MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

Mosijas Bog 3:17–25 170

for se, ligesom de falder i Adam

eller af naturen, således soner

Kristi blod for deres synder.

17 Og endvidere siger jeg til

dig, at der a ikke skal gives noget

andet navn eller nogen anden

vej eller noget andet middel,

hvorved b frelse kan blive menneskenes

børn til del, undtagen

i og ved c Kristi, Herren den

Almægtiges, navn.

18 For se, han dømmer, og

hans dom er retfærdig; og

spædbarnet, der dør i sin barndom,

fortabes ikke; men menneskene

drikker fordømmelse

til deres egen sjæl, medmindre

de ydmyger sig og a bliver som

små børn og tror på, at frelse

var og er og skal komme i og

ved Kristi, Herren den Almægtiges,

b forsonende blod.

19 For det a naturlige menneske

er en fjende af Gud og har været

det fra Adams b fald og vil være

det for evigt og altid, medmindre

han c giver efter for den

hellige d Ånds tilskyndelser og

aflægger det naturlige menneske

og bliver en e hellig ved

Herren Kristi forsoning og

bliver som et f barn, underdanig,

sagtmodig, ydmyg, tålmodig,

fuld af kærlighed, villig til at

underordne sig alt det, som

Herren finder det tjenligt at

pålægge ham, ligesom et barn

underordner sig sin far.

17a ApG 4:10–12;

2 Ne 31:21.

b gs Frelse.

c gs Jesus Kristus – At

påtage sig Jesu Kristi

navn.

18a Matt 18:3.

b Mosi 4:2; Hel 5:9.

19a 1 Kor 2:11–14;

Mosi 16:2–3.

gs Naturlige

menneske.

b gs Fald, Adams

og Evas.

c 2 Krøn 30:8.

d Moro 10:4–5.

20 Og endvidere siger jeg til

dig, at den tid skal komme,

da a kundskaben om en frelser

skal blive spredt blandt b alle

folkeslag, stammer, tungemål

og folk.

21 Og se, når den tid kommer,

skal ingen, bortset fra små børn,

blive fundet a ulastelige for

Gud, undtagen ved omvendelse

og tro på Herren, Gud den

Almægtiges, navn.

22 Og selv på dette tidspunkt,

hvor du har lært dit folk det,

som Herren din Gud har befalet

dig, selv da findes de ikke mere

ulastelige i Guds øjne, undtagen

i overensstemmelse med de

ord, som jeg har talt til dig.

23 Og nu har jeg talt de ord,

som Gud Herren har befalet mig.

24 Og så siger Herren: De skal

stå som et klart vidnesbyrd mod

dette folk på dommedagen,

hvorfor de skal dømmes, enhver

efter sine gerninger, om de er

gode, eller om de er onde.

25 Og hvis de er onde, overgives

de til en forfærdelig

a bevidsthed om deres egen

skyld og vederstyggeligheder,

hvilket får dem til at vige tilbage

fra Herrens nærhed til en tilstand

af b elendighed og uendelig

pinsel, hvorfra de ikke mere

kan vende tilbage; derfor har de

drukket fordømmelse til deres

egen sjæl.

gs Helligånden.

e gs Hellig (navneord).

f 3 Ne 9:22.

20a L&P 3:16.

b gs Missionering.

21a gs Ansvarlighed.

25a Alma 5:18; 12:14–15.

b Morm 8:38.

Similar magazines