MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

155 Jaroms Bog 1:6–14

vokset sig stærke i landet. De

bestræbte sig på at a holde Moseloven

og b sabbatsdagen hellig

for Herren. Og de handlede

ikke c vanhelligt; ej heller talte

de d gudsbespotteligt. Og landets

love var overordentlig strenge.

6 Og de var spredt over store

dele af landets overflade, og

det var lamanitterne også. Og

de var meget mere talrige end

nefitterne; og de elskede a mord

og drak dyreblod.

7 Og det skete, at de mange

gange kom imod os, nefitterne,

for at kæmpe. Men vore a konger

og vore ledere var mægtige

mænd i troen på Herren, og de

lærte folket Herrens veje; derfor

modstod vi lamanitterne og

fejede dem bort, ud af b vore

lande, og begyndte at befæste

vore byer eller et hvilket som

helst af vore arvesteder.

8 Og vi mangfoldiggjorde os

overordentlig meget og bredte

os over landets overflade og

blev overordentlig rige på guld

og på sølv og på kostbarheder

og på fint træarbejde, på bygninger

og på maskineri og også

på jern og kobber og bronze

og stål, og vi lavede alle slags

redskaber af enhver art til at

bearbejde jorden med og a krigsvåben

– ja, den skarpe, spidse

pil og koggeret og kastepilen og

kastespyddet og traf alle slags

forberedelser til krig.

5a 2 Ne 25:24;

Alma 34:13–14.

b 2 Mos 35:2.

gs Sabbatsdagen.

c gs Blasfemi.

d gs Bespottelse.

6a Jakob 7:24; En 1:20.

7a Jakob 1:9, 11, 15.

b MormO 1:14.

8a Mosi 10:8.

10a 1 Ne 12:19–20;

Omni 1:5.

11a Jakob 4:5;

Alma 25:15–16.

9 Og da vi således var rede til

at møde lamanitterne, havde de

ingen fremgang mod os. Men det

ord fra Herren blev bekræftet,

som han talte til vore fædre,

da han sagde: For så vidt som

I holder mine befalinger, skal I

have fremgang i landet.

10 Og det skete, at Herrens

profeter truede Nefis folk i

overensstemmelse med Guds

ord med, at hvis de ikke holdt

befalingerne, men faldt i overtrædelse,

ville de blive a udryddet

fra landets overflade.

11 Derfor arbejdede profeterne

og præsterne og lærerne flittigt,

idet de med al langmodighed

formanede folket til flid og underviste

i a Moseloven og den

hensigt, i hvilken den var blevet

givet, og overtalte dem til at b se

frem til Messias og tro på ham,

der skulle komme, c som om han

allerede var kommet. Og på

denne måde underviste de dem.

12 Og det skete, at de ved at

gøre dette skånede dem for at

blive a udryddet fra landets overflade;

for de b stak dem i hjertet

med ordet, idet de bestandig

vækkede dem til omvendelse.

13 Og det skete, at der var gået

to hundrede og otteogtredive

år – med krige og stridigheder

og kiv meget af tiden.

14 Og jeg, Jarom, skriver ikke

mere, for pladerne er små. Men

se, mine brødre, I kan se i Nefis

b 2 Ne 11:4;

Eter 12:18–19.

c 2 Ne 25:24–27;

Mosi 3:13; 16:6.

12a Eter 2:10.

b Alma 31:5.

Similar magazines