MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

Mormons Bog 1:19–2:10 538

skjule deres a skatte i jorden; og

de blev glatte, fordi Herren

havde forbandet landet, så de

ikke kunne holde på dem eller

finde dem igen.

19 Og det skete, at der fandtes

trolddom og hekseri og magi

og den Ondes kraft blev udøvet

på hele landets overflade til

opfyldelse af alle Abinadis og

også lamanitten Samuels ord.

KAPITEL 2

Mormon fører de nefitiske hære –

Landet bliver gennemfejet af blod

og nedslagtning – Nefitterne klager

og sørger med de fordømtes sorg

– Deres nådes dag er forpasset –

Mormon får Nefis plader – Krigene

fortsætter. Omkring 327–350 e.Kr.

Og det skete i det selv samme

år, at der igen opstod en krig

mellem nefitterne og lamanitterne.

Og skønt jeg var ung, var jeg

stor af vækst, derfor udpegede

Nefis folk mig til, at jeg skulle

være deres leder eller lederen

for deres hære.

2 Derfor skete det, at jeg i mit

sekstende år drog ud i spidsen

for en hær af nefitter mod lamanitterne;

således var der gået

tre hundrede og seksogtyve år.

3 Og det skete i det tre hundrede

og syvogtyvende år, at

lamanitterne faldt over os med

overordentlig stor styrke, i en

sådan grad at de skræmte mine

hære; derfor ville de ikke kæmpe,

og de begyndte at trække sig

tilbage mod de nordlige lande.

18a Hel 13:18–20; Eter 14:1–2.

4 Og det skete, at vi kom til

byen Angola, og vi tog byen i

besiddelse og traf forberedelser

til at forsvare os mod lamanitterne.

Og det skete, at vi befæstede

byen af alle vore kræfter,

men til trods for alle vore befæstninger

faldt lamanitterne

over os og drev os ud af byen.

5 Og de drev os også ud af

Davids land.

6 Og vi marcherede videre og

kom til Josvas land, som lå i de

vestlige grænseegne ved kysten.

7 Og det skete, at vi samlede

vort folk sammen, så hurtigt

som det var muligt, så vi kunne

få dem sammen i én gruppe.

8 Men se, landet var fyldt med

røvere og med lamanitter; og

til trods for den store ødelæggelse,

som hang over mit folk,

omvendte de sig ikke fra deres

onde gerninger; derfor spredtes

der blod og nedslagtning over

hele landets overflade, både fra

nefitternes side og også fra lamanitternes

side; og der fandt en

altomfattende omvæltning sted

overalt på landets overflade.

9 Og se, lamanitterne havde

en konge, og hans navn var

Aron, og han drog imod os med

en hær på fire og fyrre tusinde.

Og se, jeg stod ham imod med

to og fyrre tusinde. Og det skete,

at jeg slog ham med min hær,

så han flygtede for mig. Og se,

alt dette skete, og der var gået

tre hundrede og tredive år.

10 Og det skete, at nefitterne

begyndte at omvende sig fra

deres ugudelighed og begyndte

Similar magazines