MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

Jaroms Bog 1:15–Omnis Bog 1:7 156

a andre plader; for se, på dem er

optegnelserne om vore krige

indgraveret i overensstemmelse

med kongernes beretninger eller

dem, som de lod skrive.

Omni, Amaron, Kemish, Abinadom

og Amaleki fører optegnelserne efter

tur – Mosija opdager Zarahemlas

folk, der kom fra Jerusalem i Sidkijas

dage – Mosija gøres til konge

over dem – Muleks efterkommere i

Zarahemla havde fundet Coriantumr,

den sidste af jereditterne –

Kong Benjamin efterfølger Mosija

– Mennesker bør bringe deres sjæl

som et offer til Kristus. Omkring

323–130 f.Kr.

SE, det skete, at jeg, Omni,

der havde fået en befaling af

min far, Jarom, om, at jeg skulle

skrive noget på disse plader

for at bevare optegnelsen om

vor slægt –

2 derfor ønsker jeg, at I skal

vide, at jeg i mine dage har

kæmpet meget med sværdet for

at beskytte mit folk, nefitterne,

mod at falde i hænderne på

deres fjender, lamanitterne. Men

se, jeg er selv en ugudelig mand,

og jeg har ikke holdt Herrens

lovbud og befalinger, sådan

som jeg burde have gjort.

3 Og det skete, at der var gået

to hundrede og seksoghalvfjerds

år, og vi havde mange perioder

med fred; og vi havde mange

14a 1Ne9:2–4.

15a Jakob 1:1–4.

Omnis Bog

[Omnis Bog]

1 3a Jakob 1:1–4; Jar 1:15.

15 Og jeg overgiver disse

plader i min søn Omnis hænder,

så de kan blive ført i overensstemmelse

med mine fædres

a befalinger.

perioder med alvorlige krige og

blodsudgydelse. Ja, kort sagt

var der gået to hundrede og

toogfirs år, og jeg havde ført

disse plader i overensstemmelse

med mine fædres a befalinger; og

jeg overdrog dem til min søn

Amaron. Og jeg slutter.

4 Og se, jeg, Amaron, skriver

det, som jeg skriver, hvilket

kun er lidt, i min fars bog.

5 Se, det skete, at der var gået

tre hundrede og tyve år, og den

mere ugudelige del af nefitterne

var blevet a udryddet.

6 For Herren ville ikke tillade,

efter at han havde ført dem

ud af Jerusalems land og beskyttet

og bevaret dem mod at

falde i deres fjenders hænder,

ja, han ville ikke tillade, at de

ord ikke skulle blive bekræftet,

som han talte til vore fædre,

da han sagde: For så vidt som

I ikke vil holde mine befalinger,

skal I ikke have fremgang

i landet.

7 Derfor hjemsøgte Herren

dem med hårde straffedomme;

alligevel skånede han de retfærdige,

så de ikke omkom, men

udfriede dem af deres fjenders

hænder.

5a Jar 1:9–10.

Similar magazines