MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

505 Tredje Nefi 17:8–18

blinde eller halte eller vanføre

eller spedalske, eller som er

krøblinger, eller som er døve,

eller som er plaget på anden

måde? Bring dem herhen, og

jeg vil helbrede dem, for jeg har

medfølelse med jer; mit indre

er fyldt af barmhjertighed.

8 For jeg fornemmer, at I ønsker,

at jeg skal vise for jer, hvad

jeg har gjort for jeres brødre ved

Jerusalem, for jeg ser, at jeres

a tro er b tilstrækkelig til, at jeg

kan helbrede jer.

9 Og det skete, at da han

således havde talt, kom hele

mængden, alle som én, frem med

deres syge og deres plagede og

deres lamme og med deres

blinde og med deres stumme

og med alle dem, der på en eller

anden måde var plaget; og han

a helbredte dem hver og en,

efterhånden som de blev ført

frem for ham.

10 Og alle, både de, der var

blevet helbredt, og de, der var

raske, bøjede sig ned for hans

fødder og tilbad ham; og så

mange, som kunne komme frem

for mængden, a kyssede hans

fødder, således at de badede

hans fødder med deres tårer.

11 Og det skete, at han befalede

dem, at deres a små børn skulle

bringes frem.

12 Så de bragte deres små

børn frem og satte dem ned

på jorden rundt omkring ham,

og Jesus stod midt blandt dem,

8a Luk 18:42.

b 2 Ne 27:23;

Eter 12:12.

9a Mosi 3:5;

3 Ne 26:15.

10a Luk 7:38.

11a Matt 19:13–14;

3 Ne 26:14, 16.

13a Luk 22:41;

ApG 20:36.

og mængden gav plads, indtil

de alle var blevet bragt frem

til ham.

13 Og det skete, at da de alle

var blevet bragt frem, og Jesus

stod midt blandt dem, befalede

han mængden, at de skulle

a knæle ned på jorden.

14 Og det skete, at da de havde

knælet ned på jorden, sukkede

Jesus ved sig selv og sagde: Fader,

jeg er a foruroliget på grund

af ugudeligheden blandt de

folk, som er af Israels hus.

15 Og da han havde sagt disse

ord, knælede han også selv ned

på jorden; og se, han bad til Faderen,

og det, som han bad, kan

ikke skrives; og mængden, som

hørte ham, aflagde vidnesbyrd.

16 Og på denne måde aflægger

de vidnesbyrd: a Aldrig før har

øjet set, ej heller har øret hørt

så store og vidunderlige ting,

som vi så og hørte Jesus sige til

Faderen.

17 Og ingen a tunge kan udtale,

ej heller kan noget menneske

skrive, ej heller kan menneskehjertet

fatte så store og vidunderlige

ting, som vi både så og

hørte Jesus sige; og ingen kan

fatte den glæde, som fyldte vor

sjæl på det tidspunkt, vi hørte

ham bede til Faderen for os.

18 Og det skete, at da Jesus var

færdig med at bede til Faderen,

rejste han sig; men så stor var

mængdens a glæde, at de var

overvældede.

14a Moses 7:41.

16a Es 64:3; 1 Kor 2:9;

L&P 76:10, 114–119.

17a 2 Kor 12:4.

18a gs Glæde.

Similar magazines