MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

455 Helamans Bog 12:21–13:5

21 Og hvis Herren siger: På

grund af din syndighed skal du

blive forstødt fra min nærhed!

så vil han foranledige, at det

skal ske således.

22 Og ve den, til hvem han

siger dette, for det skal blive

sagt til den, der gør misgerninger,

og han kan ikke blive frelst;

derfor, af denne årsag, at mennesker

må kunne blive frelst, er

omvendelse blevet kundgjort.

23 Velsignede er derfor de,

der vil omvende sig og lytte til

Herren deres Guds røst; for det

er dem, der skal blive a frelst.

24 Og måtte Gud i sin mægtige

fylde tilstede, at menneskene må

blive bragt til omvendelse og

gode gerninger, så de må blive

bragt tilbage til nåde for a nåde i

forhold til deres gerninger.

25 Og jeg ville ønske, at alle

mennesker kunne blive frelst.

Men vi læser, at på den store

og yderste dag er der nogle,

som skal blive stødt ud, ja, som

vil blive forstødt fra Herrens

nærhed;

26 ja, som vil blive overgivet til

en tilstand af uendelig elendighed

og derved opfylde de ord,

som lyder: De, der har gjort

godt, skal få a evigtvarende liv;

og de, der har gjort ondt, skal

få evigtvarende b fordømmelse.

Og således er det. Amen.

Lamanitten Samuels profeti til

nefitterne.

Omfatter kapitlerne 13 til og med 15.

23a gs Frelse.

24a gs Nåde.

26a Matt 25:46;

Joh 5:28–29;

Rom 6:13.

b gs Fordømmelse.

KAPITEL 13

Lamanitten Samuel profeterer, at

nefitterne bliver udryddet, medmindre

de omvender sig – De og

deres rigdomme bliver forbandet –

De afviser og stener profeterne,

bliver omringet af dæmoner og

stræber efter lykke ved at gøre

misgerninger. Omkring 6 f.Kr.

Og se, det skete i det seksogfirsindstyvende

år, at nefitterne

stadig forblev i ugudelighed, ja,

i stor ugudelighed, mens a lamanitterne

nidkært bestræbte sig

på at holde Guds befalinger i

henhold til Moseloven.

2 Og det skete, at der i dette år

var en vis Samuel, en lamanit,

som kom til Zarahemlas land og

begyndte at prædike for folket.

Og det skete, at han prædikede

omvendelse for folket i mange

dage, og de stødte ham ud, og

han var ved at vende tilbage til

sit eget land.

3 Men se, Herrens røst kom til

ham, at han skulle vende tilbage

igen og profetere for folket,

hvad der blev ham indgivet i

a hjertet.

4 Og det skete, at de ikke ville

tillade, at han kom ind i byen,

derfor steg han op på dens mur

og strakte hånden ud og råbte

med høj røst og profeterede

det for folket, som Herren lagde

ham i hjertet.

5 Og han sagde til dem: Se,

jeg, Samuel, en lamanit, taler

Herrens ord, som han lægger

13 1a Hel 15:4–5.

3a L&P 100:5.

Similar magazines