MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

13 Nefis Første Bog 6:1–7:5

Gud og blive frelst. Omkring 600–

592 f.Kr.

Og se, jeg, Nefi, opregner ikke

min slægtslinje i a denne del af

min optegnelse; ej heller vil jeg

opregne den på noget tidspunkt

her på disse b plader, som jeg

skriver, for den er nedskrevet i

den optegnelse, som er blevet

ført af min c far; derfor skriver

jeg den ikke i dette værk.

2 For det er mig nok at sige, at

vi er efterkommere af a Josef.

3 Og det er ikke vigtigt for mig

at være omhyggelig med at

skrive en fyldestgørende beretning

om alt det, der hører min

far til, for det kan ikke skrives

på a disse plader, for jeg ønsker

at bruge pladsen, så jeg kan skrive

om det, der hører Gud til.

4 For fylden af min hensigt er,

at jeg må kunne a formå mennesker

til at b komme til Abrahams

Gud og Isaks Gud og Jakobs

Gud og blive frelst.

5 For se, det, der a behager

verden, skriver jeg ikke, men

det, der behager Gud og dem,

der ikke er af verden.

6 Derfor vil jeg give mine

efterkommere befaling om, at

de ikke skal fylde disse plader

med noget, som ikke er af værdi

for menneskenes børn.

KAPITEL 7

Lehis sønner vender tilbage til

6 1a 2 Ne 4:14–15.

b 1 Ne 9:2.

c 1 Ne 1:16–17; 19:1–6.

2a 1 Ne 5:14–16.

3a Jakob 7:27; Jar 1:2,

14; Omni 1:30.

4a Joh 20:30–31.

Se Mormons Bogs

titelblad.

b 2 Ne 9:41, 45, 51.

5a 1 Thess 2:4;

MormO 1:4.

Jerusalem og opfordrer Ismael og

hans hus til at slutte sig til dem på

deres rejse – Laman og andre gør

oprør – Nefi formaner sine brødre

til at have tro på Herren – De

binder ham med reb og lægger planer

om at dræbe ham – Han bliver

befriet ved troens kraft – Hans

brødre beder om tilgivelse – Lehi og

hans følge bringer slagtoffer og

brændofre. Omkring 600–592 f.Kr.

Og se, jeg ønsker, at I skal vide,

at efter at min far, Lehi, var færdig

med at a profetere angående

sine efterkommere, skete det, at

Herren talte til ham igen og sagde,

at det ikke var passende for

ham, Lehi, at han skulle tage sin

familie alene med sig ud i ørkenen,

men at hans sønner skulle

tage sig b døtre til c hustru, så de

kunne opfostre efterkommere

til Herren i det forjættede land.

2 Og det skete, at Herren

a befalede ham, at jeg, Nefi, og

mine brødre, igen skulle vende

tilbage til Jerusalems land og

bringe Ismael og hans familie

ned i ørkenen.

3 Og det skete, at jeg, Nefi,

sammen med mine brødre a igen

drog ud i ørkenen for at drage

op til Jerusalem.

4 Og det skete, at vi drog op til

Ismaels hus, og vi vandt yndest

for Ismaels øjne, således at vi

kunne tale Herrens ord til ham.

5 Og det skete, at Herren blødgjorde

Ismaels hjerte og også

7 1a 1 Ne 5:17–19.

b 1 Ne 16:7.

c gs Ægteskab.

2a 1Ne16:7–8.

3a 1Ne3:2–3.

Similar magazines