MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

Mosijas Bog 17:1–15 200

Og se, det skete, at da Abinadi

havde endt denne tale, befalede

kongen, at a præsterne skulle

gribe ham og sørge for, at han

blev sendt i døden.

2 Men blandt dem var der en,

hvis navn var a Alma, og som

også var efterkommer af Nefi.

Og han var en ung mand, og

han b troede de ord, som Abinadi

havde talt, for han kendte til

den ugudelighed, som Abinadi

havde vidnet om imod dem;

derfor begyndte han at bønfalde

kongen om ikke at være vred

på Abinadi, men tillade, at han

kunne gå i fred.

3 Men kongen blev mere vred

og foranledigede, at Alma skulle

stødes ud fra dem og sendte

sine tjenere efter ham for at slå

ham ihjel.

4 Men han flygtede fra dem

og skjulte sig, så de ikke fandt

ham. Og mens han holdt sig

skjult i mange dage, a nedskrev

han alle de ord, som Abinadi

havde talt.

5 Og det skete, at kongen

foranledigede, at hans vagter

skulle omringe Abinadi og gribe

ham; og de bandt ham og

kastede ham i fængsel.

6 Og efter tre dage, efter at

have rådført sig med sine præster,

lod han ham igen bringe

frem for sig.

7 Og han sagde til ham:

Abinadi, vi har fundet en anklage

imod dig, og du fortjener at dø.

8 For du har sagt, at a Gud

selv skulle komme ned blandt

17 1a Mosi 11:1, 5–6.

2a Mosi 23:6, 9–10.

gs Alma den Ældre.

b Mosi 26:15.

4a gs Skrifter.

8a Mosi 13:25, 33–34.

menneskenes børn; og se, af

den grund skal du blive sendt i

døden, medmindre du vil tilbagekalde

alle de ord, hvormed du

har talt ondt om mig og mit folk.

9 Se, Abinadi sagde til ham:

Jeg siger dig, jeg vil ikke tilbagekalde

de ord, som jeg har talt til

dig angående dette folk, for de

er sande; og for at I kan vide det

med vished, har jeg ladet mig

selv falde i jeres hænder.

10 Ja, og jeg vil lide, endog til

døden, og jeg vil ikke tilbagekalde

mine ord, og de skal stå

som et vidnesbyrd mod jer. Og

hvis I slår mig ihjel, udgyder I

a uskyldigt blod, og det skal

også stå som et vidnesbyrd mod

jer på den yderste dag.

11 Og se, kong Noa var lige

ved at løslade ham, for han frygtede

hans ord; for han frygtede,

at Guds straffedomme ville komme

over ham.

12 Men præsterne opløftede

deres røst imod ham og begyndte

at anklage ham, idet de sagde:

Han har hånet kongen. Derfor

blev kongen ophidset til vrede

mod ham, og han overgav ham,

så han kunne blive slået ihjel.

13 Og det skete, at de greb ham

og bandt ham og pinte hans

hud med brændeknipper, ja, til

han døde.

14 Og se, da flammerne begyndte

at svide ham, råbte han

til dem og sagde:

15 Se, sådan som I har gjort

mod mig, således skal det ske,

at jeres efterkommere skal lade

10a Alma 60:13.

Similar magazines