MORMONS BOG

johnoder.dk

MORMONS BOG

Nefis Første Bog 17:18–28 42

18 Og således beklagede mine

brødre sig over for mig, og de

nærede ønske om, at de ikke

skulle arbejde, for de troede ikke

på, at jeg kunne bygge et skib; ej

heller ville de tro på, at jeg var

blevet undervist af Herren.

19 Og se, det skete, at jeg, Nefi,

blev overordentlig sorgfuld på

grund af deres hjertes hårdhed;

og da de så, at jeg begyndte at

blive sorgfuld, glædede de sig i

hjertet i en sådan grad, at de

a hoverede over mig og sagde: Vi

vidste, at du ikke kunne bygge

et skib, for vi vidste, at du

manglede dømmekraft; derfor

kan du ikke udføre så stort et

arbejde.

20 Og du er ligesom vor far,

forledt af sit hjertes tåbelige

a forestillinger; ja, han har ført

os ud af Jerusalems land, og

vi har vandret i ørkenen i disse

mange år; og vore kvinder har

arbejdet, mens de var store med

barn; og de har født børn i

ørkenen og lidt alt, undtagen

døden; og det ville have været

bedre, om de var døde, før de

kom ud af Jerusalem, end at

have lidt disse trængsler.

21 Se, disse mange år har vi

lidt i ørkenen, mens vi kunne

have nydt vor ejendom og vort

arveland; ja, og vi kunne have

været lykkelige.

22 Og vi ved, at det folk, der

var i Jerusalems land, var et

a retfærdigt folk; for de holdt

19a gs Forfølgelse.

20a 1 Ne 2:11.

22a 1 Ne 1:13.

24a 2 Mos 3:2–10;

1 Ne 19:10;

2 Ne 3:9; 25:20.

25a 1 Mos 15:13–14.

b 2 Mos 1:11; 2:11.

26a ApG 7:22–39.

b 2 Mos 14:21–31;

1 Ne 4:2;

Mosi 7:19;

Herrens lovbud og retsregler

og alle hans befalinger i henhold

til Moseloven; derfor ved vi, at

de er et retfærdigt folk; og vor

far har dømt dem og har ført os

bort, fordi vi lyttede til hans ord;

ja, og vor bror er som han. Og

med et sådant sprog murrede

og beklagede mine brødre sig

over for os.

23 Og det skete, at jeg, Nefi,

talte til dem og sagde: Tror I,

at vore fædre, som var Israels

børn, ville være blevet ført ud af

egypternes hænder, hvis de ikke

havde lyttet til Herrens ord?

24 Ja, tror I, at de ville være

blevet ført ud af trældom,

hvis Herren ikke havde befalet

Moses, at han skulle a føre dem

ud af trældom?

25 Se, I ved, at Israels børn var

i a trældom, og I ved, at de var

bebyrdet med b arbejde, som var

tungt at bære; derfor ved I, at

det nødvendigvis måtte være

godt for dem at blive bragt ud

af trældom.

26 Se, I ved, at a Moses blev

befalet af Herren at gøre dette

store arbejde; og I ved, at ved

hans b ord blev vandene i Det

Røde Hav delt til den ene og til

den anden side, og de kom

igennem på tør grund.

27 Men I ved, at de egyptere,

som udgjorde Faraos hære,

druknede i Det Røde Hav.

28 Og I ved også, at de fik

a manna at spise i ørkenen.

Hel 8:11; L&P 8:3;

Moses 1:25.

28a 2 Mos 16:4, 14–15, 35;

4 Mos 11:7–8;

5 Mos 8:3;

Mosi 7:19.