MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

397 Almas Bog 56:1–12

KAPITEL 56

Helaman sender et brev til Moroni,

hvori han beretter om tilstanden af

krigen med lamanitterne – Antipus

og Helaman vinder en stor sejr over

lamanitterne – Helamans to tusinde

unge krigere kæmper med mirakuløs

kraft, og ingen af dem bliver

slået ihjel. Vers 1 omkring 62 f.Kr.,

vers 2–19 omkring 66 f.Kr. og

vers 20–57 omkring 65–64 f.Kr.

Og se, det skete i begyndelsen

af det tredivte år af dommernes

regeringstid på den anden dag

i den første måned, at Moroni

modtog et brev fra Helaman,

hvori han redegjorde for forholdene

hos folket i den del

af landet.

2 Og disse er de ord, som

han skrev, og som lød: Min højt

elskede broder Moroni, såvel i

Herren som i vor krigsførelses

modgang; se, min elskede broder,

jeg har noget at fortælle

dig angående vor krigsførelse i

denne del af landet.

3 Se, a to tusinde sønner af de

mænd, som Ammon førte ned

fra Nefis land – se, du ved, at de

er efterkommere af Laman, som

var vor fader Lehis ældste søn;

4 se, jeg behøver ikke at fortælle

dig om deres overleveringer

eller deres vantro, for du kender

til alt dette –

5 derfor er det mig nok at

fortælle dig, at to tusinde af

disse unge mænd har grebet

deres krigsvåben og ville, at

jeg skulle være deres leder; og

56 3a Alma 53:22.

6a Alma 24:17–18.

7a Alma 53:13–15.

11a Alma 28:12.

vi er draget ud for at forsvare

vort land.

6 Og se, du kender også til den

a pagt, som deres fædre sluttede

om, at de ikke ville gribe til

deres krigsvåben mod deres

brødre for at udgyde blod.

7 Men i det seksogtyvende år,

da de så vore trængsler og vor

modgang for deres skyld, var de

lige ved at a bryde den pagt, som

de havde sluttet, og gribe til

deres krigsvåben til vort forsvar.

8 Men jeg ville ikke tillade dem,

at de skulle bryde den pagt, som

de havde sluttet, da jeg antog,

at Gud ville styrke os i en sådan

grad, at vi ikke skulle lide mere

på grund af opfyldelsen af den

ed, som de havde aflagt.

9 Men se, her er noget, som vi

kan glæde os meget over. For se,

i det seksogtyvende år marcherede

jeg, Helaman, i spidsen for

disse to tusinde unge mænd til

byen Juda for at hjælpe Antipus,

som du havde udpeget til leder

for folket i den del af landet.

10 Og jeg føjede mine to tusinde

sønner (for de er værdige til

at blive kaldt sønner), til Antipus’

hær, hvilken styrke Antipus

frydede sig overordentlig

meget ved; for se, hans hær var

blevet svækket af lamanitterne,

fordi deres styrker havde slået

et stort antal af vore mænd ihjel,

af hvilken grund vi må sørge.

11 Dog må vi, hvad det angår,

trøste os med, at de er døde for

deres lands og for deres Guds

sag, ja, og de er a lykkelige.

12 Og lamanitterne havde også

Similar magazines