MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

7 Nefis Første Bog 3:16–29

til vor far i ørkenen, førend vi

har udført det, som Herren har

befalet os.

16 Lad os derfor være trofaste

i at holde Herrens befalinger;

lad os derfor drage ned til vor

fars a arveland, for se, han har

efterladt guld og sølv og alle

slags rigdomme. Og alt det har

han gjort på grund af Herrens

b befalinger.

17 For han vidste, at Jerusalem

skulle blive a ødelagt på grund

af folkets ugudelighed.

18 For se, de har a forkastet

profeternes ord. Hvis min far

derfor var blevet boende i landet,

efter at han var blevet

b befalet at flygte ud af landet,

se, da ville han også omkomme.

Derfor må det nødvendigvis

være sådan, at han flygter ud

af landet.

19 Og se, Gud anser det for

víst, at vi skal få disse a optegnelser,

så vi kan bevare vore fædres

sprog for vore børn;

20 og også så vi kan a bevare

for dem de ord, som er blevet

talt ved alle de hellige profeters

mund, og som blev givet dem

ved Guds Ånd og kraft siden

verden begyndte, helt op til

vor tid.

21 Og det skete, at jeg med et

sådant sprog formåede mine

brødre til at være trofaste i at

holde Guds befalinger.

22 Og det skete, at vi drog ned

16a 1 Ne 2:4.

b 1 Ne 2:2; 4:34.

17a 2 Krøn 36:16–20;

Jer 39:1–9;

1 Ne 1:13.

18a gs Oprør.

b 1 Ne 16:8.

19a Omni 1:17;

Mosi 1:2–6.

20a gs Skrifter –

Skrifterne skal

bevares.

til vort arveland, og vi samlede

vort a guld og vort sølv og vore

kostbarheder sammen.

23 Og efter at vi havde samlet

disse ting sammen, drog vi

igen op til Labans hus.

24 Og det skete, at vi gik ind

til Laban og ønskede af ham, at

han skulle give os de optegnelser,

der var indgraveret på

a bronzepladerne, for hvilke vi

ville give ham vort guld og vort

sølv og alle vore kostbarheder.

25 Og det skete, at da Laban så

vor ejendom, og at den var

overordentlig stor, a begærede

han den, således at han jog os

ud og sendte sine tjenere efter

os for at slå os ihjel, så han

kunne få vor ejendom.

26 Og det skete, at vi flygtede

for Labans tjenere, og vi var nødt

til at efterlade vor ejendom, og

den faldt i Labans hænder.

27 Og det skete, at vi flygtede

ud i ørkenen, og Labans tjenere

indhentede os ikke, og vi skjulte

os i en klippehule.

28 Og det skete, at Laman blev

vred på mig og også på min far;

og det blev Lemuel også, for

han lyttede til Lamans ord.

Derfor talte Laman og Lemuel

mange a hårde ord til os, deres

yngre brødre, og de slog os

endog med en kæp.

29 Og det skete, mens de slog

os med en kæp, se, da kom en

a engel fra Herren og stod foran

22a 1 Ne 2:4.

24a 1 Ne 3:3.

25a gs Begære.

28a 1 Ne 17:17–18.

29a 1 Ne 4:3; 7:10.

gs Engle.

Similar magazines