MORMONS BOG

Jakobs Bog 5:67–75 146
må være ens i styrke, indtil de
gode overvinder de dårlige, og
de dårlige bliver hugget om og
kastet i ilden, så de ikke ligger
og flyder på jorden i min vingård;
og således vil jeg fjerne
de dårlige fra min vingård.
67 Og det naturlige træs grene
vil jeg igen pode ind på det
naturlige træ;
68 og det naturlige træs grene
vil jeg pode ind på træets naturlige
grene; og således vil jeg
forene dem igen, så de vil frembringe
den naturlige frugt, og
de skal være ét.
69 Og de dårlige skal a kastes
bort, ja, bort fra al jorden i
min vingård; for se, kun denne
ene gang vil jeg beskære min
vingård.
70 Og det skete, at vingårdens
Herre sendte sin a tjener; og
tjeneren gik hen og gjorde, som
Herren havde befalet ham, og tog
andre tjenere med; og de var b få.
71 Og vingårdens Herre sagde
til ham: Kom og a arbejd i vingården
af alle jeres kræfter. For
se, dette er den b sidste gang,
jeg vil passe min vingård; for
enden er nær for hånden, og
tiden efter kommer hastigt; og
hvis I arbejder sammen med
mig af alle jeres kræfter, skal
I c glæde jer over frugten, som
jeg vil oplagre til mig selv til
tiden, der snart kommer.
72 Og det skete, at tjenerne
gik hen og arbejdede af alle
kræfter; og vingårdens Herre
69a 1 Ne 22:15–17, 23;
2 Ne 30:9–10.
70a L&P 101:55; 103:21.
b 1 Ne 14:12.
71a Matt 21:28;
Jakob 6:2–3;
L&P 33:3–4.
b L&P 39:17; 43:28–30.
arbejdede også sammen med
dem; og de adlød vingårdens
Herres befalinger i alt.
73 Og der begyndte igen at
komme naturlig frugt i vingården;
og de naturlige grene
begyndte at vokse og trives overordentlig
godt; og de vilde grene
begyndte at blive rykket af og
at blive kastet bort; og de holdt
roden og kronen på dem lige
store i forhold til deres styrke.
74 Og således arbejdede de
med al flid i overensstemmelse
med vingårdens Herres befalinger,
indtil de dårlige var blevet
kastet bort ud af vingården, og
Herren havde bevaret de naturlige
grene for sig selv, så
træerne igen bar deres naturlige
frugt; og de blev som a ét, og
frugten var ens; og vingårdens
Herre havde bevaret den naturlige
frugt for sig selv, den
frugt der havde været ham mest
dyrebar fra begyndelsen.
75 Og det skete, at da vingårdens
Herre så, at hans frugt var
god, og at hans vingård ikke
mere var fordærvet, kaldte han
sine tjenere til sig og sagde til
dem: Se, for denne sidste gang
har vi passet min vingård; og I
ser, at jeg har gjort efter min
vilje; og jeg har bevaret den naturlige
frugt, så den er god, ja,
ligesom den var i begyndelsen.
Og a velsignede er I; for eftersom
I har været flittige til at arbejde
sammen med mig i min vingård
og har holdt mine befalinger og
c L&P 18:10–16.
74a L&P 38:27.
75a 1 Ne 13:37.