MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

Almas Bog 1:18–29 234

kunne ingen retsvirkning have

for nogen, for så vidt angår

b hans tro.

18 Og de turde ikke a stjæle af

frygt for loven, for sådanne blev

straffet; ej heller turde de røve

eller myrde, for den, der b myrdede,

blev straffet med c døden.

19 Men det skete, at hver den,

der ikke tilhørte Guds kirke,

begyndte at forfølge dem, der

tilhørte Guds kirke og havde

påtaget sig Kristi navn.

20 Ja, de forfulgte dem og

plagede dem med alle slags

ord, og dette på grund af deres

ydmyghed, fordi de ikke var

stolte i deres egne øjne, og

fordi de gav Guds ord, den ene

til den anden, uden a penge og

uden betaling.

21 Se, der fandtes en streng

lov blandt kirkens folk om, at

ingen, der tilhørte kirken, skulle

rejse sig og a forfølge dem, der

ikke tilhørte kirken, og at der

ingen forfølgelse skulle være

blandt dem indbyrdes.

22 Alligevel var der mange

blandt dem, som begyndte at

blive stolte og begyndte at strides

hedt med deres modstandere

og endog at slås; ja, de slog

hinanden med næverne.

23 Se, dette fandt sted i det

andet år af Almas regeringstid,

og det var årsag til stor trængsel

for kirken; ja, det var årsag til

stor prøvelse i kirken.

24 For mange forhærdede

17b Alma 30:7–12;

TA 1:11.

18a gs Stjæle.

b gs Mord.

c gs Dødsstraf.

20a Es 55:1–2.

21a gs Forfølgelse.

24a 2 Mos 32:33;

Mosi 26:36; Alma 6:3.

gs Udelukkelse.

b Alma 46:7.

gs Frafald.

hjertet, og deres navne blev

a slettet, så de ikke mere blev

husket blandt Guds folk. Og

mange b trak sig også selv tilbage

fra dem.

25 Se, dette var en stor prøvelse

for dem, der stod fast i troen;

alligevel var de standhaftige

og urokkelige i at holde Guds

befalinger, og de bar med a tålmodighed

den forfølgelse, de

blev overdænget med.

26 Og når præsterne forlod

deres a arbejde for at give Guds

ord til folket, forlod folket også

deres arbejde for at høre Guds

ord. Og når præsten havde givet

dem Guds ord, vendte de alle

flittigt tilbage til deres arbejde;

og præsten agtede sig ikke over

sine tilhørere, for prædikeren

var ikke bedre end tilhøreren,

ej heller var læreren bedre end

eleven; og således var de alle

lige, og de arbejdede alle, enhver

b i forhold til sin styrke.

27 Og de a gav af deres gods til

de b fattige og de trængende og

de syge og de plagede, enhver i

forhold til det, som han havde;

og de gik ikke med kostbare

klæder, men alligevel var de

nydelige og pæne.

28 Og således ordnede de kirkens

anliggender; og således

begyndte de at få vedvarende

fred igen til trods for alle deres

forfølgelser.

29 Og se, på grund af kirkens

standhaftighed begyndte de at

25a gs Tålmodighed.

26a Mosi 18:24, 26; 27:3–5.

b Mosi 4:27; L&P 10:4.

27a gs Almisser.

b Luk 18:22; Mosi 4:26;

L&P 42:29–31.

Similar magazines