MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

151 Jakobs Bog 7:26–Enoshs Bog 1:4

og deres frelses a klippe; derfor

har de indtil nu overvundet

deres fjender.

26 Og det skete, at jeg, Jakob,

begyndte at blive gammel; og

eftersom optegnelsen om dette

folk bliver ført på de a andre af

Nefis plader, afslutter jeg derfor

denne optegnelse og kundgør,

at jeg har skrevet ud fra min

bedste viden ved at sige, at tiden

svandt hen med os, og vort b liv

svandt også hen, som var det

os en drøm, for vi er et ensomt

og højtideligt folk, vandrere, der

er stødt ud fra Jerusalem, født

under modgang i ødemarken

Enosh beder indtrængende og får

forladelse for sine synder – Herrens

røst lyder i hans sind og lover frelse

for lamanitterne engang i fremtiden

– Nefitterne forsøgte at vinde lamanitterne

tilbage – Enosh fryder sig

ved sin forløser. Omkring 420 f.Kr.

SE, det skete, at jeg, aEnosh, der kendte min far som en

bretfærdig mand – for han

coplærte mig i sit sprog og også

i Herrens dtugt og formaning –

og velsignet være min Guds

navn for det –

2 og jeg vil fortælle jer om den

25a gs Klippe.

26a 1Ne19:1–6;

Jar 1:14–15.

gs Plader.

b Jak 4:14.

27a En 1:1.

b Jakob 1:1–4.

Enoshs Bog

[Enoshs Bog]

1 1a gs Enosh, Jakobs søn.

b 2Ne2:2–4.

c 1Ne1:1–2.

d Ef 6:4.

2a 1 Mos 32:25–33;

Alma 8:10.

gs Omvendelse.

og hadet af vore brødre, hvilket

forårsagede krige og stridigheder;

derfor levede vi alle vore

dage i sorg.

27 Og jeg, Jakob, så, at jeg snart

måtte gå i min grav; derfor sagde

jeg til min søn a Enosh: Tag

disse plader. Og jeg fortalte ham

det, som min bror Nefi havde

b befalet mig, og han lovede at

vise lydighed mod befalingerne.

Og nu holder jeg op med at skrive

på disse plader, hvilken tekst

har været kort; og jeg byder

læseren farvel, idet jeg håber,

at mange af mine brødre vil læse

mine ord. Brødre, adjø.

a kamp, som jeg havde foran

Gud, før jeg fik b forladelse for

mine synder.

3 Se, jeg gik ud for at jage dyr

i skovene; og de ord, som jeg

ofte havde hørt min far tale

angående evigt liv og de helliges

a glæde, b sank dybt i mit hjerte.

4 Og min sjæl a hungrede, og

jeg b knælede ned for min skaber

og anråbte ham i indtrængende

c bøn og påkaldelse for min egen

sjæl; og hele dagen lang anråbte

jeg ham; ja, og da natten kom,

oplod jeg stadig min røst, så

den nåede himlene.

b gs Syndsforladelse.

3a gs Glæde.

b 1 Ne 10:17–19;

Alma 36:17–21.

4a 2 Ne 9:51;

3 Ne 12:6.

b gs Ærbødighed.

c gs Bøn.

Similar magazines