MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

283 Almas Bog 17:9–18

marken sammen med dem, som

de havde udvalgt, for at drage

op til Nefis land for at prædike

Guds ord for lamanitterne.

9 Og det skete, at de rejste i

ødemarken i mange dage, og

de fastede meget og a bad meget

om, at Herren ville skænke dem

en del af sin Ånd til at ledsage

dem og forblive hos dem, så

de kunne blive et b redskab i

Guds hænder til, hvis det var

muligt, at bringe deres brødre,

lamanitterne, til kundskab om

sandheden, til kundskab om

tarveligheden af deres fædres

c overleveringer, som ikke var

rigtige.

10 Og det skete, at Herren

a besøgte dem med sin b Ånd og

sagde til dem: c Vær trøstet! og

de blev trøstet.

11 Og Herren sagde også til

dem: Drag ud blandt lamanitterne,

jeres brødre, og stadfæst mit

ord; dog skal I være a tålmodige i

langmodighed og trængsler, så I

kan være gode eksempler for

dem i mig, og jeg vil gøre jer

til et redskab i mine hænder til

frelse for mange sjæle.

12 Og det skete, at Mosijas

sønner og de, der var med dem,

fattede mod i hjertet til at drage

ud til lamanitterne for at kundgøre

Guds ord for dem.

13 Og det skete, da de var

kommet til grænsen til lamanitternes

land, at de a skiltes og tog

af sted, den ene fra den anden,

9a Alma 25:17.

gs Bøn.

b Mosi 23:10;

Alma 26:3.

c Alma 3:10–12.

10a L&P 5:16.

b gs Helligånden.

c Alma 26:27.

11a Alma 20:29.

gs Tålmodighed.

13a Alma 21:1.

b Matt 9:37.

idet de stolede på Herren, at

de skulle mødes igen efter

afslutningen på deres b høst, for

de antog, at det var et stort

arbejde, de havde påtaget sig.

14 Og det var visselig stort,

for de havde påtaget sig at

prædike Guds ord for et a vildt

og forhærdet og grusomt folk,

et folk, der frydede sig ved at

myrde nefitterne og ved at berøve

og plyndre dem; og de lod

hjertet blive optaget af rigdom

eller af guld og sølv og kostbare

stene; og de forsøgte at få fat

i disse ting ved at myrde og

plyndre, så de ikke skulle arbejde

for dem med deres egne

hænder.

15 Således var de et meget

ugideligt folk, hvoraf mange

tilbad afguder, og Guds a forbandelse

var faldet på dem på

grund af deres fædres b overleveringer;

alligevel var Herrens

løfter udstrakt til dem på betingelse

af omvendelse.

16 Dette var derfor a grunden

til, at Mosijas sønner havde

påtaget sig dette arbejde, at de

måske kunne bringe dem til

omvendelse, at de måske kunne

bringe dem til kundskab om

forløsningsplanen.

17 Derfor skiltes de, den ene

fra den anden, og drog ud

blandt dem, hver mand for sig

i overensstemmelse med Guds

ord og magt, som blev givet ham.

18 Se, Ammon var lederen for

14a Mosi 10:12.

15a Alma 3:6–19;

3 Ne 2:15–16.

b Alma 9:16–24; 18:5.

16a Mosi 28:1–3.

Similar magazines