MORMONS BOG

167 Mosijas Bog 2:32–40
således skal I, hvis I holder min
søns befalinger, eller Guds befalinger,
som I skal få af ham,
have fremgang i landet, og
jeres fjender skal ikke få nogen
magt over jer.
32 Men, o mit folk, pas på,
at der ikke opstår a stridigheder
blandt jer, og I vælger at adlyde
den onde ånd, som blev omtalt
af min far Mosija.
33 For se, der er udtalt et ve
over den, der vælger at adlyde
den ånd; for hvis han vælger at
adlyde ham og forbliver og dør
i sine synder, drikker han a fordømmelse
til sin egen sjæl; for
han får som løn en b evigtvarende
straf, fordi han har overtrådt
Guds lov mod bedre vidende.
34 Jeg siger jer, at der ikke er
nogen blandt jer, bortset fra jeres
små børn, som ikke er blevet
undervist i dette, og som ikke
ved, at I i evighed står i gæld til
jeres himmelske Fader – om at
give ham alt, hvad I har og er –
og som ikke også er blevet
undervist angående de optegnelser,
der indeholder de profetier,
som er blevet udtalt af
de hellige profeter helt op til
den tid, da vor fader, Lehi,
forlod Jerusalem.
35 Og også alt, der er blevet
talt af vore fædre indtil nu. Og
se, også de sagde det, der blev
dem befalet af Herren; derfor
er de retfærdige og sande.
36 Og se, jeg siger jer, mine
32a 3 Ne 11:29–30.
33a gs Fordømmelse.
b L&P 19:6, 10–12.
37a Mosi 3:12;
Hel 8:24–25.
gs Oprør.
b Alma 7:21.
38a gs Omvendelse.
b gs Retfærdig,
retfærdighed.
brødre, at hvis I, efter at I har
fået kundskab om og er blevet
undervist i alt dette, skulle
overtræde og gå imod det, der
er blevet talt, så I trækker jer
bort fra Herrens Ånd, så den
ikke får plads i jer til at lede jer
på visdommens stier, så I kan
blive velsignet, have fremgang
og blive bevaret –
37 jeg siger jer, at det menneske,
der gør dette, han kommer
frem i åbent a oprør imod Gud;
derfor vælger han at adlyde den
onde ånd, og bliver en fjende af
al retfærdighed; derfor har Herren
ingen plads i ham, for han
bor ikke i b vanhellige templer.
38 Hvis dette menneske derfor
ikke a omvender sig og forbliver
og dør som en fjende af Gud, da
vækker den guddommelige b retfærdigheds
krav hans udødelige
sjæl til en levende bevidsthed
om hans egen c skyld, hvilken
får ham til at vige tilbage fra
Herrens nærhed og fylder hans
bryst med skyld og smerte og
kval, der er som en uudslukkelig
ild, hvis flamme stiger op
for evigt og altid.
39 Og se, jeg siger jer, at
a barmhjertigheden har ikke
noget krav på dette menneske;
derfor er hans endelige lod at
lide en aldrig ophørende pinsel.
40 O, alle I gamle mænd og
også I unge mænd og I små børn,
som kan forstå mine ord, for jeg
har talt tydeligt til jer, så I kan
c gs Skyld.
39a Alma 34:8–9, 15–16.
gs Barmhjertighed.