MORMONS BOG

391 Almas Bog 53:11–20
ter; men af Ammon og hans
brødre, eller rettere sagt ved
Guds ord og kraft, var de blevet
b omvendt til Herren; og de var
blevet ført ned til Zarahemlas
land og var lige siden blevet
beskyttet af nefitterne.
11 Og på grund af deres ed
havde de været forhindret i at
gribe til våben mod deres brødre,
for de havde aflagt en ed på,
at de a aldrig mere ville udgyde
blod; og i overensstemmelse
med deres ed ville de være omkommet,
ja, de ville have ladet
sig falde i hænderne på deres
brødre, havde det ikke været
for den medlidenhed og den
overordentlig store kærlighed,
som Ammon og hans brødre
havde næret til dem.
12 Og af denne grund blev de
ført ned til Zarahemlas land, og
de var siden da blevet a beskyttet
af nefitterne.
13 Men det skete, at da de så
den fare og de mange trængsler
og megen modgang, som nefitterne
bar for deres skyld, blev
de rørt af medfølelse og nærede
a ønske om at gribe til våben til
forsvar for deres land.
14 Men se, da de skulle til at
gribe deres krigsvåben, blev
de overvældet af Helamans og
hans brødres overtalelser, for de
stod i begreb med at ville a bryde
den b ed, som de havde aflagt.
15 Og Helaman frygtede, at de
ved at gøre dette, ville fortabe
deres sjæl; derfor var alle de,
10b Alma 23:8–13.
11a Alma 24:17–19.
12a Alma 27:23.
13a Alma 56:7.
14a 4 Mos 30:3.
b gs Ed.
17a Alma 56:47.
gs Frihed.
der havde indgået denne pagt,
nødt til at se på, at deres brødre
vadede gennem deres trængsler
i deres farlige situation på dette
tidspunkt.
16 Men se, det skete, at de
havde mange sønner, som ikke
havde indgået en pagt om, at de
ikke ville gribe deres krigsvåben
for at forsvare sig mod deres
fjender; derfor samlede de sig
på dette tidspunkt, så mange,
som var i stand til at gribe til
våben, og de kaldte sig nefitter.
17 Og de indgik en pagt om at
kæmpe for nefitternes frihed,
ja, om at beskytte landet, om de
så skulle nedlægge deres liv; ja,
de indgik endog pagt om, at de
aldrig ville opgive deres a frihed,
men at de i alle tilfælde ville
kæmpe for at beskytte nefitterne
og sig selv mod trældom.
18 Se nu, der var to tusinde af
disse unge mænd, der indgik
denne pagt og greb deres krigsvåben
for at forsvare deres land.
19 Og se nu, ligesom de hidtil
aldrig havde været en ulempe
for nefitterne, blev de nu på dette
tidspunkt også en stor støtte,
for de greb deres krigsvåben,
og de ville, at Helaman skulle
være deres leder.
20 Og de var alle unge mænd,
og de var overordentlig tapre,
hvad angår a mod og også styrke
og ihærdighed; men se, det var
ikke alt – de var mænd, som til
enhver tid var b pålidelige i alt,
hvad de end blev betroet.
20a gs Mod.
b gs Retfærdig,
retfærdighed.