MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

405 Almas Bog 58:6–16

lidt, for lamanitterne modtog

også stor styrke fra dag til dag

og også mange forsyninger; ja,

således var vore omstændigheder

på den tid.

6 Og lamanitterne gjorde udfald

mod os fra tid til anden, idet

de var besluttede på at udrydde

os ved list; alligevel kunne vi

ikke komme til at kæmpe med

dem på grund af deres tilflugtssteder

og deres støttepunkter.

7 Og det skete, at vi i disse

vanskelige omstændigheder

ventede i et tidsrum af mange

måneder, lige indtil vi var ved at

omkomme af mangel på mad.

8 Men det skete, at vi modtog

mad, der under bevogtning blev

bragt til os af en hær på to tusinde

mand, der kom os til hjælp;

og det er al den hjælp, vi modtog

til at forsvare os selv og vort

land mod at falde i vore fjenders

hænder, ja, til at stride mod en

fjende, der var utællelig.

9 Og se, årsagen til disse vore

vanskeligheder, eller årsagen til

at de ikke sendte os mere styrke,

kendte vi ikke, derfor var vi

bedrøvede og også fulde af frygt

for, at Guds straffedomme på en

eller anden måde skulle komme

over vort land til vort fald og

vor fuldstændige udryddelse.

10 Derfor udøste vi vor sjæl i

bøn til Gud om, at han ville

styrke os og udfri os af vore fjenders

hænder, ja, og også give os

styrke, så vi kunne beholde vore

byer og vore lande og vor ejendom

til vort folks underhold.

11 Ja, og det skete, at Herren

vor Gud velsignede os med

vished om, at han ville udfri os,

ja, således at han talte fred til

vor sjæl og skænkede os stor

tro og fik os til at håbe på vor

udfrielse ved ham.

12 Og vi fattede mod med vor

lille styrke, som vi havde modtaget,

og var med en fast beslutning

opsat på at sejre over vore

fjender og at a hævde vore lande

og vor ejendom og vore hustruer

og vore børn og vor b friheds sag.

13 Og således drog vi af alle

vore kræfter ud mod lamanitterne,

som var i byen Manti; og

vi slog vore telte op i udkanten

af ødemarken, som lå nær ved

byen.

14 Og det skete den næste dag,

at da lamanitterne så, at vi var i

grænseegnene ved ødemarken,

som lå nær ved byen, at de

sendte deres spioner ud rundt

omkring os, for at de kunne finde

ud af størrelsen og styrken

af vor hær.

15 Og det skete, at da de så, at

vi ikke var stærke, hvad angik

antallet af os, og da de frygtede,

at vi skulle afskære dem fra

deres forsyninger, medmindre

de drog ud for at kæmpe mod os

og dræbe os, og da de ligeledes

mente, at de let kunne udrydde

os med deres talrige hærskarer,

begyndte de derfor at træffe

forberedelser til at drage ud

mod os for at kæmpe.

16 Og da vi så, at de var ved

at træffe forberedelser til at

komme ud mod os, se, da foranledigede

jeg, at Gid med en

12a Alma 46:12–13; Morm 2:23. b gs Frihed.

Similar magazines