MORMONS BOG

9 Nefis Første Bog 4:10–22
guld, og forarbejdningen af det
var overordentlig fin, og jeg så,
at klingen på det var af det
ypperligste stål.
10 Og det skete, at jeg af Ånden
blev a drevet til, at jeg skulle
dræbe Laban, men jeg sagde i
mit hjerte: Aldrig på noget tidspunkt
har jeg udgydt et menneskes
blod. Og jeg veg tilbage
og ønskede, at jeg ikke skulle
slå ham ihjel.
11 Og Ånden sagde igen til
mig: Se, a Herren har overgivet
ham i dine hænder. Ja, og jeg
vidste også, at han havde forsøgt
at berøve mig livet, ja, og at
han ikke ville lytte til Herrens
befalinger, og at han også havde
b taget vor ejendom.
12 Og det skete, at Ånden igen
sagde til mig: Slå ham ihjel, for
Herren har overgivet ham i dine
hænder.
13 Se, Herren a slår de b ugudelige
ihjel for at føre sine retfærdige
formål ud i livet. Det er
c bedre, at ét menneske omkommer,
end at et folkeslag synker
ned og omkommer i vantro.
14 Og se, da jeg, Nefi, havde
hørt disse ord, huskede jeg
Herrens ord, som han talte til
mig i ørkenen, da han sagde:
a For så vidt som dine efterkommere
holder mine b befalinger,
skal de have c fremgang i det
forjættede d land.
15 Ja, og jeg tænkte også, at
10a Alma 14:11.
11a 1 Sam 17:41–49.
b 1 Ne 3:26.
13a 1 Ne 17:33–38;
L&P 98:31–32.
b gs Ugudelig.
c Alma 30:47.
14a Omni 1:6;
Mosi 2:22;
Eter 2:7–12.
b gs Guds befalinger.
c 1 Ne 2:20.
de ikke kunne holde Herrens
befalinger i henhold til Moseloven,
medmindre de havde loven.
16 Og jeg vidste også, at
a loven var indgraveret på bronzepladerne.
17 Og videre, jeg vidste, at
Herren havde overgivet Laban
i mine hænder af denne årsag,
at jeg kunne få optegnelserne
i overensstemmelse med hans
befalinger.
18 Derfor adlød jeg Åndens
røst og tog Laban ved hans
hovedhår, og jeg huggede hans
hoved af med hans eget a sværd.
19 Og efter at jeg havde hugget
hans hoved af med hans eget
sværd, tog jeg Labans klæder og
tog dem på, ja, hvert et stykke,
og jeg spændte hans rustning
om mine lænder.
20 Og efter at jeg havde gjort
det, gik jeg hen mod Labans
skatkammer. Og mens jeg gik
hen mod Labans skatkammer,
se, da så jeg Labans a tjener, som
havde nøglerne til skatkammeret.
Og jeg befalede ham med
Labans røst, at han skulle gå
med mig ind i skatkammeret.
21 Og han antog mig for at
være sin herre Laban, for han så
klæderne og også sværdet, der
var spændt om mine lænder.
22 Og han talte til mig om
jødernes ældster, da han vidste,
at hans herre Laban havde
været ude med dem om aftenen.
d 1 Ne 17:13–14;
Jakob 2:12.
16a gs Moseloven.
18a 1 Sam 17:51.
20a 2 Ne 1:30.