MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

Nefis Første Bog 16:36–17:5 40

se; og efter alle disse lidelser skal

vi omkomme i ørkenen af sult.

36 Og således murrede de

imod min far og også imod mig,

og de nærede ønske om at vende

tilbage til Jerusalem igen.

37 Og Laman sagde til Lemuel

og også til Ismaels sønner: Se,

lad os a slå vor far ihjel, og også

vor bror Nefi, som har taget det

på sig selv at være b hersker og

lærer for os, som er hans ældre

brødre.

38 Se, han siger, at Herren har

talt med ham, og også at a engle

har betjent ham. Men se, vi

ved, at han lyver for os; og han

fortæller os dette, og han gør

meget ved hjælp af sine snedige

kneb, for at han kan bedrage

vore øjne, idet han måske tænker,

at han kan føre os bort til

en eller anden fremmed ørken;

og efter at han har ført os bort,

har han tænkt sig at gøre sig

selv til konge og hersker over

os, så han kan gøre med os efter

sin vilje og sit behag. Og på den

måde vakte min bror Laman

deres hjerte til vrede.

39 Og det skete, at Herren

var med os, ja, selve Herrens

røst kom og talte mange ord

til dem og a revsede dem overordentlig

meget; og efter at de

var blevet revset af Herrens

røst, vendte de sig fra deres

vrede og omvendte sig fra deres

synder, således at Herren

igen velsignede os med føde, så

vi ikke omkom.

37a 1 Ne 17:44.

gs Mord.

b 1 Mos 37:9–11;

1 Ne 2:22; 18:10.

38a 1 Ne 3:30–31; 4:3.

39a gs Revselse.

17 2a 1 Ne 17:12.

3a Mosi 2:41;

KAPITEL 17

Nefi bliver befalet at bygge et skib

– Hans brødre sætter sig op imod

ham – Han formaner dem ved at

genfortælle for dem historien om

Guds måder at handle med Israel

på – Nefi bliver fyldt af Guds kraft

– Hans brødre forbydes at røre

ham for ikke at visne som et tørret

siv. Omkring 592–591 f.Kr.

Og det skete, at vi genoptog

vor rejse ud i ørkenen; og vi

rejste næsten stik øst fra da af.

Og vi rejste og vadede gennem

megen trængsel i ørkenen;

og vore kvinder fødte børn i

ørkenen.

2 Og så store var Herrens velsignelser

til os, at mens vi levede

af a råt kød i ørkenen, gav vore

kvinder rigelig die til deres

børn, og de var stærke, ja, lige

så stærke som mændene; og de

begyndte at bære vandringerne

uden murren.

3 Og således ser vi, at Guds

befalinger skal blive opfyldt.

Og dersom menneskenes børn

a holder Guds befalinger, giver

han dem næring og styrker dem

og sørger for midler, hvorved

de kan udføre det, som han har

befalet dem; derfor b sørgede

han for midler for os, mens vi

opholdt os i ørkenen.

4 Og vi opholdt os i ørkenen

i et tidsrum af mange år, ja, hele

otte år.

5 Og vi kom til det land, som

Alma 26:12.

gs Lydighed.

b 1Ne3:7.

Similar magazines