Nr. 3 – marts 2009
Nr. 3 – marts 2009
Nr. 3 – marts 2009
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
farmaci<br />
<strong>Nr</strong>. 3 <strong>–</strong> <strong>marts</strong> <strong>2009</strong>
FOREBYG JERNMANGEL<br />
OG STYRK DIT IMMUNFORSVAR<br />
BIOVINCI® JERN PLUS<br />
Delikat frugtsmag med B-vitaminer og C-vitamin<br />
<br />
Pharma-Vinci A/S<br />
Care for health since 1941 www.biovinci.dk
FARMACI 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI<br />
116. bind <strong>–</strong> 166. årgang <strong>–</strong> <strong>Nr</strong>. 3<br />
Udgivet den 6. <strong>marts</strong> <strong>2009</strong><br />
af Danmarks Apotekerforening<br />
FARMACI<br />
Danmarks Apotekerforening<br />
Bredgade 54<br />
DK - 1260 København K<br />
Tlf.: 33 76 76 00<br />
Fax: 33 76 76 97<br />
E-post: farmaci@apotekerforeningen.dk<br />
Redaktion<br />
Ansv. redaktør Anders Kretzschmar<br />
Faglig redaktør Ralf Ernst<br />
Redaktionssekretær Pia Fogh<br />
Journalister:<br />
Iben Nielsen (ini)<br />
Lise Møller Aarup (lma)<br />
Lasse Borgwardt Schmidt (lbs)<br />
Anders Høj Eggers (ahe)<br />
Redaktionelle<br />
medarbejdere<br />
Lise Alfelt (la)<br />
Redaktionsudvalg<br />
Erik Meldgaard Andersen<br />
Tue Askaa<br />
Helle Kristensen Baunmøller<br />
Lise Larsen<br />
Susanne Normann<br />
Grafi sk produktion<br />
Layout: Merete Warming Heldt<br />
Tryk: Elbo Grafi sk A/S<br />
7000 Fredericia<br />
Forside<br />
Lars-Ole Nejstgaard<br />
Annoncesalg<br />
DG Media<br />
Studiestræde 5 - 7<br />
1455 København K<br />
Tlf.: 70 27 11 55<br />
Fax: 70 27 11 56<br />
www.dgmedia.dk<br />
Medlem af<br />
Kontrolleret af<br />
Kontrolleret oplag 1.528<br />
i perioden 1.7.2007 - 30.6.2008<br />
ISSN 0903-9198<br />
FARMACI nr. 4 - <strong>2009</strong><br />
udkommer<br />
den 3. april <strong>2009</strong>.<br />
www.farmaci.dk<br />
AKTUEL KOMMENTAR<br />
5 Svært at se skoven for bare træer<br />
LOVGIVNING<br />
6 Tilskudsjunglens regler vokser<br />
DANMARKS APOTEKERFORENING<br />
I N D H O L D<br />
10 Apoteksudviklingsdirektør Dorthe Fogh Iversen:<br />
»Apotekerne er omdrejningspunktet«<br />
FAGLIGT FÆLLESSKAB<br />
12 Gammelt samarbejde ruster ikke<br />
TOBAKSFOREBYGGELSE<br />
14 Politiker vinder Røgfri Prisen<br />
DET FÆLLES TEMAÅR<br />
16 Hjælp mod høfeber<br />
SAMMENHOLD<br />
18 Fælles oplevelser gav bedre trivsel<br />
LÆGEPLANTER<br />
21 3 gode urter at slappe af på<br />
INTERNETTET<br />
24 Netsucces med apoteket.dk<br />
RUBRIKSTOF<br />
27 - 30<br />
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
3
Ååhhhh nej...!<br />
Lopper? Flåter?<br />
Beskyt med<br />
Frontline Combo<br />
regelmæssigt hver 4. uge<br />
- igen og igen og igen…<br />
PRODUKTINFORMATION: Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og mider. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt<br />
stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-methopren. Indikationer: Behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og<br />
4 uger hos kat. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten<br />
over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr.<br />
Kontraindikationer: Må ikke anvendes til hunde under 8 uger og/eller 2 kilo og katte under 8 uger og/eller 1 kilo. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Bør ikke anvendes til kaniner. Præparatet til<br />
hund bør ikke anvendes til kat, da dette kan medføre overdosering. Administrationsmåde: Til udvortes brug. Dosering: Til hund: 1 pipette à 0,67 ml fra 2-10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10-20 kg; 1 pipette à<br />
2,68 ml fra 20-40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt Til kat: 1 pipette à 0,5 ml til kat. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat. Man bør ikke overdosere.<br />
Bivirkninger: Blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: Forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab.<br />
Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) og opkastning observeret. Forsigtighedsregler: Badning med vand inden for 2 dage<br />
samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoo bade nedsættes virkningsvarigheden. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet og at dyr slikker<br />
hinanden efter behandling. Man bør omgås behandlede dyr med forsigtighed indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at få produktet i kontakt<br />
med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Se endvidere<br />
brugsanvisning på pakningen. Pakninger: Æske med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml. Æske med 6 pipetter: 0,5 ml. Udl. V. Februar <strong>2009</strong>. Indehaver af<br />
markedsføringstilladelsen i Danmark: Merial Norden A/S, Mileparken 20 E, 2740 Skovlunde, tlf. 4454 0040.<br />
Læs mere på www.frontline.com<br />
FL/DK/A/02.09
Medicintilskudssystemet har udviklet<br />
sig til en regeljungle. Jungler kan som<br />
bekendt være farlige, hvis man ikke er<br />
klædt på til at begå sig i dem. Tilskudssystemet<br />
er efterhånden så tilgroet af<br />
besværlige regler, at det har udviklet sig<br />
til en trussel mod patientsikkerheden.<br />
Medicintilskudssystemet har som udgangspunkt<br />
det formål, at det skal sikre, at borgerne<br />
får tilskud til køb af vigtig medicin, og dermed er<br />
systemet tænkt som en udligningsmodel. Men systemet<br />
skal naturligvis også sikre, at der ikke betales<br />
tilskud til dyre lægemidler, der ikke har nogen bedre<br />
effekt end de billigere. Deri kan ingen være uenige.<br />
Borgerne bliver usikre og forvirrede, når de oplever<br />
hyppige medicinskift og svigt i leverancerne fra lægemiddelproducenterne,<br />
og i stedet for at understøtte<br />
den rigtige behandling fører medicinskiftet ofte til<br />
fejlmedicinering.<br />
Medicinskift og leverancesvigt gør også, at mange<br />
patienter må gå forgæves efter medicin med fuldt<br />
tilskud. Når et produkt er udgået, går der ofte nogen<br />
tid, før Lægemiddelstyrelsen har givet et nyt produkt<br />
fuldt tilskud. Regningen lander hos forbrugerne,<br />
som selv skal betale hele differencen.<br />
Dermed er pilleparadokset enormt. For samtidig<br />
med, at sundheds- og forebyggelsesminister Jakob<br />
Axel Nielsen (K) går det ædle ærinde at ville spare os<br />
alle sammen for stadigt stigende udgifter, så rummer<br />
systemet det skisma, at den manglende medicinef-<br />
A K T U E L K O M M E N T A R<br />
Svært at se skoven<br />
for bare træer<br />
terlevelse kan koste dødsfald, tusindvis<br />
af hospitalsindlæggelser og samfundet<br />
milliarder af kroner som følge af fejlmedicinering.<br />
Der ligger således ikke alene et patientsikkerhedsmæssigt<br />
hensyn bag et ønske<br />
om forenkling af medicintilskudssystemet,<br />
men samfundet vil samtidig spare<br />
mange ressourcer ad bagdøren.<br />
Løsningen ligger lige for. Ved en simpel forlængelse<br />
af prisperioden til for eksempel en måned skærer vi<br />
antallet af prisskift ned til det halve og dermed også<br />
mulighederne for unødige præparatskift for borgerne.<br />
Men længere prisperioder løser ikke problemerne<br />
alene.<br />
En ændring af reglerne for beregning af medicintilskud<br />
er også nødvendig, så borgerne kan få fuldt tilskud<br />
til en gruppe af de billigste lægemidler <strong>–</strong> ikke<br />
kun til det absolut billigste præparat, som vi kender<br />
det i dag. Hvis apoteker, privatpraktiserende læger<br />
og borgerne fi k fl ere præparater at vælge imellem inden<br />
for en bagatelgrænse, undgår vi over halvdelen<br />
af de mange millioner årlige medicinskift.<br />
Apotekerforeningen har længe kæmpet for, at reglerne<br />
for medicintilskud ændres, så vi opnår bedre balance<br />
mellem besparelser på den ene side og patientsikkerhed<br />
på den anden side. Spørgsmålet er, hvor<br />
længe vi skal vente på, at også landets sundhedspolitikere<br />
vil øge patientsikkerheden ved at forenkle<br />
jungletendenserne ved medicintilskudssystemet?<br />
Niels Kristensen, Formand for Danmarks Apotekerforening<br />
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
5
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
6<br />
L O V G I V N I N G<br />
Tilskudsjunglens<br />
regler vokser<br />
150.000 patienter med hjerte-kar-sygdomme<br />
skal fra juli skifte lægemiddelbehandling,<br />
fordi medicintilskudsordningen bliver æn-<br />
dret. Det kan få sundhedsmæssige konse-<br />
kvenser, advarer Apotekerforeningen.<br />
Af Lise Møller Aarup. Tegning Lars-Ole Nejstgaard<br />
Så strammes der til. Lægemiddelstyrelsen er i gang<br />
med at revurdere tilskudsstatus for samtlige lægemiddelgrupper,<br />
og nu begrænser de, hvilke lægemidler<br />
patienter kan få tilskud til. Midt i juli vil 150.000 patienter,<br />
som er i behandling med udvalgte dyre ACEhæmmere,<br />
AT-II-antagonister og calciumantagonister,<br />
skulle skifte lægemiddelbehandling, hvis de ikke<br />
skal miste retten til tilskud. I praksis betyder<br />
det, at patienterne i denne gruppe kun kan<br />
få tilskud til bestemte <strong>–</strong> billige <strong>–</strong> præparater<br />
inden for ovennævnte grupper, og i perioder<br />
med leveranceproblemer for disse lægemidler,<br />
kan patienterne på kort sigt blive<br />
nødt til at vælge dyrere lægemidler uden<br />
tilskud, mener Helle Sandager-Jørgensen, der<br />
er politisk konsulent i Danmarks Apotekerforening.<br />
Vi nærmer os smertegrænsen<br />
»Vi er helt på det rene med, at myndighederne<br />
skal sørge for at holde medicinudgifterne<br />
nede, og vi vil selvfølgelig gerne<br />
være med til at sikre, at det offentlige<br />
ikke skal betale unødigt meget. Men nu<br />
nærmer vi os en smertegrænse, hvor det<br />
kan få sundhedsmæssige konsekvenser«,<br />
siger Helle Sandager-Jørgensen.<br />
Apotekerforeningen frygter, at mange<br />
vil få problemer med skiftet til den billigste medicin,<br />
idet behandling af blodtryk er følsomt og kræver megen<br />
kontrol. Statistikken viser, at op til 20 procent af<br />
patienterne vil få bivirkninger ved den billigste medicin.<br />
Og uhensigtsmæssig brug af medicin er dyrt,<br />
påpeger Helle Sandager-Jørgensen. Det koster i ekstra<br />
lægebesøg og større behandlingsbehov på længere<br />
sigt. Desuden ligger der en stor rådgivningsopgave<br />
ude på apotekerne, for medicinbrugere har ofte svært<br />
ved at forstå, at de må gå hjem med andre tabletter,<br />
end de er vant til <strong>–</strong> og til en anden pris, end de plejer<br />
at betale.
Systemet er svært at forstå<br />
På København Sønderbro Apotek oplever apoteker<br />
Susanne Bendixen, at der bliver stillet mange spørgsmål<br />
om priser og grænser for tilskud. »Det er særligt<br />
medicinpriserne, folk har svært ved at forstå. For eksempel,<br />
at lægemiddelproducenterne skifter pris hver<br />
14. dag. Og vi bruger megen tid på at forklare, hvordan<br />
ét produkt kan svinge fra de 20 kroner, de gav<br />
sidst, og op til 400 kroner. Selvfølgelig er det også vores<br />
opgave at forklare, men vi oplever, at folk er meget<br />
fokuserede på prisen, og først bagefter på brugen<br />
af medicinen«, siger Susanne Bendixen.<br />
L O V G I V N I N G<br />
Hun suppleres af Inger Rasmussen, apoteker på Galten<br />
Apotek. Her forudser man et øget arbejdspres, når<br />
tilskudsændringerne træder i kraft til sommer. For typisk<br />
er ikke alle læger lige gode til at informere om<br />
ændringerne, så det er ofte de apoteksansatte, der må<br />
forklare, når patienterne får udleveret andre slags tabletter<br />
til en anden pris.<br />
»Vi bruger efterhånden utrolig meget tid på at udrede<br />
den økonomiske side af sagen. Det er skidt, for<br />
det er vores faglige rådgivning om selve medicinen,<br />
som kunderne ikke har overskud til at få med. Og jeg<br />
er bange for, at de uigennemskuelige regler er med<br />
til at undergrave folks tryghed og tillid til vores fag«,<br />
siger Inger Rasmussen.<br />
Kundernes tillid vakler<br />
I det hele taget oplever apotekerne tydeligt, at det er<br />
blevet sværere at være medicinbruger herhjemme.<br />
Tendensen i disse år er, at myndighederne er blevet<br />
mere restriktive på tilskudsområdet, og det har selvfølgelig<br />
en bagside: Der er blevet færre behandlingsmuligheder,<br />
hvis man vil have tilskud, og patienterne<br />
må acceptere flere medicinskift, siger Helle Sandager-<br />
Jørgensen.<br />
»Vi er bekymrede på medicinbrugernes vegne, for<br />
de nye regler er stramme <strong>–</strong> og både meget svære at<br />
forklare og administrere. I skranken har patienterne<br />
selvfølgelig krav på en forklaring, hvorfor de skal skifte<br />
behandling eller betale mere for deres medicin«,<br />
siger hun.<br />
Tilskudsordningen er bare ét af flere elementer i<br />
denne udvikling. Forhøjelsen af beløbsgrænserne for,<br />
hvornår der kan opnås tilskud, er et andet element.<br />
Medicinbrugerne bliver meget forundrede, når de finder<br />
ud af, hvor meget de selv skal betale for deres lægemidler.<br />
De første køb i et nyt tilskudsår opleves som<br />
meget dyre, da der er langt op til bundgrænsen på<br />
820 kroner, før man overhovedet kan få tilskud.<br />
I Apotekerforeningen frygter man, at patienternes<br />
tillid til tilskudssystemet vakler <strong>–</strong> og at folk ganske<br />
enkelt fravælger medicinen eller oplever problemer<br />
på grund af unødigt mange medicinskift. Foreningen<br />
har efterlyst flere klare vejledninger og generelt bedre<br />
information til de folk, som ændringerne rammer.<br />
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
7
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
8<br />
L O V G I V N I N G<br />
Lægemiddelstyrelsen<br />
Lægemiddelstyrelsens sektionsleder for Medicintilskud,<br />
Karen Kolenda fortæller, at ændringerne<br />
kommer, fordi Folketinget har pålagt<br />
Lægemiddelstyrelsen løbende at gennemgå<br />
alle lægemidlers tilskudsstatus og sikre, at lægemidlets<br />
behandlingsmæssige værdi står mål<br />
med prisen. Desuden skal tilskudsændringen<br />
tilskynde lægerne til at finde en lige så effektiv,<br />
men billigere behandling af forhøjet blodtryk<br />
og andre hjerte-kar-sygdomme, siger hun og<br />
tilføjer »Revurderinger er ikke ensbetydende<br />
med stramninger på tilskudsområdet. For eksempel<br />
betød revurdering af de kolesterolsænkende<br />
lægemidler i 2007 en lempelse af tilskudsvilkårene«.<br />
»Vi har patienterne i centrum, og den kommende<br />
ændring får ingen helbredsmæssig betydning.<br />
Behandlingen med den billigere medicin<br />
er lige så effektiv og anbefales ligeværdigt<br />
i både nationale og internationale behandlingsvejledninger.<br />
Ændringen er med til at sikre,<br />
at alle får det billigste men ligeså effektive<br />
lægemiddel <strong>–</strong> både for dem selv og for samfundet«,<br />
siger Karen Kolenda og fortsætter »Besparelsen<br />
(for region og patient) vil årligt ligge på<br />
mellem 950 og 2.300 kr. pr. patient«.<br />
Hun er kun delvis enig i udsagnene om, at<br />
det gennem årene skulle være blevet mere besværligt<br />
at være medicinbruger. »Jeg synes, at<br />
vi har været gode til at informere om de ændringer,<br />
der er kommet i årenes løb. Sammen<br />
med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse<br />
har vi lavet meget informationsmateriale til<br />
både læger, patienter og apoteker, blandt andet<br />
foldere til borgerne. Og med hensyn til tilskudssystemet,<br />
så har vi haft det siden år 2000,<br />
så det er mit indtryk, at folk har vænnet sig til<br />
det«, siger hun.<br />
I forbindelse med ændringen på medicin til<br />
hjerte-kar-sygdomme har Lægemiddelstyrelsen<br />
skrevet ud til alle landets praktiserende læger<br />
og speciallæger og har til landets apoteker<br />
udsendt informationsark, som kan udleveres<br />
til de patienter, som er i behandling med et af<br />
de lægemidler, der skal skifte tilskudsstatus.<br />
Læs mere om tilskudsændringerne der træder<br />
i kraft den 13. juli <strong>2009</strong> på www.laegemiddelstyrelsen.dk/hjerte-karmedicin<br />
FØLGENDE LÆGEMIDDELSTOFFER<br />
MISTER TILSKUD:<br />
ACE-hæmmere:<br />
benazepril, fosinopril, perindopril, quinapril<br />
<strong>–</strong> også i kombination med thiazider.<br />
FØLGENDE LÆGEMIDDELSTOFFER<br />
FÅR KLAUSULERET TILSKUD:<br />
Angiotensin-II-hæmmere:<br />
candesartan, eprosartan, irbesartan, olmesartan,<br />
losartan, telmisartan, valsartan <strong>–</strong> også i<br />
kombinationer med thiazider/calciumantagonister<br />
Renin-hæmmer:<br />
aliskiren<br />
Calciumantagonister (gruppeI):<br />
isradipin, nifedipin, nitrendipin, lacidipin,<br />
lercandipin.
Se produktinformation på side 15<br />
Referencer: 1) 2) <br />
3)
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
10<br />
D A N M A R K S A P O T E K E R F O R E N I N G<br />
»Apotekerne er<br />
omdrejningspunktet«<br />
Dorthe Fogh Iversen er netop begyndt som<br />
apoteksudviklingsdirektør i Apotekerfor-<br />
eningens afdeling Apoteksservice. Den<br />
41-årige farmaceut glæder sig til at gøre en<br />
forskel for apotekerne.<br />
Af Anders Høj Eggers. Foto Peter M. Madsen<br />
»Jeg er parat til nye udfordringer. Jeg glæder mig rigtigt<br />
meget, og min nysgerrighed er ved at eksplodere.<br />
Lysten til det nye arbejde vokser og vokser«, siger<br />
Dorthe Fogh Iversen. Hendes stemmeleje og tonefald er<br />
med til at lægge ekstra vægt bag ordene. Ingen tvivl<br />
om, at virkelysten er til stede.<br />
Som ny apoteksudviklingsdirektør i Apoteksservice<br />
ser hun frem til at give apotekerne en god service.<br />
»Vores ypperste opgave er at sætte os i medlemmernes<br />
sted og se verden gennem deres briller. Vi skal<br />
høre, hvad det er for nogle ønsker, udfordringer og<br />
problematikker, de har, så vi kan hjælpe dem på den<br />
bedst mulige måde«, siger Dorthe Fogh Iversen. Samtidig<br />
glæder hun sig til at stå i spidsen for en afdeling<br />
med dygtige medarbejdere, som skal udvikle og implementere<br />
værdifulde initiativer på serviceområdet.<br />
»Det er med en stor portion ydmyghed, jeg går til<br />
opgaven. Jeg tror på, at den afdeling, jeg har ansvaret
for, er en god og dygtig afdeling. Sammen med et rigtigt<br />
stærkt team er jeg sikker på, at vi kan skabe noget<br />
godt, som apotekerne får gavn af, og som vi kan være<br />
stolte af«, siger hun. Igennem tiderne har hun gjort<br />
sig mange erfaringer med at lede <strong>–</strong> både med at skabe<br />
en vision for et område og få visionen til at blive til<br />
virkelighed i selv det yderste led. »Jeg føler stor fortrolighed<br />
ved det at sætte mål og nå dem«, siger hun.<br />
Farmaceutballast<br />
Dorthe Fogh Iversen er uddannet farmaceut og har<br />
i de sidste 16 år haft forskellige stillinger i lægemiddelindustrien,<br />
blandt andet i Pfizer Denmark som<br />
produkt-, national salgs- og kundechef. Selvom det er<br />
nogle år siden, hun havde sin daglige gang på Apoteket<br />
Svalen i København, har hun fulgt med i apotekernes<br />
udvikling på sidelinjen <strong>–</strong> både via sit job og<br />
som kunde. »For mig at se er der sket en stor modernisering<br />
af sektoren. Der er kommet mange flere<br />
sundhedsydelser, og der er kommet et meget større<br />
fokus på kunderne. Jeg glæder mig til at være en del<br />
af denne positive udvikling for sektoren«, siger hun.<br />
I 1993 <strong>–</strong> da hun sidst arbejdede på apotek <strong>–</strong> stod hun<br />
blandt andet i laboratoriet og lavede magistrel produktion.<br />
Selvom opgaven er en anden for hende nu,<br />
kan hun se en fordel i sit tidligere apoteksarbejde og<br />
det, at hun er farmaceut. »Farmaceutuddannelsen giver<br />
mig en solid ballast og denne i kombination med<br />
min kundeerfaring fra lægemiddelindustrien gør, at<br />
jeg bedre kan sætte mig i medlemmernes sted. Det<br />
giver en fælles referenceramme, som er en forudsætning<br />
for den gode dialog«, siger Dorthe Fogh Iversen.<br />
Samtidig slår hun også fast, at det betyder meget for<br />
hende, at der er styr på detaljerne. »Det er jo ikke ligegyldigt,<br />
om der kommer en dråbe for meget i, når<br />
man titrerer. Detaljerne er vigtige«, siger hun.<br />
Og efter en lang og alsidig karriere i lægemiddelindustrien<br />
glæder Dorthe Fogh Iversen sig til et sceneskift<br />
til apotekssektoren. »Det er dejligt at få nye muligheder<br />
og nye udfordringer. Jeg ser frem til at virke<br />
i et foranderligt miljø«, siger hun.<br />
D A N M A R K S A P O T E K E R F O R E N I N G<br />
Målsætninger for Apoteksservice<br />
• At tilbyde højt kvalificeret rådgivning inden<br />
for driftsøkonomi og ledelse<br />
• At sikre positive og konstruktive relationer til<br />
apotekerne og tilfredshed med afdelingens tilbud<br />
• At udvikle og tilbyde serviceydelser af høj kvalitet,<br />
som letter den daglige drift af apoteket<br />
• At sikre implementering af nye serviceydelser,<br />
som styrker den løbende faglige udvikling, effektivisering<br />
og kvalitetsstyring på det enkelte<br />
apotek<br />
• At sikre indsamling og videregivelse af viden<br />
om lokale forhold på apoteksområdet og i forholdet<br />
til lokale myndigheder.<br />
Dorthe Fogh Iversen bruger løb og fitness til at holde sig i form. Desuden<br />
får hun et kick af at være på skiferie med sin mand Lars og<br />
børnene Louise og Jacob.<br />
Hun er passioneret krimilæser og holder meget af Stieg Larsson og<br />
Hanne Vibeke Holst.<br />
Familien har en hund, der hedder Hansen. Det er en Bouvier des<br />
Flandres, der endnu er hvalp, selvom den allerede er på størrelse med<br />
en kalv.<br />
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
11
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
12<br />
F A G L I G T F Æ L L E S S K A B<br />
Gammelt samarbejde<br />
ruster ikke<br />
Siden slutningen af 80’erne har apotekerne<br />
i Aalborg og Nørresundby samarbejdet om<br />
fælles aktiviteter. Det giver godt sammen-<br />
hold og gode oplevelser for både apoteks-<br />
medarbejdere og kunder.<br />
Af Anders Høj Eggers<br />
Siden slutningen af 80’erne har Aalborghus Apotek,<br />
Aalborg Reberbane Apotek, Budolfi Apotek, Svane<br />
Apoteket, Nørresundby Apotek, Løve Apoteket og<br />
Vejgaard Apotek arbejdet sammen om en række fælles<br />
arrangementer for andre grupper af sundhedsprofessionelle<br />
og for borgere. Selvom samarbejdet unægteligt<br />
har nogle år på bagen efterhånden, lever det i<br />
bedste velgående.<br />
Fundamentet for samarbejdet <strong>–</strong> apotekernes aktivitetsgruppe<br />
<strong>–</strong> har vist sig at være ganske solidt. Den<br />
dag i dag er det på aktivitetsgruppens møder, at nye<br />
idéer bliver udklækket, fortæller farmaceut Karin Helkjær<br />
fra Nørresundby Apotek, der har været med siden<br />
samarbejdets begyndelse. »Når vi er til møde og<br />
taler med hinanden, er det meget inspirerende. Så er<br />
der én, der får en idé, og det føder så en anden idé, og<br />
så kommer der lige pludselig mange idéer«, fortæller<br />
hun. De nye idéer er meget brugbare til de arrangementer,<br />
som apotekerne fra stor-Aalborg er sammen<br />
om at holde. Det kan være mange forskellige arrangementer<br />
<strong>–</strong> rettet mod sundhedsprofessionelle eller<br />
borgere <strong>–</strong> apotekerne går sammen om.<br />
Populære arrangementer<br />
For eksempel havde de en fælles undervisningsaften<br />
for hjemmesygeplejersker og personale om behandling<br />
af forhøjet kolesterol i begyndelsen af februar,<br />
hvor en lokal læge fra Lipidklinikken holdt foredrag.<br />
Farmakonom Jytte Mønster fra Budolfi Apotek fortæller<br />
også, at de lige nu er ved at planlægge et bor-
germøde i april om høfeber og allergi. Samtidig er<br />
apotekerne også en del af lanceringen af »Den unge<br />
piges bog«, som fi re praktiserende læger i Nordjylland<br />
har skrevet til unge piger. Den giver svar på de mest<br />
almindelige spørgsmål om sikker sex, og apotekerne<br />
har holdt en demonstrationsdag, hvor interesserede<br />
kunne komme forbi og hente bogen og eventuelt få<br />
en uforpligtende snak. Et tilbud, mange benyttede sig<br />
af, fortæller Karin Helkjær. »Vi tilbyder typisk bogen<br />
til unge kvinder, der henter p-piller første gang. Mødre,<br />
der kom på apoteket, var også interesserede i bogen<br />
til deres unge døtre. Vi har endda haft skoler, der<br />
har spurgt om et sæt på 30-50 eksemplarer«, fortæller<br />
Karin Helkjær. Samtidig er de i gang med at planlægge<br />
et borgermøde om søvn og benzodiazepiner, og i<br />
maj skal apotekerne fra Aalborg og Nørresundby være<br />
med på den årligt tilbagevendende »Torvedag« på sygehuset,<br />
hvor de har en bod sammen med mere end<br />
30 små og store nordjyske patientforeninger. I år vil<br />
de lave sundhedstjek med målinger af blodtryk, blodsukker<br />
og kolesterol. Der er ingen tvivl om, at apotekernes<br />
arrangementer falder i meget god jord hos<br />
de fremmødte borgere. »Det giver ofte god respons<br />
fra kunderne, når vi bagefter møder dem i skranken<br />
på apoteket, siger Karin Helkjær. Der er plads til 180<br />
personer til borgermøderne, og det sker ganske ofte,<br />
at der er helt udsolgt. Også hos de sundhedsprofessionelle,<br />
som apotekerne holder arrangementer for,<br />
bliver det godt modtaget. Evalueringerne er i hvert<br />
fald overvejende positive.<br />
Stolthed over arbejdet<br />
Det er heldigvis ikke kun hos kunderne og de andre<br />
faggrupper, at apotekernes samarbejde og arrangementer<br />
er populære. Det er også givende for apoteksmedarbejderne,<br />
fortæller Karin Helkjær. »Det er sjovt,<br />
inspirerende og meningsfyldt at planlægge aktiviteter,<br />
som skal styrke apotekernes image som en del af<br />
sundhedssektoren <strong>–</strong> altså det sted, hvor man kan få<br />
råd og viden om sundhed og sygdom. Arbejdsformen<br />
i aktivitetsgruppen styrker samarbejdet både på tværs<br />
af apoteker og faggrupper. Som nyansat i byen er aktivitetsgruppen<br />
også et sted, hvor man hurtigt lærer<br />
kollegaer at kende fra andre apoteker <strong>–</strong> både farmaceuter<br />
og farmakonomer«, siger hun. Netop det, at<br />
både farmakonomer og farmaceuter er repræsenteret,<br />
F A G L I G T F Æ L L E S S K A B<br />
»Den unge piges bog«<br />
tilbydes typisk til unge<br />
kvinder, der henter ppiller<br />
for første gang.<br />
1586_Apt_A2_svA4_UPB_3.indd 1<br />
Gratis Bog<br />
til teenage-pigen <strong>–</strong> om seksualitet,<br />
kønssygdomme og prævention<br />
Følgende dage, fra kl. 14.00 til 17.30, vil du kunne hente bogen og evt. få<br />
en uforpligtende snak.<br />
2. Februar, Aalborghus Apotek, Grønlands Torv 12, 9210 Aalborg SØ<br />
2. Februar, Aalborg Reberbane Apotek, Reberbansgade 25, 9000 Aalborg<br />
3. Februar, Budolfi Apotek, Algade 60, 9000 Aalborg<br />
3. Februar, Svane Apoteket, Østerågade 9, 9000 Aalborg<br />
4. Februar, Nørresundby Apotek, Tinghusgade 1, 9400 Nørresundby<br />
4. Februar, Løve Apoteket, Algade 28, 9000 Aalborg<br />
4. Februar, Vejgaard Apotek, Hadsundvej 33, 9000 Aalborg<br />
Med venlig hilsen<br />
Kom ind på Apotekerne i<br />
Aalborg og Nørresundby<br />
og få den nye bog, som er<br />
udarbejdet af lokale læger<br />
Apotekerne i Aalborg og Nørresundby<br />
Den Unge<br />
Piges Bog<br />
er en stor styrke, siger Jytte Mønster. »Vi står stærkt,<br />
fordi begge faggrupper er med i gruppen. Igennem<br />
samarbejdet lærer vi hinanden at kende på en god<br />
måde«, siger hun. Samtidig mener hun, at medarbejderne<br />
godt kan give sig selv et klap på skulderen over<br />
deres arbejde. »Vi kan godt være stolte af de arrangementer<br />
og det arbejde, vi laver. Det tror jeg, vi alle føler«,<br />
siger Jytte Mønster. Hun lægger også vægt på, at<br />
samarbejdet om diverse arrangementer betyder noget<br />
for borgerne. For eksempel betyder det noget, at hun<br />
kan få en sludder med folk i en pause om både blodtryk,<br />
spacere eller gigt.<br />
Gruppens arbejde<br />
Jytte Mønster og Karin Helkjær kom med i aktivitetsgruppen<br />
næsten fra begyndelsen og har været med<br />
lige siden. De ser det formaliserede samarbejde mellem<br />
apotekerne som en stor fordel. »Det er en stor<br />
styrke, at vi tit har møder, og at vi gør noget ud af<br />
dem. Vi har fået et styrket samarbejde, og vi støtter<br />
hinanden frem for at konkurrere. Vi føler os som en<br />
samlet enhed og deler ud af hinandens erfaringer«, siger<br />
Karin Helkjær. Hvert år i januar er der møde i Aktivitetsgruppen,<br />
hvor idéer og forslag til det kommende<br />
års aktiviteter kommer på bordet. Møderne holdes<br />
på skift på alle apotekerne i stor-Aalborg. »Værten har<br />
apotekeren med, så vi er beslutningsdygtige. Nogle<br />
gange koster beslutningerne jo penge, og vi skal også<br />
være sikre på, at det er o.k. med Nævnet for Selvjustits<br />
på Lægemiddelområdet (NSL)«, siger Karin Helkjær.<br />
Det er altid minimum to apoteker, der står for at<br />
planlægge en aktivitet, så arbejdsbyrden bliver jævnt<br />
fordelt. De sørger blandt andet for at få pressedækning<br />
og lave annoncer og løbesedler.<br />
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
13
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
14<br />
T O B A K S F O R E B Y G G E L S E<br />
Politiker vinder<br />
Røgfri Prisen<br />
Røgfri Prisen 2008 tilfalder SF-folketings-<br />
medlemmet Karl H. Bornhøft. Han får pri-<br />
sen for sit utrættelige arbejde for, at rygning<br />
aldrig må skade andre.<br />
Af Lise Møller Aarup. Foto Peter M. Madsen<br />
Er rygning en privat sag <strong>–</strong> eller er det en fælles sag?<br />
Politikeren Karl H. Bornhøft er ikke i tvivl. Rygning er<br />
både et privat og et fælles ansvar, for alle skal beskyttes,<br />
og i kampen mod røg er lovgivningen et af de<br />
vigtigste våben. I det hele taget er SF’eren en modig<br />
mand, der ikke er bange for at komme med meget direkte<br />
meldinger om konsekvensen ved rygning. Dermed<br />
placerer han sig lige midt på slagmarken. Og det<br />
koster. Det vælter ind med meget vrede mails til ham,<br />
når han rigtigt er ude med riven. Som for eksempel<br />
når han siger, at der efter hans mening bør strammes<br />
endnu mere op på rygelovgivningen, så det skal være<br />
slut med rygning på små værtshuse og enkeltmandskontorer.<br />
»Der er mange tæsk i luften på dette område. Det<br />
bliver meget følsomt, når man drister sig til at komme<br />
med konkrete bud på folkesundheden. Vi er allerede<br />
nået langt med oplysning, men det er stadig<br />
ikke godt nok, så vi må have fat i andre, målrettede<br />
redskaber <strong>–</strong> og her er lovgivningen altså det bedste<br />
våben, vi har«, siger den nordjyske politiker, der er<br />
SF’s sundhedsordfører for blandt andet folkesundhed<br />
og forebyggelse.<br />
Ren luft til alle<br />
Og det er netop dette engagement og arbejdet for retten<br />
til ren luft for alle, Karl H. Bornhøft bliver beløn-<br />
net for med Røgfri Prisen 2008, fortæller Niels Kristensen,<br />
formand for Danmarks Apotekerforening, der i år<br />
var vært ved overrækkelsen af prisen.<br />
»Karl H. Bornhøft er en meget aktiv debattør, og<br />
jeg tror ikke, at der er ret mange, der er i tvivl om,<br />
hvad han mener. Der skal nemlig meget til at ændre<br />
på folks vaner <strong>–</strong> og særligt, hvis det er gamle vaner.<br />
Derfor er det selvfølgelig glædeligt, når andre end os<br />
har markante holdninger til rygning«, siger Niels Kristensen,<br />
som uddelte prisen på vegne af en gruppe<br />
af landsdækkende organisationer, der gennem mere<br />
end ti år har arbejdet med samme mål: Nemlig at sætte<br />
fokus på rygning og konsekvenserne ved rygning.<br />
For Karl H. Bornhøft er årets Røgfri Pris »et dejligt<br />
spark i den rigtige retning«, som han siger. Og prisen<br />
er med til bløde op på øretævernes holdeplads. Her<br />
kommer den til at varme dejligt, for han har nemlig<br />
tænkt sig at blive der længe <strong>–</strong> og tage de slag det giver.<br />
Cirka 23 procent af alle danskere fra 15 år og<br />
opefter ryger dagligt. For ti år siden lå antallet af<br />
rygere på 31 procent. Og ud af dem, der ryger i<br />
dag, så er det over halvdelen, der ønsker at holde<br />
op med at ryge.
Social slagside på rygeområdet<br />
»Jeg føler mig forpligtet som menneske. Der er en<br />
enorm social slagside på rygeområdet, og derfor skal<br />
alle mennesker hjælpes, så de kan kvitte smøgerne.<br />
Og vi skal sammen turde sætte os nogle ambitiøse<br />
mål. Vi skal have levealderen op, vi skal halvere antallet<br />
af unge rygere, og andelen af rygere skal ned på<br />
15 procent. Og for at nå disse mål, er vi altså nødt til<br />
også at have lovgivningen med os«, siger han.<br />
Røgfri Prisen uddeles af Lægeforeningen, Diabetesforeningen,<br />
Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse,<br />
Danmarks Lungeforening, Danmarks Apotekerforening,<br />
Dansk Tandlægeforening, Jordemoderforeningen,<br />
Dansk Sygeplejeråd, Sund By Netværket samt<br />
Astma-Allergi Forbundet.<br />
FAKTA<br />
Karl H. Bornhøft (født 1949), er folketingsmedlem<br />
for Socialistisk Folkeparti i Nordjyllands<br />
Storkreds fra november <strong>2009</strong>. Har tidligere været<br />
medlem af amtsrådet i Nordjyllands Amt<br />
(1986-2006), formand for sundhedsudvalget<br />
(1998-2006) og medlem af byrådet i Hjørring<br />
Kommune (2005-2007), formand for sundheds-,<br />
ældre- og handicapudvalget.<br />
T O B A K S F O R E B Y G G E L S E<br />
TARGIN ® (oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid) Depottabletter<br />
10 mg/5 mg, 20 mg/10 mg. Indikation: Stærke smerter som kun kan behandles<br />
tilstrækkeligt med opioidanalgetika. Opioidantagonisten naloxon modvirker<br />
opioidinduceret obstipation, idet oxycodons virkning på opioidreceptorerne<br />
lokalt i mave-tarm-kanalen blokeres. • Dosering: Voksne og børn over 18<br />
år: Doseres hver 12. time. Dosis tilpasses individuelt efter patientens tilstand<br />
og under hensynstagen til eventuel forudgående smertebehandling. Den normale<br />
initialdosis til opioidnaive patienter er 10mg/5mg hver 12. time, men<br />
afhængig af patientens behov for smertedækning kan der være indikation for<br />
at starte med højere doser. Den maximale døgndosis er 40mg/20mg dagligt.<br />
TA R G I N ® er ikke indice ret til behandling af gennembrudss m e r te r.<br />
Depottabletter skal sluges hele. Må ikke deles, tygges eller knuses. Ved<br />
ophør efter længere tids behandling reduceres dosis gradvist. Bør ikke<br />
anvendes til børn under 18 år. Hos ældre, samt patienter med let nedsat nyreog<br />
leverfunktion bør dosis justeres efter den individuelle kliniske situation.<br />
Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive stoffer, oxycodon og<br />
naloxon, eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Enhver situation, hvor<br />
opioider er kontraindiceret. Svær respirationsdepression med hypoxi og/eller<br />
hyperkapni, svær kronisk obstruktiv lungesygdom, cor pulmonale, akut svær<br />
bronkial astma, i k ke - o p i o i d i n d u ce ret para lytisk ileus, gra v i d i tet og amning,<br />
m o d e rat til svær nedsat leverfunktion. • A d va rs ler og fo rs i g t i g h e d s re g le r :<br />
Hos personer, der er afhængige af opioider, vil misbrug af TARGIN ® medføre<br />
markante abstinenssymptomer eller forværring af allerede eksisterende<br />
abstinenssymptomer. Den største risiko ved opioidbehandling er respirationsdepression.<br />
Der skal udvises forsigtighed ved administration af TARGIN ®<br />
til ældre eller svækkede patienter, patienter med opioidinduceret paralytisk<br />
ileus, svært nedsat lungefunktion, myksødem, hypothyroidisme, Addisons<br />
sygdom, forgiftningspsykose, cholelithiasis, prostatahypertrofi, alkoholisme,<br />
delirium tremens, pancreatitis, hypotension, hypertension, allerede eksisterende<br />
hjerte-karsygdomme, hovedskader (pga. risiko for øget intrakranielt<br />
tryk), epilepsi eller tendens til krampeanfald samt hos patienter, der er i<br />
behandling med MAO-hæmmere. Der skal også udvises forsigtighed ved<br />
administration af TARGIN ® til patienter med let nedsat lever- eller nyrefunktion.<br />
Det er især nødvendigt, at patienter med svært nedsat nyrefunktion<br />
monitoreres omhyggeligt. Patienter, der er i langtidsbehandling med høje<br />
opioiddoser, kan initialt få abst i n e n ss y m p tomer ved skift til TA R G I N ® .<br />
Sådanne patienter kræver særlig opmærksomhed. Længerevarende brug af<br />
TARGIN ® kan medføre udvikling af tolerance, hvilket kan føre til brug af højere<br />
doser for at opnå den ønskede analgetiske effekt. Kronisk brug af TARGIN ®<br />
kan medføre fysisk afhængighed. Der kan forekomme abstinenssymptomer<br />
ved pludselig seponering af behandlingen. Hvis behandling med TARGIN ®<br />
ikke længere er nødvendig, anbefales det at reducere den daglige dosis gradvist.<br />
TARGIN ® indeholder lactose. • Interaktioner: Forstærket CNS dæmpende<br />
effekt med stoffer som alkohol, andre opioider, sedativa, hypnotika, antid<br />
e p re sss i va, sove m i d ler, phenotiaziner, neuro leptika, antihistaminer og<br />
antiemetika. Der er observe ret klinisk re leva n te ændringer i INR<br />
(International Normalized Ratio eller Quick-value) i begge retninger hos<br />
enkeltpersoner ved samtidig administration af oxycodon og coumarin-antikoagulantia.<br />
• Graviditet: Bør så vidt muligt ikke anvendes. • Amning: Bør<br />
ikke anvendes. Mærket med trafiktrekant. • Bivirkninger: Meget almindelige:<br />
Kvalme, sedation, svimmelhed, hovedpine, opkastning, kløe. Almindelige:<br />
Nedsat, evt. manglende appetit, angst, rastløshed, tremor, vertigo, hypotension,<br />
rinoré, gaben, abdominalsmerter, mundtørhed, flatulens, pruritus, hudreaktioner,<br />
hyperhidrose, muskelkramper, muskeltrækninger, myalgi, abstinenssymptomer,<br />
følelse af at være varm og kold, kulderystelser, asteni,<br />
humørsvingninger og personlighedsforandringer (f.eks. depression, eufori),<br />
nedsat aktivite t s n i veau, psyko m o torisk hypera k t i v i tet, agitation, nervø s i te t ,<br />
insomnia, abnorme ta n ker,konfusion, synkope, paræ stesi, dyspnø, hikke, dyspepsi,<br />
urinretention, dysuri, imperativ vandladning. Sjældne og ikke almindelige<br />
bivirkninger: Se fuldt produktresumé. • Overdosering: Afhængig af<br />
anamnesen kan en overdosis af Targin manifestere sig ved symptomer udløst<br />
af enten oxycodon (opioidreceptor-agonist) eller naloxon (opioidreceptorantagonist).<br />
Symptomer på overdosering med oxycodon inkluderer miosis,<br />
respirationsdepression, somnolens som kan udvikle sig til stupor, skeletmuskelslaphed,<br />
bradykardi og hypotension. I svære tilfælde kan der forekomme<br />
koma, ikke-kardiogent lungeødem og kredsløbskollaps, hvilket kan resultere<br />
i dødsfald. Overdosering med naloxon alene er usandsynlig. Behandling:<br />
Abstinenssymptomer, som er forårsaget af en overdosis med naloxon, skal<br />
behandles symptomatisk under tæt overvågning. Ved symptomer på en oxycodon<br />
overdosis kan der indgives en opioidantagonist (f.eks. 0,4-2 mg naloxon<br />
intravenøst). Indgift af enkeltdoser skal gentages med 2-3 minutters mellemrum<br />
afhængigt af den kliniske situation. • Farmakologi: Oxycodon og naloxon<br />
udviser affinitet til kappa-, my- og delta-opioidreceptorer i hjerne, rygmarv og<br />
perifere organer (f.eks. tarme). Oxycodon indvirker på disse receptorer som<br />
opioidagonist og giver smertelindring ved binding til de endogene opioidreceptorer<br />
i CNS. Naloxon er derimod en ren antagonist, der indvirker på alle<br />
typer af opioidreceptorer. På grund af en udtalt første-passage-metabolisme<br />
er biotilgængeligheden af naloxon efter oral administration
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
16<br />
D E T F Æ L L E S T E M A Å R<br />
Hjælp mod høfeber<br />
Apotekernes kommende faglige kampagne<br />
sætter fokus på rådgivning om og behand-<br />
ling af høfeber.<br />
Af Anders Høj Eggers<br />
Aaaahhtjuuu! Øjnene kan klø, hæve, løbe i vand og<br />
blive røde. Næsen kan blive stoppet, løbe med vandigt<br />
sekret, give generende kløe og hyppige nys. Det<br />
er ikke rart at have høfeber, for allergien kan nedsætte<br />
livskvaliteten markant. Nogle mennesker med<br />
høfeber vurderer endda, at deres<br />
livskvalitet er på niveau med<br />
patienter med moderat til<br />
svær astma. I den nye faglige<br />
kampagne sætter apotekerne<br />
fokus på høfeber<br />
og ikke mindst behandling<br />
og egenomsorg i forbindelse<br />
med høfeber, fortæller<br />
farmaceut Helle Jacobsgaard<br />
fra Danmarks Apotekerforening.<br />
»Målet med kampagnen<br />
er at give god og relevant skrankerådgivning<br />
til kunder med høfeber. De<br />
skal kunne få relevant støtte til at<br />
vælge den rigtige behandling og til<br />
at kunne udføre den rigtige form<br />
for egenomsorg«, siger hun.<br />
Kampagnen bliver skudt i gang den 22. <strong>marts</strong> og<br />
varer til den 25. april. Apotekerforeningen lægger op<br />
til, at der bliver arbejdet med skrankerådgivning på<br />
avanceret niveau.<br />
Risiko for astma<br />
Det er af stor betydning, at en person med høfeber bliver<br />
behandlet optimalt. En dårligt behandlet høfeber<br />
medfører også øget risiko for astma med nedsat livskvalitet<br />
til følge. På samme måde som med astmapatienter<br />
kan man øge kontrollen af høfeberen ved at give<br />
kunderne en større viden om den. I den forbindelse
kan apoteket spille en aktiv rolle blandt<br />
andet ved at udrede symptomer.<br />
Hos nogle mennesker med pollenallergi<br />
er det åbenlyst hvilken<br />
form for høfeber, der er tale om.<br />
Det kan bekræftes, hvis symptomerne<br />
kun kommer i den aktuelle pollensæson.<br />
Samtidig vil medicin til høfeber<br />
kunne afhjælpe symptomerne. Viden om,<br />
hvad kunden er allergisk over for, har stor<br />
betydning i forhold til rådgivning om<br />
allergensanering og muligheder for allergenspecifik<br />
immunterapi. Apoteket<br />
kan bidrage med faglig rådgivning<br />
om, hvordan en behandling kan<br />
optimeres, og hvordan patienterne<br />
kan mindske kontakt med<br />
allergener. Derfor er det en god idé at spørge<br />
ind til miljøet og de symptomer, som kunden<br />
oplever, forklarer Helle Jacobsgaard. »Man kan<br />
spørge, hvor symptomerne er lokaliserede <strong>–</strong> for<br />
eksempel i øjne eller næse, om hvordan generne<br />
er <strong>–</strong> for eksempel kløe, nysen og pibende vejrtrækning,<br />
og om der er ledsagende symptomer som<br />
træthed, koncentrationsbesvær eller smerter«, siger<br />
hun. Man kan også spørge om, hvornår symptomerne<br />
opstår. Det kan for eksempel være på forskellige<br />
tidspunkter af året, eller om det er i forbindelse med<br />
længere ophold indendørs eller udenfor. Desuden er<br />
det også vigtigt at få afklaret, om andre i familien har<br />
høfeber. Hvis en eller flere nære slægtninge i forvejen<br />
har allergi, styrker det mistanken om høfeber.<br />
Behandlingsstrategi ved høfeber<br />
Ud over allergensanering behandles høfeber typisk<br />
med nasalsteroid og antihistaminer. Målet med behandlingen<br />
er at reducere eller fjerne høfebersymptomerne<br />
og risikoen for at udvikle astma. Det er også et<br />
mål at mindske og målrette medicinforbruget. Nasalsteroid<br />
er basisbehandling for de fleste, især ved stoppet<br />
næse. Systemisk behandling med antihistamin er<br />
velegnet til lette og forbigående tilfælde. Lokaltvirkende<br />
antihistamin til næsen anvendes til akut symptomlindring<br />
og lokalt antihistamin til øjne, anvendes ved<br />
øjensymptomer. Øjendråber med cromoner kan være<br />
et egnet alternativ til antihistaminøjendråber.<br />
D E T F Æ L L E S T E M A Å R<br />
Fakta<br />
• Høfeber er en kronisk inflammatorisk tilstand<br />
i næseslimhinden<br />
• 20 procent af den danske befolkning har høfeber<br />
• Risikoen for at få høfeber øges, hvis personer i<br />
den nærmeste familie også har høfeber.<br />
Gode råd, du kan give til kunderne<br />
UDENDØRS<br />
• Brug solbriller eller cykelbriller, så du undgår<br />
pollen i øjnene<br />
• Hvis du har allergi over for svampesporer, så<br />
undgå skoven, hvis vejret er fugtigt<br />
• Hvis du har allergi over for græspollen, så lad<br />
andre slå græsplænen<br />
• Hvis du har allergi over for skimmelsvampesporer,<br />
så lad andre vende kompostbunken.<br />
INDENDØRS<br />
• Undgå at lufte ud midt på dagen, hvor der oftest<br />
er flest pollen<br />
• Brug tørretumbler til at tørre tøj i pollensæsonen<br />
i stedet for at hænge det ud<br />
• Har du ventilationsanlæg i dit hus, kan du evt.<br />
få koblet et pollenfilter til<br />
• Skyl øjne og næse med isotonisk saltvand, hvis<br />
du har været udsat for pollen<br />
• Vask eller skyl dit hår inden sengetid, så du<br />
ikke får pollen med i seng.<br />
I BILEN<br />
• Hold bilens døre, soltag og vinduer lukket<br />
• Indstil ventilationen på recirkulation<br />
• Installer eventuelt et pollenfilter i ventilationsanlægget.<br />
PÅ FERIE<br />
• Planlæg udenlandsferie nøje, idet pollensæsonen<br />
starter tidligere i Sydeuropa og senere i de<br />
nordiske lande.<br />
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
17
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
18<br />
S A M M E N H O L D<br />
Fælles oplevelser<br />
gav bedre trivsel<br />
Giver det stærkere sammenhold og mere<br />
holdånd på apoteket, hvis man har været på<br />
fælles tur til Italien? Ja, lyder det rungede<br />
svar fra både apotekeren og medarbejderne<br />
på Ejby Apotek.<br />
Af Lise Møller Aarup<br />
Der skal utraditionelle metoder til at takle utraditionelle<br />
problemer. Ud fra den devise opstod ideen om<br />
en tur til Italien for hele personalet hos apoteker Niels<br />
Højlund, Ejby Apotek. Og der var ikke langt fra ord til<br />
handling. Så efter at have drøftet ideen med et par<br />
ansatte, foreslog han det for resten af personalet, der<br />
straks var med på ideen.<br />
De reagerede med stor glæde og ikke mindst med<br />
stor overraskelse, fortæller Niels Højlund: »De havde<br />
troet, at jeg ville præsentere årets sommerudflugt for<br />
dem, så de kiggede da noget, da jeg spurgte, om de<br />
havde lyst til en tur til Italien. Flere havde aldrig prøvet<br />
at flyve før, men de havde heldigvis alligevel mod<br />
på en tur med kollegerne«, siger apotekeren.<br />
Behov for forandring<br />
Forinden lå en periode, hvor Niels Højlund havde<br />
spekuleret meget over apoteket og dets fremtid, som<br />
på det tidspunkt havde sin største indtægtskilde fra<br />
veterinærmedicin. Men da det stod for at skulle liberaliseres,<br />
lå det på ingen måde i kortene, at det skulle<br />
blive ved med at være sådan. Derfor valgte apotekeren<br />
i 2007 at tage hul på at arbejde med en strategi for<br />
apoteket. Og i den blev det blandt andet beskrevet,<br />
hvilke mål og værdier, der skulle lede apoteket gennem<br />
omvæltningen. Et af elementerne var, at personalet<br />
skulle engageres og have sjove oplevelser <strong>–</strong> og så<br />
var det, ideen om en tur til Italien opstod.<br />
»Overordnet kan man sige, at der altid er behov for<br />
andre og nye måder at kigge på sin virksomhed og<br />
sine ansatte på. Og da jeg samtidig gik til italiensk
hos tidligere studievært Bengt Burg var det nærliggende<br />
at tage fat i ham. Så sammen arrangerede vi turen,<br />
og Bengt deltog også selv, da han taler sproget flydende«,<br />
fortæller apotekeren.<br />
Socialt samvær i højsædet<br />
Alle medarbejderne ville gerne med, og det blev planlagt<br />
sådan, at personalet rejste i to hold med to ugers<br />
mellemrum, fra fredag aften til mandag aften <strong>–</strong> og så<br />
passede resten apoteket hjemme. De fløj fra Billund<br />
til Pisa, hvor de i lejede minibusser kørte til et lille,<br />
lokalt pensionat i kystbyen Castiglioncello, der ligger<br />
nogle kilometer syd for Livorno. Hele lørdagen stod<br />
den på sightseeing og god mad <strong>–</strong> og igen det samme<br />
søndag.<br />
»Det var sådan set også meningen, at vi bare skulle<br />
hygge os og have det rart sammen. Turen skulle have<br />
et mere socialt end fagligt tilsnit, og vi snakkede overraskende<br />
lidt om apoteket. Og i det hele taget var det<br />
dejligt at være sammen udenfor de vante rammer og<br />
lære hinanden bedre at kende«, siger han.<br />
Respekt for hinandens forskelligheder<br />
Vel tilbage bag skranken i Ejby Apotek er det ifølge<br />
apotekeren tydeligt, at den fælles oplevelse har været<br />
godt for alle. »Pengene til sådan en tur har været<br />
givet rigtigt godt ud, for man kan mærke, at vi er ble-<br />
S A M M E N H O L D<br />
vet bedre til at respektere hinanden og udvise større<br />
forståelse for vores forskelligheder. Turen satte gang<br />
i en proces, og mange ting i apotekets dagligdag er<br />
også blevet nemmere, når man nu har et nærmere<br />
kendskab til hinanden. Man kan sige, at desto bedre<br />
man er rystet sammen, desto bedre er man rustet til<br />
turbulens«, siger Niels Højlund.<br />
Og den erfaring blev der hurtigt brug for. For ganske<br />
kort tid efter at det seneste hold var retur bag skanken,<br />
måtte apotekeren desværre afskedige tre ansatte som<br />
følge af den tabte indtjening på veterinærmedicinen.<br />
»Vi var meget kede af at miste tre gode kolleger, men<br />
efterfølgende kan jeg da godt se, at turen har gjort<br />
den proces nemmere, for den har måske været med<br />
til åbne medarbejdernes øjne for, at apoteket også er<br />
en forretning, der skal løbe rundt«, siger han.<br />
Ejby Apoteks Strategi <strong>2009</strong><br />
Strategien blev formuleret i 2007, hvor apoteket<br />
stod overfor store omvæltninger. Visionen<br />
lyder blandt andet: »Medarbejderne smitter<br />
hinanden med energi til at løse spændende<br />
udfordringer«. Målet med turen til Italien var<br />
at arbejde hen imod denne del af strategien.<br />
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
19
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
20<br />
FOREX<br />
S A M M E N H O L D<br />
Sammenholdet fylder mest<br />
Som medlem af apotekets festudvalg havde Kirsten<br />
Christensen og to kolleger sidste år valgt at<br />
satse lidt højt <strong>–</strong> og forsøge at overtale apotekeren<br />
til en sommertur til et slot i Bogense. Derfor<br />
var overraskelsen så meget desto større, da apotekeren<br />
i stedet svarede, om de da ikke ville med<br />
til Toscana. Og det ville de.<br />
»Vi blev så glade for, at apotekeren ville invitere<br />
os til Italien. Og i hele perioden op til rejsen<br />
var der også rigtig god stemning, for vi følte det<br />
som et skulderklap for vores arbejdsindsats«, siger<br />
Kirsten Christensen.<br />
Hun fremhæver især de mange fælles oplevelser<br />
lige fra turens begyndelse i Billund Lufthavn<br />
<strong>–</strong> og det er ikke helt tilfældigt, at det er hendes<br />
umiddelbare svar på spørgsmålet om de største<br />
begivenheder. »Selvfølgelig så vi mange, mange<br />
smukke kirker, pladser og hyggelige restauran-<br />
ter. Men det er stadig sammenholdet, der fylder<br />
mest«, siger farmakonomen, der har været på apoteket<br />
i mere end 30 år. Og alligevel blev hun overrasket<br />
over, hvor tæt hun kom på kolleger, hun<br />
har kendt i årevis.<br />
»Det er jo faktisk ret tankevækkende, at jeg har<br />
haft kolleger gennem 20 år, som jeg i virkeligheden<br />
først har lært at kende nu <strong>–</strong> og kun efter et<br />
par dage med ren afslapning. Bare det at få lov til<br />
at sludre uforstyrret, grine og fjolle har gjort en<br />
kæmpe forskel«, siger hun.<br />
Efterfølgende kan hun mærke stor forskel på<br />
stemningen på apoteket før og efter turen. Snakken<br />
glider ganske enkelt lettere, og der er generelt<br />
kommet en større tolerance for personalets forskelligheder.<br />
Og det kan der også være brug for i<br />
en travl hverdag, for siden hjemkomsten har Ejby<br />
Apotek fået vokseværk <strong>–</strong> og er nu blevet lagt sammen<br />
med Aarup Apotek.
3 gode urter<br />
at slappe af på<br />
Lægeurter er planter, som enten kan helbre-<br />
de, lindre eller forebygge skavanker. Førhen<br />
har mange af planternes helbredende virk-<br />
ning ofte været forbundet med overtro hvor<br />
dokumentation i moderne forstand savnes.<br />
Nogle af planternes angivelige virkninger<br />
beskrives nedenfor.<br />
Af museumsgartner Anemette Olesen<br />
Baldrian<br />
I mere end 1.000 år har lægeplanten baldrian (Valeriana<br />
offi cinalis) været brugt som et mildt beroligende<br />
middel. Baldrian blev anset for at være en virksom<br />
plante mod alverdens sygdomme, blandt andet pest,<br />
gigt og vattersot. Den beroligende effekt, som i dag er<br />
dokumenteret, skyldes blandt andet indhold af valepotriater,<br />
som især fi ndes i roden, men også blade og<br />
blomster kan bruges som afslappende middel.<br />
Det botaniske navn valeriana er afl edt af ordet valeo<br />
som betyder »at have det godt«. Baldrian kan bruges<br />
som et let beroligende middel om dagen og som<br />
sovemiddel til natten.<br />
I gamle dage anså man planten for at være et<br />
værn mod hekse og onde personer, da lugten fra<br />
roden skulle få ubudne gæster til at vende sig bort.<br />
På svensk hedder den derfor »venderod«. Lugten vil<br />
mange sammenligne med fodsved, men i 1500-tallet<br />
syntes man så godt om duften, at man fremstillede<br />
parfume af planten, og roden blev lagt mellem tøj i<br />
klædeskuffer, så tøjet kunne dufte. Baldrian har også<br />
haft ry for at være et elskovsmiddel og skulle kunne<br />
vende alt dårligt til noget godt.<br />
Da katte får store pupiller, hvis de kommer i nærkontakt<br />
med planten, troede man førhen at planten<br />
L Æ G E P L A N T E R<br />
Baldrian<br />
var god for øjnene. En gammel betegnelse for baldrian<br />
var »phu«, der netop hentyder til plantens kraftige<br />
lugt. Den stærke duft har vist sig at være tiltrækkende<br />
på rotter, og historien om fl øjtespilleren fra Hameln<br />
forklares ved, at han havde baldrianrødder i lommerne<br />
som lokkemiddel.<br />
Planten gror vildt i Danmark på eng og i skov med<br />
fugtig bund. Planten er høj, og de klare grønne og fl igede<br />
blade vokser parvis på op til 1,2 m høje stængler.<br />
Blomsterne er små, rosa og fremkommer i klaser og<br />
springer ud i slutningen af maj.<br />
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
21
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
22<br />
L Æ G E P L A N T E R<br />
Citronmelisse<br />
Citronmelisse<br />
Den anerkendte lægeplante citronmelisse (Melissa officinalis)<br />
er også en velkendt krydderurt. Den er op til<br />
80 cm høj og er med ægformede og savtakkede blade,<br />
der har en mild duft af citron.<br />
Blomsterne er gullighvide og sidder i kranse med 4<br />
til 12 blomster i hver. Den kaldes også for »honningblomst«<br />
og »hjertensfryd«. Bier er glade for at hente<br />
nektar i de små hvide læbeblomster, og det græske<br />
ord melissa betyder honningbi og hentyder til biernes<br />
glæde for planten. Navnet »hjertensfryd« skyldes<br />
plantens angiveligt beroligende virkning på et nervøst<br />
hjerte.<br />
Lige siden oldtiden er planten kendt som et styrkende<br />
og beroligende middel, og i dag bruges den<br />
også gerne mod nervøs hovedpine, nervøst betingede<br />
mave- og tarmlidelser samt søvnløshed. Det er<br />
blandt andet fem beslægtede stoffer som samlet giver<br />
den virkning, der er typisk for citronmelisse. Det er<br />
duftolierne citronellal, citral, citrolellol, linalol og geraniol.<br />
I en ældre dansk urtebog siges der om citronmelisse,<br />
at den genopliver personer. Urten blev anbefalet<br />
ved kolik og menstruationsbesvær, og varme omslag<br />
med blade var brugt som sveddrivende middel.<br />
Citronmelliseolie blev allerede i oldtiden brugt ved<br />
betændelsestilstande og er forsøgt anvendt udvortes<br />
som virusbekæmpende middel blandt andet mod<br />
herpes.<br />
Planten er velkendt som krydderi i mad for eksempel<br />
til fisk og bagværk. Urtete med citronmelisse kan<br />
forsøges som en søvnbefordrende te til stressede personer.<br />
Lægen Paracelsus betragtede den som sin yndlingsurt.<br />
Han sagde om den, at af alle urter her på jorden,<br />
var det den bedste for hjertet. Duften af citronmelisse<br />
skulle virke afslappende, blot ved at snuse til planten.<br />
En citronmelisse i vindueskarmen holder hvide fluer<br />
væk fra potteplanterne.
Humle<br />
Humle (Humulus lupulus) er en gammelkendt lægeplante,<br />
der er brugt gennem århundreder som et sovemiddel,<br />
der dulmer angst og beroliger ved anspændthed<br />
og stress, er krampeløsnende, søvnbefordrende<br />
og virker mod nattesved ved klimakterieforstyrrelser.<br />
Humles medicinske egenskaber er kendt ligeså længe,<br />
som man har kendt til brugen af humle ved ølfremstilling<br />
(ca. år 700). Et stof i humle, der har en beroligende<br />
effekt på centralnervesystemet, er methylbutanol.<br />
Ved ølbrygning er det bitterstoffet lupulin, der<br />
fi ndes i modne humlekopper, som klarer, konserverer<br />
og fremhæver smagen af øl. Den bitre smag har indfl<br />
ydelse på fordøjelsen, så humlekopper er også anvendt<br />
i urtete ved fordøjelsesbesvær. Humlekopperne<br />
indeholder stoffer som angiveligt virker bakteriedræbende,<br />
og derfor er humlekopper også brugt på sår.<br />
Ligeledes indeholder humle østrogenlignende stoffer<br />
og er brugt i blandt andet antirynkecremer for at gøre<br />
huden elastisk. Det siges, at kvinder der opholder<br />
sig for længe op ad humle kan få forstyrrelser i deres<br />
menstruationscyklus. Humle styrker håret og gør det<br />
glansfuldt, og i dag skyller man stadig hår med øl for<br />
at opnå denne effekt.<br />
Humle er en urteagtig slyngende plante, der kan<br />
blive syv meter høj. Bladene er parvist modsatstillede,<br />
femdelte og savtakkede. Blomsten er på hunplanter<br />
gulliggrønne med gule kirtler. De unge skud kan<br />
dampes og spises som erstatning for asparges. De tørrede<br />
stængler blev førhen brugt som høstbindegarn.<br />
I gamle dage stoppede man hovedpuden med humlekopper,<br />
når man ikke kunne sove. Så behøvede man<br />
blot at snuse til pudens indhold for at falde i søvn<br />
igen. Dette skyldes fl ygtige olier, der frigives fra humlepuden<br />
og påvirker hjernen gennem lugtcentret.<br />
Snapsefolket anbefaler, at humlekopper får lov at<br />
trække i vodka eller snaps. En lille én ved sengetid siges<br />
at få søvnen til at indfi nde sig i løbet af 10 minutter. Ved<br />
plantning af humle bør man lade rødderne blive i urtepotten,<br />
da de kan være aggressive og brede sig.<br />
Humle<br />
L Æ G E P L A N T E R<br />
Der er en lang tradition for at anvende urter<br />
i medicin over hele verden. Der kan, som<br />
artiklen viser være store variationer i, hvilke<br />
sygdomme/lidelser planterne har været anvendt/anvendes<br />
til.<br />
I Danmark fi ndes naturlægemidler indeholdende<br />
baldrian, citronmelisse og humle,<br />
som er godkendt af Lægemiddelstyrelsen,<br />
udelukkende med indikationerne: Lindring<br />
af uro og søvnbesvær.<br />
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
23
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
24<br />
I N T E R N E T T E T<br />
Netsucces<br />
med apoteket.dk<br />
På kort tid er antallet af besøgende<br />
på www.apoteket.dk fordoblet.<br />
Af Lise Møller Aarup<br />
Mere end 55.000 danskere var i uge 6 inde på hjemmesiden<br />
www.apoteket.dk <strong>–</strong> og det antal er en fordobling<br />
i løbet af meget kort tid. I webafdelingen hos<br />
Apotekerforeningen bliver den seneste succes med<br />
hjemmesiden blandt andet tilskrevet de mange forsøg<br />
på at give de besøgende noget, de ikke lige havde<br />
regnet med, forklarer farmaceutisk redaktør, Helen<br />
Smed:<br />
»Folk er jo efterhånden så trænede netbrugere, at<br />
der skal noget ekstra til for at holde på dem, når de er<br />
landet på en hjemmeside. De skal have noget unikt,<br />
noget der passer lige præcist til det behov, de har, når<br />
de klikker sig ind hos os. Vores ide er at give dem en<br />
grundig og seriøs information <strong>–</strong> serveret på en sjov og<br />
let måde«, siger hun.<br />
Ekstra oplevelser<br />
Derfor er webafdelingen begyndt at tilbyde ekstra oplevelser,<br />
så brugerne får lidt mere viden, end de lige<br />
havde regnet med. Og udgangspunktet er de faglige<br />
kampagner, der i forvejen foregår på apotekerne, for<br />
eksempel kampagnerne om det farlige kolesteroltal,<br />
e-handel og senest rygestop.<br />
I tilknytning til rygestopkampagnen har webredak-<br />
tionen blandt andet valgt at oprette et ekspertpanel<br />
af erfarne rygestopinstruktører fra landets apoteker.<br />
Og når folk er inde på apoteket.dk for at fi nde ekstra<br />
viden om rygestop, så er det seneste tilbud en virtuel<br />
nikotinaftrapper, hvor mere end 1.400 mennesker<br />
klikkede sig ind på bare de første tre dage, hvor den<br />
var tilgængelig på apoteket.dk, fortæller farmaceutisk<br />
redaktør, Hanne Thybo.<br />
»Det er jo selvfølgelig rart, at folk rent faktisk kan<br />
bruge det, man laver, til noget. Men ud over at det er<br />
en stor tilfredsstillelse for os, så er det også nødvendigt,<br />
at vi har så bred en pallet af faglige, seriøse tilbud<br />
som overhovedet muligt. Man kan sige, at vores<br />
ambition er, at på apoteket.dk skal folk få den mest<br />
valide information hurtigst muligt«, siger hun.
Værktøjer der hjælper<br />
De to kolleger har desuden sørget for, at brugerne kan<br />
få mere information via eksempelvis quizzer, links til<br />
brochurer, illustrationer <strong>–</strong> og i det hele taget links til<br />
andre relevante artikler på siden. Der er desuden blevet<br />
lavet en såkaldt søgeordsoptimering, så surfere får<br />
nemmere ved at havne på siden, hvis man for eksempel<br />
googler forskellige ord. Man kan sige, at ved den<br />
manøvre vil fl ere pile komme til at pege hen mod<br />
apoteket.dk.<br />
Og når de klikkende gæster så er kommet ind på<br />
hjemmesiden, så viser statistikken, at de mest søgte<br />
elementer er »Find det lokale apotek«, Sygdomsleksikon,<br />
Medicinhåndbogen og sidst men ikke mindst:<br />
indgangen til e-handel.<br />
»Vi er selvfølgelig meget glade for, at folk har fået<br />
øjnene op for, at vi med apoteket.dk har en brugervenlig<br />
hjemmeside med et indhold af høj faglig kvalitet<br />
<strong>–</strong> akkurat som på apoteket. Vi lægger meget vægt<br />
på, at brugerne også bliver tilbudt værktøjer, der i det<br />
daglige hjælper dem til en bedre lægemiddelcompliance,<br />
som for eksempel vores sms-service. Og så arbejder<br />
vi da selvfølgelig på at øge besøgstallet på siden«,<br />
siger Helen Smed.<br />
I N T E R N E T T E T<br />
Kampagnen om rygestop<br />
I kampagneperiodens tre første uger har i alt<br />
4.000 personer prøvet rygetesten bygget på<br />
Fagerstrøms test, og 8.000 mennesker har<br />
klikket ind på temaet om rygestop.<br />
Spørg eksperten<br />
Det spænder vidt. Lige fra uskyldige spørgsmål<br />
om brug af p-piller til mere komplicerede<br />
udredninger om udenlandsk medicin.<br />
Sådan er Lars Nørgaards job, når han skifter<br />
farmaceutkitlen fra Odder Apotek ud med<br />
tastaturet fra apoteket.dk’s ekspertpanel. Og<br />
det har han gjort gennem det seneste halve<br />
år <strong>–</strong> som et supplement til apoteksjobbet.<br />
»Det er virkelig sjovt, spændende <strong>–</strong> og<br />
ret udfordrende. Når jeg skal svare på folks<br />
spørgsmål, så er jeg ofte virkelig ude i krogene<br />
af min faglighed. For alt det jeg svarer,<br />
skal jeg jo skriftligt dokumentere, så jeg bruger<br />
en del tid på ekstra opslag i diverse fagbøger<br />
for at få blandt andet titler og navne<br />
korrekt«, siger Lars Nørgaard.<br />
Han får mange spørgsmål, som han typisk<br />
ikke ville få ude ved skranken. Spørgsmål,<br />
som måske er lidt svære at stille, eller som<br />
måske er lidt pinlige. For eksempel om p-piller,<br />
hvor han på apoteket oplever, at pigerne<br />
aldrig har noget at spørge om, men i den<br />
virtuelle rådgivning får han rigtig mange<br />
spørgsmål om emnet.<br />
For øjeblikket er de fl este spørgsmål dog<br />
om rygning, og ligesom med p-piller er det<br />
mest spørgsmål, man ikke lige har lyst til at<br />
dele med resten af apoteket, blandt andet<br />
spørgsmål om, hvordan man som gravid<br />
nemmest bliver rygeafvænnet uden at komme<br />
til at skade fostret.<br />
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
25
Clopidogrel og PPI kan<br />
være en livstruende cocktail<br />
Canadiske studier har vist, at de fleste protonpumpeinhibitorer<br />
(PPI) kan ophæve clopidogrels (Plavix) effekt<br />
og føre til re-infarkt.<br />
Clopidogrel er en prodrug, der i leveren metaboliseres<br />
til den aktive form via cytP450 isoenzymer, hvor<br />
varianten 2C19 spiller en afgørende rolle. Hos knap<br />
en tredjedel af europæere (for afrikanere og asiater er<br />
det henholdsvis 40 og 50 procent) vil denne variant<br />
blive hæmmet ved en samtidig indgift af PPI, hvilket<br />
medfører at clopidogrels virkning udebliver. Risikoen<br />
for re-infarkt er 27 procent højere end når clopidogrel<br />
tages alene.<br />
Mavesårsmidler tages ofte i forbindelse med det<br />
trombocytfunktionshæmmende clopidogrel, da det almindeligvis<br />
kan give mavegener.<br />
Mens FDA og de berørte producenter forsker videre<br />
i sagen, anbefales det at anvende pantoprazol (Pantoloc),<br />
hvis en PPI’er er påkrævet, da denne ikke har<br />
ovennævnte interaktion. De ældre mavesårsmidler,<br />
H2-receptor-blokkerene, kan alle anvendes.<br />
Da mavesårsmidler kan købes i håndkøb, er det mest<br />
sikkert at undgå PPI´erne til Plavix-brugere! Ranitidin<br />
vil være et godt og sikkert valg (Medscape-viewarticle<br />
587590/587356). re<br />
Stor uvidenhed om kosttilskud<br />
Tre ud af fem danskere indtager dagligt et eller flere<br />
kosttilskud, men kun hver femte kender forskel på<br />
kosttilskud og naturlægemidler, viser en undersøgelse<br />
fra Forbrugerrådet. Naturlægemidler hører under Lægemiddelstyrelsen<br />
og er på baggrund af særlige krav til<br />
dokumentation godkendt til at behandle lettere sygdomme<br />
<strong>–</strong> det er kosttilskud ikke. Kosttilskud er beregnet<br />
på at supplere den daglige kost <strong>–</strong> ikke at forebygge eller<br />
behandle sygdomme. Men da mange forbrugere ikke<br />
kan kende forskel på kosttilskud og naturlægemidler,<br />
risikerer de ifølge Forbrugerrådet at blive snydt, fordi<br />
de tror, at det produkt, de køber, har ernæringsmæssig<br />
relevans for dem eller kan behandle lettere sygdom. Og<br />
i værste fald kan kosttilskudsproduktet have en skadelig<br />
effekt i kombination med medicin, uden at forbrugerne<br />
har fået viden om det, advarer Forbrugerrådet i<br />
Jyllands-Posten lma<br />
R U B R I K S T O F<br />
Medicin.dk <strong>–</strong> nu med advarsler<br />
Hjemmesiden Medicin.dk skal fremover også rumme<br />
ny information om lægemidler, som har været involveret<br />
i alvorlige medicineringsfejl <strong>–</strong> det vil sige fejl, der<br />
har ført til død, alvorligt funktionstab eller hospitalsindlæggelse.<br />
Informationen kan integreres i EPJ-, lægepraksis-<br />
og apotekssystemer. »Det betyder, at man som<br />
læge, sygeplejerske eller apoteker kan få patientsikkerhedsdata<br />
integreret i sit edb-system, så man bliver<br />
advaret, når man ordinerer, doserer eller udleverer et<br />
præparat, der har været involveret i en alvorlig fejl«,<br />
siger overlæge, dr. med. Court Pedersen, som er ansvarshavende<br />
redaktør på Medicin.dk. lma<br />
Ny organisation for farmakologer<br />
Landets farmakologer har netop fået et fælles talerør,<br />
idet de kort før jul dannede en paraplyorganisation.<br />
Den hedder Dansk Selskab for Farmakologi og har omkring<br />
1.500 medlemmer. Sekretariatet er placeret ved<br />
Klinisk Farmakologi på Syddansk Universitet, og tidsskriftet<br />
Basic & Clinical Pharmacology & Toxicology<br />
støtter organisationen økonomisk.<br />
»Den akademiske verden er jo meget individ-orienteret,<br />
og derfor har vi ikke tidligere haft en fælles organisation.<br />
Nu har vi et samlet udgangspunkt, og det<br />
skulle gerne give os mulighed for at styrke de forskellige<br />
former for farmakologi. I sidste ende handler det<br />
om at sikre udviklingen af bedre lægemidler til gavn<br />
for patienterne, understreger Kim Brøsen, professor fra<br />
Forskningsenheden for Klinisk Farmakologi ved Syddansk<br />
Universitet. lma<br />
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
27
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
28<br />
R U B R I K S T O F<br />
Medicinreklamer på vej<br />
Trods stærk modstand fra interesseorganisationer over<br />
hele Europa vil EU-kommissionen stadig give medicinindustrien<br />
lov til at reklamere direkte over for forbrugerne<br />
og patienterne. Det fremgår af et endeligt forslag<br />
til et direktiv, som blandt andet EU-parlamentet<br />
nu skal tage stilling til. Det skriver Jyllands-Posten.<br />
I dag er det forbudt for medicinselskaber at reklamere<br />
for receptpligtige lægemidler, fordi man frygter,<br />
det vil føre til et misbrug og for stort forbrug af<br />
medicin. Men medicinselskaberne har længe forsøgt<br />
at få lov at henvende sig direkte til patienterne for<br />
med deres egne ord at informere om lægemidlerne.<br />
De afviser, at de vil reklamere, men kun informere.<br />
Argumentet fra den europæiske medicinbrancheorganisation<br />
EFPIA er, at medicinselskaberne kender produkterne<br />
bedst, og derfor er det dem, der har den mest<br />
korrekte information. Samtidig er fejlmedicinering et<br />
stort problem. EU-kommissionen giver industrien ret,<br />
idet det nye forslag giver selskaberne delvist lov til at informere,<br />
nemlig i sundhedsrelaterede medier. Det omfatter<br />
dog ikke kun fagtidsskrifter, men også for eksempel<br />
sundhedstillæg i almindelige aviser. »Derfor mener<br />
vi ikke, at forslaget regulerer nok. Vi frygter, at industrien<br />
vil bruge det til at reklamere for sine produkter,<br />
og så vil patienterne gå ned til deres læge og lægge pres<br />
på ham eller hende for at få medicinen«, siger Ilaria<br />
Passarani, sundhedspolitisk talsmand for den europæiske<br />
forbrugerorganisation BEUC. De frygter, at informationen<br />
eller reklamerne vil sygeliggøre forbrugerne<br />
og eksempelvis få dem til at kræve det, som hun kalder<br />
livsstilsmedicin mod blandt andet fedme, impotens og<br />
lignende. ahe<br />
Bestil pillepas online<br />
Fra midten af januar kunne apotekets kunder via apoteket.dk<br />
bestille online pillepas på alle danske apoteker<br />
og apoteksfilialer. Pillepasset skal bruges, hvis man<br />
medbringer lægemidler med euforiserende virkning på<br />
rejser til Schengen-lande eller lande, der er omfattet af<br />
ordningen.<br />
Pillepasset gælder højst 30 dage, er gratis og fås på<br />
apoteket. lma<br />
Varmen giver flere pollen-allergikere<br />
På bare ti år er antallet af pollenallergikere strøget i vejret,<br />
ligesom pollensæsonen for mange træarter siden<br />
1977 er udvidet med fire uger. Og en stor del af skylden<br />
for pollenproblemerne har klimaforandringerne, som<br />
har gjort vores klima mildere. Det siger meteorolog<br />
Alix Rasmussen fra Danmarks Meteorologiske Institut<br />
til bladet Samvirke:<br />
»Der er en klar sammenhæng mellem pollenmængderne<br />
og klimaet. Det varmere vejr og de stigende<br />
mængder CO2 i luften betyder, at træer og planter generelt<br />
vokser bedre og sender flere pollen ud i luften.<br />
Det er igen medvirkende til, at flere og flere får pollenallergi«.<br />
Den anden del af forklaringen på allergiudbruddet<br />
er, at vi i de seneste 50 år har plantet mange<br />
flere træer, skriver bladet. lma<br />
Danskerne dropper<br />
medicin af frygt for bivirkninger<br />
Frygt for bivirkninger nævnt på indlægssedler, afskrækker<br />
hver tredje patient fra at tage deres medicin. Det viser<br />
en ny dansk undersøgelse, offentliggjort i Ugeskrift<br />
for læger, skriver Dagens Medicin. 79 procent læser altid<br />
eller ofte indlægssedlerne i deres medicin, og ud af<br />
dem lægger 77 procent især vægt på bivirkninger. Konsekvensen<br />
er, at knap en tredjedel af patienterne lader<br />
helt være med at tage deres medicin. Det konkluderer en<br />
ny dansk undersøgelse, som bygger på spørgeskemasvar<br />
fra 111 patienter hos en praktiserende læge i en forstad<br />
til København. Undersøgelsen viser, at en tredjedel af<br />
patienterne har svært ved at læse eller forstå indholdet<br />
af indlægssedlerne. Det får forskerne bag undersøgelsen<br />
til at understrege vigtigheden af, at fremtidige undersøgelser<br />
fokuserer på, hvordan man skriftligt kan informere<br />
læsbart, forståeligt og korrekt uden at skabe frygt.<br />
Medicinstuderende Anna Horwitz og overlægerne Lene<br />
Reuther og Stig Ejdrup Andersen fra Bispebjerg Hospital<br />
står bag undersøgelsen og understreger, at tallene ikke<br />
kan give et landsdækkende billede af patienters forhold<br />
til indlægssedler og medicin.<br />
De påpeger dog, at deres resultater lægger sig tæt op<br />
ad tidligere undersøgelser. ahe
Danskerne tager mere medicin<br />
Danskerne har skruet ned for alkohol, smøger og fedt.<br />
Til gengæld har vi et stigende medicinforbrug. Det<br />
viser tal fra Danmarks Statistiks nyudkomne rapport<br />
»Danmark i tal <strong>2009</strong>«. Hvor omkring 40 procent af den<br />
voksne befolkning i dag regelmæssigt bruger medicin,<br />
så var procentdelen helt nede på 30,6 i 1994 og 34 i<br />
2000. De 40 procent inkluderer både håndkøbs- og receptpligtig<br />
medicin.<br />
De medicintyper, vi danskere køber mest af, er: Smertestillende,<br />
blodtrykssænkende medicin, naturlægemidler,<br />
hjertemedicin, astmapræparater, hudlægemidler,<br />
nervemedicin og antibiotika. Rapporten skelner<br />
mellem regelmæssig brug af medicin og køb af medicin<br />
inden for en 14-dages periode. 61,3 procent af os<br />
køber medicin i løbet af en 14-dagesperiode <strong>–</strong> her var<br />
størstedelen receptpligtig medicin. lma<br />
P-piller kan øge astmarisiko<br />
Brug af p-piller kan øge risikoen for astma, viser en<br />
omfattende undersøgelse, hvor 5.791 kvinder i Norden<br />
er blevet testet. Undersøgelsen viste, at kvinderne,<br />
der bruger p-piller, har en 42 procent højere risiko for<br />
at få astma end kvinderne i kontrolgruppen. Samtidig<br />
peger en britisk undersøgelse på, at også fosteret er udsat<br />
for en betydelig astmarisiko. Her er det moderens<br />
eksponering for trafikforurening, typisk i storbyer, der<br />
er den skadelige faktor, skriver dr.dk. lma<br />
Forsikringsforeningen for<br />
Farmaceuter i Danmark<br />
Ferieboliger<br />
Efter at der er trukket lod til Forsikringsforeningens<br />
ferieboliger for sommer- og efterårssæsonen er der<br />
endnu ledige perioder.<br />
R U B R I K S T O F<br />
Brug af nerve- og sovemedicin<br />
falder efter køreforbud<br />
Forbruget af nerve- og sovemedicin er faldet med 21<br />
procent på et år. Faldet, der er sket fra november 2007<br />
til november 2008, er det største, der hidtil er registreret.<br />
Et af de initiativer, som har været med til at nedsætte<br />
forbruget, er Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination<br />
af lægemidler, som foreskriver, at folk, der er<br />
under påvirkning af benzodiazepiner ikke må køre bil,<br />
fordi det øger risikoen for ulykker.<br />
»Det har virkelig rykket noget, at Sundhedsstyrelsens<br />
udgav en vejledning om, at man ikke må køre bil, hvis<br />
man tager benzodiazepiner. Det har virkelig gjort indtryk,«<br />
siger afdelingslæge på Institut for Farmakoterapi<br />
Niels Heebøll-Nielsen, skriver Dagens Medicin. Sundhedsstyrelsens<br />
vejledning trådte i kraft 1. juli 2008 og<br />
indebærer blandt andet, at hvis en benzodiazepinpatient<br />
har brug for fast længerevarende behandling, kan<br />
det medføre indskrænkninger i kørekortet, når det skal<br />
fornyes, udvides eller generhverves.<br />
Niels Heebøll-Nielsen fortæller, at ud over Sundhedsstyrelsens<br />
regel om trafiksikkerhed har en række<br />
andre initiativer været med til at nedbringe forbruget.<br />
»Vi har længe kunnet registrere en nedgang, og det har<br />
blandt andet noget at gøre med, at vi har omtalt problemet<br />
med benzodiazepiner kraftigt og meldt ud, at<br />
der skulle ske noget. Derudover har vi udformet og udsendt<br />
over 100.000 pjecer til patienter, til lægehusets<br />
personale og til lægerne«, siger han. ahe<br />
Gå ind på Forsikringsforeningens hjemmeside www.<br />
farmaceutforsikring.dk under sommerhuse og se på<br />
kalenderen, hvilke perioder, der stadig er ledige.<br />
Er du interesseret så send hurtigst muligt en ansøgning<br />
via hjemmesiden. Jette Schmidt Hansen<br />
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
29
farmaci 03 <strong>–</strong> <strong>2009</strong><br />
30<br />
R U B R I K S T O F<br />
Bevillinger<br />
Apotekerbevillinger<br />
opslået<br />
København Nørrebro Apotek fra<br />
den 1. juli 2008.<br />
Aabenraa Løve Apotek fra den 1.<br />
maj <strong>2009</strong> (genopslag).<br />
Supplerende bevilling<br />
<strong>–</strong> udnævnelse<br />
Bogense Apotek: Apoteker Tove<br />
Drikkjær, Nyborg Apotek.<br />
Ny fi lial<br />
Ølby apoteksudsalg er pr. 1. <strong>marts</strong><br />
<strong>2009</strong> omdannet til fi lial af Køge<br />
Boholte Apotek.<br />
Fødselsdage<br />
90 år<br />
12. april <strong>2009</strong>: Apoteker Ruth Madsen,<br />
Vejle, tidligere Kibæk Apotek.<br />
80 år<br />
21. <strong>marts</strong> <strong>2009</strong>: Apoteker Søren<br />
Tage Isager, Tarm, tidligere Tarm<br />
Apotek.<br />
12. april <strong>2009</strong>: Apoteker Ib Andersen,<br />
Odense, tidligere Odense<br />
Apoteket Bryggergården.<br />
70 år<br />
21. <strong>marts</strong> <strong>2009</strong>: Apoteker Else<br />
Bruunsgaard Johannsen, Skørping,<br />
tidligere Sindal Apotek.<br />
3. april <strong>2009</strong>: Apoteker Kirsten<br />
Bladbjerg-Larsen, Hjørring, tidligere<br />
Hirtshals Apotek.<br />
60 år<br />
29. <strong>marts</strong> <strong>2009</strong>: Apoteker Grete<br />
Kirstine Kristensen, Struer Apotek.<br />
13. april <strong>2009</strong>: Apoteker Lis Ellinor<br />
Jensen, Borup Apotek.<br />
14. april <strong>2009</strong>: Apoteker Bodil Møller<br />
Christensen, Kolding Sønderbro<br />
Apotek.<br />
19. april <strong>2009</strong>: Apoteker Niels<br />
Hamborg-Jensen, Helsingør Stengades<br />
Apotek.<br />
50 år<br />
17. april <strong>2009</strong>: Apoteker Helle<br />
Steen Sørensen, Herning Østergades<br />
Apotek.<br />
Generalforsamlinger<br />
<strong>2009</strong><br />
Generalforsamling i Danmarks<br />
Apotekerforenings datterselskaber<br />
holdes torsdag den 16. april <strong>2009</strong><br />
i foreningens lokaler, Bredgade<br />
54, København K.<br />
Generalforsamling i Danmarks<br />
Apotekerforening holdes onsdag<br />
den 13. maj <strong>2009</strong> i Dansk Design<br />
Center, H.C. Andersens Boulevard<br />
27, København.
●<br />
<br />
●
DDB Denmark<br />
Al henvendelse til:<br />
Danmarks Apotekerforening, Bredgade 54, 1260 København K