MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

219 Mosijas Bog 25:21–26:7

der var så mange folk, at de ikke

alle kunne ledes af én lærer, ej

heller kunne de alle høre Guds

ord i én forsamling.

21 Derfor samledes de i forskellige

grupper, som blev kaldt

menigheder, idet hver menighed

havde sine præster og sine

lærere, og hver præst prædikede

ordet, som det blev givet

ham ved Almas mund.

22 Og således var de, til trods

for at der var mange menigheder,

alle én a kirke, nemlig Guds

kirke, for i alle menighederne

blev der ikke prædiket andet

end omvendelse og tro på Gud.

23 Og se, der fandtes syv

menigheder i Zarahemlas land.

Og det skete, at hver den, der

nærede ønske om at påtage sig

Kristi, eller Guds, a navn, sluttede

sig til Guds menigheder;

24 og de blev kaldt a Guds folk.

Og Herren udøste sin Ånd over

dem, og de blev velsignet og

havde fremgang i landet.

KAPITEL 26

Mange medlemmer af kirken forledes

til synd af de ikke-troende –

Alma bliver lovet evigt liv – De,

der omvender sig og bliver døbt,

opnår tilgivelse – Syndige medlemmer

af kirken, som omvender sig og

bekender for Alma og for Herren,

bliver tilgivet; ellers bliver de ikke

regnet blandt kirkens folk. Omkring

120–100 f.Kr.

22a Mosi 18:17.

23a gs Jesus Kristus – At

påtage sig Jesu Kristi

navn.

24a gs Pagt.

26 3a gs Forståelse.

4a gs Naturlige

menneske.

Se, det skete, at der var mange

af den opvoksende slægt, som

ikke kunne forstå kong Benjamins

ord, eftersom de var

små børn på det tidspunkt, da

han talte til sit folk; og de

troede ikke på deres fædres

overlevering.

2 De troede ikke på det, der var

blevet sagt angående de dødes

opstandelse, ej heller troede de

på Kristi komme.

3 Og se, på grund af deres

vantro kunne de ikke a forstå

Guds ord; og deres hjerte blev

forhærdet.

4 Og de ville ikke lade sig

døbe; ej heller ville de slutte sig

til kirken. Og de var et udskilt

folk, hvad deres tro angik, og

forblev således lige siden, ja,

i deres a kødelige og syndige tilstand,

for de ville ikke påkalde

Herren deres Gud.

5 Og se, i Mosijas regeringstid

var de ikke halvt så talrige som

Guds folk; men på grund af

a kiv blandt brødrene blev de

talrigere.

6 For det skete, at de bedrog

mange, som var i kirken, med

deres smigrende ord og fik dem

til at begå mange synder; derfor

blev det nødvendigt, at de, som

begik synd, og som var i kirken,

måtte a formanes af kirken.

7 Og det skete, at de blev ført

frem for præsterne og overladt

til præsterne af lærerne; og

præsterne førte dem frem for

Alma, som var a højpræsten.

5a gs Frafald; Splid.

6a Alma 5:57–58; 6:3.

gs Advare.

7a Mosi 29:42.

Similar magazines