MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

Jakobs Bog 5:67–75 146

må være ens i styrke, indtil de

gode overvinder de dårlige, og

de dårlige bliver hugget om og

kastet i ilden, så de ikke ligger

og flyder på jorden i min vingård;

og således vil jeg fjerne

de dårlige fra min vingård.

67 Og det naturlige træs grene

vil jeg igen pode ind på det

naturlige træ;

68 og det naturlige træs grene

vil jeg pode ind på træets naturlige

grene; og således vil jeg

forene dem igen, så de vil frembringe

den naturlige frugt, og

de skal være ét.

69 Og de dårlige skal a kastes

bort, ja, bort fra al jorden i

min vingård; for se, kun denne

ene gang vil jeg beskære min

vingård.

70 Og det skete, at vingårdens

Herre sendte sin a tjener; og

tjeneren gik hen og gjorde, som

Herren havde befalet ham, og tog

andre tjenere med; og de var b få.

71 Og vingårdens Herre sagde

til ham: Kom og a arbejd i vingården

af alle jeres kræfter. For

se, dette er den b sidste gang,

jeg vil passe min vingård; for

enden er nær for hånden, og

tiden efter kommer hastigt; og

hvis I arbejder sammen med

mig af alle jeres kræfter, skal

I c glæde jer over frugten, som

jeg vil oplagre til mig selv til

tiden, der snart kommer.

72 Og det skete, at tjenerne

gik hen og arbejdede af alle

kræfter; og vingårdens Herre

69a 1 Ne 22:15–17, 23;

2 Ne 30:9–10.

70a L&P 101:55; 103:21.

b 1 Ne 14:12.

71a Matt 21:28;

Jakob 6:2–3;

L&P 33:3–4.

b L&P 39:17; 43:28–30.

arbejdede også sammen med

dem; og de adlød vingårdens

Herres befalinger i alt.

73 Og der begyndte igen at

komme naturlig frugt i vingården;

og de naturlige grene

begyndte at vokse og trives overordentlig

godt; og de vilde grene

begyndte at blive rykket af og

at blive kastet bort; og de holdt

roden og kronen på dem lige

store i forhold til deres styrke.

74 Og således arbejdede de

med al flid i overensstemmelse

med vingårdens Herres befalinger,

indtil de dårlige var blevet

kastet bort ud af vingården, og

Herren havde bevaret de naturlige

grene for sig selv, så

træerne igen bar deres naturlige

frugt; og de blev som a ét, og

frugten var ens; og vingårdens

Herre havde bevaret den naturlige

frugt for sig selv, den

frugt der havde været ham mest

dyrebar fra begyndelsen.

75 Og det skete, at da vingårdens

Herre så, at hans frugt var

god, og at hans vingård ikke

mere var fordærvet, kaldte han

sine tjenere til sig og sagde til

dem: Se, for denne sidste gang

har vi passet min vingård; og I

ser, at jeg har gjort efter min

vilje; og jeg har bevaret den naturlige

frugt, så den er god, ja,

ligesom den var i begyndelsen.

Og a velsignede er I; for eftersom

I har været flittige til at arbejde

sammen med mig i min vingård

og har holdt mine befalinger og

c L&P 18:10–16.

74a L&P 38:27.

75a 1 Ne 13:37.

Similar magazines