MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

Almas Bog 21:23–22:10 298

som var under kong Lamonis

regering.

23 Og Ammon prædikede for

kong Lamonis folk; og det skete,

at han lærte dem om alt angående

det, der vedrører retfærdighed.

Og han formanede dem

daglig med al flid; og de gav agt

på hans ord, og de var ivrige

efter at holde Guds befalinger.

KAPITEL 22

Aron lærer Lamonis far om skabelsen,

Adams fald og planen for

forløsning ved Kristus – Kongen

og hele hans husstand bliver omvendt

– Opdelingen af landet

mellem nefitter og lamanitter bliver

forklaret. Omkring 90–77 f.Kr.

Se, mens Ammon således

bestandig underviste Lamonis

folk, vender vi nu tilbage til

beretningen om Aron og hans

brødre; for efter at han var

draget bort fra Middonis land,

blev han a ledt af Ånden til

Nefis land, ja, til kongens hus,

han, som regerede over hele

landet, b undtagen over Ismaels

land, og det var Lamonis far.

2 Og det skete, at han gik ind til

ham i kongens palads sammen

med sine brødre og bøjede sig

for kongen og sagde til ham: Se,

o konge, vi er Ammons brødre,

som du har a udfriet af fængslet.

3 Og se, o konge, hvis du vil

skåne vore liv, vil vi være dine

tjenere. Og kongen sagde til

dem: Rejs jer, for jeg vil skænke

jer livet, og jeg vil ikke tillade,

22 1a Alma 21:16–17.

b Alma 21:21–22.

2a Alma 20:26.

6a Alma 20:17–18.

at I skal være mine tjenere; men

jeg vil forlange, at I underviser

mig, for jeg har været noget

foruroliget i sindet på grund af

jeres bror Ammons storsindethed

og storheden af hans ord;

og jeg ønsker at kende årsagen

til, at han ikke er kommet op

fra Middoni sammen med jer.

4 Og Aron sagde til kongen:

Se, Herrens Ånd har kaldt ham

en anden vej; han er draget til

Ismaels land for at undervise

Lamonis folk.

5 Se, kongen sagde til dem:

Hvad betyder det, som I har

sagt om Herrens Ånd? Se, det

er det, der foruroliger mig.

6 Og hvad betyder det, som

Ammon sagde: a Hvis I vil

omvende jer, skal I blive frelst,

og hvis I ikke vil omvende jer,

skal I blive forstødt på den

yderste dag?

7 Og Aron svarede ham og

sagde: Tror du, at der findes en

Gud? Og kongen sagde: Jeg

ved, at amalekitterne siger, at

der findes en Gud, og jeg har

tilstedt dem, at de skulle bygge

helligdomme, så de kan samle

sig og tilbede ham. Og hvis du

nu siger, at der er en Gud, se, så

vil jeg a tro det.

8 Og se, da Aron hørte det,

begyndte hans hjerte at fryde

sig, og han sagde: Se, så vist

som du lever, o konge, findes

der en Gud.

9 Og kongen sagde: Er Gud den

a Store Ånd, som førte vore fædre

ud af Jerusalems land?

10 Og Aron sagde til ham: Ja,

7a L&P 46:13–14.

9a Alma 18:18–28.

Similar magazines