MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

Mosijas Bog 4:24–5:2 174

sammen med ham; og se, dette

siger jeg til dem, der er a rige,

hvad angår denne verdens gods.

24 Og videre, jeg siger til de

fattige, I, som intet har og dog

har tilstrækkeligt til at leve fra

dag til dag; jeg mener alle I, der

afviser tiggeren, fordi I intet har;

jeg vil ønske, at I i jeres hjerte

siger: Jeg giver intet, fordi jeg

intet har, men hvis jeg havde,

ville jeg a give.

25 Og se, hvis I siger dette i

jeres hjerte, forbliver I skyldfri,

ellers bliver I a dømt skyldige, og

jeres dom er retfærdig, for I

begærer det, som I ikke har fået.

26 Og se, af hensyn til dette,

som jeg har talt til jer – det vil

sige af hensyn til at blive ved

med at have forladelse for jeres

synder fra dag til dag, så I kan

a vandre skyldfri for Gud – ønsker

jeg, at I skal b give af jeres

gods til de c fattige, enhver i forhold

til det, som han har, så som

at d bespise de sultne, klæde de

nøgne, besøge de syge og yde

dem lindring, både åndeligt og

timeligt i forhold til deres trang.

27 Og se til, at alt dette gøres

med visdom og orden; for det

forlanges ikke, at et menneske

skal løbe a hurtigere, end det har

styrke til. Og videre, det er nødvendigt,

at han er flittig, så han

derved kan vinde sejrsprisen;

derfor må alt gøres med orden.

28 Og jeg ønsker, at I skal

huske, at hver den blandt jer,

23a L&P 56:16.

24a Mark 12:44.

25a L&P 56:17.

26a gs Vandre, vandre

med Gud.

b Jakob 2:17–19.

c Zak 7:10;

Alma 1:27.

gs Almisser.

d Es 58:10–11;

L&P 104:17–18.

27a L&P 10:4.

som låner af sin næste, skal give

det, som han låner, tilbage,

sådan som han har aftalt, for

ellers begår du synd; og måske

vil du foranledige din næste til

også at begå synd.

29 Og til slut, jeg kan ikke

fortælle jer alt det, hvori I kan

begå synd; for der er forskellige

veje og måder, ja, så mange, at

jeg ikke kan tælle dem.

30 Men så meget kan jeg sige

jer, at hvis I ikke a vogter jer selv

og jeres b tanker og jeres c ord

og jeres handlinger og iagttager

Guds befalinger og vedbliver i

troen på det, I har hørt angående

Herrens komme, helt til

jeres livs ende, må I fortabes.

Og se, o menneske, husk dette,

og gå ikke fortabt.

KAPITEL 5

De hellige bliver Kristi sønner og

døtre ved tro – De kaldes derpå

ved Kristi navn – Kong Benjamin

formaner dem til at være standhaftige

og urokkelige i gode gerninger.

Omkring 124 f.Kr.

Og se, det skete, at da kong

Benjamin således havde talt til

sit folk, sendte han tjenere ud

blandt dem, idet han ønskede

at få at vide af sit folk, om de

troede de ord, som han havde

talt til dem.

2 Og de råbte alle med én røst

og sagde: Ja, vi tror alle de ord,

30a Alma 12:14.

gs Vogte, vægter.

b Mark 7:18–23.

gs Tanker.

c Matt 15:18–20.

gs Blasfemi.

Similar magazines