MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

285 Almas Bog 17:30–39

mig, ved at bringe disse flokke

tilbage til kongen, så jeg kan

vinde disse mine medtjeneres

hjerte, så jeg kan få dem til at

tro på mine ord.

30 Og se, dette var Ammons

tanker, da han så trængslerne

hos dem, som han kaldte sine

brødre.

31 Og det skete, at han opmuntrede

dem med sine ord,

idet han sagde: Mine brødre,

vær ved godt mod, og lad os gå

ud og lede efter flokkene, og vi

vil samle dem sammen og føre

dem tilbage til stedet med vand;

og således vil vi bevare flokkene

for kongen, og han vil ikke slå

os ihjel.

32 Og det skete, at de gik ud og

ledte efter flokkene, og de fulgte

Ammon, og de styrtede af sted

med stor raskhed og indhentede

kongens flokke og samlede dem

igen ved stedet med vand.

33 Og disse mænd stod der

igen for at sprede deres flokke;

men Ammon sagde til sine

brødre: Omring flokkene, så de

ikke flygter, så går jeg hen og

strider mod disse mænd, som

spreder vore flokke.

34 Derfor gjorde de, som

Ammon befalede dem, og han

gik hen og stod frem for at stride

mod dem, som stod ved Sebus’

vande; og de var ikke få i antal.

35 Derfor frygtede de ikke

Ammon, for de troede, at én af

deres mænd kunne dræbe ham

efter deres behag, for de vidste

ikke, at Herren havde lovet

Mosija, at han ville a udfri hans

35a Mosi 28:7;

Alma 19:22–23.

36a Eter 12:15.

b Alma 18:16.

sønner af deres hænder, ej heller

kendte de noget til Herren,

derfor frydede de sig ved deres

brødres undergang, og af den

årsag stod de dér for at spredte

kongens flokke.

36 Men a Ammon stod frem og

begyndte at kaste sten efter dem

med sin slynge, ja, med mægtig

kraft slyngede han sten ind

mellem dem; og således slog

han et b vist antal af dem ihjel,

således at de begyndte at blive

forbavset over hans kraft; alligevel

var de vrede på ham på

grund af de slagne blandt deres

brødre, og de var fast besluttede

på, at han skulle falde; da de

derfor så, at de c ikke kunne

ramme ham med deres sten, gik

de frem med køller for at slå

ham ihjel.

37 Men se, hver mand, der løftede

sin kølle for at slå Ammon,

huggede han armene af med sit

sværd, for han modstod deres

slag ved at slå deres arme med

æggen af sværdet, således at de

begyndte at blive forbavsede

og begyndte at flygte for ham;

ja, og de var ikke få i antal; og

han fik dem til at flygte ved sin

arms styrke.

38 Se, seks af dem var faldet

for slyngen, men han dræbte

ingen med sit sværd, undtagen

deres leder, og han huggede så

mange arme af, som blev løftet

mod ham, og det var ikke få.

39 Og da han havde drevet

dem langt bort, vendte han

tilbage, og de vandede deres

flokke og førte dem tilbage til

c Alma 18:3.

Similar magazines