />

til følge. På samme måde som med astmapatienter<br />

kan man øge kontrollen af høfeberen ved at give<br />

kunderne en større viden om den. I den forbindelse


kan apoteket spille en aktiv rolle blandt<br />

andet ved at udrede symptomer.<br />

Hos nogle mennesker med pollenallergi<br />

er det åbenlyst hvilken<br />

form for høfeber, der er tale om.<br />

Det kan bekræftes, hvis symptomerne<br />

kun kommer i den aktuelle pollensæson.<br />

Samtidig vil medicin til høfeber<br />

kunne afhjælpe symptomerne. Viden om,<br />

hvad kunden er allergisk over for, har stor<br />

betydning i forhold til rådgivning om<br />

allergensanering og muligheder for allergenspecifik<br />

immunterapi. Apoteket<br />

kan bidrage med faglig rådgivning<br />

om, hvordan en behandling kan<br />

optimeres, og hvordan patienterne<br />

kan mindske kontakt med<br />

allergener. Derfor er det en god idé at spørge<br />

ind til miljøet og de symptomer, som kunden<br />

oplever, forklarer Helle Jacobsgaard. »Man kan<br />

spørge, hvor symptomerne er lokaliserede <strong>–</strong> for<br />

eksempel i øjne eller næse, om hvordan generne<br />

er <strong>–</strong> for eksempel kløe, nysen og pibende vejrtrækning,<br />

og om der er ledsagende symptomer som<br />

træthed, koncentrationsbesvær eller smerter«, siger<br />

hun. Man kan også spørge om, hvornår symptomerne<br />

opstår. Det kan for eksempel være på forskellige<br />

tidspunkter af året, eller om det er i forbindelse med<br />

længere ophold indendørs eller udenfor. Desuden er<br />

det også vigtigt at få afklaret, om andre i familien har<br />

høfeber. Hvis en eller flere nære slægtninge i forvejen<br />

har allergi, styrker det mistanken om høfeber.<br />

Behandlingsstrategi ved høfeber<br />

Ud over allergensanering behandles høfeber typisk<br />

med nasalsteroid og antihistaminer. Målet med behandlingen<br />

er at reducere eller fjerne høfebersymptomerne<br />

og risikoen for at udvikle astma. Det er også et<br />

mål at mindske og målrette medicinforbruget. Nasalsteroid<br />

er basisbehandling for de fleste, især ved stoppet<br />

næse. Systemisk behandling med antihistamin er<br />

velegnet til lette og forbigående tilfælde. Lokaltvirkende<br />

antihistamin til næsen anvendes til akut symptomlindring<br />

og lokalt antihistamin til øjne, anvendes ved<br />

øjensymptomer. Øjendråber med cromoner kan være<br />

et egnet alternativ til antihistaminøjendråber.<br />

D E T F Æ L L E S T E M A Å R<br />

Fakta<br />

• Høfeber er en kronisk inflammatorisk tilstand<br />

i næseslimhinden<br />

• 20 procent af den danske befolkning har høfeber<br />

• Risikoen for at få høfeber øges, hvis personer i<br />

den nærmeste familie også har høfeber.<br />

Gode råd, du kan give til kunderne<br />

UDENDØRS<br />

• Brug solbriller eller cykelbriller, så du undgår<br />

pollen i øjnene<br />

• Hvis du har allergi over for svampesporer, så<br />

undgå skoven, hvis vejret er fugtigt<br />

• Hvis du har allergi over for græspollen, så lad<br />

andre slå græsplænen<br />

• Hvis du har allergi over for skimmelsvampesporer,<br />

så lad andre vende kompostbunken.<br />

INDENDØRS<br />

• Undgå at lufte ud midt på dagen, hvor der oftest<br />

er flest pollen<br />

• Brug tørretumbler til at tørre tøj i pollensæsonen<br />

i stedet for at hænge det ud<br />

• Har du ventilationsanlæg i dit hus, kan du evt.<br />

få koblet et pollenfilter til<br />

• Skyl øjne og næse med isotonisk saltvand, hvis<br />

du har været udsat for pollen<br />

• Vask eller skyl dit hår inden sengetid, så du<br />

ikke får pollen med i seng.<br />

I BILEN<br />

• Hold bilens døre, soltag og vinduer lukket<br />

• Indstil ventilationen på recirkulation<br />

• Installer eventuelt et pollenfilter i ventilationsanlægget.<br />

PÅ FERIE<br />

• Planlæg udenlandsferie nøje, idet pollensæsonen<br />

starter tidligere i Sydeuropa og senere i de<br />

nordiske lande.<br />

farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

17


farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

18<br />

S A M M E N H O L D<br />

Fælles oplevelser<br />

gav bedre trivsel<br />

Giver det stærkere sammenhold og mere<br />

holdånd på apoteket, hvis man har været på<br />

fælles tur til Italien? Ja, lyder det rungede<br />

svar fra både apotekeren og medarbejderne<br />

på Ejby Apotek.<br />

Af Lise Møller Aarup<br />

Der skal utraditionelle metoder til at takle utraditionelle<br />

problemer. Ud fra den devise opstod ideen om<br />

en tur til Italien for hele personalet hos apoteker Niels<br />

Højlund, Ejby Apotek. Og der var ikke langt fra ord til<br />

handling. Så efter at have drøftet ideen med et par<br />

ansatte, foreslog han det for resten af personalet, der<br />

straks var med på ideen.<br />

De reagerede med stor glæde og ikke mindst med<br />

stor overraskelse, fortæller Niels Højlund: »De havde<br />

troet, at jeg ville præsentere årets sommerudflugt for<br />

dem, så de kiggede da noget, da jeg spurgte, om de<br />

havde lyst til en tur til Italien. Flere havde aldrig prøvet<br />

at flyve før, men de havde heldigvis alligevel mod<br />

på en tur med kollegerne«, siger apotekeren.<br />

Behov for forandring<br />

Forinden lå en periode, hvor Niels Højlund havde<br />

spekuleret meget over apoteket og dets fremtid, som<br />

på det tidspunkt havde sin største indtægtskilde fra<br />

veterinærmedicin. Men da det stod for at skulle liberaliseres,<br />

lå det på ingen måde i kortene, at det skulle<br />

blive ved med at være sådan. Derfor valgte apotekeren<br />

i 2007 at tage hul på at arbejde med en strategi for<br />

apoteket. Og i den blev det blandt andet beskrevet,<br />

hvilke mål og værdier, der skulle lede apoteket gennem<br />

omvæltningen. Et af elementerne var, at personalet<br />

skulle engageres og have sjove oplevelser <strong>–</strong> og så<br />

var det, ideen om en tur til Italien opstod.<br />

»Overordnet kan man sige, at der altid er behov for<br />

andre og nye måder at kigge på sin virksomhed og<br />

sine ansatte på. Og da jeg samtidig gik til italiensk


hos tidligere studievært Bengt Burg var det nærliggende<br />

at tage fat i ham. Så sammen arrangerede vi turen,<br />

og Bengt deltog også selv, da han taler sproget flydende«,<br />

fortæller apotekeren.<br />

Socialt samvær i højsædet<br />

Alle medarbejderne ville gerne med, og det blev planlagt<br />

sådan, at personalet rejste i to hold med to ugers<br />

mellemrum, fra fredag aften til mandag aften <strong>–</strong> og så<br />

passede resten apoteket hjemme. De fløj fra Billund<br />

til Pisa, hvor de i lejede minibusser kørte til et lille,<br />

lokalt pensionat i kystbyen Castiglioncello, der ligger<br />

nogle kilometer syd for Livorno. Hele lørdagen stod<br />

den på sightseeing og god mad <strong>–</strong> og igen det samme<br />

søndag.<br />

»Det var sådan set også meningen, at vi bare skulle<br />

hygge os og have det rart sammen. Turen skulle have<br />

et mere socialt end fagligt tilsnit, og vi snakkede overraskende<br />

lidt om apoteket. Og i det hele taget var det<br />

dejligt at være sammen udenfor de vante rammer og<br />

lære hinanden bedre at kende«, siger han.<br />

Respekt for hinandens forskelligheder<br />

Vel tilbage bag skranken i Ejby Apotek er det ifølge<br />

apotekeren tydeligt, at den fælles oplevelse har været<br />

godt for alle. »Pengene til sådan en tur har været<br />

givet rigtigt godt ud, for man kan mærke, at vi er ble-<br />

S A M M E N H O L D<br />

vet bedre til at respektere hinanden og udvise større<br />

forståelse for vores forskelligheder. Turen satte gang<br />

i en proces, og mange ting i apotekets dagligdag er<br />

også blevet nemmere, når man nu har et nærmere<br />

kendskab til hinanden. Man kan sige, at desto bedre<br />

man er rystet sammen, desto bedre er man rustet til<br />

turbulens«, siger Niels Højlund.<br />

Og den erfaring blev der hurtigt brug for. For ganske<br />

kort tid efter at det seneste hold var retur bag skanken,<br />

måtte apotekeren desværre afskedige tre ansatte som<br />

følge af den tabte indtjening på veterinærmedicinen.<br />

»Vi var meget kede af at miste tre gode kolleger, men<br />

efterfølgende kan jeg da godt se, at turen har gjort<br />

den proces nemmere, for den har måske været med<br />

til åbne medarbejdernes øjne for, at apoteket også er<br />

en forretning, der skal løbe rundt«, siger han.<br />

Ejby Apoteks Strategi <strong>2009</strong><br />

Strategien blev formuleret i 2007, hvor apoteket<br />

stod overfor store omvæltninger. Visionen<br />

lyder blandt andet: »Medarbejderne smitter<br />

hinanden med energi til at løse spændende<br />

udfordringer«. Målet med turen til Italien var<br />

at arbejde hen imod denne del af strategien.<br />

farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

19


farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

20<br />

FOREX<br />

S A M M E N H O L D<br />

Sammenholdet fylder mest<br />

Som medlem af apotekets festudvalg havde Kirsten<br />

Christensen og to kolleger sidste år valgt at<br />

satse lidt højt <strong>–</strong> og forsøge at overtale apotekeren<br />

til en sommertur til et slot i Bogense. Derfor<br />

var overraskelsen så meget desto større, da apotekeren<br />

i stedet svarede, om de da ikke ville med<br />

til Toscana. Og det ville de.<br />

»Vi blev så glade for, at apotekeren ville invitere<br />

os til Italien. Og i hele perioden op til rejsen<br />

var der også rigtig god stemning, for vi følte det<br />

som et skulderklap for vores arbejdsindsats«, siger<br />

Kirsten Christensen.<br />

Hun fremhæver især de mange fælles oplevelser<br />

lige fra turens begyndelse i Billund Lufthavn<br />

<strong>–</strong> og det er ikke helt tilfældigt, at det er hendes<br />

umiddelbare svar på spørgsmålet om de største<br />

begivenheder. »Selvfølgelig så vi mange, mange<br />

smukke kirker, pladser og hyggelige restauran-<br />

ter. Men det er stadig sammenholdet, der fylder<br />

mest«, siger farmakonomen, der har været på apoteket<br />

i mere end 30 år. Og alligevel blev hun overrasket<br />

over, hvor tæt hun kom på kolleger, hun<br />

har kendt i årevis.<br />

»Det er jo faktisk ret tankevækkende, at jeg har<br />

haft kolleger gennem 20 år, som jeg i virkeligheden<br />

først har lært at kende nu <strong>–</strong> og kun efter et<br />

par dage med ren afslapning. Bare det at få lov til<br />

at sludre uforstyrret, grine og fjolle har gjort en<br />

kæmpe forskel«, siger hun.<br />

Efterfølgende kan hun mærke stor forskel på<br />

stemningen på apoteket før og efter turen. Snakken<br />

glider ganske enkelt lettere, og der er generelt<br />

kommet en større tolerance for personalets forskelligheder.<br />

Og det kan der også være brug for i<br />

en travl hverdag, for siden hjemkomsten har Ejby<br />

Apotek fået vokseværk <strong>–</strong> og er nu blevet lagt sammen<br />

med Aarup Apotek.


3 gode urter<br />

at slappe af på<br />

Lægeurter er planter, som enten kan helbre-<br />

de, lindre eller forebygge skavanker. Førhen<br />

har mange af planternes helbredende virk-<br />

ning ofte været forbundet med overtro hvor<br />

dokumentation i moderne forstand savnes.<br />

Nogle af planternes angivelige virkninger<br />

beskrives nedenfor.<br />

Af museumsgartner Anemette Olesen<br />

Baldrian<br />

I mere end 1.000 år har lægeplanten baldrian (Valeriana<br />

offi cinalis) været brugt som et mildt beroligende<br />

middel. Baldrian blev anset for at være en virksom<br />

plante mod alverdens sygdomme, blandt andet pest,<br />

gigt og vattersot. Den beroligende effekt, som i dag er<br />

dokumenteret, skyldes blandt andet indhold af valepotriater,<br />

som især fi ndes i roden, men også blade og<br />

blomster kan bruges som afslappende middel.<br />

Det botaniske navn valeriana er afl edt af ordet valeo<br />

som betyder »at have det godt«. Baldrian kan bruges<br />

som et let beroligende middel om dagen og som<br />

sovemiddel til natten.<br />

I gamle dage anså man planten for at være et<br />

værn mod hekse og onde personer, da lugten fra<br />

roden skulle få ubudne gæster til at vende sig bort.<br />

På svensk hedder den derfor »venderod«. Lugten vil<br />

mange sammenligne med fodsved, men i 1500-tallet<br />

syntes man så godt om duften, at man fremstillede<br />

parfume af planten, og roden blev lagt mellem tøj i<br />

klædeskuffer, så tøjet kunne dufte. Baldrian har også<br />

haft ry for at være et elskovsmiddel og skulle kunne<br />

vende alt dårligt til noget godt.<br />

Da katte får store pupiller, hvis de kommer i nærkontakt<br />

med planten, troede man førhen at planten<br />

L Æ G E P L A N T E R<br />

Baldrian<br />

var god for øjnene. En gammel betegnelse for baldrian<br />

var »phu«, der netop hentyder til plantens kraftige<br />

lugt. Den stærke duft har vist sig at være tiltrækkende<br />

på rotter, og historien om fl øjtespilleren fra Hameln<br />

forklares ved, at han havde baldrianrødder i lommerne<br />

som lokkemiddel.<br />

Planten gror vildt i Danmark på eng og i skov med<br />

fugtig bund. Planten er høj, og de klare grønne og fl igede<br />

blade vokser parvis på op til 1,2 m høje stængler.<br />

Blomsterne er små, rosa og fremkommer i klaser og<br />

springer ud i slutningen af maj.<br />

farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

21


farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

22<br />

L Æ G E P L A N T E R<br />

Citronmelisse<br />

Citronmelisse<br />

Den anerkendte lægeplante citronmelisse (Melissa officinalis)<br />

er også en velkendt krydderurt. Den er op til<br />

80 cm høj og er med ægformede og savtakkede blade,<br />

der har en mild duft af citron.<br />

Blomsterne er gullighvide og sidder i kranse med 4<br />

til 12 blomster i hver. Den kaldes også for »honningblomst«<br />

og »hjertensfryd«. Bier er glade for at hente<br />

nektar i de små hvide læbeblomster, og det græske<br />

ord melissa betyder honningbi og hentyder til biernes<br />

glæde for planten. Navnet »hjertensfryd« skyldes<br />

plantens angiveligt beroligende virkning på et nervøst<br />

hjerte.<br />

Lige siden oldtiden er planten kendt som et styrkende<br />

og beroligende middel, og i dag bruges den<br />

også gerne mod nervøs hovedpine, nervøst betingede<br />

mave- og tarmlidelser samt søvnløshed. Det er<br />

blandt andet fem beslægtede stoffer som samlet giver<br />

den virkning, der er typisk for citronmelisse. Det er<br />

duftolierne citronellal, citral, citrolellol, linalol og geraniol.<br />

I en ældre dansk urtebog siges der om citronmelisse,<br />

at den genopliver personer. Urten blev anbefalet<br />

ved kolik og menstruationsbesvær, og varme omslag<br />

med blade var brugt som sveddrivende middel.<br />

Citronmelliseolie blev allerede i oldtiden brugt ved<br />

betændelsestilstande og er forsøgt anvendt udvortes<br />

som virusbekæmpende middel blandt andet mod<br />

herpes.<br />

Planten er velkendt som krydderi i mad for eksempel<br />

til fisk og bagværk. Urtete med citronmelisse kan<br />

forsøges som en søvnbefordrende te til stressede personer.<br />

Lægen Paracelsus betragtede den som sin yndlingsurt.<br />

Han sagde om den, at af alle urter her på jorden,<br />

var det den bedste for hjertet. Duften af citronmelisse<br />

skulle virke afslappende, blot ved at snuse til planten.<br />

En citronmelisse i vindueskarmen holder hvide fluer<br />

væk fra potteplanterne.


Humle<br />

Humle (Humulus lupulus) er en gammelkendt lægeplante,<br />

der er brugt gennem århundreder som et sovemiddel,<br />

der dulmer angst og beroliger ved anspændthed<br />

og stress, er krampeløsnende, søvnbefordrende<br />

og virker mod nattesved ved klimakterieforstyrrelser.<br />

Humles medicinske egenskaber er kendt ligeså længe,<br />

som man har kendt til brugen af humle ved ølfremstilling<br />

(ca. år 700). Et stof i humle, der har en beroligende<br />

effekt på centralnervesystemet, er methylbutanol.<br />

Ved ølbrygning er det bitterstoffet lupulin, der<br />

fi ndes i modne humlekopper, som klarer, konserverer<br />

og fremhæver smagen af øl. Den bitre smag har indfl<br />

ydelse på fordøjelsen, så humlekopper er også anvendt<br />

i urtete ved fordøjelsesbesvær. Humlekopperne<br />

indeholder stoffer som angiveligt virker bakteriedræbende,<br />

og derfor er humlekopper også brugt på sår.<br />

Ligeledes indeholder humle østrogenlignende stoffer<br />

og er brugt i blandt andet antirynkecremer for at gøre<br />

huden elastisk. Det siges, at kvinder der opholder<br />

sig for længe op ad humle kan få forstyrrelser i deres<br />

menstruationscyklus. Humle styrker håret og gør det<br />

glansfuldt, og i dag skyller man stadig hår med øl for<br />

at opnå denne effekt.<br />

Humle er en urteagtig slyngende plante, der kan<br />

blive syv meter høj. Bladene er parvist modsatstillede,<br />

femdelte og savtakkede. Blomsten er på hunplanter<br />

gulliggrønne med gule kirtler. De unge skud kan<br />

dampes og spises som erstatning for asparges. De tørrede<br />

stængler blev førhen brugt som høstbindegarn.<br />

I gamle dage stoppede man hovedpuden med humlekopper,<br />

når man ikke kunne sove. Så behøvede man<br />

blot at snuse til pudens indhold for at falde i søvn<br />

igen. Dette skyldes fl ygtige olier, der frigives fra humlepuden<br />

og påvirker hjernen gennem lugtcentret.<br />

Snapsefolket anbefaler, at humlekopper får lov at<br />

trække i vodka eller snaps. En lille én ved sengetid siges<br />

at få søvnen til at indfi nde sig i løbet af 10 minutter. Ved<br />

plantning af humle bør man lade rødderne blive i urtepotten,<br />

da de kan være aggressive og brede sig.<br />

Humle<br />

L Æ G E P L A N T E R<br />

Der er en lang tradition for at anvende urter<br />

i medicin over hele verden. Der kan, som<br />

artiklen viser være store variationer i, hvilke<br />

sygdomme/lidelser planterne har været anvendt/anvendes<br />

til.<br />

I Danmark fi ndes naturlægemidler indeholdende<br />

baldrian, citronmelisse og humle,<br />

som er godkendt af Lægemiddelstyrelsen,<br />

udelukkende med indikationerne: Lindring<br />

af uro og søvnbesvær.<br />

farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

23


farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

24<br />

I N T E R N E T T E T<br />

Netsucces<br />

med apoteket.dk<br />

På kort tid er antallet af besøgende<br />

på www.apoteket.dk fordoblet.<br />

Af Lise Møller Aarup<br />

Mere end 55.000 danskere var i uge 6 inde på hjemmesiden<br />

www.apoteket.dk <strong>–</strong> og det antal er en fordobling<br />

i løbet af meget kort tid. I webafdelingen hos<br />

Apotekerforeningen bliver den seneste succes med<br />

hjemmesiden blandt andet tilskrevet de mange forsøg<br />

på at give de besøgende noget, de ikke lige havde<br />

regnet med, forklarer farmaceutisk redaktør, Helen<br />

Smed:<br />

»Folk er jo efterhånden så trænede netbrugere, at<br />

der skal noget ekstra til for at holde på dem, når de er<br />

landet på en hjemmeside. De skal have noget unikt,<br />

noget der passer lige præcist til det behov, de har, når<br />

de klikker sig ind hos os. Vores ide er at give dem en<br />

grundig og seriøs information <strong>–</strong> serveret på en sjov og<br />

let måde«, siger hun.<br />

Ekstra oplevelser<br />

Derfor er webafdelingen begyndt at tilbyde ekstra oplevelser,<br />

så brugerne får lidt mere viden, end de lige<br />

havde regnet med. Og udgangspunktet er de faglige<br />

kampagner, der i forvejen foregår på apotekerne, for<br />

eksempel kampagnerne om det farlige kolesteroltal,<br />

e-handel og senest rygestop.<br />

I tilknytning til rygestopkampagnen har webredak-<br />

tionen blandt andet valgt at oprette et ekspertpanel<br />

af erfarne rygestopinstruktører fra landets apoteker.<br />

Og når folk er inde på apoteket.dk for at fi nde ekstra<br />

viden om rygestop, så er det seneste tilbud en virtuel<br />

nikotinaftrapper, hvor mere end 1.400 mennesker<br />

klikkede sig ind på bare de første tre dage, hvor den<br />

var tilgængelig på apoteket.dk, fortæller farmaceutisk<br />

redaktør, Hanne Thybo.<br />

»Det er jo selvfølgelig rart, at folk rent faktisk kan<br />

bruge det, man laver, til noget. Men ud over at det er<br />

en stor tilfredsstillelse for os, så er det også nødvendigt,<br />

at vi har så bred en pallet af faglige, seriøse tilbud<br />

som overhovedet muligt. Man kan sige, at vores<br />

ambition er, at på apoteket.dk skal folk få den mest<br />

valide information hurtigst muligt«, siger hun.


Værktøjer der hjælper<br />

De to kolleger har desuden sørget for, at brugerne kan<br />

få mere information via eksempelvis quizzer, links til<br />

brochurer, illustrationer <strong>–</strong> og i det hele taget links til<br />

andre relevante artikler på siden. Der er desuden blevet<br />

lavet en såkaldt søgeordsoptimering, så surfere får<br />

nemmere ved at havne på siden, hvis man for eksempel<br />

googler forskellige ord. Man kan sige, at ved den<br />

manøvre vil fl ere pile komme til at pege hen mod<br />

apoteket.dk.<br />

Og når de klikkende gæster så er kommet ind på<br />

hjemmesiden, så viser statistikken, at de mest søgte<br />

elementer er »Find det lokale apotek«, Sygdomsleksikon,<br />

Medicinhåndbogen og sidst men ikke mindst:<br />

indgangen til e-handel.<br />

»Vi er selvfølgelig meget glade for, at folk har fået<br />

øjnene op for, at vi med apoteket.dk har en brugervenlig<br />

hjemmeside med et indhold af høj faglig kvalitet<br />

<strong>–</strong> akkurat som på apoteket. Vi lægger meget vægt<br />

på, at brugerne også bliver tilbudt værktøjer, der i det<br />

daglige hjælper dem til en bedre lægemiddelcompliance,<br />

som for eksempel vores sms-service. Og så arbejder<br />

vi da selvfølgelig på at øge besøgstallet på siden«,<br />

siger Helen Smed.<br />

I N T E R N E T T E T<br />

Kampagnen om rygestop<br />

I kampagneperiodens tre første uger har i alt<br />

4.000 personer prøvet rygetesten bygget på<br />

Fagerstrøms test, og 8.000 mennesker har<br />

klikket ind på temaet om rygestop.<br />

Spørg eksperten<br />

Det spænder vidt. Lige fra uskyldige spørgsmål<br />

om brug af p-piller til mere komplicerede<br />

udredninger om udenlandsk medicin.<br />

Sådan er Lars Nørgaards job, når han skifter<br />

farmaceutkitlen fra Odder Apotek ud med<br />

tastaturet fra apoteket.dk’s ekspertpanel. Og<br />

det har han gjort gennem det seneste halve<br />

år <strong>–</strong> som et supplement til apoteksjobbet.<br />

»Det er virkelig sjovt, spændende <strong>–</strong> og<br />

ret udfordrende. Når jeg skal svare på folks<br />

spørgsmål, så er jeg ofte virkelig ude i krogene<br />

af min faglighed. For alt det jeg svarer,<br />

skal jeg jo skriftligt dokumentere, så jeg bruger<br />

en del tid på ekstra opslag i diverse fagbøger<br />

for at få blandt andet titler og navne<br />

korrekt«, siger Lars Nørgaard.<br />

Han får mange spørgsmål, som han typisk<br />

ikke ville få ude ved skranken. Spørgsmål,<br />

som måske er lidt svære at stille, eller som<br />

måske er lidt pinlige. For eksempel om p-piller,<br />

hvor han på apoteket oplever, at pigerne<br />

aldrig har noget at spørge om, men i den<br />

virtuelle rådgivning får han rigtig mange<br />

spørgsmål om emnet.<br />

For øjeblikket er de fl este spørgsmål dog<br />

om rygning, og ligesom med p-piller er det<br />

mest spørgsmål, man ikke lige har lyst til at<br />

dele med resten af apoteket, blandt andet<br />

spørgsmål om, hvordan man som gravid<br />

nemmest bliver rygeafvænnet uden at komme<br />

til at skade fostret.<br />

farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

25


Clopidogrel og PPI kan<br />

være en livstruende cocktail<br />

Canadiske studier har vist, at de fleste protonpumpeinhibitorer<br />

(PPI) kan ophæve clopidogrels (Plavix) effekt<br />

og føre til re-infarkt.<br />

Clopidogrel er en prodrug, der i leveren metaboliseres<br />

til den aktive form via cytP450 isoenzymer, hvor<br />

varianten 2C19 spiller en afgørende rolle. Hos knap<br />

en tredjedel af europæere (for afrikanere og asiater er<br />

det henholdsvis 40 og 50 procent) vil denne variant<br />

blive hæmmet ved en samtidig indgift af PPI, hvilket<br />

medfører at clopidogrels virkning udebliver. Risikoen<br />

for re-infarkt er 27 procent højere end når clopidogrel<br />

tages alene.<br />

Mavesårsmidler tages ofte i forbindelse med det<br />

trombocytfunktionshæmmende clopidogrel, da det almindeligvis<br />

kan give mavegener.<br />

Mens FDA og de berørte producenter forsker videre<br />

i sagen, anbefales det at anvende pantoprazol (Pantoloc),<br />

hvis en PPI’er er påkrævet, da denne ikke har<br />

ovennævnte interaktion. De ældre mavesårsmidler,<br />

H2-receptor-blokkerene, kan alle anvendes.<br />

Da mavesårsmidler kan købes i håndkøb, er det mest<br />

sikkert at undgå PPI´erne til Plavix-brugere! Ranitidin<br />

vil være et godt og sikkert valg (Medscape-viewarticle<br />

587590/587356). re<br />

Stor uvidenhed om kosttilskud<br />

Tre ud af fem danskere indtager dagligt et eller flere<br />

kosttilskud, men kun hver femte kender forskel på<br />

kosttilskud og naturlægemidler, viser en undersøgelse<br />

fra Forbrugerrådet. Naturlægemidler hører under Lægemiddelstyrelsen<br />

og er på baggrund af særlige krav til<br />

dokumentation godkendt til at behandle lettere sygdomme<br />

<strong>–</strong> det er kosttilskud ikke. Kosttilskud er beregnet<br />

på at supplere den daglige kost <strong>–</strong> ikke at forebygge eller<br />

behandle sygdomme. Men da mange forbrugere ikke<br />

kan kende forskel på kosttilskud og naturlægemidler,<br />

risikerer de ifølge Forbrugerrådet at blive snydt, fordi<br />

de tror, at det produkt, de køber, har ernæringsmæssig<br />

relevans for dem eller kan behandle lettere sygdom. Og<br />

i værste fald kan kosttilskudsproduktet have en skadelig<br />

effekt i kombination med medicin, uden at forbrugerne<br />

har fået viden om det, advarer Forbrugerrådet i<br />

Jyllands-Posten lma<br />

R U B R I K S T O F<br />

Medicin.dk <strong>–</strong> nu med advarsler<br />

Hjemmesiden Medicin.dk skal fremover også rumme<br />

ny information om lægemidler, som har været involveret<br />

i alvorlige medicineringsfejl <strong>–</strong> det vil sige fejl, der<br />

har ført til død, alvorligt funktionstab eller hospitalsindlæggelse.<br />

Informationen kan integreres i EPJ-, lægepraksis-<br />

og apotekssystemer. »Det betyder, at man som<br />

læge, sygeplejerske eller apoteker kan få patientsikkerhedsdata<br />

integreret i sit edb-system, så man bliver<br />

advaret, når man ordinerer, doserer eller udleverer et<br />

præparat, der har været involveret i en alvorlig fejl«,<br />

siger overlæge, dr. med. Court Pedersen, som er ansvarshavende<br />

redaktør på Medicin.dk. lma<br />

Ny organisation for farmakologer<br />

Landets farmakologer har netop fået et fælles talerør,<br />

idet de kort før jul dannede en paraplyorganisation.<br />

Den hedder Dansk Selskab for Farmakologi og har omkring<br />

1.500 medlemmer. Sekretariatet er placeret ved<br />

Klinisk Farmakologi på Syddansk Universitet, og tidsskriftet<br />

Basic & Clinical Pharmacology & Toxicology<br />

støtter organisationen økonomisk.<br />

»Den akademiske verden er jo meget individ-orienteret,<br />

og derfor har vi ikke tidligere haft en fælles organisation.<br />

Nu har vi et samlet udgangspunkt, og det<br />

skulle gerne give os mulighed for at styrke de forskellige<br />

former for farmakologi. I sidste ende handler det<br />

om at sikre udviklingen af bedre lægemidler til gavn<br />

for patienterne, understreger Kim Brøsen, professor fra<br />

Forskningsenheden for Klinisk Farmakologi ved Syddansk<br />

Universitet. lma<br />

farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

27


farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

28<br />

R U B R I K S T O F<br />

Medicinreklamer på vej<br />

Trods stærk modstand fra interesseorganisationer over<br />

hele Europa vil EU-kommissionen stadig give medicinindustrien<br />

lov til at reklamere direkte over for forbrugerne<br />

og patienterne. Det fremgår af et endeligt forslag<br />

til et direktiv, som blandt andet EU-parlamentet<br />

nu skal tage stilling til. Det skriver Jyllands-Posten.<br />

I dag er det forbudt for medicinselskaber at reklamere<br />

for receptpligtige lægemidler, fordi man frygter,<br />

det vil føre til et misbrug og for stort forbrug af<br />

medicin. Men medicinselskaberne har længe forsøgt<br />

at få lov at henvende sig direkte til patienterne for<br />

med deres egne ord at informere om lægemidlerne.<br />

De afviser, at de vil reklamere, men kun informere.<br />

Argumentet fra den europæiske medicinbrancheorganisation<br />

EFPIA er, at medicinselskaberne kender produkterne<br />

bedst, og derfor er det dem, der har den mest<br />

korrekte information. Samtidig er fejlmedicinering et<br />

stort problem. EU-kommissionen giver industrien ret,<br />

idet det nye forslag giver selskaberne delvist lov til at informere,<br />

nemlig i sundhedsrelaterede medier. Det omfatter<br />

dog ikke kun fagtidsskrifter, men også for eksempel<br />

sundhedstillæg i almindelige aviser. »Derfor mener<br />

vi ikke, at forslaget regulerer nok. Vi frygter, at industrien<br />

vil bruge det til at reklamere for sine produkter,<br />

og så vil patienterne gå ned til deres læge og lægge pres<br />

på ham eller hende for at få medicinen«, siger Ilaria<br />

Passarani, sundhedspolitisk talsmand for den europæiske<br />

forbrugerorganisation BEUC. De frygter, at informationen<br />

eller reklamerne vil sygeliggøre forbrugerne<br />

og eksempelvis få dem til at kræve det, som hun kalder<br />

livsstilsmedicin mod blandt andet fedme, impotens og<br />

lignende. ahe<br />

Bestil pillepas online<br />

Fra midten af januar kunne apotekets kunder via apoteket.dk<br />

bestille online pillepas på alle danske apoteker<br />

og apoteksfilialer. Pillepasset skal bruges, hvis man<br />

medbringer lægemidler med euforiserende virkning på<br />

rejser til Schengen-lande eller lande, der er omfattet af<br />

ordningen.<br />

Pillepasset gælder højst 30 dage, er gratis og fås på<br />

apoteket. lma<br />

Varmen giver flere pollen-allergikere<br />

På bare ti år er antallet af pollenallergikere strøget i vejret,<br />

ligesom pollensæsonen for mange træarter siden<br />

1977 er udvidet med fire uger. Og en stor del af skylden<br />

for pollenproblemerne har klimaforandringerne, som<br />

har gjort vores klima mildere. Det siger meteorolog<br />

Alix Rasmussen fra Danmarks Meteorologiske Institut<br />

til bladet Samvirke:<br />

»Der er en klar sammenhæng mellem pollenmængderne<br />

og klimaet. Det varmere vejr og de stigende<br />

mængder CO2 i luften betyder, at træer og planter generelt<br />

vokser bedre og sender flere pollen ud i luften.<br />

Det er igen medvirkende til, at flere og flere får pollenallergi«.<br />

Den anden del af forklaringen på allergiudbruddet<br />

er, at vi i de seneste 50 år har plantet mange<br />

flere træer, skriver bladet. lma<br />

Danskerne dropper<br />

medicin af frygt for bivirkninger<br />

Frygt for bivirkninger nævnt på indlægssedler, afskrækker<br />

hver tredje patient fra at tage deres medicin. Det viser<br />

en ny dansk undersøgelse, offentliggjort i Ugeskrift<br />

for læger, skriver Dagens Medicin. 79 procent læser altid<br />

eller ofte indlægssedlerne i deres medicin, og ud af<br />

dem lægger 77 procent især vægt på bivirkninger. Konsekvensen<br />

er, at knap en tredjedel af patienterne lader<br />

helt være med at tage deres medicin. Det konkluderer en<br />

ny dansk undersøgelse, som bygger på spørgeskemasvar<br />

fra 111 patienter hos en praktiserende læge i en forstad<br />

til København. Undersøgelsen viser, at en tredjedel af<br />

patienterne har svært ved at læse eller forstå indholdet<br />

af indlægssedlerne. Det får forskerne bag undersøgelsen<br />

til at understrege vigtigheden af, at fremtidige undersøgelser<br />

fokuserer på, hvordan man skriftligt kan informere<br />

læsbart, forståeligt og korrekt uden at skabe frygt.<br />

Medicinstuderende Anna Horwitz og overlægerne Lene<br />

Reuther og Stig Ejdrup Andersen fra Bispebjerg Hospital<br />

står bag undersøgelsen og understreger, at tallene ikke<br />

kan give et landsdækkende billede af patienters forhold<br />

til indlægssedler og medicin.<br />

De påpeger dog, at deres resultater lægger sig tæt op<br />

ad tidligere undersøgelser. ahe


Danskerne tager mere medicin<br />

Danskerne har skruet ned for alkohol, smøger og fedt.<br />

Til gengæld har vi et stigende medicinforbrug. Det<br />

viser tal fra Danmarks Statistiks nyudkomne rapport<br />

»Danmark i tal <strong>2009</strong>«. Hvor omkring 40 procent af den<br />

voksne befolkning i dag regelmæssigt bruger medicin,<br />

så var procentdelen helt nede på 30,6 i 1994 og 34 i<br />

2000. De 40 procent inkluderer både håndkøbs- og receptpligtig<br />

medicin.<br />

De medicintyper, vi danskere køber mest af, er: Smertestillende,<br />

blodtrykssænkende medicin, naturlægemidler,<br />

hjertemedicin, astmapræparater, hudlægemidler,<br />

nervemedicin og antibiotika. Rapporten skelner<br />

mellem regelmæssig brug af medicin og køb af medicin<br />

inden for en 14-dages periode. 61,3 procent af os<br />

køber medicin i løbet af en 14-dagesperiode <strong>–</strong> her var<br />

størstedelen receptpligtig medicin. lma<br />

P-piller kan øge astmarisiko<br />

Brug af p-piller kan øge risikoen for astma, viser en<br />

omfattende undersøgelse, hvor 5.791 kvinder i Norden<br />

er blevet testet. Undersøgelsen viste, at kvinderne,<br />

der bruger p-piller, har en 42 procent højere risiko for<br />

at få astma end kvinderne i kontrolgruppen. Samtidig<br />

peger en britisk undersøgelse på, at også fosteret er udsat<br />

for en betydelig astmarisiko. Her er det moderens<br />

eksponering for trafikforurening, typisk i storbyer, der<br />

er den skadelige faktor, skriver dr.dk. lma<br />

Forsikringsforeningen for<br />

Farmaceuter i Danmark<br />

Ferieboliger<br />

Efter at der er trukket lod til Forsikringsforeningens<br />

ferieboliger for sommer- og efterårssæsonen er der<br />

endnu ledige perioder.<br />

R U B R I K S T O F<br />

Brug af nerve- og sovemedicin<br />

falder efter køreforbud<br />

Forbruget af nerve- og sovemedicin er faldet med 21<br />

procent på et år. Faldet, der er sket fra november 2007<br />

til november 2008, er det største, der hidtil er registreret.<br />

Et af de initiativer, som har været med til at nedsætte<br />

forbruget, er Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination<br />

af lægemidler, som foreskriver, at folk, der er<br />

under påvirkning af benzodiazepiner ikke må køre bil,<br />

fordi det øger risikoen for ulykker.<br />

»Det har virkelig rykket noget, at Sundhedsstyrelsens<br />

udgav en vejledning om, at man ikke må køre bil, hvis<br />

man tager benzodiazepiner. Det har virkelig gjort indtryk,«<br />

siger afdelingslæge på Institut for Farmakoterapi<br />

Niels Heebøll-Nielsen, skriver Dagens Medicin. Sundhedsstyrelsens<br />

vejledning trådte i kraft 1. juli 2008 og<br />

indebærer blandt andet, at hvis en benzodiazepinpatient<br />

har brug for fast længerevarende behandling, kan<br />

det medføre indskrænkninger i kørekortet, når det skal<br />

fornyes, udvides eller generhverves.<br />

Niels Heebøll-Nielsen fortæller, at ud over Sundhedsstyrelsens<br />

regel om trafiksikkerhed har en række<br />

andre initiativer været med til at nedbringe forbruget.<br />

»Vi har længe kunnet registrere en nedgang, og det har<br />

blandt andet noget at gøre med, at vi har omtalt problemet<br />

med benzodiazepiner kraftigt og meldt ud, at<br />

der skulle ske noget. Derudover har vi udformet og udsendt<br />

over 100.000 pjecer til patienter, til lægehusets<br />

personale og til lægerne«, siger han. ahe<br />

Gå ind på Forsikringsforeningens hjemmeside www.<br />

farmaceutforsikring.dk under sommerhuse og se på<br />

kalenderen, hvilke perioder, der stadig er ledige.<br />

Er du interesseret så send hurtigst muligt en ansøgning<br />

via hjemmesiden. Jette Schmidt Hansen<br />

farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

29


farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />

30<br />

R U B R I K S T O F<br />

Bevillinger<br />

Apotekerbevillinger<br />

opslået<br />

København Nørrebro Apotek fra<br />

den 1. juli 2008.<br />

Aabenraa Løve Apotek fra den 1.<br />

maj <strong>2009</strong> (genopslag).<br />

Supplerende bevilling<br />

<strong>–</strong> udnævnelse<br />

Bogense Apotek: Apoteker Tove<br />

Drikkjær, Nyborg Apotek.<br />

Ny fi lial<br />

Ølby apoteksudsalg er pr. 1. <strong>marts</strong><br />

<strong>2009</strong> omdannet til fi lial af Køge<br />

Boholte Apotek.<br />

Fødselsdage<br />

90 år<br />

12. april <strong>2009</strong>: Apoteker Ruth Madsen,<br />

Vejle, tidligere Kibæk Apotek.<br />

80 år<br />

21. <strong>marts</strong> <strong>2009</strong>: Apoteker Søren<br />

Tage Isager, Tarm, tidligere Tarm<br />

Apotek.<br />

12. april <strong>2009</strong>: Apoteker Ib Andersen,<br />

Odense, tidligere Odense<br />

Apoteket Bryggergården.<br />

70 år<br />

21. <strong>marts</strong> <strong>2009</strong>: Apoteker Else<br />

Bruunsgaard Johannsen, Skørping,<br />

tidligere Sindal Apotek.<br />

3. april <strong>2009</strong>: Apoteker Kirsten<br />

Bladbjerg-Larsen, Hjørring, tidligere<br />

Hirtshals Apotek.<br />

60 år<br />

29. <strong>marts</strong> <strong>2009</strong>: Apoteker Grete<br />

Kirstine Kristensen, Struer Apotek.<br />

13. april <strong>2009</strong>: Apoteker Lis Ellinor<br />

Jensen, Borup Apotek.<br />

14. april <strong>2009</strong>: Apoteker Bodil Møller<br />

Christensen, Kolding Sønderbro<br />

Apotek.<br />

19. april <strong>2009</strong>: Apoteker Niels<br />

Hamborg-Jensen, Helsingør Stengades<br />

Apotek.<br />

50 år<br />

17. april <strong>2009</strong>: Apoteker Helle<br />

Steen Sørensen, Herning Østergades<br />

Apotek.<br />

Generalforsamlinger<br />

<strong>2009</strong><br />

Generalforsamling i Danmarks<br />

Apotekerforenings datterselskaber<br />

holdes torsdag den 16. april <strong>2009</strong><br />

i foreningens lokaler, Bredgade<br />

54, København K.<br />

Generalforsamling i Danmarks<br />

Apotekerforening holdes onsdag<br />

den 13. maj <strong>2009</strong> i Dansk Design<br />

Center, H.C. Andersens Boulevard<br />

27, København.


●<br />

<br />


DDB Denmark<br />

Al henvendelse til:<br />

Danmarks Apotekerforening, Bredgade 54, 1260 København K

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!