MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

Jakobs Bog 4:2–9 138

2 men hvad vi end skriver på,

andet end på plader, det vil forgå

og svinde bort; men vi kan

skrive nogle få ord på plader,

som vil give vore børn og også

vore elskede brødre en lille

grad af kundskab om os, eller

om deres fædre –

3 se, ved dette fryder vi os nu;

og vi arbejder flittigt med at

indgravere disse ord på plader

i håbet om, at vore elskede

brødre og vore børn vil modtage

dem med taknemligt hjerte

og se på dem, så de med glæde

og ikke med sorg og heller ikke

med foragt kan lære om deres

første forældre.

4 For i denne hensigt har vi

skrevet dette, for at de må vide,

at vi a kendte til Kristus, og at vi

havde et håb om hans herlighed

mange hundrede år før hans

komme; og ikke alene havde vi

selv et håb om hans herlighed,

men også alle de hellige b profeter,

som var før os.

5 Se, de troede på Kristus og

a tilbad Faderen i hans navn, og

vi tilbeder også Faderen i hans

navn. Og i denne hensigt holder

vi b Moseloven, fordi den c retter

vor sjæl mod ham; og af denne

årsag bliver det regnet os til

retfærdighed, ligesom det blev

tilregnet Abraham i ørkenen at

4 4a gs Jesus Kristus.

b Luk 24:25–27;

Jakob 7:11;

Mosi 13:33–35;

L&P 20:26.

5a Moses 5:8.

b 2 Ne 25:24;

Jar 1:11;

Mosi 13:27, 30;

Alma 25:15–16.

gs Moseloven.

c Gal 3:24.

d 1 Mos 22:1–14;

Joh 3:16–18.

gs Enbårne.

6a gs Profeti.

b gs Vidne (navneord).

c gs Magt.

d ApG 3:6–16;

3 Ne 8:1.

7a Eter 12:27.

8a Rom 11:33–36.

være lydig mod Guds befalinger

ved at ofre sin søn Isak, hvilket

er et sindbillede på Gud og hans

d enbårne Søn.

6 Derfor gransker vi profeterne,

og vi har mange åbenbaringer

og a profetiens ånd; og da

vi har alle disse b vidnesbyrd,

får vi et håb, og vor tro bliver

urokkelig i en sådan grad, at vi i

sandhed kan c befale i d Jesu navn,

og selv træerne adlyder os eller

bjergene eller havets bølger.

7 Alligevel viser Gud Herren

os vor a svaghed, så vi kan

erfare, at det er ved hans nåde

og hans store velvilje over for

menneskenes børn, at vi har

magt til at gøre dette.

8 Se, store og forunderlige er

Herrens gerninger. Hvor a uransagelige

er ikke dybderne i hans

b hemmeligheder, og det er umuligt,

at mennesket skulle kunne

finde ud af alle hans veje. Og

ingen c kender til hans d veje,

medmindre det bliver åbenbaret

for ham; derfor, brødre, foragt

ikke Guds åbenbaringer.

9 For se, ved hans a ords kraft

kom b mennesket til jordens

overflade, hvilken jord blev

skabt ved hans ords kraft. Hvis

Gud derfor var i stand til at tale,

så verden blev til, og tale, så

mennesket blev skabt, o, hvorfor

b L&P 19:10; 76:114.

gs Guds

hemmeligheder.

c 1 Kor 2:9–16;

Alma 26:21–22.

gs Kundskab.

d Es 55:8–9.

9a Morm 9:17;

Moses 1:32.

b gs Skabe;

Mennesker.