MORMONS BOG

Helamans Bog 7:1–10 440
KAPITEL 7
Nefi bliver afvist i landet mod
nord og vender tilbage til Zarahemla
– Han beder fra sit havetårn
og formaner derefter folket til at
omvende sig eller omkomme. Omkring
23–21 f.Kr.
Se, nu skete det i det niogtresindstyvende
år af den periode,
hvor dommerne regerede over
det nefitiske folk, at Nefi,
Helamans søn, vendte a tilbage
til Zarahemlas land fra landet
mod nord.
2 For han havde været ude
blandt de folk, som var i landet
mod nord, og prædiket Guds
ord for dem og profeteret meget
for dem;
3 og de forkastede alle hans
ord, således at han ikke kunne
blive blandt dem, men igen
vendte tilbage til sit fødeland.
4 Og da han så, at folket var
i en tilstand af forfærdelig
ugudelighed, og at disse gadiantonrøvere
udfyldte dommersæderne
– idet de havde
tilranet sig magten og myndigheden
over landet, tilsidesat
Guds befalinger, og ikke i
mindste måde med retfærd i
hans øjne, idet de ikke ydede
menneskenes børn nogen
retfærdighed,
5 idet de fordømte de retfærdige
på grund af deres retfærdighed,
lod de skyldige
og de ugudelige gå ustraffede
på grund af deres penge og
tillige for at bevare deres embeder
i spidsen for regeringen,
7 1a Hel 6:6. 5a Matt 13:22; 16:26.
for at regere og gøre efter deres
egen vilje, så de kunne opnå
vinding og a verdens ære, og så
de desuden lettere kunne begå
ægteskabsbrud og stjæle og
dræbe og gøre efter deres egen
vilje –
6 se, denne store syndighed
var kommet over nefitterne
inden for et tidsrum af ikke
mange år; og da Nefi så det,
svulmede hans hjerte af sorg
i hans bryst, og han udbrød i
sin sjælekval:
7 Åh, gid jeg kunne have levet
mine dage i de dage, da min
fader Nefi for første gang kom
ud af Jerusalems land, så jeg
kunne have glædet mig sammen
med ham i det forjættede land;
dengang var hans folk beredvillige,
urokkelige med hensyn
til at holde Guds befalinger
og langsomme til at blive ledt
til at gøre misgerninger, og
de var hurtige til at lytte til
Herrens ord –
8 ja, hvis mine dage kunne
have været i de dage, da ville
min sjæl have nydt glæde ved
mine brødres retfærdighed.
9 Men se, mig er det givet, at
disse er mine dage, og at min
sjæl skal være fyldt af sorg på
grund af denne, mine brødres,
ugudelighed.
10 Og se, nu skete det, at det
fandt sted på et tårn, som stod
i Nefis have, som lå ved hovedvejen,
som førte til det vigtigste
marked, der var i byen Zarahemla;
Nefi havde bøjet sig ned
på tårnet, som stod i hans have,
hvilket tårn også stod nær ved