MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

417 Almas Bog 62:28–37

til a Ammons folk og blive et

frit folk.

28 Og det skete, at så mange,

som nærede ønske derom, de

fik efter deres ønske.

29 Derfor sluttede alle de lamanitiske

fanger sig til Ammons

folk og begyndte at arbejde

overordentlig flittigt med at

dyrke jorden, avle al slags korn

samt opdrætte flokke og hjorde

af enhver art; og således blev

nefitterne befriet for en stor

byrde, ja, således at de blev

befriet for alle de tilfangetagne

lamanitter.

30 Se, det skete, at Moroni,

efter at han havde sat sig i besiddelse

af byen Nefiha og havde

taget mange fanger, hvilket formindskede

lamanitternes hære

overordentlig meget, og havde

befriet mange af de nefitter,

der var blevet taget til fange,

hvilket styrkede Moronis hær

overordentlig meget, Moroni

drog derfor af sted fra Nefihas

land til Lehis land.

31 Og det skete, at da lamanitterne

så, at Moroni var på

vej imod dem, blev de igen

rædselsslagne og flygtede for

Moronis hær.

32 Og det skete, at Moroni

og hans hær forfulgte dem fra

by til by, indtil de blev mødt

af Lehi og Teankum, og lamanitterne

flygtede for Lehi og

Teankum helt ned til grænseegnene

ved kysten, indtil de kom

til Moronis land.

33 Og alle lamanitternes hære

var samlet, således at de alle

udgjorde én hær i Moronis land.

Se, Ammoron, lamanitternes

konge, var også med dem.

34 Og det skete, at Moroni

og Lehi og Teankum slog lejr

med deres hære rundt omkring

på grænsen til Moronis land,

således at lamanitterne var

omringet i grænseegnene ved

ødemarken mod syd og i

grænseegnene ved ødemarken

mod øst.

35 Og således slog de lejr for

natten. For se, nefitterne og også

lamanitterne var udmattede på

grund af den anstrengende

march, derfor udtænkte de ikke

nogen list til om natten, bortset

fra Teankum, for han var overordentlig

vred på Ammoron i

en sådan grad, at han mente, at

Ammoron og Amalikija, hans

bror, havde været a årsag til

denne store og vedvarende krig

mellem dem og lamanitterne,

hvilket havde været årsag til så

megen krig og blodsudgydelse,

ja, og så stor hungersnød.

36 Og det skete, at Teankum i

sin vrede gik ind i lamanitternes

lejr og firede sig ned over byens

mure. Og han gik fra sted til

sted med et reb, således at han

til sidst fandt kongen, og han

a kastede et kastespyd mod ham,

som gennemborede ham nær

hjertet. Men se, kongen vækkede

sine tjenere, før han døde,

således at de forfulgte Teankum

og slog ham ihjel.

37 Se, det skete, at da Lehi og

Moroni erfarede, at Teankum

var død, blev de overordentlig

sorgfulde, for se, han var en

mand, der havde kæmpet tap-

27a gs Anti-nefi-lehier. 35a Alma 48:1. 36a Alma 51:33–34.

Similar magazines