MORMONS BOG

41 Nefis Første Bog 17:6–17
vi kaldte Overflod på grund af
dets megen frugt og ligeledes
vilde honning; og alt dette var
beredt af Herren, for at vi ikke
skulle omkomme. Og vi så
havet, som vi kaldte Irreantum,
der, når det bliver oversat,
betyder mange vande.
6 Og det skete, at vi slog vore
telte op ved kysten; og til trods
for, at vi havde lidt mange
a trængsler og haft mange vanskeligheder,
ja, endog så mange,
at vi ikke kan nedskrive dem
alle, frydede vi os overordentlig
meget, da vi kom til kysten;
og vi kaldte stedet Overflod på
grund af dets megen frugt.
7 Og det skete, efter at jeg, Nefi,
havde været i Overflodens land
i et tidsrum af mange dage,
at Herrens røst kom til mig og
sagde: Rejs dig, og gå op på
bjerget. Og det skete, at jeg rejste
mig og gik op på bjerget og
anråbte Herren.
8 Og det skete, at Herren talte
til mig og sagde: Du skal bygge
et skib på den a måde, som jeg
skal vise dig, så jeg kan føre dit
folk over disse vande.
9 Og jeg sagde: Herre, hvor
skal jeg gå hen, så jeg kan
finde malm at smelte, så jeg kan
lave værktøj til at bygge skibet
med på den måde, som du har
vist mig?
10 Og det skete, at Herren
fortalte mig, hvor jeg skulle gå
hen for at finde malm, så jeg
kunne lave værktøj.
6a 2 Ne 4:20.
8a 1 Ne 18:2.
12a 1 Ne 17:2.
13a Alma 37:38–39.
b 1 Ne 2:20;
Jakob 2:12.
c 2 Mos 6:7.
14a 2 Ne 1:4.
11 Og det skete, at jeg, Nefi,
lavede en bælg af dyreskind til
at blæse til ilden med; og efter
at jeg havde lavet en bælg, så jeg
dermed havde noget at blæse
til ilden med, slog jeg to sten
mod hinanden for at lave ild.
12 For Herren havde hidtil ikke
tilladt os at lave megen ild,
mens vi rejste i ørkenen; for han
sagde: Jeg vil gøre jeres mad
sød, så I ikke skal a tilberede den.
13 Og jeg vil også være jeres
lys i ørkenen; og jeg vil a berede
vejen for jer, dersom I holder
mine befalinger; for så vidt som
I holder mine befalinger, skal
I derfor blive ført mod det
b forjættede land; og I skal c vide,
at det er af mig, at I bliver ført.
14 Ja, og Herren sagde også:
Efter at I er ankommet til det
forjættede land, skal I a vide, at
jeg, Herren, er b Gud, og at jeg,
Herren, udfriede jer fra udryddelse,
ja, at jeg førte jer ud af
Jerusalems land.
15 Derfor bestræbte jeg, Nefi,
mig på at holde Herrens befalinger,
og jeg formanede mine
brødre til trofasthed og flid.
16 Og det skete, at jeg lavede
værktøj af den malm, som jeg
smeltede ud af klippen.
17 Og da mine brødre så, at
jeg skulle til at a bygge et skib,
begyndte de at murre imod mig
og sige: Vor bror er en tåbe, for
han tror, at han kan bygge et
skib, ja, og han tror også, at han
kan krydse disse store vande.
gs Vidnesbyrd.
b L&P 5:2.
17a 1Ne18:1–6.