MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

Almas Bog 2:29–3:1 238

dem, og lamanitterne og amlicitterne

faldt for dem.

29 Og det skete, at Alma kæmpede

mod Amlici med sværdet,

ansigt til ansigt; og de stred af al

kraft, den ene mod den anden.

30 Og det skete, at Alma, som

var en gudsmand, og som var

bevæget af stor a tro, råbte og

sagde: O Herre, vis barmhjertighed

og skån mit liv, så jeg kan

være et redskab i dine hænder

til at frelse og bevare dette folk.

31 Se, da Alma havde sagt

disse ord, stred han igen mod

Amlici; og han blev styrket,

således at han slog Amlici ihjel

med sværdet.

32 Og han stred også mod

lamanitternes konge, men lamanitternes

konge flygtede væk fra

Alma og sendte sine vagter hen

for at stride mod Alma.

33 Men Alma med sine vagter

stred mod lamanitternes konges

vagter, indtil han slog dem og

drev dem tilbage.

34 Og således ryddede han den

plads eller rettere sagt den bred,

der var på vestsiden af floden

Sidon, idet han kastede ligene

af de lamanitter, der var blevet

slået ihjel, ud i Sidons vande, så

hans folk derved kunne få plads

til at gå over og stride mod lamanitterne

og amlicitterne på

vestsiden af floden Sidon.

35 Og det skete, at da de alle

var kommet over floden Sidon,

at lamanitterne og amlicitterne

begyndte at flygte for dem, på

trods af at de var så talrige, at

de ikke kunne tælles.

30a gs Tro. 3 1a Alma 2:19; 4:2.

36 Og de flygtede for nefitterne

ud mod ødemarken, som lå mod

vest og nord, langt uden for

landets grænser; og nefitterne

forfulgte dem af alle deres

kræfter og slog dem ihjel.

37 Ja, de blev mødt fra alle

sider og slået ihjel og fordrevet,

indtil de var spredt mod vest

og mod nord, indtil de havde

nået den ødemark, der blev

kaldt Hermounts; og det var

den del af ødemarken, som

blev hærget af vilde og glubske

rovdyr.

38 Og det skete, at mange

døde i ødemarken af deres sår

og blev ædt af disse rovdyr og

også af luftens gribbe; og deres

knogler er blevet fundet og er

blevet dynget op på jorden.

KAPITEL 3

Amlicitterne havde mærket sig i

overensstemmelse med det profetiske

ord – Lamanitterne var blevet

forbandet for deres oprør – Mennesker

bringer selv deres forbandelser

over sig – Nefitterne slår

endnu en lamanitisk hær. Omkring

87–86 f.Kr.

Og det skete, at de nefitter, der

ikke var blevet aslået ihjel af

krigsvåben, efter at de havde

begravet dem, der var blevet

slået ihjel – se, antallet af de

slagne blev ikke talt på grund

af det store antal af dem – efter

at de var færdige med at begrave

deres døde, vendte de alle

tilbage til deres lande og til

Similar magazines