MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

367 Almas Bog 46:9–19

og til at lade sig forlede af den

Onde.

9 Ja, og vi ser også den store

a ugudelighed, som én meget

ugudelig mand kan få til at

finde sted blandt menneskenes

børn.

10 Ja, vi ser, at Amalikija, fordi

han var en mand af snedige

anslag og en mand af mange

smigrende ord, at han forledte

mange folks hjerte til at handle

ugudeligt, ja, og til at forsøge at

tilintetgøre Guds kirke og til at

tilintetgøre a frihedens grundvold,

som Gud havde skænket

dem, eller som Gud for de b retfærdiges

skyld havde sendt

ned over landets overflade som

en velsignelse.

11 Og se, det skete, at da

Moroni, som var den a øverste

hærfører over nefitternes hære,

havde hørt om disse opsplitninger,

blev han vred på Amalikija.

12 Og det skete, at han rev sin

kjortel itu, og han tog et stykke

deraf og skrev på det: a Til erindring

om vor Gud, vor religion

og frihed og vor fred, vore hustruer

og vore børn; og han fastgjorde

det på enden af en stang.

13 Og han iførte sig sin hjelm

og sin brynje og sine skjolde og

spændte sin rustning om lænderne;

og han tog stangen, for

enden af hvilken hans iturevne

kjortel hang (og han kaldte

det frihedserklæringen), og han

bøjede sig til jorden og bad indtrængende

til sin Gud om, at

9a Mosi 29:17–18.

10a 2 Ne 1:7;

Mosi 29:32.

b 2Ne1:7.

11a Alma 43:16–17.

12a Neh 4:8;

Alma 44:5.

15a Mosi 5:7–9.

frihedens velsignelser måtte

hvile over hans brødre, så længe

der var en flok kristne tilbage

til at besidde landet –

14 for således blev alle Kristi

sande troende, som tilhørte

Guds kirke, kaldt af dem, der

ikke tilhørte kirken.

15 Og de, der tilhørte kirken,

var trofaste; ja, alle de, der virkelig

troede på Kristus, påtog

sig med glæde a Kristi navn,

eller navnet b kristne, som de

blev kaldt på grund af deres tro

på Kristus, som skulle komme.

16 Og derfor bad Moroni på

dette tidspunkt for, at de kristnes

sag og landets frihed måtte

blive begunstiget.

17 Og det skete, at da han havde

udøst sin sjæl til Gud, kaldte

han alt det land, som lå syd for

landet a Ødelæggelse, ja, kort

sagt alt landet både mod nord

og mod syd, et udvalgt land og

et frihedens land.

18 Og han sagde: Gud vil visselig

ikke tillade, at vi, som bliver

foragtet, fordi vi har påtaget

os Kristi navn, skal blive trådt

ned og slået ihjel, førend vi

bringer det over os ved vore

egne overtrædelser.

19 Og da Moroni havde sagt

disse ord, drog han ud blandt

folket og svingede den afrevne

del af sin a klædning i luften,

så alle kunne se det, som han

havde skrevet på den afrevne

del, og som han råbte med høj

røst, idet han sagde:

b ApG 11:26;

1 Pet 4:16.

17a Alma 22:30–31.

19a gs Banner.

Similar magazines