MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

157 Omnis Bog 1:8–17

8 Og det skete, at jeg overgav

pladerne til min bror Kemish.

9 Se, jeg, Kemish, skriver den

smule, som jeg skriver, i den

samme bog som min bror; for se,

jeg så det sidste, som han skrev,

at han skrev det med sin egen

hånd; og han skrev det den

dag, da han overgav dem til

mig. Og på denne måde fører

vi optegnelserne, for det er i

overensstemmelse med vore

fædres befalinger. Og jeg slutter.

10 Se, jeg, Abinadom, er søn af

Kemish. Se, det skete, at jeg så

megen krig og strid mellem mit

folk, nefitterne, og lamanitterne;

og jeg har med mit eget sværd

taget mange lamanitters liv i

forsvaret af mine brødre.

11 Og se, optegnelsen om dette

folk er indgraveret på plader,

som kongerne besidder fra

slægtled til slægtled; og jeg kender

ikke til nogen åbenbaring

bortset fra det, der er blevet

skrevet, ej heller til nogen profeti;

derfor er det, der er skrevet,

tilstrækkeligt. Og jeg slutter.

12 Se, jeg er Amaleki, Abinadoms

søn. Se, jeg vil tale noget

til jer om Mosija, som blev gjort

til konge over Zarahemlas land;

for se, han blev af Herren formanet

til, at han skulle flygte ud af

a Nefis land, og så mange, som

ville lytte til Herrens røst, skulle

også b drage ud af landet med

ham ud i ødemarken –

13 og det skete, at han gjorde,

sådan som Herren havde befalet

ham. Og de drog ud af landet ud

12a 2Ne5:6–9.

b Jakob 3:4.

14a gs Zarahemla.

b 1 Ne 3:3, 19–20;

5:10–22.

15a Mosi 25:2.

i ødemarken, så mange, som

ville lytte til Herrens røst; og de

blev vejledt af megen forkyndelse

og profeti. Og de blev

bestandig formanet af Guds ord;

og de blev ledet ved hans arms

kraft gennem ødemarken, indtil

de kom ned til det land, der

kaldes Zarahemlas land.

14 Og de opdagede et folk, som

blev kaldt a Zarahemlas folk.

Se, der blev stor glæde blandt

Zarahemlas folk; og Zarahemla

frydede sig også overordentlig

meget, fordi Herren havde

sendt Mosijas folk med b bronzepladerne,

som indeholdt

optegnelsen om jøderne.

15 Se, det skete, at Mosija

opdagede, at a Zarahemlas folk

kom ud fra Jerusalem på den

tid, da b Sidkija, Judas konge,

blev ført bort til Babylon som

fange.

16 Og de rejste i ødemarken

og blev ved Herrens hånd ført

over de store vande til det land,

hvor Mosija opdagede dem; og

de havde boet der fra den tid af.

17 Og på det tidspunkt, da

Mosija opdagede dem, var de

blevet overordentlig talrige.

Alligevel havde de haft mange

krige og alvorlige stridigheder

og var tid efter anden faldet

for sværdet; og deres sprog var

blevet forvansket; og de havde

ikke bragt nogen a optegnelser

med sig; og de fornægtede

eksistensen af deres skaber, og

hverken Mosija eller Mosijas

folk kunne forstå dem.

b Jer 39:1–10;

Hel 8:21.

17a Mosi 1:2–6.

Similar magazines