For en ordens skyld … - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

En presseproces fra 1895-1897
Af René Rasmussen, arkivar
Studieafdelingen og Arkivet ved Dansk
Centralbibliotek for Sydslesvig
2011

Medalje fra Deutscher Kriegerbund. Med ordensbånd i
de sort-hvid-røde tyske rigsfarver og på forsiden
prydet med et portræt af Der Kaiser – kejser Wilhelm
II i profil med fint ciceleret Zwirbelbart
Den fransk-tyske krig i 1870/71 førte til grundlæggelsen
af Det tyske Kejserrige – og til stiftelsen af
en lang række patriotiske Kriegervereine over hele
Tyskland.
I Tønder blev Kampfgenossenverein 1870/71 –
Kriegerverein Tondern stiftet den 18. august 1885.

Blandt de mest fremtrædende i Slesvig-Holstens
Kriegervereine var amtsdommer Dr. Brockschmidt fra
Tønder. Han var formand for Tønder Kriegerverein –
og distriktsformand for alle Kriegervereine i Slesvig
distrikt. I 1897 fik han denne martialske lysestage
som gave af distriktsforeningen.

Medalje 18. august 1895 - bagsiden
Den 18. august 1895 blev der afholdt en stor
jubilæumsfest og fremstillet en særlig medalje i
anledning af ti-året for stiftelsen af
Kriegerverein Tondern.
Dette jubilæum kom til at indskrive sig i den
sønderjyske historie: Det gav nemlig anledning
til en meget omtalt retssag, der kom til at
strække sig over næsten tre år.

Peter Andersen Skovrøy (1852-1934)
De hele begyndte med en kort notits i Vestslesvigs
Tidende, der var Flensborg Avis’ lokaludgave for
Tønder og vestkysten. Her var det redaktør P.A.
Skovrøy, der regerede – og han var kendt for at være
en mand med en veludviklet humoristisk sans.
Skovrøy gengav og kommenterede den 22. august
1895 amtsdommer Brockschmidts meget patriotiske
festtale efter Tondernsche Zeitungs referat. Og så
fulgte den lille, finurlige tilføjelse fra Skovrøys egen
pen, der skulle holde jurister og filologer beskæftiget
de følgende tre år:
”Brockschmidt har en stor svaghed for at afsende
telegrammer til høje personligheder. Denne gang
blev der sendt et telegram til general Wrangel og –
måske for en ordens skyld – også til kejser
Wilhelm.”

Nis Petersen (1859-1938)
Brockschmidt lagde prompte sag an for fornærmelser mod
P.A. Skovrøy og den ansvarshavende redaktør for
Flensborg Avis, Nis Petersen. Sagen blev forhandlet ved
landsretten i Flensborg den 8. november 1895.
Skovrøy og Petersen påstod bestemt, at udtrykket ”for en
ordens skyld” kun kunne betyde ”som skik og brug er”, og
at Brockschmidt jo ikke godt kunne sende et telegram til
en preussisk general, uden også at sende et telegram til
Preussens øverste krigsherre, kejseren.
Statsadvokaten forstod ikke meget dansk. Men så meget
forstod han dog, at bemærkningen ”for en ordens skyld”
var tvetydig og at den i denne sammenhæng betød: ”for at
få et ordenstegn.” Efter at have indhentet et – anonymt –
sagkyndigt skøn fra den tyske ambassade i København,
idømte landsretten de to redaktører hver én måneds
fængsel.

Arresten i Flensborg – til højre i billedet
Nis Petersen havde straks under
oplæsningen af det anonyme,
videnskabelige overskøn nedlagt
protest, fordi han ikke kunne få
oplyst, hvem der havde afgivet
det. Men det tog retten ikke
hensyn til. En revisionsanke blev
afvist af rigsretten i Leipzig den
8. maj 1896. Og så måtte de to
journalister vandre i fængsel. Nis
Petersen sad i Flensborg fra 18.
juni til 18. juli 1896. Skovrøy i
Tønder fra 17. juni til 17. juli
1896.

Jens Jessen (1854-1906)
Men nu indledte Flensborg Avis’ chefredaktør Jens
Jessen en journalistisk kampagne. Jessen undersøgte
først, hvorfra den tyske ambassade i København havde
fået sit sagkyndige skøn. Han spurgte en lang række
danske autoriteter på det filologiske område – men
ingen havde udtalt sig om sagen til den tyske
ambassade. Hvor kom det sagkyndige skøn så fra?
Hvem havde afgivet det?
Jessen indhentede selv et sagkyndigt skøn fra Det
kongelige danske Videnskabers Selskab, der erklærede, at
udtrykket i korrekt dansk kun kunne betyde: ”efter
hvad der i det givne tilfælde må anses for at stemme
med god orden, for rigtigt eller passende.”

Professor Wimmer giver Jens Jessen
tilladelse til at benytte erklæringen i sit
forsvar for retten i Flensborg
Bevæbnet med denne erklæring fyldte Jessen den 1.
juli 1896 over halvdelen af Flensborg Avis med
artikler på både dansk og tysk; der blev lavet særtryk
af avisen, som blev uddelt gratis fra redaktionen, og
avisen blev omdelt til samtlige medlemmer af den
tyske rigsdag i Berlin. Jessen havde fat i den lange
ende – og han gav ikke slip!
Professor L.F.A. Wimmer
(1839-1920)

Landsretten afviste at genoptage sagen, men blev
efter klager til overlandsretten i Kiel pålagt at
gøre det. Den 7. august 1896 blev sagen så
genforhandlet ved landsretten i Flensborg.
Dommen blev stedfæstet. I domsbegrundelsen
hedder det, at det ganske vist var muligt, at
udtrykket i korrekt, klassisk rigsdansk kun havde
én betydning. Men i sønderjysk, der ifølge retten
var en blanding af rigsdansk og plattysk, blev
vendingen brugt i begge betydninger. Det kom
altså ikke an på, hvordan det korrekt skulle
oversættes, men hvordan det var blevet opfattet.
Professor Vilh. Thomsens
brev til J. Jessen
Nu tog Jessen fat igen. I en serie lange artikler i
august 1896 udviklede han, hvorledes den
sønderjyske dialekt var af ren dansk rod. Men han
angreb navnlig, at dommerne gjorde sig til
sagkyndige på et område, de intet begreb havde om,
nemlig sønderjysk! Hvorfra vidste d’herrer dommere
måske, at sønderjyder opfattede udtrykket som
tvetydigt? Kunne de måske selv tale sønderjysk?
Dommen blev anket til rigsretten i Leipzig, der dog
den 1. december 1896 forkastede anken.
Jens Jessen ved
skrivepulten på
redaktionen

2106 sønderjyder skrev under på denne
erklæring
Men Jessen havde ikke givet op. I løbet af december
1896 indsamlede Jessen underskrifter fra 2106
dialekttalende sønderjyder, der alle erklærede, at de
var villige til at aflægge ed på, at de kun havde
opfattet udtrykket ”for en ordens skyld” som ”af
hensyn til skik og brug.” Resultatet af underskriftsindsamlingen
blev offentliggjort på dansk og tysk den
6. februar 1897 med overskriften: ”To tusind vidner
imod fem dommere.” Jessen afsluttede sin bevisførelse
med denne salut: ”Fem preussiske dommere, som ikke
kan tale det slesvigske folkesprog, påstår af egen
erfaring at vide, at talemåden ’for en ordens skyld’ i
slesvigsk dansk betyder ’for at få et ordenstegn.’ Over
enogtyve hundrede agtede nordslesvigske mænd, som
alle kan tale det dansk-slesvigske folkesprog, tilbyder
af aflægge ed på, at talemåden ’for en ordens skyld’
aldrig kan betyde ’for at få en orden’, men ene og alene
betyder: Af hensyn til skik og brug, for den gode regels
skyld, fordi det sømmer sig.”

Jessens kamp mod de preussiske domstole blev fulgt tæt af
læserne. Formanden for Den nordslesvigske Kvindeforening,
Anne Marie Callø fra Erlev ved Haderslev, skrev
den 5. januar 1897:
Først må jeg bede Dem, hr. redaktør, ikke le ad mig, når De
læser, hvad jeg skriver, det er i grunden for min ældste dreng.
Vi har jo for nylig underskrevet for Dem, hvad vi vidste om
betydningen af udtrykket ”for en ordens skyld” og drengen
sidder lige nu og læser Ingemanns ”Prins Otto af Danmark”
første del i begyndelsen af tredje kapitel, hvor der står:
”Indtægt og udgift skal stå på regnebrættet, for en ordens
skyld, det forstår sig, og skriver du mig en halv ørtug for lidt
eller for meget op, jager jeg dig på porten!” Skriv det straks til
redaktør Jessen, råber drengen, det kan måske nytte ham; som
sagt så gjort, og jeg beder Dem undskylde min dristighed.”
Drengen var senere kreditforeningsdirektør P.A. Callø (f.
1882). Hans lillebror, senere biografdirektør i Eckernførde,
Iver Callø (f. 1888), blev i 1948 formand for SSF og
byrådsmedlem for SSW - og i 1951 kredsdagsmedlem.

Men Jessen fik ikke brug for sine
underskrifter. Retterne i Flensborg og Kiel
havde dog fået nok af Jessen og afviste i
foråret 1897 at genoptage sagen. Da havde
den strakt sig over næsten tre år.
Jessen havde udnyttet sagen til det yderste,
rent journalistisk. Den havde skabt debat i
både Danmark og Tyskland om den
preussiske politik i Sønderjylland. Og den
kom til at gå over i historien som et
skoleeksempel på sønderjydernes
sammenhold og gemytlige drilleri mod en
stupid og smålig preussisk statsmagt.

Litteratur:
René Rasmussen: Flensborg Avis 1869-1906. Flensborg, 1994
Kilder:
E1: Flensborg Avis’ arkiv
P244: Redaktør Jens Jessens arkiv
Studieafdelingen og Arkivets fotosamling
Medaljer:
I privateje
Lysestage:
Zeppelin-museet i Tønder