MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

541 Mormons Bog 3:3–14

bliv døbt, og opbyg min kirke

igen, så skal I blive skånet.

3 Og jeg råbte til dette folk,

men det var forgæves; og de

indså ikke, at det var Herren,

der havde skånet dem og skænket

dem en mulighed for omvendelse.

Og se, de forhærdede

hjertet mod Herren deres Gud.

4 Og det skete, efter at dette

tiende år var gået, hvilket i alt

var tre hundrede og tres år fra

Kristi komme, at lamanitternes

konge sendte mig et brev, som

gav mig kendskab til, at de var

ved at berede sig på igen at

drage ud for at kæmpe mod os.

5 Og det skete, at jeg foranledigede,

at mit folk skulle samle

sig i landet Ødelæggelse i en

by, som lå i grænseegnene ved

det smalle pas, som førte ind i

landet mod syd.

6 Og dér opstillede vi vore

hære for at kunne standse lamanitternes

hære, så de ikke skulle

sætte sig i besiddelse af nogen

af vore lande, derfor befæstede

vi os mod dem af al vor magt.

7 Og det skete i det tre hundrede

og enogtresindstyvende år,

at lamanitterne kom ned til byen

Ødelæggelse for at kæmpe mod

os; og det skete, at vi i det år slog

dem, således at de igen vendte

tilbage til deres egne lande.

8 Og i det tre hundrede og

toogtresindstyvende år kom de

igen ned for at kæmpe. Og vi

slog dem igen og slog et stort

antal af dem ihjel, og deres døde

blev kastet i havet.

3 9a 2 Ne 4:34.

10a 3 Ne 3:20–21;

Morm 4:4.

12a gs Kærlighed.

9 Og se, på grund af dette store,

som mit folk nefitterne havde

gjort, begyndte de at a prale af

deres egen styrke og begyndte

at sværge ved himlene, at de

ville hævne sig over blodet fra

deres brødre, som var blevet

slået ihjel af deres fjender.

10 Og de svor ved himlene og

også ved Guds trone, at de ville

a drage op for at kæmpe mod

deres fjender og ville udrydde

dem fra landets overflade.

11 Og det skete, at jeg, Mormon,

fra dette tidspunkt af fuldstændig

nægtede at være hærfører

og leder for dette folk på grund

af deres ugudelighed og vederstyggelighed.

12 Se, jeg havde ført dem,

til trods for deres ugudelighed

havde jeg mange gange ført

dem i kamp og havde elsket dem

af hele mit hjerte med Guds

a kærlighed, som var i mig, og

min sjæl var blevet udøst i bøn

til min Gud den hele dag for

dem; alligevel skete det b uden

tro på grund af deres hjertes

hårdhed.

13 Og tre gange har jeg udfriet

dem af deres fjenders hænder,

og de har ikke omvendt sig fra

deres synder.

14 Og da de havde svoret ved

alt, hvad der var blevet dem

a forbudt af vor Herre og frelser

Jesus Kristus, at de ville drage

op mod deres fjender for at

kæmpe og hævne sig over blodet

fra deres brødre, se, da kom

Herrens røst til mig og sagde:

b Morm 5:2.

14a 3 Ne 12:34–37.

Similar magazines