MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

173 Mosijas Bog 4:14–23

til at give enhver efter det, der

tilkommer ham.

14 Og I vil ikke lade jeres a børn

gå sultne eller nøgne; ej heller

vil I tillade, at de overtræder

Guds love og b slås og skændes,

den ene med den anden, og tjener

Djævelen, som er syndens

herre, eller som er den onde

ånd, der er blevet talt om af

vore fædre, han, som er en

fjende af al retfærdighed.

15 Men I vil a lære dem at

b vandre på sandhedens og alvorens

veje; I vil lære dem at c elske

hinanden og at tjene hinanden.

16 Og I vil også selv a bistå dem,

der står i behov for jeres bistand;

I vil yde af jeres gods til den, der

står i nød, og I vil ikke tillade,

at b tiggeren fremfører sin bøn

for jer forgæves og jage ham

bort for at omkomme.

17 Du vil måske a sige: Det

menneske har bragt sin elendighed

over sig selv; derfor vil

jeg holde min hånd tilbage og

vil ikke give ham af min mad

eller give ham af mit gods, så

han ikke skal lide; for hans

straffe er retfærdige –

18 men jeg siger dig, o menneske,

at hver den, der gør

dette, han har stor grund til at

omvende sig; og medmindre

han omvender sig fra det, han

har gjort, fortabes han for evigt

og har ingen del i Guds rige.

19 For se, er vi ikke alle tiggere?

Er vi ikke alle afhængige af

14a 1 Tim 5:8; L&P 83:4.

b gs Splid.

15a L&P 68:25–28;

Moses 6:58.

gs Undervisning.

b gs Vandre, vandre

med Gud.

c Mosi 18:21.

16a gs Næstekærlighed;

Tjeneste.

b 5 Mos 15:7–11;

Ordsp 21:13;

det samme væsen, nemlig Gud,

med hensyn til alt det gods,

som vi har, med hensyn til

både føde og klæder og med

hensyn til guld og sølv og alle

de rigdomme, som vi har af

enhver art?

20 Og se, I har selv lige nu

påkaldt hans navn og tigget om

forladelse for jeres synder. Og

har han ladet jer tigge forgæves?

Nej, han har udøst sin Ånd over

jer og har foranlediget, at jeres

hjerte blev fyldt af a glæde, og

foranlediget, at jeres mund blev

lukket, så I ikke kunne finde

mæle, så overordentlig stor var

jeres glæde.

21 Og se, hvis Gud, som har

skabt jer, af hvem I er afhængige

med hensyn til jeres liv og med

hensyn til alt det, I har og er,

skænker jer, hvad end I beder

om, som er ret, i tro, overbeviste

om at I skal få, o, hvor burde

I da ikke a give af det gods, som

I har, den ene til den anden.

22 Og hvis I a dømmer det

menneske, der fremfører sin bøn

for jer om jeres gods for ikke at

omkomme, og fordømmer ham,

hvor meget mere retfærdig vil

da ikke jeres fordømmelse blive

for at b tilbageholde jeres gods,

som ikke tilhører jer, men Gud,

hvem også jeres liv tilhører; og

dog fremfører I ingen bøn eller

omvender jer fra det, I har gjort.

23 Jeg siger jer, ve det menneske,

for hans gods skal forgå

Es 10:1–2.

17a Ordsp 17:5.

20a gs Glæde.

21a gs Tjeneste; Velfærd.

22a Matt 7:1–2; Joh 7:24.

b 1 Joh 3:17.

Similar magazines