MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

533 Fjerde Nefi 1:10–20

10 Og se nu, det skete, at Nefis

folk voksede sig stærkt og

mangfoldiggjorde sig overordentlig

hurtigt og blev et overordentlig

a skønt og tiltalende

folk.

11 Og de blev gift og blev

bortgiftet og blev velsignet i

overensstemmelse med den

mængde af løfter, som Herren

havde givet dem.

12 Og de vandrede ikke mere

efter a Moselovens b skikke og

ordinancer, men de vandrede

efter de befalinger, som de havde

fået af deres Herre og deres

Gud, idet de fortsatte med at

c faste og bede og med ofte at

mødes sammen både for at bede

og for at høre Herrens ord.

13 Og det skete, at der ikke

var nogen strid blandt alle

mennesker i hele landet, men

der blev udvirket mægtige mirakler

blandt Jesu disciple.

14 Og det skete, at det enoghalvfjerdsindstyvende

år gik og

også det tooghalvfjerdsindstyvende

år, ja, kort sagt til det

nioghalvfjerdsindstyvende år

var gået; ja, hundrede år var

gået, og Jesu disciple, som han

havde udvalgt, var alle gået til

Guds a paradis bortset fra de

b tre, som skulle blive tilbage;

og der blev c ordineret andre

d disciple i deres sted; og også

mange af dette slægtled var

gået bort.

10a Morm 9:6.

12a gs Moseloven.

b 2 Ne 25:30;

3Ne15:2–8.

c Moro 6:5;

L&P 88:76–77.

14a gs Paradis.

b 3Ne28:3–9.

gs Forvandlede

personer.

c gs Ordinere.

d gs Discipel.

15a gs Fred.

16a gs Enighed.

15 Og det skete, at der a ikke

var nogen strid i landet på

grund af Guds kærlighed, som

boede i folkets hjerte.

16 Og der var a ingen misundelse

eller stridigheder eller

optøjer eller utugtigheder eller

løgne eller mord eller nogen

slags b uterlighed, og visselig

kunne der ikke findes noget

c lykkeligere folk blandt alle de

folk, der var blevet skabt ved

Guds hånd.

17 Der fandtes ingen røvere

eller mordere, ej heller var der

lamanitter eller nogen form for

-itter; men de var alle a ét, Kristi

børn og arvinger til Guds rige.

18 Og hvor velsignede var de

ikke! For Herren velsignede

dem i alle deres gerninger; ja, de

blev velsignet og havde fremgang,

indtil et hundrede og ti år

var gået; og det første slægtled

fra Kristus var gået bort, og der

var ingen strid i hele landet.

19 Og det skete, at Nefi, han,

som førte denne sidste optegnelse

(og han førte den på Nefis

a plader), døde, og hans søn

Amos førte den i hans sted; og

han førte den også på Nefis

plader.

20 Og han førte den i fireogfirs

år, og der var stadig fred i landet

bortset fra, at der var en lille

del af folket, som havde rejst

sig mod kirken og påtaget sig

navnet lamanitter, derfor be-

b gs Begære.

c Mosi 2:41;

Alma 50:23.

gs Glæde.

17a Joh 17:21.

gs Zion.

19a gs Plader.

Similar magazines