MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

547 Mormons Bog 6:1–10

i stykker, og der ikke er nogen

til at udfri jer.

KAPITEL 6

Nefitterne samler sig i Cumoras

land til de endelige slag – Mormon

skjuler de hellige optegnelser i højen

Cumora – Lamanitterne sejrer, og

det nefitiske folkeslag bliver udryddet

– Hundrede tusinder bliver

slået ihjel ved sværdet. Omkring

385 e.Kr.

Og nu slutter jeg min optegnelse

angående a udryddelsen af mit

folk nefitterne. Og det skete,

at vi marcherede af sted foran

lamanitterne.

2 Og jeg, Mormon, skrev et

brev til lamanitternes konge og

ønskede af ham, at han ville

tilstede os, at vi kunne samle

vort folk i Cumoras a land ved

en høj, som blev kaldt Cumora,

og dér kunne vi udkæmpe et

slag mod dem.

3 Og det skete, at lamanitternes

konge tilstedte mig det, som

jeg ønskede.

4 Og det skete, at vi marcherede

af sted til Cumoras land,

og vi slog vore telte op rundt

omkring højen Cumora; og det

var i et land med mange vande,

floder og kilder; og her havde

vi håb om at få fordel over

lamanitterne.

5 Og da der var gået tre hundrede

og fireogfirs år, havde vi

indsamlet hele resten af vort

folk til Cumoras land.

6 1a 1 Ne 12:19; Jar 1:10;

Alma 45:9–14;

Hel 13:5–11.

2a Eter 9:3.

6a gs Plader.

b Eter 15:11.

6 Og det skete, at da vi havde

indsamlet hele vort folk til ét i

Cumoras land, se, da begyndte

jeg, Mormon, at blive gammel;

og da jeg vidste, at det ville blive

mit folks sidste kamp, og da jeg

var blevet befalet af Herren, at

jeg ikke skulle lade de optegnelser,

som var blevet overdraget

fra vore fædre, og som var hellige,

falde i lamanitternes hænder

(for lamanitterne ville ødelægge

dem), udfærdigede jeg derfor

a denne optegnelse ud fra Nefis

plader og b skjulte alle de optegnelser,

der var blevet mig betroet

ved Herrens hånd, i højen

Cumora bortset fra c disse få

plader, som jeg gav min søn

d Moroni.

7 Og det skete, at mit folk med

deres hustruer og deres børn

nu så lamanitternes a hære marchere

frem imod sig; og med

den forfærdelige frygt for døden,

som fylder brystet på alle

de ugudelige, ventede de på

at modtage dem.

8 Og det skete, at de kom for at

kæmpe mod os, og hver eneste

sjæl var fyldt af skræk på grund

af det store antal af dem.

9 Og det skete, at de faldt over

mit folk med sværdet og med

buen og med pilen og med øksen

og med alle slags krigsvåben.

10 Og det skete, at mine mænd

blev hugget ned, ja, selv mine

ti tusinde, som var med mig, og

jeg faldt såret om midt blandt

dem; og de drog forbi mig, så

de ikke gjorde ende på mit liv.

c MormO 1:2.

d Morm 8:1.

7a 1 Ne 12:15.

Similar magazines